Annonceinfo

Formandsskifte løser ikke partiers krise

Hverken politiske partier eller fodboldklubber får en hurtig gevinst ved at skifte chefen ud. Det viser en række forskningsresultater.

I disse dage leder SF efter sin nye formand, efter at Villy Søvndal for nylig meldte sin afgang - men vil et formandsskifte overhovedet kunne vende partiets nedadgående spiral i meningsmålingerne? (Foto: Colourbox)

Villy Søvndal har meldt sin afgang fra SF. Pia Kjærsgaard (DF) har rejst sig fra formandsstolen, og også det lille parti Kristendemokraterne har måttet sige farvel til deres formand.

De tre ledere er af forskellige årsager gået af, men hvis de håber, at skiftet kommer til at sætte gang i deres partis popularitet, må de sandsynligvis tro om igen. Dansk forskning giver en klar indikation af, at det første år efter formandsskiftet ikke kommer til at bringe fremgang i meningsmålingerne for de tre partier.

Det påpeger valgforskeren Kasper Møller Hansen, der er professor med særlige opgaver ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Formandsskifte giver ingen hurtig gevinst

Sammen med kollega Jens Ringsmose, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, har Kasper Møller Hansen i et studie, publiceret i tidskriftet Politica, gransket formandsskiftene i de fire partier Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre i perioden 1953-2005.

Her stod partierne i mere end halvdelen af tilfældene tilbage uden ministerbiler og med dårligere meningsmålinger under den nye formand. Kun i et enkelt tilfælde kunne en ny partileder både levere bedre meningsmålinger og indtage regeringskontorerne, inden der var gået et år.

»Når et parti skifter formand, er det jo ofte et udtryk for, at de ikke rigtigt ved, hvor de vil hen. Vælgere, der bliver usikre på et parti, reagerer ved at sige nej tak til det,« siger Kasper Møller Hansen.

Dette billede bekræftes for eksempel af de seneste formandsskifter hos De Konservative, og ifølge Kasper Møller Hansen må SF også forvente, at ny leder skal have tid til at blive kendt i medierne, før partiet kan forvente, at meningsmålingerne går frem igen.

Skift lederen ud i god tid

Mens et lederskifte åbenbart ikke er nogen mirakelkur, så er der dog håb for de nykårede partiformænd, hvis bare de kan komme igennem den første svære tid.

Efter to år klarer partierne sig bedre, selvom de stadig i gennemsnit er svagere end før lederskiftet. Først efter fire år begynder partierne at klare sig bedre, end før den tidligere partileders afgang.

Der kan derfor være god grund til at skifte formand i god tid inden et valg:

»Villy Søvndal nævnte jo også selv, at han gik nu, fordi det ville give en ny formand tid til at blive kendt inden et nyt valg,« siger Kasper Møller Hansen og gør opmærksom på, at det næste valg sandsynligvis bliver kommunalvalget i november 2013.

Det giver altså en ny formand for SF over et år til at køre sig selv i stilling til at hjælpe partiet.

Selvom det tyder på, at partierne på lang sigt kan vinde ved at skifte formanden ud, gør forskeren opmærksom på, at det efter så lang tid er svært at sige, om det er lederskiftet, der skaber fremgang, eller om den for eksempel skyldes skandaler i andre partier, eller at vælgere bare skifter parti fra tid til anden.

Politiske formænd udskiftes ligesom fodboldtrænere

Hans Hedtoft, Aksel Møller og Poul Sørensen. Alle var partiformænd, der i 1950erne og 1960erne døde i jobbet. I dag skal der ifølge Kasper Møller Hansen og Jens Ringsmoses studie ikke nær så meget til, før et parti skifter formand.

»I 50erne og 60erne blev de politiske ledere nærmest båret ud, og flere døde altså endda i formandsstolen,« siger Kasper Møller Hansen.

Studier tyder på, at løsningen med at udskifte træneren for et fodboldhold, som har klaret sig dårligt, i mange tilfælde blot er et spørgsmål om at finde en syndebuk. (Foto: Colourbox)

»I dag er det anderledes. Partiledere bliver eksponeret meget mere i medierne, og der er simpelthen en tendens til, at folk bliver trætte af at se på de samme ansigter. Vi ser næsten aldrig formænd sidde i 10 år som før. I dag minder det meget om sportens trænerfyringer, hvor en formand bliver presset til at gå, fordi han ikke kan levere de forventede resultater.«

Fyring af fodboldtrænere hjælper heller ikke

Netop trænerfyringer har optaget forskere siden midt i 1960erne, og her tyder resultaterne på, at billedet er det samme.

Sociologerne William A. Gamson og Norman A. Scotch udfordrede allerede i 1964 den almindelige antagelse om, at en trænerfyring bringer ny energi til et sportshold og forbedrer resultaterne.

To andre muligheder var ifølge Gamson og Scotch også sandsynlige:

  • At en trænerfyring ingen effekt har, og at den fyrede træner blot er en syndebuk, der ofres for at vise, at den øverste ledelse gør noget aktivt for at afværge den truende krise.
     
  • At en trænerfyring skaber en ond spiral, hvor fyringen skaber kaos og får holdet til at præstere endnu dårligere end før fyringen.
Fyringer i bedste fald uden betydning

I de seneste ti år har en række studier af trænerfyringer i fodboldklubber bekræftet, at udskiftningen ikke har nogen synlig effekt eller ligefrem skader klubberne. 

I et stort studie, publiceret i 2002 i tidsskriftet Journal of Economics and Business, undersøgte økonomerne Rick Audas, Stephen Dobson og John Goddard sammenhængen mellem trænerfyringer og kampresultater fra alle engelske Premier League- og divisionskampe i 28 sæsoner fra sommeren 1972 til sommeren 2000.

Konklusionen var, at hold, der fyrer deres træner, klarer sig dårligere, end man kunne forvente, når man korrigerer for, at hold gennemsnitligt svinger i løbet af en sæson, og at et hold, der har klaret sig dårligt i en periode, under alle omstændigheder må forventes at klare sig bedre før eller siden – uanset om de fyrer træneren eller ej.

Flere studier viser samme resultat

Den samme konklusion når undersøgelser af tyske og hollandske trænerfyringer i en periode på henholdsvis 46 og 18 sæsoner frem til.

Videnskab.dk kunne for nylig berette om et norsk studie med samme konklusion, og i 2012 blev hypotesen endnu engang bekræftet med data fra den bedste argentinske fodboldrække i perioden fra sommeren 1986 til sommeren 2006.

Kun i et enkelt spansk studie fra 2007 er der tegn på en lille positiv virkning af trænerfyringer over et forløb på to sæsoner – dog kun i hjemmekampene.

Holdejere kan satse på et trænerskifte

Når det alligevel er blevet en almindelig opfattelse, at det virker at udskifte træneren, skyldes det muligvis, at det jo faktisk nogle gange vil skabe bedre resultater.

Forskningen viser blot, at det i gennemsnit ikke kan betale sig. Men chancen for succes kan få holdejere til at satse på, at netop deres trænerskifte trodser statistikken.

Ifølge Audas, Dobson og Goddard kan forklaringen være, at holdejerne kollektivt overvurderer deres egne evner til at forudsige, om netop de vil vinde på et skifte.

Et andet bud kan ifølge forskerne være, at alternativet ofte er, at et hold rykker ned og taber både penge og opbakning fra fans. Derfor kan holdejerne være klar til at tage chancen og satse på, at netop deres trænerskifte vil forbedre situationen og redde holdet.

Studier og forskning 2

Valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor med særlige opgaver ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet sammen med kollega Jens Ringsmose, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet har forsket.

Forsket.

Begrebet forskning har i dag vist ikke helt den samme betydning, som da jeg var ung, smuk og en del yngre.

...men jeg forstår bedre og bedre, hvorfor vi aldrig har betalt mere ind til den fælles kasse, samtidig med, at vi ikke længere har råd til de varme hænders basale kernevelfærd.

Studier og forskning

Studier og forskning...hehehe - det behøver man vist ikke være forsker for at vide - hvis man igennem de sidste 10-15 år regelmæssigt har læst lidt i dagbladene så kan hvem som helst komme til den samme konklusion - De konservative er et skoleeksempel på at selv om man skifter formand hvert år så ændre det ikke på en skid - specielt ikke når både de valgte - politikken og politikerne er tåber og tåber er det der er flest af i det parti.

Og hvis SF tror de kan vende bøtten ved at vælge en ny formand så kan de da godt tro om - deres problem er de har løjet og bedraget og den slags glemmer vælgerne sgu da ikke bare fordi de skiftter ud i toppen.

Forskning - thihi....

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo
Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg