De bliver kaldt forkælede, krævende og selvcentrerede. Små og selvstyrende egoer, der fra barnsben har fået det, de peger på. Projektbørn, der i egen selvopfattelse har hele verden til deres rådighed.
Vi taler om generation Y. Danmarkshistoriens mindste årgange født i 1980erne. En skræk for enhver arbejdsgiver, da de ikke kan samarbejde og kun gider arbejde, hvis lysten er til stede. Med mindre man giver sig selv lov til for en stund at rejse med ind i ungdomsforsker Jens Christian Nielsens aktuelle forskning.
»Vi står med en generation, der for de flestes vedkommende har alle de kompetencer, det moderne arbejdsmarked efterspørger. Der er i den grad brug for at få aflivet mange af de unuancerede forestillinger, der knytter sig til generation Y,« siger Jens Christian Nielsen, lektor ved Institut for Pædagogik, DPU og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning. I en årrække har han forsket i unges møde med forskellige former for institutioner, herunder arbejdslivet.
Den danske ungdomsforsker bryder sig ikke om betegnelsen Generation Y, som er opstået i amerikansk sammenhæng - Y står for Why, altså en generation, der ustandseligt stiller spørgsmål. Jens Christian Nielsen foretrækker i stedet at tale om generation Fremtidsplan.
»Generation Fremtidsplan er et bedre navn. Fordi vi har at gøre med en generation, som er i besiddelse af de kompetencer fremtidens arbejdsmarked efterspørger,« siger han og peger blandt andet på det faktum, at de unge er omstillingsparate og ambitiøse.
»Ingen tvivl om, at deres ambitioner udspringer af et fokus på, hvad der er rigtigt for dem selv, og hvad der giver mening. Men bliver de stillet overfor motiverende opgaver, som vækker deres personlige engagement, kaster de sig med stor lyst over arbejdsopgaverne,« fremhæver ungdomsforskeren.
Gennem sin forskning konkluderer Jens Christian Nielsen ligeledes, at de unge, modsat den typiske holdning, har klare mål med deres tilværelse. Blandt andet forårsaget af, at de op gennem deres skolegang har været vant til at skrive logbøger, hvor de forholder sig til egen læring, og hvor de hele tiden skal tage stilling til, hvor de er på vej hen.
»Når man snakker med de unge, så viser det sig, at de stiller meget høje krav til sig selv. At de føler et stort ansvar for egen læring og også har mål med deres fremtid,« fortæller ungdomsforskeren.
Denne dimension, mener Jens Christian Nielsen, er en overset ressource hos Generation Y. Han hæfter sig ved, at der som oftest laves et fortegnet billede, hvor de unge fremstår som ligeglade i forhold til et kommende arbejdsliv. I Center for Ungdomsforsknings nylige forskning, der blandt andet bygger på en række interviews med unge, har de stillet dem spørgsmålet, hvad der bekymrer dem mest. Og her var svarene bemærkelsesværdige.
»Selv om de ikke engang var gået ud af folkeskolen, så udtrykte flere af dem bekymring over, at de endnu ikke vidste, hvad de ville arbejdsmæssigt. Et sådant syn understreger, at vi har at gøre med en generation, der vil noget med deres liv, og som ønsker at finde den rette plads på arbejdsmarkedet. Nutidens unge er ikke blot ligeglade, « konstaterer Jens Christian Nielsen.
Samtidig vedkender Jens Christian Nielsen, at generationen ikke hovedløst kaster sig ud i alskens job.
»De stiller krav om, at jobbet skal give mening og udvikle dem både personligt og fagligt. Sker det ikke, mister de lysten,« siger han.
En vigtig motivationsfaktor for de unge er i den sammenhæng responsen fra deres leder og kollegaer.
»De unge kan umiddelbart virke meget selvsikre, men det snyder. Deres udgangspunkt er, at de vil føle, at de laver et godt stykke arbejde. Og denne følelse får næring, når de får tilbagemeldinger på deres arbejde,« siger Jens Christian Nielsen, og fremhæver, at de ikke stiller sig til tåls med én årlig medarbejderudviklingssamtale.
»Tværtimod har de brug for konstant tilbagemelding på deres arbejdsindsats.«
Netop det element har at gøre med de unges sociale indstilling. Igen et punkt, hvor man ifølge Jens Christian Nielsen alt for ofte tager fejl af generation Y.
»De unge er i høj grad sociale netværkere og fællesskabssøgende - vel at mærke samtidig med, at de også er udprægede individualister,« siger Jens Christian Nielsen og uddyber:
»Det hedder selvvalgte fællesskaber, hvor de individuelt har mulighed for at forme og præge rammerne.«
Han konstaterer på den baggrund, at bundne fællesskaber som spejderbevægelser og fagbevægelser ikke har gode odds.
I forhold til arbejdspladsen betyder de unges sociale tilgang, at de søger hen, hvor de føler, at de er medskabere af meningsfulde sociale fællesskaber. En faktor, der samtidig betyder, at de ikke bliver på arbejdspladsen, hvis ikke det har værdi, konkluderer Jens Christian Nielsen.
