Forelæsninger er hverdagskost på de danske universiteter, men undervisningsformen er utidssvarende. (Foto: Colourbox)

Det akademiske kvarter er ved at rinde ud. Så står han der igen. Forelæseren, som i tre stive timer docerer fra katederet. Hans viden formidles med stilsikker præcision og et væld af mere eller mindre uforståelige fagudtryk.

Ind imellem krydres hele baduljen med et sæt friske powerpoints - eller måske ligefrem overheads. Forelæsningen afsluttes i reglen med underviserens imødekommende og gestikulerende armbevægelse, ledsaget af det favnende: 'Er der nogen spørgsmål her på falderebet?'

For mange af landets studerende er ovenstående forelæsningsseance hverdagskost. Til gengæld er den stærkt utidssvarende. Det er i hvert fald konklusionen i bogen 'Læring og forandring', der rummer en række forskningsartikler fra videnskabelige medarbejdere ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.

»Læring har gennem de seneste ti år været et centralt omdrejningspunkt i både uddannelsesverdenen, inden for pædagogikken og i virksomheds- og organisationskulturen. Vi ser, at den traditionelle kateder-undervisning har udspillet sin rolle som den altoverskyggende indlæringsform,« siger professor Palle Rasmussen, der er medredaktør og bidragyder i den nye bog.

Den studerende i centrum

Det, der ifølge professoren, udgør kernen i forskellen på læring og undervisning, er, at læring sætter den studerende, altså den lærende, i centrum. Fokus er ikke på underviseren.

»I moderne læring har man øje for de mange forskellige metoder, hvorigennem den studerende tilegner sig nyt stof. Her indgår forelæsningen, hvor eksperten øser ud af sin viden - og den studerende er i den passive rolle - kun som ét element,« fastslår Palle Rasmussen.

Det levende klasselokale

Professoren tager os med på rundtur i det moderne klasselokale, hvor den ene læringsmetode afløses af den næste. Her møder vi underviseren som en slags konsulent, en medspiller, der inspirerer eleverne til at tage vare på og ansvar for egen læring. Selvstændig søgen efter materialer på biblioteket. Efterfølgende fordybelse i læsesalen. Indhentning af ny viden via internettet. Alle videnportaler er åbne som stående invitationer og indgår i arbejdsprocessen for den, der er ved at lære noget.

»Vi ved i dag, at elever lærer på vidt forskellige måder. Det handler om, at hver enkelt får givet de helt rette muligheder. Her kommer underviseren ind i billedet. Imidlertid ikke kun som forelæser, men som en dialogskabende sparringspartner. En underviser, der hele tiden veksler mellem brugen af forskellige didaktiske metoder, projektarbejde, individuel vejledning og selvfølgelig også traditionel undervisning,« fortæller Palle Rasmussen.

Ansvar for egen læring

Et konkret eksempel på succesrig læring er den såkaldte portfolio-undervisning, der i en årrække har været en fast bestanddel i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Og som nu også vinder indpas på universiteterne. Portfolio er et udtryk for, at den studerende gennem sin uddannelse samler sine centrale opgaver og projekter for derigennem at øge bevidstheden om egen tilegnelse af viden.

»Portfolien har den styrke, at den systematiserer læringsprocessen, så den studerende får et tydeligt overblik, der indbyder til personlig stillingtagen og refleksion over hele uddannelsesforløbet. Hvad har fanget mig? Hvornår har jeg fået gennembrud i min forståelse? Med den type spørgsmål bliver den studerende klar over, hvilke læringsmetoder, der giver resultat,« slutter Palle Rasmussen.