Der er sket betydelige fremskridt i udviklingen af teknologiske alternativer til forsøgsaber. Men de fleste er stadig langt fra målet, og derfor er der stadig et behov for tests på aber. (Foto: Colourbox )

Dødsfald, alvorlige sygdomme eller farlige bivirkninger. Det kan være nogle af de konsekvenser, som vi må leve med, hvis EU forbyder medicinalvirksomhederne at teste deres produkter på aber.

Og meget tyder på at et sådant forbud er under opsejling. I januar 2008 underskrev et flertal i Europa-parlamentet nemlig en erklæring om at stoppe brugen af aber i medicinforsøg. Erklæringen er indsendt til EU-kommisionen som en opfordring til at forbyde brugen af aber til test af medicin.

EU har nu bedt nogle af EU's fremmeste dyreforsøgs-eksperter om at komme med beviser for, at medicinalvirksomhederne har behov for forsøgsaber.

Èn af disse eksperter er professor, dr. med. Jann Hau, som er leder for Afdeling for Eksperimentel Medicin, Københavns Universitet, der huser et af Europas bedste forsøgsdyrs-laboratorier. Han synes, at et sådant forbud er en rigtig dårlig idé. Det vil uden tvivl vil gøre det betydeligt sværere for medicinalvirksomhederne at sikre, at ny medicin er effektiv og ufarlig for mennesker, mener han.

»Hvis man ikke har adgang til primat-forskning må man forlade sig på andre dyremodeller og dermed indlede test på frivillige forsøgspersoner uden først at have testet lægemiddelkandidaterne i primater (aber og halvaber, red.). Så man kan vel sige, at man fjerner et sikkerhedsnet for befolkningen - og specielt for de frivillige forsøgspersoner og patienter, som skal lægge krop til de første test,« siger han.

Aber er det eneste der dúr

For at få godkendt et nyt lægemiddel hos de danske myndigheder, skal medicinalvirksomhederne som et sidste led teste medicinen på den dyreart, som bedst er i stand til at vise, hvordan stoffet opfører sig og påvirker mennesker. Og for alle proteinbaserede lægemidler er det aber.

Det afgørende er, hvor mange gener forsøgsdyret og mennesket har til fælles, og her er der stor forskel på eksempevis en rotte og en abe. En rotte har nemlig kun omkring 50 procent af sine gener til fælles med mennesket, mens aben har omkring 90 procent. Og jo større overensstemmelse, des bedre er dyret til at vise, om et lægemiddel har den ønskede effekt eller ej.

Mus og rotter ikke gode nok Den store genetiske forskel gør, at man ikke altid kan efterligne den sygdom, som et menneske lider af, i en mus eller i en rotte. Mus og rotter producerer nemlig ikke de samme proteiner, som mennesket gør, og dertil kommer, at de processer, som foregår i dyret, langt fra altid svarer til dem, der foregår i mennesker. Eksempelvis svarer det dårlige kolesterol hos os til god kolesterol hos mus og rotter. Derfor kan forsøg med mus og rotter ikke sige noget som helst om fedtstofudviklingen i mennesker. De eneste dyr, der kan det, er aber.

Derfor har det hidtil været fast procedure, at medicinalvirksomhederne først tester, om ny medicin er giftigt på gnavere og herefter undersøger hvilken medicinsk effekt lægemidlet har på aber. Til sidst, hvis alt viser sig at være ok, kan man så vove at gå skridtet videre og teste medicinen på frivillige forsøgspersoner. Abeforsøgene virker altså som et filter, der sørger for at fjerne de farlige lægemiddelkandiater. De beskytter mennesker mod at blive syge eller i værste fald blive slået ihjel af medicinen.

»Fordi vi arbejder med proteiner er vi nødt til at gå op i dyreriget og bruge flere aber, end vi hidtil har gjort« - Koncernchef Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisk

Behov for flere aber

Medicinalvirksomhederne mener altså ikke, at de kan undvære aberne - tværtimod melder de ud, at de brug for flere forsøgsaber end nogen sinde før.

Det er svært at få aber til at yngle i fangeskab, og det tager lang tid for unger at vokse op - det er en af grundene til, at der er stor mangel på forsøgsaber. (Foto: Colourbox )

»Fordi vi arbejder med humane proteiner, er vi nødt til at gå højere op i dyreriget og bruge flere og flere aber, end hvad vi tidligere har gjort. Alle vore produkter er proteiner, som skal injiceres i kroppen for at virke. Men tager du et humant protein og giver det til et laverestående dyr som eksempelvis en rotte, så reagerer dyret med det samme ved at lave antistoffer imod det. Så du kan ikke måle lægemidlets effekt på dyret, fordi dyret neutraliserer lægemidlet,« siger koncerndirektør for Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen.

Et forbud mod abeforsøg i EU vil derfor fjerne et 'filter' i medicinalvirksomhedernes testprocedurer. Spørgsmålet er, om virksomhederne har en chance for at finde en god erstatning for det filter - hvis ikke, betyder det mindre veldokumenteret medicin og dermed også en betydeligt øget risiko for, at den medicin, der kommer på gaden, er farlig.

Alternative metoder under udvikling Et af argumenterne for, at det kan lade sig gøre at indføre i hvert fald et delvist abeforbud i EU er, at der igennem de seneste år er sket en rivende udvikling af nye alternative metoder, som kan erstatte dyreforsøg, deriblandt dem på aber. Det mener bl.a. Socialdemokratiets medlem af Europa-parlamentet Dan Jørgensen, som var med til at udforme og underskrive erklæringen fra Europa-kommisionen i sin tid:

»Pt. er der rigtigt mange alternativer i støbeskeen, og rent faktisk sidder jeg netop nu i Strasbourgs Lufthavn på vej til Italien, hvor jeg skal besøge EU's center for validering af alternativer til dyreforsøg. Her har man fornyligt godkendt en test, der baserer sig på kunstig hud, som bl.a. kemiindustrien kan bruge til at teste deres produkter på i stedet for kaniner. Et forbud mod abeforsøg kan presse medicinalvirksomhederne til at bruge de alternativer, der er, og at få dem til at udvikle nye,« siger han.

En international rapport fra 2006 'The Use of non-human primates in research' bekræfter, at der forskes rigtigt meget i udviklingen af teknologi, der kan erstatte abeforsøg. Men den understreger også, at langt de fleste forskningsprojekter er rigtigt langt fra målet, og at en stor del af dem kun lige er begyndt. Rapporten konkluderer, at der vil gå årtier før der findes teknologi, som kan erstatte abeforsøgene.

Nye lægemidler bliver forsinket

Medicinalvirksomhederne bryder sig da heller ikke om tanken om et forbud.

»Det er dobbeltmoralsk, hvis EU forbyder at lave abeforsøg i EU. Det er svært at acceptere - Lægemiddelmyndighederne kræver jo, at når Novo Nordisk udvikler proteiner til menneskesygdomme så skal de have dem igennem relevante prækliniske dyre-eksperimenter, som påviser sikkerhed og effekt i aber,« siger koncernchef for Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen.

Mens EU arbejder på at forbyde brugen af forsøgsaber, kan den nuværende mængde af forsøgsaber paradoksalt nok slet ikke dække medicinalvirksomhedernes behov. Konsekvensen er, at medicinalvirksomhederne må vente på at få testet deres medicin til at de kan få adgang til forsøgsaberne.

I princippet kan det betyde, at ny medicin, der kunne redde tusindvis af menneskeliv, bliver stærkt forsinket.

»De mennesker, som er allermest imod dyreforsøg, mener, at vi skal afholde os fra at bruge teste medicin på dyr, fordi mennesket ikke står over dyret. Men hvis man har den holdning, så siger man i princippet også nej til ny og forbedret medicin. Man siger nej til at vi kan lave et nyt malaria-middel, et nyt diabetesmiddel, etc. Og det er fair nok at have den holdning, men man skal bare være klar over, at den livsforlængelse, der er sket over de sidste 100 år, er over halvdelen sket på grund af nye forbedrede lægemidler,« siger Mads Korgsgaard Thomsen. Jann Hau er nu i gang med at skrive en redegørelse til EU-kommisionen med beviser på, at medicinalvirksomhederne i høj grad har brug for at kunne teste deres produkter på aber, og at de efter alt at dømme får brug for endnu flere i fremtiden.

»Det er ikke bare medicinalindustrien, der har brug for adgang til forsøg på aber, men så sandelig også den prækliniske forskning,« siger Jann Hau til videnskab.dk.