Nye mærkningsmetoder af fødevarer er længe blevet mødt med stor kritik fra både eksperter, forbrugerrådet og en række organisationer og foreninger, der alle mener, at mærkningerne både er misvisende og svære at tolke.
Nu viser en ny international undersøgelse imidlertid, at størstedelen af forbrugerne godt kan finde ud af at tolke fødevaremærkninger som for eksempel GDA (Guideline Daily Amount), der ellers har fået en hård medfart.
»I vores undersøgelse har vi forsøgt at finde ud af forbrugernes viden om varedeklarationer, og hvor meget de bruger dem. Her var den største overraskelse nok, at de fleste forbrugere faktisk godt kan finde ud af at bruge de oplysninger, de får. Det er desværre bare rigtig få, der bruger det,« fortæller professor Klaus G. Grunert fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Han står bag undersøgelsen sammen med Dr. Josephine M. Wills fra European Food Information Council i Belgien.
Undersøgelsen er den hidtil største og mest dybdegående af sin slags, hvor ikke mindre end 11.600 forbrugere fra seks forskellige lande er blevet interviewet, imens de handlede, og mere end 5.700 spørgeskemaer er blevet besvaret. Danmark er ikke med i undersøgelsen, men ifølge professoren kan mange af resultaterne overføres til de danske forbrugere.
»Når forbrugerne i tidligere undersøgelser er blevet spurgt, om de bruger varedeklarationen, når de handler, er det ofte op mod 50 pct., der svarer ja til det. Men her har vi observeret folk i stedet for kun at tale med dem, og derfor er disse data langt mere brugbare,« forklarer Klaus G. Grunert.
Flere artikler på videnskab.dk:
Når det kommer til, hvor stor en andel af forbrugerne, der bruger varedeklarationen, var resultatet størst i England, hvor 27 pct. bruger den. Lavest var den i Frankrig med ni pct.
»I Danmark ville svaret helt sikkert ligge mellem de to yderpunkter men nok ikke i nærheden af det engelske. Derfor er den vigtigste udfordring nok at få folk til at bruge varedeklarationen frem for at diskutere, hvilken form for mærkning der er bedst,« siger professoren og tilføjer, at uanset hvad man gør, skal man være opmærksom på faldgruber, da intet mærkningssystem er perfekt.
Her henviser han især til kritikken af GDA mærkningens meget forskellige portionsstørrelser.
»Selvfølgelig skal portionsstørrelserne være realistiske, når de indgår i mærkningen, men generelt er det vigtigste blot at få flere typer oplysninger på fødevarerne, så flere begynder at bruge dem.«
Er lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
