Folk i tredjeverdenslande flygter fra deres hjemland, fordi det er truet af vandmasser eller mangel på vand på grund af klimaforandringerne - som det er tilfældet i Afrika.

Mens forskere over hele verden falder over hinanden for at komme med bud på, hvordan klimaforandringerne opstår og hvordan de påvirker dyr og miljø, står ét spørgsmål stadig tilbage: Hvordan påvirker omvæltningerne egentlig os mennesker?

Svaret skal graves ud af et hold danske forskere, som netop har fået en uhørt stor check på 23 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til at lave den hidtil mest grundige forskning i klimaets betydning for menneskets skæbne.

Det er yderst sjældent, at forskning med rødder i humaniora og samfundsvidenskab på den måde nærmest tømmer banken, men ifølge forskningsleder Kirsten Hastrup kan projektet sagtens vokse sig endnu større.

»Nu har vi fået den helt fantastisk bevilling på plads, og det er en vældig luksus at have sådan en solid kerne at bygge ud fra. Så ligger det lige for at tænke over, hvor vi eventuelt kan få mere ud af det ved, at enkeltpersoner søger om nye projekter i tilknytning til vores,« mener Kirsten Hastrup, professor på Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

Klima giver sikkerhedsproblemerDet ligger fast, at forskerne fra Københavns Universitet skal undersøge, hvordan klimaet ændrer livet for eksempelvis fangere på Grønland, indbyggere i Bangladesh og ørkenfolk i Afrika.

Men kæmpebevillingen har givet dem blod på tanden til også at undersøge, hvad klimaforandringer betyder rent politisk.

»Klimaforandringerne giver åbenlyse sikkerhedsproblemer. Vi har et stigende antal miljøflygtninge, for eksempel fra Nordafrika over Middelhavet til Europa, som påvirker det politiske system og de politiske grænser. Problemet bliver tydeligere og tydeligere, og det vil vi arbejde i retning af at få med ind,« fortæller forskningsleder Kirsten Hastrup, professor på Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

Vejret påvirker økonomienEt andet nyt element i forskningen kan blive økonomi. Konsekvenserne af klimaforandringer i form af for eksempel orkaner og oversvømmelser rammer tit de fattigste eller lavest uddannede folk i tredjeverdenslande.

»Globalt set står vi over for omfordelinger og vilkår, som man virkelig må tage hårdt fat om. Alle disse katastrofer rammer lokalt og meget ulige på Jorden, og det kunne tilsige nye, internationale mekanismer til bedre at forudsige både risiko og eventuel gevinst for områderne,« siger Kirsten Hastrup.

Den røde tråd er vand
Det centrale element i projektet er vand: Isen, der smelter, havet, der stiger og ørkenen, der spreder sig og gør vand til en mangelvare.

Projektet er i øjeblikket ved at blive lagt i endelige rammer. Ni ud af ti stillinger i gruppen er blevet besat af forskere fra Københavns Universitet med uddannelser fra mange forskellige lande. En enkelt ph.d.-stilling er endnu ikke besat.

Kirsten Hastrup vil ikke oplyse navnene på de implicerede forskere, før alle kontrakter er endeligt på plads, og af samme årsag vil hun heller ikke spekulere i samarbejdspartnere.

Forskerne går for alvor i gang med deres arbejde 1. januar.

Videnskab.dk vil løbende følge oprettelsen af det nye center på Institut for Antropologi på Københavns Universitet for at give indblik i, hvordan man får 10 forskere til at spille på samme hold i et millionstort og nytænkende projekt.