Flipper i skudlinien
VANVITTIGE VIDENSKABSMÆND: Specialtrænede delfiner udstyret med undervandsvåben lyder som tophemmelig militærvidenskab. Faktisk har det eksisteret i fuld åbenhed siden 1960erne – bortset fra våbnene, hævder militæret.

Efter orkanen Katrinas hærgen i det sydøstlige USA i august 2005 var der forlydender om, at en flok militærtrænede havdyr var sluppet løs fra et tophemmeligt undersøisk anlæg i Louisiana.
Ifølge en lang række nyhedsmedier drejede det sig om i alt 36 delfiner, som var trænet til at angribe dykkere og endog var udstyret med giftpistoler.
Det amerikanske militær afviste straks historien som fup, men for mange amerikanske badegæster havde Flipper mistet lidt af sin uskyld.
Charmerende delfin
Sandheden om de bevæbnede delfiner kommer nok aldrig for dagen, men baggrunden for historien er god nok.
Siden 1960erne har den amerikanske flåde haft et forskningsprojekt ved navn U.S. Navy Marine Mammal Program (NMMP). Oprindeligt bestod projektet af en enkelt delfin, og formålet var at undersøge, om den fra naturens hånd havde udviklet en speciel måde at nedsætte vandmodstand på, som flåden kunne kopiere.
Undersøgelserne gav intet brugbart resultat, men delfinen evnede at charmere sine foresatte, og i 1963 oprettede flåden en permanent forskningsstation med havpattedyr i Point Mugu, Californien.
Fakta
VANVITTIGE VIDENSKABSMÆND
Vanvittige videnskabsmænd fylder både videnskabshistorien og populærkulturen.
Mændene og deres storslåede, men fejlslagne forsøg og pseudovidenskabelige krumspring præsenterer vi i denne serie.
Intentionen var at analysere dyrenes sonar og evne til at holde sig under vandet i lang tid. Men undervejs blev det klart, at delfiner og søløver rent faktisk kunne trænes til at udføre militære opgaver på egen hånd.
Minerydning og vagtpatrulje
I 1967 blev projektet flyttet til San Diego, og i dag er fem forskellige hold af delfiner og søløver indrulleret i den amerikanske hær.
Tre af holdene er trænet til at rydde et havområde for miner. Enten ved at sladre om, hvor minerne befinder sig, eller ved at udpege en sikker vej for flådens fartøjer gennem et minefyldt farvand.
Delfiner med den slags evner blev blandt andet brugt under den første golfkrig i 2003, og den amerikanske flåde hævder, at disse helt specielle marineinfanterister hjalp med at lokalisere flere end 100 miner i farvandet ud for den irakiske havneby Umm Qasr.
Andre delfiner er trænet til at fungere som skildvagter, der patruljerer i havne eller omkring skibe og advarer deres foresatte, hvis fjendtlige dykkere nærmer sig. Delfinvagter blev blandt andet brugt under Vietnam-krigen.
Ifølge militærets oplysninger om NMMP kan samtlige delfinhold med 72 timers varsel med skib, fly eller helikopter sættes ind i en konflikt hvor som helst i verden.
Selvmordsangreb og giftpile
Fakta
FORFATTEREN
Forfatteren til serien er Kasper E. Nielsen (f. 1970), der er forfatter, journalist og forlagsredaktør.
Han har redigerer blandt andet Forlaget Dingbats bogserie om den lukkede afdeling af videnskabens, ideernes og overtroens virkelighed.
Selv om det amerikanske militær har været forholdsvis åbent omkring dets brug af havdyr i tjenesten, har det også givet anledning til kritik fra dyreværnsorganisationer.
Hvad sker der med pensionerede delfinsoldater? Hvordan forhindrer man, at delfinerne ved et uheld udløser en mine? Hvordan undgår man at stresse dyrene, når de transporteres i vandfyldte containere til ukendte omgivelser?
Den alvorligste beskyldning er, at militæret i hemmelighed træner delfiner til selvmordsangreb, og at de kan udstyres med specialdesignede pistoler, der affyrer giftpile. Hertil svarer flådens talsmænd klart nej:
»Eftersom delfiner ikke kan skelne mellem venlige og fjendtlige dykkere eller fartøjer, vil det være uklogt at udstyre dem med våben eller sprængstoffer,« lyder den officielle begrundelse:
»Den slags beslutninger overlader vi altid til mennesker.«
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. -
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Få glasset til at drikke
11. maj 2012 kl. 12:44 -
Sex-brevkasser har forældede køns-billeder
25. oktober 2011 kl. 10:05 -
Lemminger frygter sommer
20. maj 2012 kl. 09:43
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 13 minutter 26 sekunder siden
[Lemminger frygter sommer]
-
Af Peter Ole Kvint for 29 minutter 45 sekunder siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















