Flexicurity-modellen, der giver arbejdsgivere større muligheder for at tilrettelægge arbejdet og afskedige medarbejdere, holder handikappede fra at få et job.
Det er konklusionen i en ny ph.d.-afhandling, der viser, at kun hver fjerde handikappede i Danmark har et job. I Sverige har dobbelt så mange et job.
»Forskellen hænger sammen med den almindelige lovgivning på det danske arbejdsmarked. De danske love stiller meget få krav til arbejdsgiveren om at sikre fastholdelsen af ansatte med handikap,« fortæller jurist Maria Ventegodt Liisberg, der har skrevet sin ph.d.-afhandling ved Institut for Mennekserettigheder og universitetet i Maastricht.
Flexicurity skal til eftersyn
De handikappede i Sverige klarer sig bedre, fordi lovgivningen er klar. På den anden side af Sundet kan en medarbejder ikke afskediges på grund af nedsat arbejdsevne, herunder handikap. Arbejdsgiveren skal derimod finde en stilling til den handikappede, der gør at han/hun stadig kan udføre nytterigt arbejde for virksomheden.
På baggrund af tallene fra Sverige mener Maria Ventegodt Liisbeg, at den danske flexicurity-model skal til eftersyn. Selvom vi i Danmark har haft lovgivning, der forbyder diskrimination mod handikappede på arbejdsmarkedet, er der ikke kommet flere handikappede i arbejde af den grund.
»Problemet er, at arbejdsgiverens forpligtelser over for medarbejdere med handikap stadig ikke er nævnt specifikt i den almindelige lovgivning på arbejdsmarkedet, som det eksempelvis er tilfældet i Sverige. I Danmark står det kun i loven om forskelsbehandling. Derfor er det formentligt uklart for mange danske arbejdsgivere, hvor langt deres forpligtelser rækker,« forklarer Maria Ventegodt Liisberg.
\ Fakta
Flexicurity består af en sammenskrivning af de to engelske ord; flexibility og security. Begrebet dækker over en arbejdsmarkedsmodel, der kombinerer fleksibilitet for arbejdsgiverne med flere former for sikkerhed for medarbejdere. Det vil sige, at arbejdsgiverne har større mulighed for at fyre eller flytte rundt på medarbejdere i deres virksomhed, samtidig med at samfundet holder hånden under dem, der mister jobbet – for eksempel ved kontanthjælp eller dagpenge.
Hun peger på 120-dages-reglen som et problem i relation til de handikappede. 120-dages-reglen gør det muligt at afskedige en medarbejder, der har haft 120 dages sygefravær inden for det sidste år.
»Reglen kan jo i praksis resultere i diskrimination på grund af handikap, hvis man eksempelvis fyrer en medarbejder, der har været sygemeldt i mere end 120 dage på grund af sit handikap eller sin nedsatte arbejdsevne,« siger Maria Ventegodt Liisberg.
Skal følge ny tilgang til handikappolitik
Et eftersyn af flexicurity-modellen, så den indbefatter de handikappede, vil være et skridt i den rigtige retning.
Tidligere fokuserede handikaphjælp på kompensation over for handikappede, men i dag er vi mere optagede af at gøre samfundet tilgængeligt for dem, og det bør afspejles i en ny model.
»Danmarks ratifikation af FN’s Handicapkonvention i 2009 har sat skub i denne proces. Men som min forskning viser, står vi stadig med en lovgivning på arbejdsmarkedet, der faktisk kan skabe problemer for en befolkningsgruppe.«
»Lovgivningen bør reguleres på enkelte områder, hvis man for alvor ønsker at fremme beskæftigelsen for personer med handicap,« opfordrer Maria Ventegodt Liisberg.
