Selvmordsforsøg er den mest almindelige årsag i Danmark til, at unge bliver indlagt på hospitalet. Ulykker er skyld i de fleste dødsfald blandt unge, men selvmord er den næst hyppigste årsag til, at unge dør. I et velfærdssamfund som Danmark bliver det anset som et stort helbredsproblem.
Seniorforsker Mogens Christoffersen fra SFI har nu forsøgt at indkredse, hvilke faktorer, der øger risikoen for, at unge forsøger eller begår selvmord. Ved at sammenligne to årgange, født i 1966 og 1980, er det muligt at se, om og hvordan det har påvirket at vokse op med forskellige samfundsvilkår
Det mest iøjefaldende resultat er, selvom antallet af selvmord generelt er faldende, så er der i 1980-generationen en større andel af unge, der har forsøgt eller har begået selvmord end blandt dem, der er født i 1966.
1,03 procent af dem, der blev født i 1966 forsøgte eller begik selvmord, mens de var mellem 15 og 24 år (i alt 953 personer ud af 87.000). Tilsvarende var der 1,47 procent af de unge født i 1980, der forsøgte selvmord eller som det lykkedes for at tage deres eget liv (863 unge ud af 58.700).
Det er en stigning på 3 promille - på et tidspunkt hvor man kunne forvente et fald. Sagt på en anden måde er risikoen for at forsøge eller begå selvmord vokset med 30 procent, hvis man er født i 1980 og ikke i 1966.
For at afdække årsagerne til denne stigning har Mogens Christoffersen i sin undersøgelse arbejdet med en statistisk model, hvor han ser på en række forskellige faktorer og deres påvirkning af de unges risiko for selvmord eller selvmordsforsøg. Faktorer, som tidligere forskning har udpeget som betydningsfulde for selvmordsadfærd, er inddraget for at kunne isolere betydningen af de enkelte faktorer.
Det drejer sig om forældres psykiske lidelser, misbrug og selvmordsadfærd.
De unges egne ressourcer udgør også en række faktorer som misbrug, manglende uddannelse og psykiske lidelser.
Og endelig bliver der set på de samfundsmæssige forhold som arbejdsløshed, fattigdom og uddannelsesmuligheder.
Det vil sige, at den lettere adgang unge i dag har til giftig håndkøbsmedicin ikke bliver inddraget, men kun de samfundsmæssige ændringer hvor faktorerne har været til stede for begge fødselsårgange.
Ved at se på disse viser undersøgelsen, at en af forklaringerne på stigningen i selvmord og selvmordsforsøg blandt de unge kan være, at der er stor forskel på, hvordan det danske samfund var, da disse børn blev født
I 1966 befandt det danske samfund sig i højkonjunktur med lav arbejdsløshed. Børnene født på det tidspunkt voksede altså typisk op med forældre, der var i arbejde.
Omvendt var det for 80-generationen. Da var arbejdsløsheden et voldsomt samfundsproblem, og mange børn oplevede den belastning, det kan være, at forældrene er arbejdsløse.
»Ved at måle forældrenes arbejdsløshed som en faktor, der påvirker risikoen for selvom, kan vi rent statistisk se, at det har en betydning,« forklarer Mogens Christoffersen.
»Helt overordnet kan man sige, at samfundets situation, det år man fødes, kan vise sig at have stor indflydelse på risikoen for forsøg på at tage sit eget liv.«
Men det er ikke så enkelt, at forældrenes arbejdsløshed kan forklare hele stigningen i risikoen. Sammenligningen af de to generationen tegner et langt mere komplekst billede.
Det undrer mig i forhold til den kolossale velfærdsudvikling, det danske samfund har været igennem i de år. De faktorer, der betyder noget for familien og barnets opvækst, har ikke forbedret sig.Forældres psykiske lidelser og misbrug, som er risikofaktorer for deres børns selvmordsadfærd, er f.eks. uændrede og kan ikke forklare stigningen.
Forældrenes skilsmisser, børnemishandling, relativ fattigdom (økonomisk ulighed), er derimod steget og med til at forklare, at det tilsyneladende har været sværere for personer født i 1980 at være ung, end dem født i 1966.
Samtidig er der en stigning i de unges registrerede misbrugsproblemer, der er med til at forklare den øgede selvmordsadfærd. Især de unge der bliver fængslet har efterfølgende en forhøjet risiko for selvmord og selvmordsforsøg. Og der er flere unge fra 1980-generationen, der indespærres end det var tilfældet for 1966-generationen.
På den positive side kan vi se, at de unge, der behandles for deres psykiske lidelser, klarer sig bedre i dag, og der er i dag flere unge, der får en ungdomsuddannelse, men det har ikke kunnet opveje de negative udviklingstræk.
Ser man isoleret på selvmordsforsøg, er der en faktor, der har kolossal betydning, nemlig kønnet. I 1966-generationen havde drenge og piger samme risiko for selvmord/selvmordsforsøg. Er man pige født i 1980, er risikoen for at forsøge at begå selvmord vokset med 40 procent, mens det er uændret for drengene.
»Det betyder ikke nødvendigvis, at pigerne er udsat for flere belastninger. Men de reagerer oftere med selvmordsforsøg, hvor drengene oftere bliver udad reagerende, voldelige og kriminelle« forklarer seniorforskeren.
De store forskelle, der er mellem årgang 66 og årgang 80, overrasker Mogens Christoffersen.
»Det undrer mig i forhold til den kolossale velfærdsudvikling, det danske samfund har været igennem i de år. De faktorer, der betyder noget for familien og barnets opvækst, har ikke forbedret sig,« siger han.
Lavet i samarbejde med SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
