Annonceinfo

Flere dødsulykker på den smeltende polar-is

Et stort dansk forskningsprojekt skal kaste lys over, hvad der sker med mennesker, når deres liv og vaner bliver smadret af den globale opvarmning

Jordens temperatur stiger. Og med den stiger risikoen for, at jægere og fiskere i arktiske områder plumper direkte i døden gennem hav-isen, som bliver mere og mere ustabil.

Det fortæller professor Kirsten Hastrup fra Københavns Universitet, som har forsket blandt indbyggere i arktiske egne og det nordlige Grønland. Hun bakkes op af den internationale rapport "Impacts of a Warming Arctic" om livet i de koldeste områder.

»Der er et stigende antal ulykker i fangersamfundene. Isen bryder op på uforudsigelige måder, og det er blevet sværere at klare sig. Man kan for eksempel ikke længere køre ud med slæde i de ni måneder, man plejer. Det kan kun lade sig gøre i seks måneder, fordi isen er blevet så skrøbelig,« siger Kirsten Hastrup fra Institut for Antropologi.

Både møddinger og kartofler kommer frem

De omfattende klimaforandringer giver allerede nu et væld af problemer rundt om i verden. I de kolde egne får den smeltende jord og is huse til at brase sammen. Landingsbaner bliver brudt op, og gamle møddinger tør og sender sværme af nye bakterier i omløb.

»Det er globale forandringer, men konsekvenserne er meget lokale« - Kirsten Hastrup

Forandringernes tid betyder ikke kun ulykke og undergang, men også nye muligheder. I det sydlige Grønland kan man nu opdrætte kvæg og dyrke kartofler, mens man i Nord- og Vestgrønland tjener flere og flere penge på turister, som vil nå at have et glimt af et isbjerg, der styrter i havet.

Beder om mere end 20 millioner kroner

Ligegyldigt hvordan man ser på konsekvenserne, så betyder klimaforandringerne, at folk i de mest udsatte områder må ændre deres liv radikalt. Tusind år gamle traditioner skal laves om, og man skal tjene til dagen og vejen på en helt ny måde. Hvad betyder det for et menneske? Hvad går der gennem hovedet på folk, og hvordan omstiller de sig til det nye liv i andre omgivelser?

Alle de spørgsmål vil Kirsten Hastrup og otte kolleger have svar på. De har derfor sendt en ansøgning af sted til European Research Council (ERC), der hører under EU-Kommissionen. Forskerne beder om tre millioner euro. Det svarer til 22,5 millioner kroner.

Mennesket i centrum af klimadebatten

»Man har været meget fokuseret på sammenhængen mellem CO2 og nedsmeltningen, og det er også vigtigt. Men vi vil vende klimatænkningen om, for der er også andet end den naturvidenskabelige dimension. Man trænger til større opmærksomhed på mennesket og de menneskelige konsekvenser af alt det her. Vi skulle jo gerne leve videre som art, og det er jo ikke mindst på grund af mennesket, at klimaforandringerne overhovedet er interessante,« mener Kirsten Hastrup.

Professoren får svar på sin ansøgning i løbet af efteråret. Hvis projektet får støtte, kan det gå i gang 1. januar 2009. Hvis ansøgningen ikke går igennem, vil Kirsten Hastrup forsøge at skaffe midler til det storstilede projekt gennem fonde.

Om projektet «Waterworlds«

Det store klimaprojekt bliver populært kaldt »Waterworlds«. Navnet er en reference til både en verden af vand og til en film af samme navn fra 1995 med Kevin Costner i hovedrollen. Den mere videnskabelige titel er »Natural Environmental Disasters and Social Resilience in Anthropological Perspective«. Projektet vil fokusere på både de arktiske egne og på andre udsatte områder som det centrale Afrika og Asien, som enten er ramt af tørke eller stigende vandstand.

Kirsten Hastrup har ansøgt om midler til at drive projektet i fem år. Teamet bag skal bestå af seks antropologer og tre humangeografer, alle fra Danmark. Kirsten Hastrup skal være forskningsleder. Hun er professor på antropologisk institut på Københavns Universitet og har i de senere år specielt interesseret sig for livet i Grønland.

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Ved du, hvad spørgsmål gør?

    TÆNKEPAUSER: Vi gør det hele tiden - stiller hinanden mere eller mindre intelligente spørgsmål. Men de færreste af os ved, hvad det egentlig er, vi gør, når vi stiller et spørgsmål. I hvert eneste af vores spørgsmål er der faktisk en gennemgående struktur, som bl.a. definerer vores selvopfattelse.
  • Niels Bohr var til yin og yang

    Fredag 17. april 2015 bliver den første kinesiske version af Niels Bohrs samlede værker fejret på Copenhagen Business School i København. Danmarks store fysiker havde en forståelse af verden, som på flere områder matcher Østens gamle visdom, vurderer en videnskabshistoriker.
  • Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i månedsvis

    Når retspsykiatriske patienter, som lægges i bælte, kæmper imod og reagerer med vrede, er det med til at gøre bæltefikseringen længere, viser ny dansk forskning. Patienterne ender i en såkaldt 'bæltefikserings-spiral'.

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Lego-konkurrence

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg