Et nederlag er ikke rart.
Hvis man forsøger at løse et problem eller yde en god præstation, og det mislykkes, kan følelsen af fiasko gøre en person flov, skamfuld og endda nedtrykt.
Nu har en tysk forskergruppe fra universitetet i Mannheim imidlertid påvist, at man under visse omstændigheder faktisk kan blive glad for en fiasko og endda få et løft i sit selvværd efter en sådan fiasko!
De tyske forskere havde på forhånd opstillet den hypotese, at man måske kunne blive glad for en fiasko, hvis følgende to betingelser er opfyldte:
Den opgave, man får fiasko i, altså klarer sig dårligt ved, skal være en opgave, som man mener, at ens egen gruppe (den gruppe af mennesker, man især føler sig som medlem af) gennemgående er dårlig til.
Det er en opgave, som man tror, at mennesker, der tilhører en anden gruppe - som man ser lidt ned på - er særlig gode til.
Hvis man klarer sig dårligt ved løsningen af en opgave, og disse to nævnte betingelser er opfyldte, kan det ifølge de tyske forskere føles rart, fordi det får en selv til at føle, at man er et "rigtigt" og typisk medlem af sin egen gruppe og netop ikke tilhører den anden lidt mindre ansete gruppe, hvor folk er gode til den pågældende opgave.
Den positive følelse ved nederlaget skyldes således, at man får bekræftet og forstærket sin identifikation med sin egen - overlegne - gruppe. Så er det måske ikke så underligt, at dette ligefrem kan føles rart og styrke ens eget selvværd.
De tyske forskere testede deres hypotese to gange på følgende måde: Den første af de to undersøgelser tog udgangspunkt i, at mænd ofte generelt føler sig som det overlegne køn i forhold til kvinder. I denne undersøgelse blev en stor gruppe mænd sat til at løse en opgave,og fik på forhånd enten at vide, at mænd gennemgående var særligt dygtige til den pågældende type af opgaver, eller de fik at vide, at det normalt er kvinder, der generelt er bedre til opgaven end mænd.
Det drejede sig om noget, der af forskerholdet blev kaldt en "ny kreativ intelligenstest", hvor forsøgspersonen skulle løse en række forskelligartede opgaver i et lille hefte.
Efter at have afleveret det udfyldte hæfte, fik forsøgspersonen dels at vide, hvor mange point han selv havde fået, (en oplysning, som var ren fup og uden sammenhæng med personens faktiske præstationer i testen), og dels hvor mange point en stor gruppe af både mænd og kvinder havde opnået i gennemsnit.
Hvis en af de mandlige forsøgspersoner fik at vide, at den gennemsnitlige præstation ved den pågældende opgave var 80 point, men at han selv kun havde fået 65, kunne man altså tale om, at vedkommende havde oplevet en vis fiasko ved opgaverne.
Da man kort efter testede mændenes humør og selvværd med et lille spørgeskema, som også var benyttet forud for opgaven, viste det sig, at de mænd, der havde fået at vide, at det var en typisk "kvindeopgave" (som kvinder var meget bedre til end mænd), havde fået et løft i både humør og selvværd, når de havde haft 'fiasko'.
Kun de mænd, der forud havde fået at vide, at det normalt var mænd, der klarede sig bedst ved denne type opgaver, viste den forventede nedgang i humør og selvværd efter "nederlaget"!
For de forsøgspersoner, der fik at vide, at de havde haft "succes" i opgaven, fordi deres score havde været 95 og altså meget bedre end det normale, så man det omvendte:
Her var der et direkte fald i humøret og selvtilliden hos de, der troede, at det normalt var kvinder, der var bedst til den pågældende type opgaver, mens humøret naturligvis var allerhøjst hos de mænd, der både havde succes og som troede, at det var en opgave, der typisk blev klaret bedst af mænd.
For de mænd, der havde fået at vide at opgaven var en 'kvindeopgave', var humøret altså efterfølgende meget bedre hos de, der havde haft fiasko, altså klaret sig dårligt, end hos de der havde haft succes.
Da man efterfølgende gentog helt det samme eksperiment med kvinder, fandt man ikke tilsvarende resultater. Her blev humøret godt efter succes og dårligt efter fiasko, stort set uafhængigt af om kvinden havde fået oplyst, at det var en opgave, hvor mænd eller kvinder klarede sig bedst.
Det andet af forskerholdets to eksperimenter foregik på samme måde, men her var det ikke to køn, men to grupper af studerende, der var tale om.
Den ene gruppe af studerende opfattede sig selv som "finere" end den anden gruppe, og for denne førstnævnte gruppe kunne der også ligefrem komme et løft i humøret, hvis forsøgspersonen havde fiasko i en opgavetype, som vedkommende havde fået at vide, at ens egen gruppe af studerende normalt ikke var særligt gode til, mens studerende fra det andet - let foragtede - studie gennemsnitlig var vældig gode.
Og igen er forklaringen selvfølgelig, at fiaskoen forstærkede forsøgspersonens status ved at tilhøre en "overlegen gruppe", således at vedkommende - i kraft af sin dårlige præstation - ikke kom til at ligne folk fra den lidt foragtede gruppe.
Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
