De tidligere tiders undertiden meget voldsomme homofobi - frygt, had og fordømmelse over for homoseksualitet - er i de senere år nogenlunde afløst af accept af og forståelse for homoseksualitet.
Der er dog stadig forskellige holdninger til de forskellige 'udgaver' af den homoseksuelle livsstil, viser amerikansk forskning.
Det er velkendt, at der er i homoseksuelle par - både mandlige og kvindelige - ofte er en forholdsvis maskulin og en forholdsvis feminin partner.
På den baggrund kan man derfor tale om, at partnere i homoseksuelle parforhold kan være forholdsvis 'køns-typiske'. Det gælder den maskuline partner i mandlige homoseksuelle parforhold, og den feminine partner i kvindelige homoseksuelle par.
Men der kan altså også være tale om homoseksuelle partnere, der er 'køns-utypiske', nemlig den mere feminine partner i mandlige par og den mere maskuline partner i kvindelige homoseksuelle parforhold.
Tre forskere fra Northwestern University i Illinois i USA har på den baggrund sat sig for at undersøge, om der er forskellige holdninger til henholdsvis køns-typiske og køns-utypiske homoseksuelle personer.
Som led i undersøgelsen spurgte forskerne flere tusinde unge amerikanere, og det viste sig faktisk, at graden af sympati for hver af de homoseksuelle personer varierer med, om vedkommende var køns-typisk eller køns-utypisk.
I England anså man tidligere homoseksualitet som en forbrydelse, der kunne straffes med fængselsstraf, og indtil omkring 1960 anså man i psykiatrien homoseksualitet som en psykisk lidelse, der skulle 'kureres'.
Nu om dage anser man i stort set hele den vestlige verden homoseksualitet som et valg, et menneske foretager ud fra sin erfaring og ud fra sin menneskelige natur, og som et valg, man har ligeså soleklar ret til at foretage, som når heteroseksuelle vælger en partner af modsat køn.
Det var dog lidt forskelligt afhængigt af kønnet hos dem, der bedømte de beskrevne homoseksuelle personer.
Når den homoseksuelle var en mand, kunne de mandlige bedømmere bedre lide denne person, hvis han var køns-typisk, altså en maskulin homoseksuel person.
Omvendt kunne de kvindelige bedømmere ligeså udpræget bedst lide den beskrevne homoseksuelle mand, hvis han var køns-utypisk, altså en forholdsvis feminin homoseksuel mand.
Når den beskrevne homoseksuelle person derimod var en kvinde, gjaldt det for begge køn, at de bedst kunne lide denne kvinde, hvis hun var en feminin homoseksuel person.
I denne forbindelse var det i øvrigt slående, at de mandlige bedømmere gennemsnitlig synes noget dårligere om homoseksuelle kvinder - og altså især de maskuline, homoseksuelle kvinder.
De kvindelige bedømmere synes gennemsnitligt ligeså godt om de kvindelige homoseksuelle personer som om de mandlige, homoseksuelle personer, selvom de altså synes bedst om de feminine homoseksuelle kvinder.
Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Om undersøgelsen
For at undersøge om der er forskellige holdninger til henholdsvis køns-typiske og køns-utypiske homoseksuelle personer, udarbejdede de tre forskere to 'personlighedsprofiler' - som begge kunne gælde både en mand og en kvinde - vedrørende to personers livsstil, interesser, fritidsaktiviteter og selvbeskrivelse.
For hver af disse beskrivelser, blev det i alle tilfælde angivet, at vedkommende var homoseksuel, men for hver af de to beskrivelser blev det i halvdelen af tilfældene oplyst, at der var tale om en kvinde, og i den anden halvdel af tilfældene blev det oplyst, at der var tale om en mand.
Således var der altså beskrivelser af fire ukendte personer:
Disse fire personbeskrivelser blev uddelt til flere tusinde unge mennesker, dog således, at hver person kun skulle vurdere en af de fire udgaver af de beskrevne personer, og derefter angive, hvor godt vedkommende kunne lide den person, der fremstod af den udleverede beskrivelse.
Ud fra disse mange tusinde besvarelser beregnede man en gennemsnitlig grad af sympati for hver af de fire forskellige beskrevne homoseksuelle personer, og det viste sig faktisk, at graden af sympati for hver af de homoseksuelle personer varierer med, om vedkommende var køns-typisk eller køns-utypisk.
Denne undersøgelse viste altså, at det i hvert fald for unge amerikanere gælder, at kvindelige homoseksuelle af begge køn opfattes lidt mere positivt, hvis de er køns-typiske i deres væsen (feminine), mens det for mandlige homoseksuelle gælder, at de er mest populære hos mændene, hvis de er køns-typiske (maskuline), men til gengæld mest populære hos kvinderne, hvis de er køns-utypiske (feminine).
