Fedmeforskning på de skrå brædder
Teatergruppen Videnskabsteatret kombinerer teater med forskningsformidling. Den seneste forestilling har fokus på fedme og de mange sygdomme, der følger med.

Der er mange måder at formidle forskning på. Man kan tale med journalister og blive citeret i pressen, man kan skrive videnskabelige artikler, eller også kan man bare stille sig på en trækasse og råbe sine forskningsresultater til forbipasserende.
Man kan også vælge at formidle den på en helt fjerde måde; igennem teater.
Det gør i hvert fald teatergruppen Videnskabsteatret, som siden 2004 har forsøgt at kombinere teater og forskningsformidling.
De har i årenes løb behandlet emner som mobning på arbejdspladsen, stamcelleforskning og senest fedme og dens følgesygdomme igennem forestillingen Fedme og Diabetes - Er det blot et spørgsmål om livsstil, som er skrevet og instrueret af lederen af Videnskabsteatret, Dorthe Bille.
I forestillingen møder man blandt andet Britt og Lasse, som efter en jobsamtale diskuterer, om man kan afvise en højt kvalificeret ansøger på grund af hans overvægt. Men man møder også en professor samt en ph.d.-studerende, som undervejs fortæller om den seneste forskning inden for fedme og diabetes.
Fakta
FEDME I DANMARK
Ifølge Sundhedsstyrelsen er 1,3 millioner danskere overvægtige.
Heraf er 400.000 svært overvægtige.
Fiktionsdelen af Fedme og Diabetes består af Britt og Lasses kvaler, som flere gange afbrydes, så forskerne kan fortælle om sundhedsaspekterne af fedme. Til sidst inddrages publikum ved at blive delt op i grupper for at diskutere forestillingens indhold.
Publikum vil gerne høre om forskning
Lars Bo Nielsen er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Han har medvirket i forestillingen Fedme og Diabetes som en af de medicinske eksperter, der undervejs forklarer og fortæller om fedme og dens konsekvenser.
Han medvirker blandt andet, fordi han synes, forskning og teater er en interessant kombination. »Det kan af og til være svært at få formidlet sin forskning i pressen, der oftest hellere vil have sex og vold. Og så er det er en sjov idé at kombinere andre oplevelsesmåder med videnskabelig formidling, som ellers nogle gange godt kan være lidt tørt,« siger Lars Bo Nielsen, som dog ikke har så meget af sin egen konkrete forskning med i denne forestilling.
Han har fået flettet lidt af det ind, blandt andet følgevirkningerne af fedme, herunder inflammation i blodårerne, men ser dog primært forestillingen som en mulighed for at præsentere et større forskningsområde. Og han mærker, at publikum gerne vil have den nyeste forskning præsenteret.
»I starten havde vores oplæg mere karakter af sundhedsoplysning, men vi oplevede, at vores indlæg blev lidt for tamme. Vi har derfor prøvet bevidst at putte forskningsresultater ind i formidlingen, og det har givet bedre respons,« fortæller Lars Bo Nielsen.
Blev forklaret, så alle kunne forstå det
Den primære målgruppe ved Fedme og Diabetes er social- og sundhedshjælpere, der arbejder på plejehjem. Og på Plejecentret Lærkebo i Brønshøj, hvor forestillingen for nylig kom forbi, var medarbejderne godt tilfredse med forestillingen.
Rita Jensen, der er SOSU-hjælper og kostansvarlig i stueetagen på Lærkebo, var blandt andet glad for at høre om følgesygdommene ved fedme.
»Det er noget, man skal kunne tale om, og forestillingen her kan måske motivere til bedre livsstil, både hos personalet og beboere,« siger Rita Jensen.
Hun mener bestemt, at hun vil kunne bruge forestillingens budskab til noget, både arbejdsmæssigt og personligt. Og så var hun glad for at høre om noget rigtig forskning fra en overlæge på Rigshospitalet, som ikke pakkede budskabet ind i uforståelig lægesnak.
»Han forklarede det, så alle kunne forstå det,« konstaterer hun.
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Klima-opråb: DR og TV 2 skal lægge stilen radikalt om
23. maj 2013 kl. 13:50Danske forskere går i offensiv mod danske tv-kanaler: DR og TV 2 skal dække klimaet langt mere og bedre, end de gør i dag. »Det er exceptionelt vigtigt, for klimaforandringer truer vores eksistens,« lyder det. -
Forskere: Hospitaler og psykiatri behandler patienter for overfladisk
22. maj 2013 kl. 03:56I årevis er psykiatrien og offentlige hospitaler blevet styret efter principper fra det private erhvervsliv. Det har skabt problemer, viser forskning. Fokus ligger for meget på at få patienterne hurtigt gennem systemet. -
Selvmåling giver dig kontrol over kaos
21. maj 2013 kl. 18:59BOGUDDRAG: Hvis du er en selvmåler, bliver alt, hvad du gør, målt og registeret på din smartphone. Men det er et forgæves forsøg på at undgå skæbnen, mener australsk sociolog.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
20/05
-
19/05
-
17/05
-
17/05
-
22/05
-
17/05
-
21/05
-
19/05
-
21/05
Det læser andre lige nu
-
Ukendt matematiker beviser gådefuld egenskab hos primtal
23. maj 2013 kl. 10:59 -
Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet
23. maj 2013 kl. 12:25 -
Dansker fandt afgørende bevis: Meteor slog dinoer ihjel
5. marts 2010 kl. 11:33
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor læsper man?
22. maj 2013 kl. 10:34 -
Hvordan lavede man fontæner uden el?
20. maj 2013 kl. 10:21
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:46
-
09:59
-
09:44
-
16:00
-
11:26
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30 -
Astronaut fremfører David Bowies 'Space Oddity' i rummet
15. maj 2013 kl. 09:44
Seneste kommentarer
-
Af Ola Henriksen for 20 minutter 15 sekunder siden
[Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet]
-
Af ove kjær kristensen for 37 minutter 2 sekunder siden
[Hvorfor formidler forskere?]
Seneste blogindlæg
-
Et sundt og bæredygtigt samfund starter i skolen
Af Pernille Malberg Dyg, Lektor, ph.d. og cand.tech.soc. -
Lydbranding – En database over litteraturen på området
Af Nicolai Jørgensgaard Graakjær, Professor (mso)
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















