Årets vinder af Nobelprisen i litteratur er den kinesiske forfatter Mo Yan.
Den nyhed skaber stor glæde i Aarhus, hvor lektor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen forsker til en ny bog. Bogen skal blandt andet tage udgangspunkt i den nyslåede nobelprisvinders omfattende livsværk.
»Jeg er super glad! Jeg sidder og kigger på et bilede af ham, som jeg tog sidste år i Beijing.«
»Mo Yan er speciel. Han har humor, og han er en fantastisk god historiefortæller. Og i modsætning til den kinesiske vinder fra 2000, Gao Xingjian, bor han stadig i Kina. Han skriver derfor inden for systemets rammer. Men han formår at gøre det kritisk,« fortæller Mads Rosendahl Thomsen.
Mo Yan beskriver i sine historier, hvordan det kinesiske samfund i løbet af de seneste 60 år har oplevet enorme omvæltninger. Først da forandringerne rullede frem under kulturrevolutionen i slutningen af 1950erne. Siden da de buldrede af sted, da alt i Kina kom til at handle om penge.
Nobelprisen har fået sit navn efter den svenske ingeniør Alfred Nobel (1832-1896), der opfandt dynamitten.
Hans efterladte formue udgør grundlaget for den fond, der hvert år uddeler en guldmedalje, et diplom og en stor portion penge til en forfatter.
Hvor stor pengeposen er, afhænger af, hvor stort økonomisk afkast, der har været på Nobels efterladte formue i det forgangne år. Men der er tale om beløb på omkring 10 mio. svenske kroner.
Hans historier bliver fortalt fra ’den lille mands’ synsvinkel – særligt den kinesiske landbefolknings. Han stammer da også selv fra landet i Shandong-provinsen i det nordøstlige Kina.
»Man mener, han blev født i 1955. I hvert fald voksede han op under kulturrevolutionen ’Det Store Spring Fremad’. Han beskriver, hvordan sulten var en vigtig del af hans første leveår.«
»Ironisk siger han, at han valgte at blive forfatter, fordi han hørte, at man i forfatterforeningen kunne få tre måltider mad om dagen,« fortæller Mads Rosendahl Thomsen.
Mo Yan skriver dog ikke benhård realisme. Hans historier indeholder fantastiske elementer, hvor ånder spøger og mennesker langsomt bliver forvandlet til dyr.
Mads Rosendahl Thomsen spurgte sidste år nobelprisvinderen, hvordan man skal fortolke de overnaturlige elementer i hans historier – for eksempel hans senneste store værk ’Life and Death are Wearing Me Out’.
Mo Yan hed oprindeligt Guan Moye. 'Mo Yan' er et kunstnernavn, der betyder 'Tal Ikke'.
Den kinesiske forfatter begyndte at skrive, da han som 19-årig blev indrulleret i hæren. Forinden havde han som dreng forladt skolen under kulturrevolutionen for at arbejde i landbruget. Mo Yans første novelle blev publiceret i 1981.
»Men han var en filur. Han sagde, at han et eller andet sted troede på de fantastiske ting. Men han vil ikke fremstå som en forfatter, der intellektualiserede for meget. Han ville hellere fremstå som en elementær håndværker. Han var meget charmerende,« fortæller Mads Rosendahl Thomsen.
Mange litterater havde forventet, at en anden asiat – den japanske forfatter Haruki Murakami – ville løbe med årets nobelpris i litteratur. Men Mads Rosendahl Thomsen er godt tilfreds med, at det ikke blev tilfældet.
»Både Mo Yan og Murakami er bevidste om, at de skriver mellem en østlig og en vestlig tradition. Hos Murakami sker det med meget tydelige referencer til Vesten: Hans bøger hedder ’Kafka på standen’ og ’Norwegian wood’. Mo Yan er også præget af den vestlige tradition, men han er mere subtil.«
»Samtidig synes jeg, at Mo Yan har mere vilje til at prøve nogle ting af. Han forstiller sig mindre, og han spekulerer ikke så meget i at genbruge de træk i fortællingerne, som han ved fungerer,« siger Mads Rosendahl Thomsen.
Selv har litteraturforskeren med særlig stor interesse læst Mo Yans novellesamling ’Shifu, You'll Do Anything for a Laugh’. Den handler om tiden efter kulturrevolutionen ’Det Store Spring Fremad’.
Mo Yans litteratur er ikke blevet oversat til dansk. Men interesserede kan støve den op på engelsk, norsk og svensk.
