Hvad skal man gøre for at få de helt unge mellem 13 og 15 år til at holde sig fra at ryge? Det har læger, forældre og myndigheder diskuteret indædt i mange år. Diskussionen er især gået på, om man skulle hæve prisen på cigaretterne eller indføre et totalt rygeforbud på skolerne.

Svaret er: totalt rygeforbud. Det viser en omfattende ny undersøgelse, som er lavet af ph.d.-studerende Christina Warrer Schnohr fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun har analyseret, hvilken sammenhæng der er mellem pris- og lovgivningspolitik og rygeadfærd blandt unge mellem 13 og 15 år.

»Undersøgelsen viser ret tydeligt, at prisen på smøgerne ikke har nogen videre betydning. Til gengæld har et totalt rygeforbud på skolerne en meget stor effekt. Rygestoppet får mange unge til helt at afholde sig fra at ryge. Og det er vigtigt at få de unge til at lade være, for jo tidligere de prøver at ryge, des større er risikoen for, at de får smag for det,« siger Christina Warrer Schnohr til videnskab.dk

Skolerne har egne regler
I Danmark er det i høj grad op til skolerne selv at definere en rygepolitik på skolerne. Men undersøgelsen viser tydeligt, at skolens hjemmelavede regler ikke gør indtryk på eleverne. Hvis man vil nå de unge og få dem til at lade være, så er vejen frem et totalt rygeforbud.

»Denne konkrete viden burde føre til, at man indfører et totalt rygeforbud ved lov,« siger Christina Warrer Schnohr.

Hendes analyser er lavet på baggrund af oplysninger fra spørgeskemaer, som er udfyldt af i alt 162.000 børn fra i alt 41 lande, deriblandt Danmark. I spørgeskemaerne skulle eleverne bl.a. svare på, om de havde smagt på en cigaret, om de røg fast, eller om de slet ikke havde prøvet at ryge. De mange oplysninger blev siden sammenlignet med skolens rygepolitik.

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte lande gør for at forhindre eleverne i at ryge på skolerne. I nogle lande er der ingen krav til skolernes rygepolitik overhovedet. I andre lande er der indført restriktioner fra myndighedernes side, og så er det op til skolerne selv at indføre flere regler. Endelig er der de lande, hvor der fra myndighedernes side er indført et totalt rygeforbud på skolerne.

Rygelov fyldt med undtagelser
De frivillige ordninger, hvor skolerne selv får lov til at definere en rygepolitik, har ikke nogen effekt.

»Hvis man vil få eleverne til at lade være med at ryge, er en god vej frem et forbud på nationalt plan, og det er altså myndighedernes ansvar at sørge for det. Det gælder om at forsinke elevernes rygedebut, bl.a. ved at have en god lovgivning på området,« siger Christina Warrer Schnohr til videnskab.dk.

Ifølge den danske rygelovgivning er der rygeforbud på alle offentlige arbejdspladser. Men lovgivningen er også fyldt med undtagelser - eksempelvis er det tilladt at ryge på enkeltmandskontorer, under den betingelse, at rygeren ikke får gæster på kontoret i løbet af dagen. Derudover kan den enkelte skole vælge at give lærerne et rygerum.

Børn ekstra følsomme overfor røgDen manglende konsekvens på skoleområdet mener Christina Warrer Schnohr er et stort problem. Hun henviser til, at flere undersøgelser igennem de seneste år har dokumenteret, hvor vigtigt det er, at beskytte børn mod rygning og passiv rygning, for de langt mere følsomme overfor røgen end voksne.

»Skolebørn mellem 11 og 15 er meget påvirkelige af, hvad klassekammeraterne og lærerne gør i frikvartererne. Hvis rygning på skolerne er forbudt for alle, vil det at ryge være mindre acceptabelt. Rygeforbuddet bliver normsættende, og det er vigtigt,« siger Christina W. Schnohr.

Hun mener, at den nuværende lovgivning på området er alt for vægelsindet. Efter hendes mening er der ikke meget sundhedspolitik over den nuværende rygepolitik, fordi den er fyldt med undtagelser, der gør det muligt for skolerne at omgås lovgivningen og indføre deres egne regler - regler, der ikke er i børnenes interesse, men i rygernes.

Opbakning fra SF's sundhedsordfører
Hendes kritik bakkes op af SF's sundhedsordfører Karl Bornhøft.

»Den nuværende rygepolitik er fyldt med undtagelsesbestemmelser, så de enkelte skoler langt hen ad vejen har en mulighed for at definere deres egen rygepolitik. Lærerne kan få lov at ryge visse steder på skolen, og og det er et stort problem, når de agerer rollemodeller for eleverne,« siger Karl Bornhøft til videnskab.dk.

Han vil derfor tage resultaterne fra Christina Warrer Schnohrs undersøgelse med under armen, når rygeloven skal revurderes næste år.

»Jeg vil gerne sikre mig, er at vi får et fuldstændigt røgfrit miljø på skolerne, ligesom vi har på sygehusene. Det er krystalklart, at kun en fuldstændigt rygeforbud kan give den fulde effekt,« understreger han.