Færre arbejdspladser ved fusioner er en myte
Den traditionelle opfattelse af at medarbejderstaben reduceres ved fusioner holder ikke stik. Fusioner betyder dog afskedigelser, men sideløbende rekrutterer virksomheden et tilsvarende antal nye medarbejdere.

Idéen om at fusioner er lig med overlappende arbejdsopgaver og derfor medfører færre arbejdspladser holder ikke stik. Det viser ny forskning fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Her har lektor Valérie Smeets undersøgt 595 danske fusioner fra årene 1982-1998, og hendes forskning dokumenterer overraskende, at antallet af medarbejdere forbliver uændret efter fusioner, fordi virksomheden, samtidig med at den fyrer en række medarbejdere, ansætter et tilsvarende antal nye.
»Nutidens fusioner sigter ofte efter at opnå adgang til nye markeder eller opnå ny viden, og derfor er de overlappende arbejdsopgaver i dag ikke så udbredt, og effektivisering og reducering af medarbejderstaben er ikke længere et mål for virksomheden,« siger Valérie Smeets.
Høje integrationsomkostninger
Forklaringen på at virksomhederne vælger at udskifte et antal medarbejdere under og efter en fusion kan findes i de høje omkostninger, der er forbundet med at skabe en fælles arbejdsrytme og kultur efter fusionen.
»Der er store omkostninger forbundet med at skabe en fælles arbejdsrytme og kultur, blandt andet skal personaleforhold og formelle strukturer revideres under en fusion, hvilket afbryder den normale arbejdsrytme og kræver ny oplæring. Samtidig har det omkostninger at forebygge de konflikter, der kan opstå som følge af modstridende kulturer. Derfor er det til tider ledelsens opfattelse, at det bedre kan betale sig at fyre eksisterende medarbejdere og ansætte nye, der ikke er vant til de gamle forhold,« siger hun.
Hun siger samtidig, at det oftest er medarbejderne i den virksomhed, der bliver opkøbt, der klarer sig dårligst under og efter en fusion, og forskningsresultaterne viser da også, at 25 % af medarbejderne i gennemsnit forlader den opkøbte virksomhed pr. år over en tre års periode efter fusionen, mens kun 19 % af medarbejderne i den opkøbende virksomhed forlader virksomheden pr. år.
Fakta
OM UNDERSØGELSEN
595 fusioner i private virksomheder med mere end fem ansatte er medtaget i undersøgelsen. Fusionerne har fundet sted fra 1982- 1998.
Danmarks Statistiks data omkring arbejdsmarkedet har været brugt som kildemateriale i undersøgelsen.
Det er muligt at undersøge afskedigelser, ansættelser og mobilitet igennem Danmarks Statistik, fordi hver virksomhed er identificerbar gennem et identifikationsnummer af alle afdelinger og et virksomhedsnummer.
Ved fusioner forbliver identifikationsnummeret uændret for alle afdelinger, mens virksomhedsnummeret ændres.
Hvert individ har også et identifikationsnummer, og oplysninger om arbejdsgiver identifikations- og virksomhedsnummer bliver også oplyst.
Det hænger sammen med, at det oftest bedst kan betale sig at ændre forholdene i den opkøbte virksomhed, fordi den typisk er mindre, og at ændringerne derfor involverer færre medarbejdere.
Et alternativ til fyringer
Til trods for, at forskningen dokumenterer, at de fleste danske virksomheder vælger at afskedige et antal medarbejdere i den mindre virksomhed og ansætte nye, ser Valérie Smeets et alternativ. Blandt andet kan nogle virksomheder med succes vælge at lade virksomhederne fortsætte med at arbejde separat.
Et godt eksempel herpå er fusionen mellem den dominerende amerikanske virksomhed Cisco og den mindre virksomhed Linksys, der fandt sted i 2008. Cisco har tidligere haft ry for at udskifte mange af medarbejderne og ændre meget hos de virksomheder, de har opkøbt, men med Linksys har virksomheden valgt den strategi at lade Linksys arbejde som inden fusionen.
»Selvom virksomhederne arbejder meget separat og har vidt forskellige kulturer, drager de i dag nytte af hinanden. Cisco har fået indsigt i router-markedet gennem fusionen, mens Linksys har opnået et mere kendt og anerkendt brand. Samtidig er virksomhederne ikke blevet afbrudt i deres arbejde, på grund af nye interne regler, hvilket har betydet, at begge virksomheder har kunnet fortsætte med at arbejde effektivt,« siger hun.
Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser
9. februar 2012 kl. 03:46Hvis du har mødt et spøgelse – eller haft andre ’paranormale’ oplevelser – vil danske forskere meget gerne høre din historie. Den kan du fortælle på et nyt website. -
Unge udkantsdanskere uddanner sig - og knuser hjemstavnen
8. februar 2012 kl. 03:52Kun ved at forlade, måske endda svigte, det sted de er vokset op, kan ungdommen i udkantsdanmark få en fremtid. Dansk forsker undersøger, hvad der sker, når unge uddanner sig. -
1864 gav danskerne mindreværdskompleks
5. februar 2012 kl. 11:59Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede?
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
02/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
05/02
-
02/02
Det læser andre lige nu
-
Dårlig søvn varsler tidlig død
29. marts 2011 kl. 03:55 -
NASA-satellit kan ramme Danmark
19. september 2011 kl. 10:33 -
Hemmeligholdt dødsrisiko
19. april 2008 kl. 13:31
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:43
-
08:52
-
08:27
-
13:14
-
10:31
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 1 minut 14 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
-
Af Lasse Jensen for 20 minutter 13 sekunder siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















