For fyrre år siden flyttede danskerne fra byens kummerlige lejligheder til forstadens parceller, hvor de fik egne blomstrende haver.
I dag er blomsterbedene bag de gule typehuse imidlertid mange steder blevet til græsplæner, der er lette at holde.
Man viser ikke længere en velplejet og individuelt præget have frem for at signalere til naboerne, at man har tjek på tilværelsen.
Til gengæld fører man sig frem på Facebook, hvor det ikke længere er naboernes anerkendelse, der er vigtig, men derimod anerkendelsen fra de digitale medborgere.
»Facebook er ved at blive et digitalt forstadskvarter,« konstaterer Lars Holmgaard Christensen, der forsker i sociale medier ved Danmarks Journalist Højskole.
Efter længere tids feltarbejde kan han konstatere, at danskernes foretrukne sociale web-site er blevet - hvad han med et glimt i øjet kalder - ”konformt og småborgerligt”.
Vi bruger sitet til at promovere os selv. Men den promovering kan uhyggeligt let give bagslag, fordi vores 'venner' stiller os til regnskab for det, vi ytrer.
Lars Holmgaard Christensen mener, at det småborgelige ligger i en særlig dobbelthed, der bliver tydelig på Facebook.
På den ene side bruger danskerne Facebook som løftestang for social opstigning. Vi stræber op ad ved at konstruere positive billeder af os selv, der skal imponere andre.
Men på den anden side frygter vi samtidig, at vores venner og familie, der kender os i virkeligheden, punkterer glansbilledet og udleverer os overfor dem, vi vil imponere.
De sociale medier opstod i naturlig forlængelse af den nysgerrighed på andre mennekser, som også danner afsæt for realityshows som 'Paradise Hotel'.
Samtidig opstod internettets sociale medier som led i en ikke-kommericiel modkultur til massekommunikation.
Modkulturen gik ud på, at individer skulle mødes og kreativt 'jamme' sig frem til noget nyt og spændende på nettet.
Men på Facebook risikerer den kreativitet ifølge Lars Holmgaard Christensen at drukne i en konformitet, der ligner den, man finder i et forstadskvarter.
»Reelt udvikler Facebook ikke noget. Alt er pakket ind i et fastlagt design. Vi ved altid, hvor vi skal se hen, hvis vi vil vide, om en person er gift, eller hvilken musik hun kan lide. Designet gør det hele meget konformt,« siger Lars Holmgaard Christensen.
Så selvom Facebook er et såkaldt 'socialt medie', bliver det i vid udstrækning brugt som led i individuelle projekter - nemlig til at promovere os selv.
Er man aktiv på Facebook og efterlader et positivt indtryk, bliver man husket af folk.
Og det ved vi, når vi overfor 'vennerne' beskriver vores hverdag eller uploader fotografier.
»Man plejer sit 'face' og udstiller sig selv i et positivt lys, så man fremstår interessant. På den måde håber man at få en større social anseelse fra sit netværk,« siger Lars Holmgaard Christensen.
Han fortæller, at mange forestiller sig, at en positiv profil er et plus, hvis man skal gøre sig eftertragtet på arbejdsmarkedet. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.
Det kan nemlig også have en mørk bagside at bruge Facebook som reklamesøjle for sig selv. Vores 'venner' letter nemlig på gardinerne fra deres profiler og holder et vågent øje med, hvad vi gør.
På den måde opstår der en sofistikeret social kontrol på 'fjæsbogen'.
Vi vil tage os godt ud ved at være udadvendte og belevne på det sociale site. Men i værste fald kan den åbenhed ramme os i nakken som en boomerang.
»Der er eksempler på folk, der er blevet fyret efter, de har været store i slaget på Facebook. Og eksempler på folk, der har oplevet at få informationer, de har delt på Facebook, brugt imod sig,« siger Lars Holmgaard Christensen.
Tiderne har altså ændret sig siden parcelhuse begyndte at skyde op i 1960erne.
Hr. Jensen kigger ikke længere nysgerrigt hen over fru Hansens ligusterhæk. Men han danner sig hurtigt et indtryk af den digitale nabo via hendes Facebook-profil.
Og det kan altså både føre til nye venskaber, et nyt job, nye fjendskaber eller en fyring.
Lars Holmgaard Christensen mener, at den både positive og negative dobbelthed opstår, fordi vi tager vores naturlige tiltro til andre mennsker med os ud på Facebook.
Når vi kommunikerer med folk ansigt til ansigt, tror vi som udgangspunkt ikke, at de vil os noget ondt.
Men på Facebook er de sociale regler anderledes, end når vi møder venner og bekendte på gaden.
»På den negative side kan de ting, du deler, blive brugt imod dig. Vi har ved det fysiske møde den etiske fordring, at folk vil behandle os godt. Men den tillid til andre mennesker, bliver på Facebook en etisk udfordring,« siger Lars Holmgaard Christensen.
Det skal man altså være opmærksom på, før man udnytter Facebooks positive muligheder for at rå-promovere sig selv.
»På den positive side kan man så sige, at Facebook giver os en mulighed for at blære os overfor for folk. Uden for Facebook ville der blive råbt 'blærerøv' efter en mand, der satte sig selv så meget i scene, som man gør på Facebook,« konstaterer Lars Holmgaard Christensen.
Han medgiver, at balancen mellem det sociale sites positive og negative sider er svær at finde.
Derfor har han en række gode råd til, hvordan man kan undgå, at den sociale kontrol fra vores 'digitale naboer' tager overhånd. Se rådene herunder.
Lars Holmgaard Christensens råd til navigation på Facebook:
Ekstra materiale til forstadsmetaforen
Jeg har andre steder fået kommentarer på artiklen og vil derfor dele, hvordan pointerne er blevet foldet ud:
Forstadsmetaforen skal ses på mange måder, men er ikke noget personlighedstræk, snarere en form for spændetrøje for de handlemuligheder vi har. I bund og grund er metaforen udtryk for, at vi alle herinde er underlagt en informationsarkitektur, hvor vi kigger ud af den samme lille boks og hvor vores profil er ligeså uniforme som typehuse med informationer i forudbestemte kategorier, så vi må underlægge os kernefamiliens og middelklassens fremherskende ideologi. Jeg oplever personer som får henvendelser fra folk, som vil have ting slettet og at der er behov for gruppestyring i form af, at man må checke med venner og bekendte om man er ok i sin opførsel på Facebook. Jeg ser også at folk sletter ting de skriver, og de forklarer det med, at de netop ikke vil sætte noget på spil, hvis en kollega eller nogen andre skulle se det. Jeg oplever, at folk er blevet meget ængstelige omkring, hvad der mon sker med deres indhold, hvorfor flere og flere flygter tilbage til privatlivets trygge fangenskab og indstiller sig på måder, hvor det ender med at blive destruktivt og faktisk kommer til at fjerne det sociale liv, som det uforudsigelige og overraskende netop skaber i et socialt netværk som Facebook. Det er den udvikling, jeg ser som småborgerligt og som ødelæggende for en kreativ udvikling.
I øvrigt
er Diaspora http://www.joindiaspora.com/index.html det ikke-kommercielle alternativ netop gået i drift.