EU er blevet bedre til at kommunikere i øjenhøjde med borgerne, viser forskning fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.(Foto: Colourbox)

EU-websites om euroen, EU-radio og EU-portal på YouTube. Mulighederne er mange, hvis man som borger vil have indblik i, hvad der foregår i EU.

Nu dokumenterer ny forskning, at distancen mellem EU og borgerne er blevet mindre:

»EU og især EU-kommissionen har i høj grad har taget mange års kritik af deres kommunikationsevner til sig og har forbedret deres kommunikationsstrategi markant. Den seneste kampagne i Estland i anledningen af landets overgang til euroen er blot det seneste eksempel herpå,« fortæller adjunkt Chiara Valentini fra Institut for Sprog og Erhvervskommunikation på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

»Deres sprog er blevet langt mindre bureaukratisk, og de spiller mediemæssigt på mange forskellige strenge inden for både traditionelle og nye medier som online fora, blog og EUTube,« uddyber hun.

Chiara Valentini har i flere år forsket i EU-kommunikation, og har netop udgivet antologien Public Communication in the European Union - History, Perspectives and Challenges sammen med adjunkt Giorgi Nesti fra University of Padova.

Formidlingen fra EU skal prioriteres i forhold til de enkelte landes aktuelle udfordringer, mener Chiara Valentini. (Foto: Handelshøjskolen)

Emnerne i bogen spænder fra mediedækning og udviklingen i EU-kommunikation til borgerinddragelse gennem nye medier og EUs kommunikationsstrategi for ikke-EU-lande som

Tyrkiet.

Mere målrettet kommunikation

Selv om det er blevet markant lettere for borgerne at få indsigt i EU-beslutninger, organisationer og procedurer, er der ifølge Chiara Valentini stadig plads til forbedringer.

Hun mener blandt andet, at EU kan blive mere nærværende for borgerne, hvis man giver medlemslandene større indflydelse på kommunikationen:

»Generelt går det i den rigtige retning mod et større lokalt fokus. I Estland har for eksempel været et tæt samarbejde mellem EU, nationale myndigheder og bankerne for at forberede befolkningen på overgangen til euroen og konsekvenserne heraf. Det næste skridt bør være at give medlemsstaterne mere indflydelse på den strategiske planlægning af de nationale kommunikationsaktiviteter. EU-landene er kulturelt meget forskellige, og den eneste måde at skabe nærværende kommunikation på er ved nøje at målrette kommunikationen til medlemslandenes forskellige befolkningsgrupper,« udtaler Chiara Valentini.

Deres sprog er blevet langt mindre bureaukratisk, og de spiller mediemæssigt på mange forskellige strenge inden for både traditionelle og nye medier som online fora, blog og EUTube

- Chiara Valentini om EUs kommunikation til borgerne

Hun mener derfor, at en mere effektiv kommunikationsstrategi for hele EU vil være at lade medlemsstaterne vedtage deres egen EU-kommunikationsstrategi, som blot koordineres i EU.
I dag præsenteres alle EU-nyheder som lige relevante, men der er ingen der interessere sig for alt:

»Formidlingen bør prioriteres mere i forhold til aktuelle udfordringer i landene. Det kan for eksempel være, at fattigdom er dét, der bekymrer den bulgarske befolkning mest, mens Italienerne går mere op i den høje ungdomsarbejdsløshed eller franskmændene i integration,« forklarer Chiara Valentini.

Udfordringen ved give medlemslandene større selvbestemmelse vil være, at det kræver en højere grad af kommunikationsplanlægning og -koordinering.

Ifølge Chiara Valentini er øget decentralisering dog en nødvendighed, hvis der i medlemslandene skal skabes større engagement for EU-projektet.

Artiklen er lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.