EU skaber et skønmaleri af medborgerskab, når de udelukkende taler om dyder som enighed, accept og forståelse som demokratiske værdier og definerer gode aktive borgere som nogle, der omfavner verden. Det skete for eksempel i forbindelse med det interkulturelle dialog-år i 2008, som i dag er med til at danne grundlag for Kommissionens kommunikation.
Men ny ph.d. afklæder, hvor udvandede begreberne er. Den interkulturelle dialog, som EU lægger op til, består dybest set i at rense uenigheder, diskussion, forskellighed og strid klinisk væk fra debatten og borgeropfattelsen.
Dermed kan det i yderste konsekvens føre til et borgerbegreb, hvor noget så demokratisk rodfæstet som at være uenig pludselig bliver lige så upassende og mærkeligt som en ryger, der tænder op blandt ikke-rygere.
»Det slående er, at interkulturel dialog både for EU, medlemslandene og borgerne handler om at lægge låg på konflikter og uenigheder.«
»Det er jo ikke, fordi der er noget galt med, at vi alle skal forstå hinanden og føle os forbundet, men hvis EU virkelig slår igennem med den interkulturelle dialog og definition af den gode borger, så risikerer vi, at folk pludselig synes, at det er forkert og upassende at være uenige,« siger Kristine Marie Berg, der har lavet ph.d.-afhandlingen ’Intercultural dialogue as rhetorical form: A pyrrhic victory’ på Københavns Universitet.
I 2008 afholdt EU »Det interkulturelle dialog-år«, som skulle fremme dialog mellem nationaliteter og kulturelle grupper og forsøge at definere en fælles europæisk idé om den gode borger.
EU definerede den gode borger som en aktiv borger, der er åben for verden. Nationalstaterne nedskrev handlingsplaner, og i dag bygger Kommissionens kommunikation videre på begrebet interkulturel dialog.
Men interkulturel dialog er en meget snæver ramme for demokratisk borgerskab. Det kommer blandt andet tydeligt til udtryk i en novelle-konkurrence i forbindelse med året, hvor 30 noveller fra EU lande blev udgivet i bogform. I novellerne skriver unge under 30 om interkulturel dialog og om en fælles europæisk identitet.
»Målet for interkulturel dialog er at føre en samtale om, hvem vi er som europæere. Men måske er det ikke så interessant at tale om fælles identiteter som om fælles projekter. Fra et retorisk synspunkt er det mere interessant at tale om, hvad vores fælles problemer og bekymringer er, og hvordan vi løser dem sammen,« siger Kristine Marie Berg.
Hun har analyseret et væld af EU-dokumenter, de nationale handlingsplaner i forbindelse med det interkulturelle dialog år og endelig de 30 noveller.
I stedet for at unge englændere for eksempel skrev noveller om den galoperende ungdomsarbejdsløshed – som unge etniske minoriteter i Frankrig, der føler sig så rodløse, at de brænder parisiske forstæder af, måske kunne genkende – så har novellerne en næsten pixibog-agtig tilgang til demokratisk borgerskab, hvor grænser som sprog, skikke og kulturer bliver overvundet af tolerante og åbne mennesker.
»Novellerne handler om folk, der ikke forstår hinanden. Så finder de ud af, at de ikke er forskellige, og så bliver de venner. Det er jo et ret reduceret syn på medborgerskab og politisk deltagelse. Man glemmer, at den gode medborger også skal råbe ’nej’, ’jeg er uenig’ og sige fra,« siger Kristine Marie Berg.
Forskeren tror, at det måske kan hænge sammen med det, vi lægger i ordet ’dialog’.
»Der er en ret udbredt forestilling om, hvad dialog er. Det handler om at vise enighed og accept af den andens synspunkter. Det lader til, man tænker på den form for kommunikation, når man siger ordet dialog.«
»Det går igen i strategierne for interkulturel dialog, at man skal sørge for, at man ikke misforstår hinanden, og det er jo meget godt, men også lidt uambitiøst. Fra et retorisk synspunkt ville man typisk have som mål at overbevise hinanden med sin kommunikation,« siger Kristine Marie Berg.
Netop det at ytre sin uenighed er én af hjørnestenene i begrebet Retorisk medborgerskab, som er vundet frem i de senere år som et forsøg på at se medborgerskab som et retorisk fænomen.
Robert Ivie, professor ved Indiana University og adjungeret professor i retorik ved Københavns Universitet, mener, at retorik spiller en væsentlig rolle i borgernes engagement, fordi det er en konstruktiv måde at klare uenighed og strid: »Når man ser politisk engagement som retorisk, så er strid, oprør og uenighed positivt i stedet for, som det ellers ofte bliver betragtet, dysfunktionelt,« lyder det i afhandlingen.
Dermed er den europæiske vision om harmoni mellem folkeslag uden verbal strid og kiv i virkeligheden ikke specielt demokratisk. I hvert ikke ud fra en retorisk opfattelse.
»Retorisk medborgerskab følger gældende forestillinger om medborgerskab og demokrati, hvor uenighed og verbale konflikter er konstruktive. Man ser det ikke som et mål at få uenighed og polemik glattet ud. I stedet legitimerer demokratiet sig ved, at vi kan være uenige og lægge vægt på argumentation for, hvad vi kan gøre,« siger Kristine Marie Berg
Ph.d-afhandlingen bliver forsvaret sidst i september.
re:Tanker om en global fordelingsnøgle...
Randi,
Tak for dine tanker og ideer.
- Er med på ideen om et Facebook Forum hvis du bestemmer dig for det.
Venligst Ivar
Tanker om en global fordelingsnøgle...
Med den "globale løsning" mener jeg, at man erhverver sig et overblik over GBP (Global Brutto Product) - visualiserer det på et oversigtskort, og derefter går ind i beregninger om, hvordan man på mest hensigtsmæssig måde kan fordele ressourcerne, så alle får føde, klæder, bolig - en global fordelingsnøgle implementeret i overensstemmelse med rettidig omhu, en funktionel tidslinie, en meget delikat balancegang. Det vil naturligvis være en stor opgave, men med de rette fagfolk - jeg plejer at kalde dem for sociale ingeniører - vil det ikke være en umulig opgave. Når det er gjort, vil vi være i besiddelse af et værktøj, et argument til at forsøge at disarmere de grådige, de dumme, de egoistiske, som er i gang med ikke blot at grave deres egen grav men også alle andres - de finansielle sektorers blinde amokløb, det uhæmmede misbrug af vore fælles ressourcer, fx de fossile brændstoffer, slyngler som ikke lader deres lands ressourcer komme befolkningen tilgode men stjæler dem selv, osv, osv - hvis bare de dog nøjedes med at grave deres egen grav. At lave en overbevisende og bæredygtig global beregning/løsningsmodel vil koste penge - dem kunne man forsøge at samle ind vha crowdfunding, eller måske almindelig søgning af fonde. Jeg er ikke internetsuperbruger, og først lige begyndt at overveje en profil på facebook, fordi jeg ikke synes om deres privacy policy (som de vist er ved at ændre) men det er jo en platform, som når ud til mange, og i arbejdet med at finde de nødvendige og livsrespekterende løsninger er det en samtale, som vi har brug for at føre med hinanden. vh Randi
re:crowdfunding
Hej Randi,
- Du ramte nok lige ind i et interesseområde med din erkendelsmæssige retorik som jeg beskæftiger mig meget med, så derfor.
Crowdfounding? Har du noget i tankerne om dette?
Hilsen Ivar
crowdfunding
Det var selvfølgelig et retorisk spørgsmål - tak for din opbakning - ser ud som om du også har forstået, at vi er i stor fare... jeg tænker, at man kunne prøve med noget crowdfunding, hvis nu vi ikke vinder i lotto...?
re:Det handler om hensigtsmæssig ressourceadministration
Kære Randi,
"Kan universet kun forstås ved hjælp af intellektet, eller findes der en indgang til forståelse, som går uden om intellektet - det nogen kalder intuition. Et ord som egentlig betyder : at se ind i. Er der andre erkendelsesveje end intellektet til ratio = tingenes sande sammenhæng".
AD: Selvfølgelig kan Universet forstås via andre metoder end den intellektuelle. Det er jo hvad vores formødre og forfædre har gjort i hundredtusindvis af år. Det er jo hvad der ligger til grund for både fysiske og spirituelle observationer der er udmøntet i mytologiske fortællinger fra den ganske klode - og meget ensartede sådanne hvad især angår fortællinger om Skabelsen. Læs f.eks. indholdet her: "The Milky Way Mythology":
http://www.grahamhancock.com/phorum/read.php?f=1&i=307653&t=307653
"Jeg ville ønske, at jeg vandt dagens lotto, så ville jeg igangsætte et arbejde med at udregne den globale løsning. En løsning som vil være indlysende rigtig, fordi den - i respekt for livets grundprincipper, for de naturlove, som nu i livsfarlig grad negligeres - vil tilgodese alle".
AD: Det ville jeg også ønske for dig og mig, så jeg køber 2 stykker efter denne replik. Har du købt?
"Man kan ikke sælge, hvad alle ejer" sagde Høvding Seattle, da den daværende amerikanske præsident tilbød at købe indiansk område.
AD: Af naturfolks indlevelsesevne skal vi lære hvad der er nødvendigt i den kommende tid.
Venligst Ivar
Det handler om hensigtsmæssig ressourceadministration
Naturligvis skal vi have en åben samtale - men vi er også nødt til at forstå, at der er visse tilgrundliggende forhold, som ikke kan ændres - som mit eksempel vedr. luftforurening viser. Det er dette allerførste skridt i fastlæggelsen af vort fælles udgangspunkt, der kan og skal gøres. Uenighed skal ikke neddysses men løses. Man må ikke lade sig slå ud af opgavens størrelse, og som,de fleste sige at "det kan ikke lade sig gøre" - selvfølgelig kan det - også uden at få totalitære diktatorstater. Det stadie må vi da for livets skyld være nået ud over. Det gamle romerrige endte jo med at falde - de fandt ikke gode løsninger. "Man" vil gerne anskue det moderne samfund som intelligent - desværre forholder det sig modsat ifht at indrette sig hensigtsmæssigt i sin habitat/biotop.
Den rationelle side af vores hjerne har tilranet sig magten og tvivler på en intuition, der er uforklarlig for logikken og den mekanistiske verdensanskuelse.
I det mekaniske univers bliver følelser forklaret af kemi, og liv som en (godt nok avanceret) maskine. Kan man forestille sig et univers uden harmoni ? Ud af kaos vokser åbenbart orden efterfulgt af harmoni, som synes at være et universelt princip, en indbygget funktion i stof, fra atom til galaksehob.
Kan universet kun forstås ved hjælp af intellektet, eller findes der en indgang til forståelse, som går uden om intellektet - det nogen kalder intuition. Et ord som egentlig betyder : at se ind i. Er der andre erkendelsesveje end intellektet til ratio = tingenes sande sammenhæng.
Biologi er symboler på vitale og universelle principper, f.eks. alt stofs transformation, som sikrer arternes overlevelse. Det er måske kun et spørgsmål om tid, før vi har forstået alt, men der er gået 500 år siden den såkaldte oplysningstid - mikroskoperne er blevet bedre, opløsningen er stadig uklar og utilstrækkelig.
Ovenstående refleksioner bør mane til stor forsigtighed i omgangen med naturkræfterne - som jo er en del af de vitale principper/lovmæssigheder, og som sådan en uundgåelig og helt afgørende del af vores hverdag.
Vi må forstå, at vi som mennesker er del af en helhed, hvis vitale principper vi ikke fuldt har forstået, men som vi ikke desto mindre med højhastighed udsætter for en konstant og massiv påvirkning.
Jeg ville ønske, at jeg vandt dagens lotto, så ville jeg igangsætte et arbejde med at udregne den globale løsning. En løsning som vil være indlysende rigtig, fordi den - i respekt for livets grundprincipper, for de naturlove, som nu i livsfarlig grad negligeres - vil tilgodese alle.
"Man kan ikke sælge, hvad alle ejer" sagde Høvding Seattle, da den daværende amerikanske præsident tilbød at købe indiansk område.
Systematiske systemfejl
IMF advarer: USA og Europa risikerer double-dip
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/215607/imf_risiko_for_recess...
""Den globale vækst er svækket og er blevet mere usikker, tilliden er faldet skarpt den seneste tid, og der er en stigende risiko for negative nyheder," skriver IMF i den halvårlige rapport over verdensøkonomiens tilstand.
IMF vurderer, at den globale økonomi "befinder sig i en farlig tilstand," og rapporten fra IMF forudser en langsom og svag tilbagevenden til normale økonomiske tilstande, der er i fare for at blive afsporet af euro-krisen i Europa".
AD: Systemerne vakler fordi de har indbyggede markedsøkonomiske principper - eller mangel på samme - der udkonkurrerer grundfundamentet.
Så er det vist på høje tid at der nytænkes!
Allerede gode gamle Niccolò Machiavelli
Allerede gode gamle Niccolò Machiavelli gjorde (i "Discorsi ...") opmærksom på, at Romerriget holdt så længe, som det gjorde, ikke på trods af, men på grund af partistridighederne.
At forsøge at neddysse forskellige opfattelser af, hvordan verden skal være indrettet, i stedet for at få dem bragt frem i lyset og debatteret - også med knotne ord - er den sikre vej til større uenighed og voksende frustration hos alle parter.
re:EU og den globale løsning
@Randi Christiansen,
Et STORT CADEAU til dig for indholdet i dit indlæg! Rart at møde mennesker der tænker i helheder og fællesskab!
Venligst Ivar
EU og den globale løsning
En Plan for Planeten
Begynd med at anskue helheden – den økonomiske helhed. Den globale økonomi er jo en helhed, hvad enten man behandler den som sådan eller ej. Derfor må første skridt være at anskue den globale økonomi som et samlet hele. Kortlæg den globale økonomi – visualiser den, og begynd så i et internationalt og transparent samarbejde at lege med løsninger. Det er social ingeniørkunst – og selvfølgelig er det muligt at beskrive en løsning, en funktionel model. Men vi må tillade os en fase, hvor vi forhandler åbent med denne helhedsløsning for øje – en løsning som MÅ omfatte ALLE. Denne balancerede model kan og skal udregnes. Vi kan kun håbe, at vi har den nødvendige tid til den nødvendige løsning. Det må efterhånden være klart, at global bæredygtig økonomi er en forudsætning og grundlaget for klima, energi, socialpolitik m.v. – det er forbundne kar. Vi må definere hvad hensigtsmæssig ressourceadministration er. Hvordan får vi bæredygtig og balanceret udnyttelse og fordeling. Ubalance er ikke hensigtsmæssig – alle faktorer må indregnes.
Vil man fjerne et onde, må man gå til roden, og her mener jeg, at ressourceadministration er afgørende. Forvalter vi hensigtsmæssigt ? Det mener jeg ikke. I et globalt perspektiv konkurrerer vi indbyrdes om grundlæggende ressourcer i stedet for at samarbejde, og synes ikke at forstå, at kloden på alle niveauer er et sammenhængende økosystem. Et hus i splid med sig selv, er et svagt hus med mange følgesygdomme. Ondets rod er altså uhensigtsmæssig ressourceadministration forårsaget af manglende samarbejde, som igen skyldes manglende forståelse for den rette varetagelse af vores fælles habitat. Vil vi have et konkurrencesamfund eller et samarbejdssamfund ?
Vi har brug for nytænkning af vore systemer, en nytænkning som grundlæggende handler om ressourceadministration - fordelingsnøgle - økonomi. For at et som minimum 2/3 flertal skal kunne enes om dette projekt, er det nødvendigt at identificere den præcise uenighed, problemets kerne. Her mener jeg, at vi må tale om, at grundlæggende behov tilgodeses for den enkelte og i en global sammenhæng. Grundlæggende behov kan defineres som bolig, klæder, føde. Den globale nøgle må definere, hvordan dette kan tilvejebringes i de enkelte områder, i en samlet helhed og i bæredygtig balance.
Man må forstå, at alle ønsker personlig frihed, hvilket den enkelte ikke kan få på de andres bekostning. Altså er der en grænse imellem personlig frihed og fælles ansvar, som kan og skal fastlægges. Et eksempel : når biler forurener luften, sker der et overgreb på omgivelserne, som er et overgreb på den personlige frihed.
Det er klart, at det er en meget stor forandring, som ikke er hensigtsmæssig at indføre for hurtigt - men hensigtserklæringen må være, at ingen områder eller mennesker bliver udsat for en destruktiv belastning. En social ingeniøropgave til løsning af hvilken man kan lade sig inspirere af permakulturens tanker og metoder, som kort sagt handler om at indrette sig i bæredygtig overensstemmelse med sine biologiske omgivelser – og huske, at hvad der i teorien virker godt, måske i praksis afslører uforudsete problemer. Hastværk er lastværk – vi må være meget årvågne i denne livsvigtige og uopsættelige indsats, i denne samtale, som alle landes ledere og deres befolkninger må deltage i.
Lav først den overbevisende plan – en Plan for Planeten. Når det er gjort, kan forhandlingerne begynde. På et oplyst, intelligent og indlysende grundlag – som det derfor vil være muligt at blive enige om – fordi de fleste kan se, at det er nødvendigt, og vigtigst og afgørende : de fleste kan se, at de fleste bidrager.
Med venlig hilsen
Randi Christiansen
Designer
Fællesskabs Bluff
Hele konceptet er jo en fejltagelse lige fra starten.
At forsøge at basere et hvilket som et fællesskab på basis af markedsøkonomiske kræfter er en indlysende selvmodsigelse af rang.
Et system der går ud på at udkonkurrere alle andre og selv blive udkonkurreret er en mere en politisk sygdom end et udtryk for fællesskab.
- Og hvordan fungerer så fællesskabet inden for EU? Jo, nu rykker de fleste lande sig i tøjlerne fordi flere af medlemslandene lande er udkonkurreret og hvor øvrige lande ikke er meget for at udtrykke en fællesskabsfølelse og solidaritet med at hjælpe de udkonkurrerede.
Med de eksisterende globale problemer skal der globale løsninger til for virkelig at få indført langtidsholdbare løsninger.
1) Man bliver nødt til at indføre en ensartet global valuta.
2) Indføre ensartede lønninger overalt på kloden.
3) Indføre et globalt børssystem som kan tilføre markedet de fornødne midler og som kun giver et efter en global lov fastsat procentvist afkast.
4) Etc. etc.
- Først da kan man begynde at tale om et fællesskab - endda et globalt sådant.
.