Er en abe et dyr eller et menneske, hvis der gror hjerneceller fra et 13 uger gammelt aborteret menneskefoster i dens hjerne? Ved et sådan forsøg kan man muligvis producere et stof, der kan behandle sygdommen Parkinsons. Men er det etisk forsvarligt? Og hvordan lovgiver man om det?
På Christiansborg diskuterer politikere, embedsmænd og forskere i dag etiske dilemmaer og lovgivning i forhold til den såkaldte kimæreforskning. Det er en forskning, som handler om at flytte celler fra eksempelvis mennesker til dyr. Konferencens formål er at gøre politikere og embedsmænd i stand til at vurdere, om og hvordan Danmark skal være på forkant med lovgivning på området.
Professor dr.med. og medlem af Det Etiske Råd Thomas G. Jensen indleder konferencen i dag med et overblik over den nuværende forskning. Han fortæller, at der er gjort meget store fremskridt indenfor forskning i stamceller. Stamcellerne kan dog ikke sættes direkte ind i mennesket fra petriskålen.
»Det er vigtigt, at man afprøver stamcellerne i forsøgsdyr først for at karakterisere dem, inden de eventuelt bliver brugt i mennesker. Det kan man til gengæld få værdifulde oplysninger ud af,« siger Thomas G. Jensen.
Men det er lige så afgørende at forhindre forsøg, hvor menneskeceller erstatter store dele af et dyr.
En stamcelle er en slags grundcelle, som kan udvikles til enhver type celler, der findes i kroppen. Stamcelleforskning har et stort potentiale. Den giver eksempelvis håb om at man i fremtiden kan erstatte tabte hjerneceller hos et menneske, der er ramt af Alzheimers eller Parkinsons sygdomme.
»Vi vil ikke risikere at stå med et blandingsvæsen, hvor man er i tvivl om det er et menneske eller et dyr,« forklarer Thomas G. Jensen. Ifølge Det Etiske Råd kan konsekvensen være, at det bliver uklart, om de pågældende forsøgsdyr skal have et dyrs eller et menneskes rettigheder.
Forskere har blandet dyre - og menneskeceller i forsøg siden 70'erne. Det nye er en type af blandingsceller, hvor forskerne tager en cellekerne fra et menneske og overfører den til æg fra dyr. Her kan den udvikle sig til et tidligt fosteranlæg. Disse typer af blandingsceller, såkaldte hybrider, er således resultatet af en sammensmeltning af dyre og menneskeceller. Cellerne vil kun kunne leve i en petriskål i få dage, men undervejs kan de måske anvendes til at udvikle stamceller.
Den nye udvikling indenfor stamcelleforskningen gør det nødvendigt, at politikere og forskere diskuterer, om det er nødvendigt at justere reglerne på området, siger Thomas G. Jensen.
Konferencen starter i dag kl. 9 i Landstingssalen på Christiansborg.
