Et teknologisk globalt gearskifte kræver nye, globale fortællinger
Fælles fortællinger holder sammen på folk og sikrer vores overlevelse. Vi har brug for nye, store globale fortællinger, hvis det teknologiske gearskifte skal give mening.

Vi skylder vores børn at bruge vores viden til at få politik og medier tilbage på sporet, så vi kan tage fat på de reelle udfordringer, der truer vores demokratiske samfund. (Foto: snig/Shutterstock)

 

En del af det at være menneske er at undre sig over, hvor vi kommer fra, hvem vi er, hvad meningen med det hele er, og hvordan vi får det godt.

Gennem alle tider har vi stillet os selv disse spørgsmål på den ene eller den anden måde, og de samfund, som har været bedst til at holde sammen og overleve, har også været de samfund, som havde gode svar på disse spørgsmål.

Det har været de samfund, der havde fortællinger, som kunne holde sammen på folk – ofte kombineret med magten til at gennemtrumfe fortællingerne, men det er en anden historie.

Disse store, kollektive fortællinger eller narrativer har historisk været det, vi i dag karakteriserer som religion. Religion og politisk magt har således alle dage været tæt forbundne

Faktisk er det kun i industrialderen, at den politiske magt er blevet løsrevet fra religionen.

Det betyder dog ikke, at industrialderen ikke har haft sine egne store fortællinger, som erstattede religionen og opfyldte de samme behov. I stedet for religionen som samfundets fælles beretning og bindemiddel, opfandt vi i Vesten en række andre store beretninger, blandt andet nationalstaten, kapitalismen og det frie marked, klassekampen og videnskaben.

Fra religion til ideologier – de store fortællinger giver os håb

Fælles for religionerne og de andre store beretninger eller narrativer er, at det er dem, der giver os håb. Hvor religionerne typisk giver håb om et bedre liv i den næste verden, har de sekulære narrativer givet håb om et bedre liv her og nu.

Nationalstaten gav os et narrativ om et kulturelt fællesskab inden for et bestemt geografisk område, og håbet var, at vi skulle være bedre, dygtigere, rigere, lykkeligere – eller nærmere Gud – gennem vores nationale fællesskab.

Klassekampen gav de udbyttede arbejdere drømmen om økonomisk fremgang, politisk magt og, blandt nogle, proletariatets diktatur og det kommunistiske paradis.

Kapitalismen og det frie marked gav drømmen om øget velstand og personlig frihed.

Fakta

Denne artikel bringes i samarbejde med ISSP, der er et netværk af forskere med den mission at gøre videnskab og teknologi til en integreret del af den samfundsmæssige planlægning og offentlige debat.

Naturvidenskaben fostrede drømmen om bedre livskvalitet, færre sygdomme og færre lidelser, og den leverede stort set op gennem hele industrialiseringen det, som beretningen lovede.

Vores fællesskaber udspringer af vores narrativer

For en del mennesker har det været muligt at leve både med et religiøst og et sekulært narrativ. For nogle er de blandet sammen, typisk i form af et nationalt narrativ med en religiøs kobling.

Det er de færreste, som lever uden noget narrativ, enten religiøst eller sekulært, som livskompas.

Vores fællesskaber udspringer af vores narrativer. Det gælder i det små for eksempel i foreningslivet, hvor foreningen har et projekt eller en 'drøm', som netop samler medlemmerne, og i det store på for eksempel nationalt plan.

Om det er religionen, nationen, klassen eller troen på fremskridtet, der binder os sammen, kan variere, men det er vanskeligt at få folk til at samarbejde og opretholde intern loyalitet i grupper, hvis vi ikke deler en forestilling om, hvad vi vil med hinanden; hvis vi ikke har en eller anden grad af drøm eller vision sammen.

Teknologierne trækker tæppet væk under de gamle fortællinger

Som følge af den teknologiske udvikling, er de gamle narrativer ikke længere tilstrækkelige. Det ser vi blandt andet i følgende:

  1. I en globaliseret verden med migration og kommunikation kloden rundt kommer de religiøse narrativer til kort i det omfang, de hævder at have eksklusivitet på sandheden.
     
  2. I en globaliseret verden med gensidig afhængighed kloden rundt kommer de nationale narrativer til kort, fordi de ikke er universelle.
     
  3. Den gamle politiske akse mellem højre og venstre plejede at handle om kapitalinteresser. Nu handler det mest om følelser og værdipolitik. Højre og venstre opstod ud af industrisamfundet og klassekampen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Denne kamp er så godt som forbi.

    I den vestlige verden er der hen over det politiske spektrum i dag bred enighed om det åbne samfund, liberalt demokrati, markedsøkonomi og en vis grad af offentlig velfærd. Der kan være uenighed om for eksempel skatteniveau eller dele af velfærdsydelserne, men i det store og hele er der enighed om modellen.

    Resultatet er, at vælgerne organiserer sig ud fra nogle andre kriterier. De politiske partier tiltrækker medlemmer og vælgere ud fra psykologiske og følelsesmæssige behov og ikke så meget økonomiske interesser.

  4. Postmoderne dekonstruktion har reduceret naturvidenskaben til en beretning på lige fod med de andre narrativer, og dekonstruktionen har forkastet det naturvidenskabelige sandhedsbegreb i en sådan grad, at det har gjort det meget vanskeligt for mennesker fra de to forskellige kulturer at kommunikere.
     
  5. Efterhånden som de gamle narrativer religion, nation og klasse mister deres forklaringskraft, genoplives de totalitære former.
     
  6. Den eneste store fortælling, der har overlevet, er 'markedet', der imødekommer forbrugerens efterspørgsel og kan producere varer effektivt, men som ikke kan løse nogen af de ovenfor nævnte udfordringer. Tværtimod bringer markedsgørelsen blot ved til bålet.

Digital økonomi har konsekvenser i grundstrukturen af vores samfund

Hvis vi ønsker at bevare bæredygtige økonomier, menneskelig værdighed, menneskerettigheder, demokrati og social stabilitet, bliver vi nødt til at adressere de omfattende konsekvenser af digitaliseringen i både national og international politik.

Som det burde være fremgået af vores fire teser, har den digitale økonomi og på sigt også konvergensen af BINK-teknologierne (bio-, info-, nano- og kognitionsteknologierne) konsekvenser helt ind i grundstrukturen af vores samfund og udfordrer de forklaringsmodeller, som vi kender i dag, og som vi har opbygget i industrialderen.

Matrix-illustrationen (nederst i artiklen) opsummerer den historiske udvikling af de dominerende teknologier og deres vekselvirkning med samfundsstrukturen og vores narrativer. 

Naivt og farligt at se nationalstaten og det frie marked som løsningen

Forudsætningen for, at vi kan få det bedste ud af de teknologiske muligheder, er, at vi alle, befolkning, politikere og medier, begynder at vågne op og interessere os for den globale udvikling, som er i gang. Det nytter ikke noget at forsøge at fortrænge den, selvom emnet synes komplekst og uoverskueligt. Enten tager vi ansvaret på os og vælger at bruge teknologierne i menneskenes og demokratiets tjeneste, eller også løber udviklingen os af hænde.

Fakta

Denne artikel er den sidste i en serie på fire om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker samfundet. De er skrevet af Lene Andersen, fremtidsforsker, økonom og filosof i virksomheden Next Scandinavia og forskningsassistent på Syddansk Universitet, samt af Steen Rasmusssen, professor i fysik, centerleder ved Syddansk Universitet og ekstern professor ved Santa Fe Institute i USA. Artiklerne er en del af arbejdet fra det tværfaglige center 'The Initiative for Science, Society and Policy' (ISSP), der bl.a. har til formål at understøtte evidensbaseret politik og undersøge samfundskonsekvenserne af nye teknologier.

Derfor er det afgørende, at eksempelvis ingeniører blander sig i debatten, og at vi får etableret en konstruktiv dialog på tværes af de to kulturer, naturvidenskaberne og de sociale videnskaber. Vi kan ikke undvære hinanden.

I en verden, hvor viden ses som en forudsætning for økonomisk vækst, burde samme viden bruges til at forstå den igangværende transformation i den globale økonomi og det globale samfund, og den burde bruges til at udvikle bæredygtige og ønskværdige løsninger.

Den fortsatte tro på, at det frie marked og nationalstaten vil løse vores aktuelle dilemmaer er ikke blot naiv, den er farlig. Vi bliver nødt til at erkende virkeligheden, som den er – ikke som den engang var.

Der er håb, men grundlæggende forhold skal nytænkes

BINK-teknologierne giver os muligheden for meningsfyldt arbejde, fritid, rigdom og frem for alt frihed. Med de rigtige politiske, juridiske og økonomiske strukturer og institutioner og den bedst mulige tekniske implementering af BINK-teknologier kan vi skabe en verden, der imødekommer vores højeste forhåbninger og forventninger.

Vi skylder vores børn at bruge vores viden til at få politik og medier tilbage på sporet, så vi kan tage fat på de reelle udfordringer, der truer vores demokratiske samfund.

Lige så vigtigt er det, at vi udvikler visioner for inkluderende og bæredygtige samfund, samtidig med at vi erkender, hvordan de nye teknologier er i gang med at ændre selve fundamentet for den menneskelige eksistens.

Det bliver en kompliceret proces, hvor vi bliver nødt til at nytænke mange grundlæggende forhold, da der ikke er udsigt til lette universelle patentløsninger.

Politik giver stadig mindre mening, indtil vi tænker nyt

Hvis vi er kloge, bruger vi den spirende BINK-transition til at få alle ud af fattigdom og ind i en ny og mere meningsfuld og bæredygtig verden med nok af alting.

Indtil dette kommer øverst på den offentlige agenda, giver politik stadig mindre mening.

Illustration: Mette Friis-Mikkelsen

Om artikelserien

Denne artikel er anden artikel i en serie på fire af fremtidsforsker Lene Andersen og fysikprofessor Steen Rasmussen, som søger at give et overblik over, hvilke samfundskonsekvenser den teknologiske udvikling har. Disse artikler har til hensigt at gøre udfordringerne konkrete, så de kan komme til at indgå i den politiske debat.

Hver artikel bygger på en tese, som underbygges af konkrete iagttagelser.

Afsættet til serien er følgende:

Industrialderen lakker mod enden og erstattes af en global økonomi, der i første omgang er baseret på informationsteknologi og automatisering, og senere også baseret på levende og intelligente teknologier. Vores forståelse af denne postindustrielle verden er ikke tilstrækkelig, da både det traditionelle jobmarked og nationalstaten er under forandring. Ligesom industrialiseringen nedbrød feudal- og landbrugssamfundets strukturer, nedbryder den nuværende teknologiske udvikling fortidens økonomiske og politiske strukturer.

Disse omfattende forandringer ligger flere danske politikere på sinde, men det er store og abstrakte spørgsmål, som er vanskelige at konkretisere, så de passer ind i den normale politiske debat. Udfordringen gælder også medierne. I Holland tog man imidlertid hul på debatten sidste sommer, og i Sverige fik man med den seneste regering et ministerium for fremtidsspørgsmål, som er lige under statsministeriet.

I Danmark er det formentlig forskningsministeriet, der er tættest på problemstillingerne, selvom de går på tværs af de fleste ministerier. Spørgsmålet er om de danske ministerier og den danske presse er klædt på til at forholde sig konstruktivt til disse komplekse teknologidrevne udfordringer.

Selvom teknologiudviklingens muligheder er et uvant territorium for mange, er vi nødt til at forstå de overordnede mønstre i udviklingen, hvis politik skal give mening, hvis vi skal fremtidssikre vores samfund, og hvis menneskerettigheder og demokrati skal overleve og videreudvikles. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker