Eventyreren og DNA-forskningspioneren professor Eske Willerslev blev internationalt kendt, da han ledte et forskerteam, der påviste, at der levede mennesker i dagens USA for 14.000 år siden – en opdagelse der vakte postyr, da den blev publiceret i det prestigiøse tidsskrift Science.
Professoren var i adskillige år pelsjæger i Sibirien sammen med broderen Rane Willerslev. Siden vendte søskendeparret hjem til Danmark, hvor de studerede til at blive forskere.
I dag er Eske Willerslev leder af Center for Geogenetik i København, der huserer på Københavns Universitet.
Europas største videnskabskonference ESOF, som løber af stablen i Carlsberg Byen i næste uge, handler om at bygge bro mellem forskere og resten af samfundet. I den anledning har Videnskab.dk interviewet Eske Willerslev om hans erfaringer med populær formidling. Interviewet indgår desuden i Videnskab.dk’s engelsksprogede formidlingshåndbog, der lanceres i forbindelse med ESOF.
Hvordan begyndte du at formidle videnskab?
»Det begyndte, da jeg arbejdede på min afhandling. Dengang var det svært at få sit budskab ud til den brede befolkning. Det hjalp, da jeg begyndte at blande min fortid som pelsjæger ind – det åd de råt. Der var ikke ret meget forskningsformidling fremme på det tidspunkt, det var primært underholdningsprogrammer med overfladiske historier i morgen-tv og lignende. De ville have mig til at fremstå som pelsjæger i studiet, men jeg stillede den betingelse, at jeg også kunne tale om min forskning. Noget for noget.«
Når du formidler, overvejer du så, hvordan dine forskerkollegaer reagerer på det, du siger?
»Ja, jeg er sikker på, der altid vil være nogen, der synes, at det er lidt for simple fremstillinger. Men det er en af de centrale problemstillinger ved formidling. Forskning og forskningsformidling er to forskellige ting – og det er noget, nogle af mine kollegaer af og til misforstår. Når du formidler, bliver du nødt til at fokusere på de generelle aspekter og ikke detaljerne. Jeg tænker over det, men jeg lader mig ikke påvirke af det.«
\ Fakta
The Euroscience Open Forum (ESOF) er Europas største videnskabskonference, som bliver afholdt hvert andet år i en europæisk hovedstad. I sommeren 2014 er København værtsby, så fra 21. til 26. juni kommer topforskere, forskerspirer og videnskabsinteresserede fra mindst 40 forskellige lande til Danmark for at debattere, formidle og udveksle viden. Programmet, i de fire dage festivalen varer, er spækket med arrangementer, som bliver afholdt i Carlsberg Byen i København. Sideløbende kommer videnskaben og forskerne ud til folket med festivalen Science in the City, som er arrangementer, udstillinger og alternativ forskerformidling, der foregår både i Carlsberg byen og på forskellige steder i København. ESOF og Science in the City er arrangeret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Læs mere på www.esof2014.org og www.scienceinthecity.dk
Hvordan ved du, hvornår du skal gå på kompromis med nøjagtigheden for at peppe formidlingen lidt op, og hvornår du skal holde dig stringent til videnskaben?
»Det er altid en afvejning: Det afhænger af, hvilken form for publikation der er tale om, og hvem målgruppen er – og hvor meget tid du får. Hvis det er til nyhedsprogrammer eller et interview på kommercielt TV, har du 30 sekunder. Her er det umuligt at forholde sig rent videnskabeligt og gå ind i detaljer, så her må du afgrænse dit fokus til at dække to eller tre nøglebegreber. På den anden side har du programmer som snakkeradio eller tilsvarende på TV, hvor du får mere tid, så du kan inddrage lidt mere forklaring. Her kan jeg fokusere på de videnskabelige detaljer, men jeg må stadig være opmærksom på, hvad jeg inddrager, og hvad jeg udelader.«
Hvad er dine bedste råd til andre forskere angående formidling?
»At skelne klart mellem forskning og forskningsformidling. Prøv i højere grad at se det store billede og konsekvenserne af dine opdagelser end at fokusere på selve studiet og alle de dertil knyttede forbehold og nuancer. Det er vigtigt at få den overordnede betydning igennem – at sætte tingene i perspektiv, selvom de endelige betydninger og konsekvenser måske ikke vil stå klare før flere år senere.«
Hvad opnår du personligt ved formidling?
»Først og fremmest er der glæden ved at dele min forskning med andre forskere inden for mit felt, og måske dette vil give dem lyst til at samarbejde med mig. Det er den faglige fordel.«
»Dertil kommer glæden ved at se, at almindelige mennesker finder det arbejde, som jeg har brugt så meget tid på, interessant, vigtigt og spændende. Almindelige mennesker, der påskønner mit arbejde, er generelt en meget positiv ting.«
»Men jeg ser også formidling som en nødvendighed. Videnskabeligt arbejde har været fanget i et elfenbenstårn i mange år, og almindelige mennesker har fundet det svært at se, hvad alle de bevillinger er blevet brugt på. Hvis vi forskere ønsker offentlig og politisk støtte, er der ikke nogen vej udenom: Vi bliver simpelthen nødt til at formidle.«