Er teologi overhovedet videnskab?
Teologerne på universitetet forsker i kristendommen og uddanner præster. Men hvordan kan troens folk behandle religion videnskabeligt?
Hvordan kan man kaste et nøgternt, videnskabeligt blik på en religion som kristendommen? Det ved teologerne - for de gør det hver dag. (Foto: Colourbox)

Universitetet er videnskabens højborg. Det er dér, samfundet uddanner folk, som nøgternt kan forholde sig til Danmarks økonomi, Big Bang og årsagerne til den franske revolution.

Men det er også dér, vi uddanner præster – de mennesker der skal forkynde den kristne religion.

Nogle undrer sig sikkert over dén blanding af religion og videnskab. For hvordan kan man finde videnskabelig viden om Gud, som er noget, folk tror på?

Svaret er, at teologi i virkeligheden slet ikke skal bevise, at den kristne Gud med 100 procents sikkerhed eksisterer. I stedet forsøger teologi-forskerne at forstå vores tanker om Gud – og det kan man gøre videnskabeligt.

»Vi undersøger, hvordan der tænkes om verden og mennesker inden for den kristne tradition. Og på den baggrund undersøger vi, hvordan den kristne tradition har udviklet sig – og kan udvikle sig. Det er ligesom med økonomi, der ikke bare ser på, hvordan økonomien er, men også hvordan den kan tænkes at udvikle sig,« fortæller Niels Henrik Gregersen, professor ved Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet.

Teologi låner videnskabelige metoder fra andre fag

Det er meget svært at sige helt klart, hvad kristendom er for noget. Flere end to milliarder mennesker i verden bekender sig til en afart af den kristne tro, og religionen har eksisteret i 2.000 år.

Det betyder, at kristendom er et meget komplekst fænomen, som skal undersøges med mange forskellige videnskabelige værktøjer – såkaldte videnskabelige metoder. Dem deler teologerne med andre fag.

»Der findes ikke én særlig, hellig teologisk metode. Vi undersøger forskellige sider af kristendommen, som man undersøger andre fænomener på andre fag.«

»De, der undersøger kirkens historie, arbejder for eksempel med alle de metoder, forskerne bruger på historiestudiet. Og skal vi forstå kristendommens rolle i samfundet, bruger vi sociologiske metoder – som de også gør på samfundsvidenskab. Endelig er der alle de filosofiske spørgsmål, som er knyttet til kristendommens livssyn,« siger Niels Henrik Gregersen.

Undersøger kristendommen fra mange sider

Ved teologi på Københavns Universitet, hvor Niels Henrik Gregersen forsker, har de inddelt deres undersøgelser af kristendommen i to afdelinger:

1. Den historiske teologi

»Her bliver forskningen grebet an som al anden historievidenskab. Vi studerer kristendommens for-, tilblivelses- og udviklingshistorie.«

»Nogle forskere undersøger religionen i Det Gamle Testamente og sammenligner den med den mellemøstlige kultur- og religionshistorie

»Andre følger Det Ny Testamentes tilblivelse i forhold til jødedommen og den græske kultur og filosofi i hellenismen.«

Fakta

Her får teologer arbejde:

• 60-70 procent af de studerende på teologi ender som præster i enten folkekirken eller en frikirke.

• 30-40 procent bliver undervisere, forskere, eller organisatorer – for eksempel rektorer, generalsekretærer i interesseorganisationer eller administratorer.

»Desuden forsker vi i den rolle, som kirken spiller i den generelle kulturhistorie,« fortæller Niels Henrik Gregersen.

2. Den systematiske teologi.

»Det er ikke et kønt navn, så jeg kalder tit den del af teologien for ’samtidsteologi’. Den indeholder tre ret forskellige discipliner,« siger Niels Henrik Gregersen.

  1. Kristendom som livsforståelse – det man med et gammelt ord kalder ’dogmatik’. Den disciplin undersøger, hvordan forskellige kristne tænker om kristendommen i dag: højrefløjskristendom, vestrefløjskristendom, kristendom i Europa, USA , Asien, Afrika osv. Det er også i dogmatik, at teologerne undersøger andre livsanskuelser end den kristne. Både religiøse og videnskabelige.
     
  2. Etik, som beskæftiger sig med, om der findes særlige kristne retningslinjer for, hvornår man er et godt menneske – og hvad de retningslinjer i så fald er.
     
  3. Og religionsfilosofi, som undersøger, hvordan vi kan tænke kristendommen på en anden og bedre måde, end vi allerede gør nu.

Kristendom er en vigtig del af vores kultur

Teologi findes på universiteterne, fordi det er en gammel tradition. Engang var Det Teologiske Fakultet det fineste på hele universitetet. Men det har ændret sig. I dag er det på Aarhus Universitet blevet langt ind under det nye fakultet ’ARTS’ sammen med de humanistiske fag.

Teologi-faget lader altså til at være presset. Men Niels Henrik Gregersen er parat til at give igen på kritiske spørgsmål:

Siden teologi åbenbart ikke har patent på nogle bestemte videnskabelige metoder, kunne andre fag – som religionsvidenskab, historie, filosofi og sociologi – så ikke lige så godt tage sig af studiet af kristendom?

»Jo, det kunne de andre fag sådan set godt. Men det særlige ved teologien er, at den har specialiseret sig i et samlet syn på kristendommen. På teologi ser vi samlet på kristendommens livsforståelse, etik og tænkning – noget som er tæt på os i vores kultur.«

»Kristendommen er en helt dominerende del af Danmarks historie, og derfor er det oplagt, at man interesser sig særligt for dén religion. Ligesom mine kollegaer inden for historievidenskaben ved mere om dansk historie end mexicansk historie – selvom Mexico er et meget større land end Danmark.«

Hvordan beskæftiger I jer med Guds eksistens?

»Man misforstår nok noget, hvis man tror, det er Guds eksistens, vi bruger vores tid på. Men vi prøver at forstå logikken i de forskellige gudsbeviser, der har været lavet igennem de sidste årtusinder.«

»På baggrund af dem, kan man argumentere for og imod religionens rationalitet: Er religion bare absurd? Eller forholder religion sig til nogle menneskelige erfaringer, som vi alle kan gøre os?«

Hvad har teologi nogensinde gjort for naturvidenskaben?

»Selve den naturvidenskabelige tanke om naturlove er faktisk en gammel teologisk tanke: Ligesom Gud har åbenbaret sin vilje i Biblen, har Gud også åbenbaret sin vilje i ’naturens bog’. Derfor kan vi mennesker finde lovmæssigheder i naturen.«

»Det kan man tolke religiøst eller ikke-religiøst. Men det er ikke ligegyldigt for naturvidenskaben, om der er naturlove på spil i naturens udvikling,« siger Niels Henrik Gregersen.

Det særlige ved teologi er, at man i dét fag kun beskæftiger sig med religion og kristendom. Faget får ikke sin særlige identitet, fordi det følger nogle specifikke teologiske metoder. Teologien låner derimod sine videnskabelig metoder fra andre fag - for eksempel sociologi og filosofi. (Foto: Colourbox)

Hvad skal vi bruge teologi til i dag?

»Teologi hjælper os med at forstå, hvad kristendom er for noget. Vel at mærke ud fra en kritisk videnskabelig holdning til religion og religiøs praksis. Men at være kritisk vil ikke sige, at man bare synes, at alt er ’bæ-bæ’.«

»I videnskabsfilosofi forholder man sig kritisk og undersøgende til videnskabens egne teorier. Det samme gør vi med kristendommen inden for teologien: Kan man forstå kristendommen på en bedre, mere åben og mere tidssvarende måde, end vi gør i øjeblikket?«

»Engang troede man for eksempel, at universet var 6.000 år gammel eller alternativt nogle få hundrede tusinde år.«

»Men så kom hele Big Bang-teorien på banen. Og hvad betyder den for forståelsen af troen på, at universet er skabt og opretholdt af Gud, sådan som jøder, kristne, muslimer mener?«

»Og hvad betyder Darwins evolutionsteori for vores syn på mennesker? Den betyder, at mennesker er et blandt flere dyr.«

»Men evolutionsbiologien kan ikke sige noget om alt, hvad der er vigtigt for et menneske i dagens samfund.«

»Jeg selv mener, at evolutionsbiologien er en uhyre vigtig baggrund for at forstå mennesket i dag. Men det betyder jo ikke, at evolutionsbiologien kan forklare fysikken. Eller at den kan forklare alt i menneskets eksistens – fænomener som tillid, tro, håb, forventning, kærlighed, musik og kunst.«

Mange teologi-studerende ender som præster, og mange teologer er selv religiøse. Er der ikke en fare for, at forskeren er så religiøs, at han ikke kan forholde sig videnskabeligt-distanceret til religionen?

»Det er et problem, hvis man ikke kan forholde sig kritisk til sin egen religiøsitet. Men jeg mener ikke, der er noget mærkeligt i, at teologer er religiøse.«

»Det er en almindelig del af videnskabelig praksis, at man har et praktisk forhold til det, man undersøger.«

»Hvis vi forbød religiøse at blive teologer, ville det svare til, at man kun kunne være musikforsker, hvis man ikke selv kan spille klaver. Eller at du kun kan studere pædagogik, hvis du aldrig har undervist,« siger Niels Henrik Gregersen.

Hvorfor er det vigtigt, at nogen undersøger kristendommen?

»Religionen eksisterer, ligesom musik eksisterer. Begge fænomener betyder noget for utroligt mange mennesker, og derfor er de nødvendige at forholde sig til – også selvom det kan være svært ud fra en naturvidenskabelig betragtning,« siger Niels Henrik Gregersen.