Er 'Game of Thrones' fantasy?
Game of Thrones fantasy genre

'Games of Thrones' adskiller sig på nogle punkter fra andre fantasy-film og -serier, men den har stadig en række markante genremarkører. (Foto: HBO)

Indlægget er uden spoilere!!!! Jeg har læst de første to bøger og set de første to sæsoner, så giv – please – ingen spoilere udover disse i kommentarer.

Sadistiske konger og incestuøse dronninger, magi og drager, riddere og guder. HBO's tv-serie 'Game of Thrones', der bygger på George R.R. Martins bogserie 'A Song of Ice and Fire', hører til genren high fantasy. Tredje sæson har premiere d. 31. marts med Nikolaj Coster-Waldau som kynisk ridder, Sean Bean som den noble Lord Eddard Stark, der er hovedperson i første sæson og (hun er min favorit) dragedronningen Daenearys, en teenager med ild i de aristokratiske blodårer.

Men hvad er high fantasy for en genre? Hvilke træk karakteriserer den? Og hvorfor snakker vi overhovedet om 'Game of Thrones'?

High og low fantasy

Til jer, der ikke er med: 'A Song of Ice and Fire' er planlagt til syv bind, hvoraf fem er udgivet. Første bind, 'A Game of Thrones' (1996) havde et første oplag på circa fem tusind eksemplarer. Forfatteren George R.R. Martin havde skrevet fantasy og sci-fi og arbejdet som skribent og producent i Hollywood på serier som 'Beauty and the Beast'. I dag har serien solgt femten millioner eksemplarer, femte bog var i et første oplag på flere hundrede tusind eksemplarer, og HBO's tv-serie (2011–) har gjort Martins univers til endnu et eksempel på, hvad vi i dag kender som high quality-tv.

Men tilbage til genren, for hvad er high fantasy?

High fantasy foregår i en sekundær verden, der typisk har magi og mytologiske skabninger – tænk elverfolk, hobbitter, orker, gengangere, kæmper og drager. Her er tale om en 'hel' verden komplet med geografiske kort (Tolkien tegnede kort til 'Lord of the Rings'-trilogien), mytologi og undertiden også egne naturlove. »Winter is coming,« hedder det i første sæson af 'Game of Thrones', og de uforusigelige vintre kan vare i årevis. Tidsmæssigt befinder vi os i en legendarisk fortid, der ligner vores middelalder med borge, katapulter, sværd og riddere.

Nogen skelner mellem high og low fantasy. I low fantasy kan personerne gå mellem vores verden og den sekundære verden, som i 'Narnia'-serien, 'Harry Potter' og 'Alice i Eventyrland'. High fantasy foregår kun i en sekundær verden, som 'Lord of the Rings', og plottet har en kamp mellem det gode og det onde, der har episke dimensioner og involverer de fleste.

Fantasy forbinder tre genrer

Ovennævnte træk er nævnt på Wikipedia og i bøger som Timmermans udmærkede 'Other Worlds: The Fantasy Genre' eller Robin Anne Reids fremragende 'Women in Science Fiction and Fantasy'.

Da jeg begyndte at skrive på en artikel om kvinderne i 'Game of Thrones', savnede jeg imidlertid en mere systematisk og strukturel beskrivelse. Hvad er genrens karakteristiske træk, har den et typisk plot, og hvad er dens 'spilleregler'?

Jeg foreslår derfor, at fantasy-genren trækker på elementer fra tre genrer, der knyttes sammen.

  1. Fra the medieval romance eller middelalderromanen kommer elementer som (kristne) riddere, drager, kampen mellem det gode og det onde (i kristen mytologi repræsenterer dragen djævelen), sagnene om Kong Arthur og hans riddere, samt the quest eller kaldet for at kæmpe for det gode. Herfra stammer fantasy-genrens fascination af alt middelalderligt (den historiske tid, verden, arkitektur, våben, mm).
  2. Fra melodramaet kommer de intense følelser; de onde er meget onde, og de gode meget gode (igen, tænk 'Lord of the Rings' med orker og elvere), kærligheden er afgrundsdyb, und so weiter. John Cawelti skriver om melodramaet, at det udspiller sig i et moralsk univers, hvor det er tragisk, når de gode dør. En verden, der typisk er befolket af mange personer, og ikke bare én eller få. Vi kan sige, at melodramaet på moderne vis er lige så moralsk sort-hvidt som middelalderromanen, blot uden drager og magi.
  3. Den vigtigste genre i fantasy er eventyret. Herfra kommer naivitet eller en særlig state of wonder, hvor vi på én gang suspenderer enhver realisme og lader dyr tale, magi råde, og vold foregå uden frygt, angst eller afsky. I eventyret vinder det gode altid til sidst, og lav som høj kan blive helt eller heltinde og vinde prinsessen eller prinsen og et kongerige. Dette utopiske træk med happy-ever-after er, hvad vi forstår som det eventyrlige eller det fantastiske. Vi tør altid læse eventyr – fordi de ender godt.

'Game of Thrones' er fantasy

Nu er jeg bedst bekendt med fantasy fra film, der mig bekendt alle er endt godt (det kan være, det er anderledes i litteraturen?).

Nu kommer jeg så til det, der er fantastisk og anderledes ved 'Game of Thrones'. De, der har læst bøgerne, vil ryste på hovedet og sige, at George R.R. Martin har skabt et dystopisk univers, der hverken har hvidt eller sort, men er tegnet i en moralsk gråtone-skala, og hvor voldtægt, tortur og amoral blomstrer. Hvor krigens rædsler synes at overskygge eventyrets verden uden bekymringer, og at HBO-serien netop må nedtone disse elementer for ikke at blive for rå.

Ja. Og nej. 'Game of Thrones' er en fantasy-serie for de, der ellers ikke læser eller ser fantasy. Og eftersom jeg ikke vil give for mange spoilers, så vil jeg nøjes med én, nemlig at drager lever, og nogen kan gå levende ud af ild. Og selvom alle kan dø, så er der alligevel grænser for, hvem der kan voldtages. For eksempel har jeg ikke set mange voldtagne mænd! Den slags hører nemlig ikke til i fantasy, men i dramaer som 'American History X' og 'Mystic River'. Så ja, 'Game of Thrones' er anderledes fantasy, men det er stadig fantasy. Omend vendt på hovedet.

Men... jeg vender tilbage med flere indlæg om serien, som der er mange gode grunde til at se. Én af dem er universets stærke og fascinerende kvinder.

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.