Annonceinfo

En social genopfindelse af bilen

KronikBilkøer koster samfundet tid og penge, og nødvendiggør enten massive investeringer i infrastruktur eller radikal nytænkning i fremtiden. Nye løsninger skal både være økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.

Opfinderen af den moderne automobil, Karl Benz', model 'Velo' fra 1894. I løbet af de lidt mere end 100 år siden, er bilen bogstavelig talt blevet allemandseje. (Foto: Softeis)

Bilen blev opfundet ved indgangen til det 20. århundrede for at sikre en hurtig og fleksibel transport.

Dengang var bilen forbundet med høj social status, og enhver snak om menneskeskabte klimaforandringer ville have lydt utroværdige og blasfemiske.

I dag er situationen en helt anden. Menneskeskabte klimaforandringer er blevet ’common sense’, og vi ved, at bilismen er ansvarlig for mere end 15% af den samlede CO2-udledning i verden og cirka en tredjedel af Danmarks årlige CO2-udledning.

Tid til eftersyn

I øjeblikket er der næsten ligeså mange biler som voksne mennesker i Danmark. Selvom bilindustriens ingeniører bliver stadig mere opfindsomme, kan de ikke forhindre de stigende trængselsproblemer på vejene.

Bilisterne bliver i og omkring storbyerne nu ustandseligt overhalet inden om af cyklisterne. Det er blevet tid til at lade bilen stå, skrotte den eller bringe den til et grundigt eftersyn.

Milliardinvesteringer eller tabt arbejdsfortjeneste

Ifølge Infrastrukturkommissionens rapport fra 2008 tilbringer danskerne samlet set omkring 100.000 timer om dagen i bilkøer, hvilket kommissionen opgør til en årlig tabt arbejdsfortjeneste på 5,7 milliarder kroner.

Infrastrukturkommissionens prognoser viser desuden, at antallet af biler i Danmark over de næste 20 år vil stige med i alt cirka 70 procent.

Umiddelbart set står vi altså i et særdeles dyrt dilemma: Vi kan enten investere milliarder af kroner i nye store vejprojekter, eller vi kan give afkald på et milliardbeløb i tabt arbejdsfortjeneste.

Ingen af disse alternativer lyder hverken økonomisk eller miljømæssigt attraktive. Vi står dermed i et historisk øjeblik, der kalder på nytænkning og innovation.

Den tredje vej

Der er mange innovative måder at omgå eller undgå dette dilemma, og vi får sikkert brug for en stor del af dem på samme tid.

Inden længe vil vi se flere biler, der kører på biobrændstof, hvilket er særdeles godt for miljøet. Dog ændrer disse nye biler ikke på trængselsproblemerne, og de reducerer ikke udgifterne til infrastruktur.

Busser og toge kan begrænse udgifterne til nye veje og ligeledes aflaste miljøet for biltrafikken, men hvis de skal sikre mobilitet i det samme fintmaskede net som bilerne, så bliver prisen ubetalelig høj.

En opgørelse viser, at danskerne tilbringer sammenlagt 100.000 timer om dagen i bilkøer. (Foto: NOMAD)

I områder med lav befolkningstæthed er det både økonomisk og miljømæssigt bedre at benytte en bil, end det er at indsætte busser og toge, der her ofte må køre med meget få personer.

Men der findes også en tredje vej ud af dilemmaet, som både aflaster trængselsproblemer, er miljøvenlig og nærmest gratis.

Adfærdsændring

Vi ved sådan set alle sammen fra egne erfaringer, hvordan bilerne bruges i dag. Og skulle vi være i tvivl, er det oplagt at konsultere Transportministeriet.

Vi kører for det meste alene rundt i bilerne, selvom der er hundrede eller tusindvis af bilister, der skal samme vej.

Cirka 80 procent af alle biler i Danmark transporterer kun en person, hvilket svarer til at bygge en firesporet motorvej og derefter stort set hele tiden kun benytte et spor.

Den innovation, vi nu skal se på nu, tager udgangspunkt i denne adfærd, samt i den stigende bilisme, men ændrer hverken noget ved bilens design, dens brændstof eller motor.

Det, der forandres, er derimod den måde, vi bruger bilen på. Det er grundlæggende set en low-tech løsning på dilemmaet, hvorfor den stort set også er gratis. Det drejer sig nemlig om samkørsel.

Samkørsel

Idéen med samkørsel er særdeles simpel, og ’flaskehalsen’ i innovationen er den mentale implementering. Hardwaren virker, men forandringen af den mentale software er kun lige begyndt.

Denne forandringsproces sker i takt med, at samfundet generelt bliver ’grønnere’. Hvis to til fire mennesker skal køre samme vej og hver især starter et cirka tusind kilo tungt transportmiddel, så er det ikke kun uhensigtsmæssigt for miljøet, pladsen på vejene, men også for privatøkonomien.

Den enkle løsning på dilemmaet er dog allerede udviklet, eftersom bilisternes respektive biler er designet til at kunne transportere mere end en person.

Kørselsfradraget kan endda beholdes for alle parter, uanset hvor mange der er i bilen. Skattevæsnet støtter med andre ord allerede den grønne bilkultur.

En dråbe i havet?

Umiddelbart er det dog svært at få øje på, hvilken forskel det gør i det globale miljøregnskab, at man ændrer sine egne vaner og lader sig transportere, henholdsvis tilbyder andre at køre med i ens egen bil.

Udbygning af offentlig transport er ikke nødvendigvis den mest økonomiske og miljøvenlige løsning på fremtidens trafikudfordringer. (Foto: LERK)

Det virker som en dråbe i havet at fjerne blot en til tre biler på de overfyldte veje. Hvis mange bilister ændrer deres adfærd, kan det dog få en meget stor betydning.

Omvendt må man konstatere, at hvis bilisternes adfærd ikke ændres, så ser fremtidsudsigten for bilen, miljøet, køerne og nationaløkonomien sort ud.

The plastic soup

Indtil for få år siden troede man også, at det ikke var noget problem at ’smide ting ud’. Vi troede, ’at havet kunne slette alle spor’. Videnskabsmænd har i mellemtiden afsløret denne vantro.

På grund af strømforhold har der i Stillehavet samlet sig en såkaldt ’plastiksuppe’ bestående af plastik affald, som vi har smidt ud i løbet af et relativt kort tidsrum.

Denne menneskeskabte skraldebunke vokser og vokser og dækker nu et areal, der er større end USA og truer med at ødelægge økosystemet i havet og forurene en vigtig ernæringsressource for millioner.

Individuel adfærd multipliceret med millioner

At vi kører alene i vores biler og ikke genanvender vores affald er analoge eksempler på en kollektivt uhensigtsmæssig og kortsigtet adfærd.

Selvom kun få har hørt om plastiksuppen i verdenshavene, så er en plastikflaske stadigvæk lettere at få øje på og mere håndgribelig end luften, der kommer ud af et udstødningsrør på en bil.

Det er en af fremtidens helt store udfordringer at skabe bevidsthed om, hvad individuel adfærd forårsager, når den multipliceres med millioner.

Meget af den nye teknik, vi opfinder, vil slet ikke kunne blive implementeret og ej heller få nogen afgørende effekt, hvis den ikke udvikles parallelt med en bæredygtig bevidsthed.

Vi er nødt til at opbygge denne bevidsthed både på det individuelle og det kollektive plan.

Social innovation

Forestil dig, at vi om få år har udviklet effektive elbiler, og at du via GPS kan få et overblik over, hvor tusindvis af disse biler befinder sig, og hvor de i real-time er på vej hen.

Via en simpel SMS kan du blive hentet ved døren og blive bragt til din destination og måske helt undgå at købe en bil eller i det mindste bil nummer to.

Samkørsel eller 'carpooling', som det hedder på engelsk, kan være den mest bæredygtige løsning på fremtidens trafikudfordringer. Her et skilt der minder amerikanske bilister om, at oliekrisen endnu ikke var overstået i 1974. (Foto: U.S. National Archives and Records Administration)

Eller hvad med at virksomheder tager initiativ til at arrangere samkørsel for deres medarbejdere?

Over to millioner biler står stille

På den måde kan virksomhederne ikke kun bidrage positivt til at hjælpe miljøet og medarbejdernes økonomi, de vil også støtte medarbejdernes sociale kontakt og netværk.

Endelig er det også let at forestille sig, men svært at realisere i praksis, at de fleste biler i fremtiden blot er til leje eller til låns.

I Danmark er der over to millioner biler, som står stille det meste af tiden. Mange af dem kunne undværes, hvis vi blot tænkte en smule anderledes og koordinerede brugen af bilerne på en smart måde.

Flere bæredygtige innovationer

Kendetegnende ved disse tre fremtidsbilleder er, at vi egentlig allerede har al den teknik til rådighed, som er nødvendig for at realisere dem.

Scenarierne drejer sig alle om at genopfinde bilen med en ny social bevidsthed, der kan påvirke vores mentale software, det vil sige vores værdier, traditioner og målsætninger.

Med social innovation in mente, såsom uddannelse, pædagogik, offentlige diskussioner, blogs, diverse former for incitamentssystemer etc. kan ikke blot bilerne genopfindes i en mere grøn version, men der kan også skabes en lang række andre bæredygtige innovationer.

Fremtidens kreative forbilleder

Det forudsætter dog, at vi lærer at arbejde mere systematisk med social innovation og at kende dets store potentiale.

De virksomheder og mennesker, der lærer at mestre denne form for innovation, vil blive fremtidens kreative forbilleder.

Hvis vi lærer at reboot’e vores mentale software, kan vi bane vejen for en virkelig omfattende og bæredygtig grøn revolution.

Og denne revolution vil med sikkerhed komme til at vende op og ned på vores verdensbillede og mange af de ting, som vi ikke engang stiller spørgsmålstegn ved i dag.

OM FORFATTEREN

Søren Riis er lektor i filosofi og videnskabsteori på Roskilde Universitet og leder af ISSP’s forskergruppe om sociale aspekter af nye teknologier (SAiNT).

Søren Riis' forskningsinteresse er teknologifilosofi og på Roskilde Universitet har han været med til at udvikle den nye humanistisk-teknologiske basisuddannelse.

Senest har han udgivet bogen: Zur Neubestimmung der Technik: Eine Auseinandersetzung mit Martin Heidegger (2011), A. Francke Verlag.

Partnerartikel

ISSP - The Initiative for Science, Society and Policy

Kontakt:
Pelle Guldborg Hansen
pgh@ruc.dk

Initiativet for videnskab, samfund og politik (ISSP) skal bidrage til at gøre videnskab og teknologi til en integreret del af den samfundsmæssige planlægning og offentlige debat.

Samfundet bør drage fordel af den videnskabelige ekspertise, og forskerne bør reflektere over deres rolle i samfundet og professionelle ansvar for at deltage i samfundslivets processer.

ISSP sigter mod at være en central katalysator for progressiv, ansvarlig og bæredygtig social forandring. Det foregår bl.a. gennem følgende arbejdsgrupper med fokus på emner i krydsfeltet mellem samfund og videnskab:

  • Levende Teknologi
  • Regional Bæredygtighed
  • Sociale aspekter i nye teknologier - SAiNT
  • Social Software

 ISSP er et tværuniversitært samarbejde mellem Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Seneste artikler fra ISSP - The Initiative for Science, Society and Policy

Hvis man endelig skal slette indlæg.....

Hvis man endelig skal slette indlæg her på videnskab.dk så bør man begynde med at fjerne alle disse reklamer fra de hjernevaskede personer fra Projekt Camelot - det er vel nok noget at det mest uvidenskabelige der findes og fjerner man ikke deres indlæg med det samme så har de før man får set sig om spammet hele videnskab.dk til med deres konspirationer og reptilmennesker .

Replik fra forfatteren

Tak for de mange gode kommentarer på min artikel indtil videre. Der er præsenteret mange fine ideer til, hvordan man kan løse mobilitetsproblemer i det moderne samfund, og der bliver sandsynligvis brug for en række af dem – der er efter min opfattelse både brug for cykel, offentlig transport og en bedre udnyttelse af bilerne etc..

Min artikel drejer sig om samkørsel, som jeg mener, der er en række grunde til at udvikle noget mere. Det betyder som sagt ikke, at andre transportformer bør negligeres. Det elegante ved samkørsel er, at man udnytter en kapacitet, der allerede er til stede, uden det behøver at koste samfundet og borgerne mange penge. Tværtimod er der mange penge at spare for alle parter. For mig at se, så er samkørsel interessant, fordi: 1) man kan spare penge til benzinen 2) man kan nedsætte CO2 udslippet 3) man kan spare på vejanlægsomkostninger 4) man kan reducere trængslen på vejene.

I forhold til det sidst punkt angående trængslen, så er jeg taknemlig for Anne Schølers henvisning til en artikel af en af mine kollegaer, lektor Per Homann, RUC. Artiklen går i dybden med Trafikministeriets beregning af udgifterne forbundet med trængsel på de danske veje. Uden at ville gå i dybden med Per Homanns artikel vil jeg gerne sige tre ting: A) Jeg henviser til statistikken, fordi denne statistik er den officielle fra trafikministeriet, og fordi det er paradoksalt, at beløbet er anslået så højt, samtidig med at Trafikministeriet ikke laver en målrettet effektiv indsats for samkørsel og det til trods for, at et Internet-baserede samkørselssystem er forholdsvis billigt at udvikle. B) Derudover kender jeg ikke andre beregninger at de samlede udgifter til trængselsproblemerne i Danmark, som jeg kan henvise til. Skulle det dog vise sig, at disse omkostninger blot udgjorde 10% af Trafikministeriets vurdering, altså 570 millioner om året, så ville det alene af den grund også kunne betale sig at investere nogle millioner i et effektivt samkørselssystem, men det er indtil videre ikke sket. En af pointerne med min artikel er netop at gøre opmærksom på, at de adderede konsekvenser af individuel adfærd ofte er overraskende store. C) I den forbindelse påpeger Anne Schøler med ret, at meget af den tid, vi holder i kø på vejene, er vores fritid. Denne tid er naturligvis sværere at gøre op i kroner og øre, men man kunne argumentere for, at eftersom de fleste arbejder for at kunne leve og ikke lever for at kunne arbejde (dvs. at de anser deres "fritid" som mere vigtig og værdifuld end deres arbejdstid), så er denne tid i princippet endnu ”dyrere” end arbejdstiden. Set i dette lys, så bør omkostningerne til trængselsproblemer ikke nedjusteres, tværtimod. Tiden i kø bliver således trukket frai familien- og vennetiden, hvis det forudsættes, at vi arbejder det samme antal timer. Desuden bevirker de mange ekstra timer på landevejene som følge af trængsel jo også til et markant højere CO2 udslip.

Afslutningsvis vil jeg blot sige, at det primære fokus med min artikel er at skabe debat om samkørsel og den konkrete udformning heraf.

Hvorfor 'genopfinde bilen' og ikke arbejdsmarkedet?

Jeg bor i en 'omegnskommune' hvor man gør meget for at tiltrække virksomheder. Her er fine til-og afkørselsmuligheder for fragtbiler, store vidder at bygge på/allerede mange gode store bygninger, men et eller andet gør, at virksomhederne=arbejdspladserne klumper sig sammen ved de store byer og industriområderne herude ligger mere eller mindre øde hen.
Problemet består ikke i, at alle der bare har lidt råd til det foretrækker den komfortable, tørre og lune bil frem for cyklen eller det dyre, forsinkede og klamme offentlige transportmiddel, men at hvert bysamfund ikke har det antal arbejdspladser som svarer til antallet af arbejdssøgende!
Hvorfor pendle fra Nakskov/Korsør eller whereever til København eller Hørsholm? Hvorfor ikke fremme, at arbejdspladserne flytter hen til folk?

statistik om værdi af arbejdstimer

-det har du nemlig helt ret i, Anne... Jeg ærgrer mig knap så meget ved at sidde i min bil og høre radio på KøgeBugtmotorvejen end ved at hænge fast i et overfyldt S-tog, der når frem når min bus er kørt og uanset hvad, så ville samfundet/min arbejdsgiver aldrig få gavn af den sparede tid.
Det eneste tilfælde, hvor statistikken har ret er, når det er ARBEJDSBILER, som holder i kø med håndværkere, som har sluttet arbejdet ude hos kunden i så god tid, at de kan være fremme på værkstedet til arbejdstids ophør. De spilder tiden og får løn for det.
Dét problem er til at løse hvis mester og skattevæsenet hver for sig indretter sig, så arbejdsdagen begynder og slutter hos kunden og bilen kommer med hjem uden at tømreren bliver mistænkeliggjort eller busted hvis han køber en liter mælk med hjem på vejen eller henter ungerne.

-men det er der jo ikke penge i at forske i eller lave 'statistik' på.....

CYKLING LØSER 3 PROBLEMER.

DU SKAL CYKLE AF 3 GRUNDE:
--- (1) GRATIS MOTION.
--- (2) TIDSBESPARENDE.
--- (3) SPARER CO2-UDLEDNING (billigt at cykle).
---------------------------------------------------
MOTION.
Hvis man er rigtig doven, så er det vidunderligt aldrig at behøve at tænke på motion, for det får man gratis og uden anstrengelse ved sin transport, hvis man altså cykler og ikke kører i bil.
----
TIDSBESPARELSE.
Hvis man er rigtig doven (dvs. doven på den rigtige måde), så cykler man alle strækninger under ca. 15 km.
Med lidt træning så er det nøjagtigt ligeså hurtigt at cykle en slig strækning, som det er at skulle starte sin bil, køre strækningen og parkere bilen. På kortere strækninger vinder cyklen stort, specielt i byen. I myldretiden behøver man ikke anstrenge sig for at komme hurtigere frem på cykel end med udrykningskøretøj. TAG TID MED ET STOPUR (samlet tid fra afgang til ankomst, ikke kun køretid).
---
VARETRANSPORT.
Det er lodret løgn, at det er nemmere at transportere mange varer i bil end på cykel. Med store aftagelige kurve for og bag på cyklen er det 10 gange nemmere at hjemtransportere sine storindkøb fra supermarkedet på cykel end i bil.
Når folk oplever det modsatte, så er det fordi, de vælger cykel efter mode og ikke efter funktionalitet: Desværre er det stort set umuligt i dagens Danmark at købe en færdiglavet cykel, der er funktionel !!!
Hvis det blev smart at være praktisk, så vi kunne købe nogle hensigtsmæssige cykler som standard, så ville det gavne cyklismen. Desværre betaler folk gerne høj overpris for noget ubrugeligt bras, hvis bare de mener, at det ser smart ud, så de er moderne.
---
Med venlig hilsen Steen Ahrenkiel, cyklist.

Statistik

Interessant artikel med gode pointer. Jeg bliver dog gang på gang irriteret over personlige holdninger bygget på forkert fakta drevet frem af videnskabens "sandhedsværdi" - se bare på hvad denne artikel bygger på. En statistik der viser, at vi danskere holder i kø årligt for 5.7 mia kroner. De fleste der holder i kø, gør ikke dette i deres arbejdstid, men i deres fritid lige inden og lige efter arbejde, hvorfor dette beløb ikke kan være korrekt.
I dagens Danmark er et økonomisk argument dog mere slagfast end et personligt, hvorfor sådanne statistikker bliver fordrejet og anvendt som billige kneb til at slå en pointe fast. Det er synd og skam.

Denne pointe tages dog også op her: http://www.djoef.dk/Blade/Samfundsoekonomen/Samfundsoekonomen2008/Samfun...

Som så meget andet, handler statistik og videnskabelige resultater mere om de der fortolker.

Klimatilpasning,

Det verden venter på, er den moderne transportstruktur, dvs. et passende netværk af klimatilpasset infrastruktur, der tillader cyklister at cykle uhindret af evt. vejrforhold.
Al moderne transport, er 'tør fra dør til dør'.
100 km cykelmetro, koster ca det samme som 1 km minimetro, Værs'go.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg