EliteForsk 2017: Her er årets sejeste danske forskere
Der er håndtryk fra kronprinsesse Mary, 1,2 millioner kroner og ikke mindst masser af ære på højkant, når EliteForsk-prisen 2017 bliver uddelt. Læs her om de fem vindere, der er nogle af de ypperste unge forskere i Danmark.
eliteforsk 2016 glyptoteket

EliteForsk-prisen går hvert år til 5 af landets fremmeste forskere under 45 år. Prisen uddeles i Glyptotekets smukke festsal. (Foto: Ditte Valente, Uddannelses- og Forskningsministeriet)

En har stået for et gennembrud i brugen af nanopartikler i kræftbehandlingen.

Om EliteForsk

Hvert år hædrer den danske uddannelses- og forskningsminister fem af Danmarks mest fremragende forskere under 45 år med en EliteForsk-pris.

Priserne skal skabe opmærksomhed om topforskningen i Danmark og bidrage til at synliggøre danske forskeres vigtige indsats i videnskabens tjeneste.

En har kortlagt, hvordan visse proteiner i kød og mælk kan bruges i kampen mod overvægt.

En har løst et 50 år gammelt matematisk mysterium.

Og så er de alle under 45 år.

Torsdag 23. februar bliver den danske videnskabselite hyldet, når årets EliteForsk-priser bliver uddelt til fem ekstraordinære forskere under 45 år.

»Der er al mulig grund til at hylde de klogeste i dette land. Med Eliteforsk-priserne fejrer vi netop dem, som med talent og flid har frembragt banebrydende viden. De gør vores samfund rigere, og derfor skal vi fejre dem,« siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

Hædren bliver tildelt af Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, og udover et kongeligt håndtryk og æren, får vinderne 1,2 millioner kroner hver. De fleste af pengene skal bruges til endnu mere forskning.

Vinderne af EliteForsk-prisen 2017
  • Søren Galatius, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
  • Hanne Christine Bertram, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
  • Klaus Høyer, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
  • Mikael Rask Madsen, iCourts, Københavns Universitet   
  • Thomas Lars Andresen, DTU Nanotech

Herunder kan du lære mere om, hvem de talentfulde vindere er.

Matematiker i særklasse

Det Frie Forskningsråds bestyrelse kalder matematikprofessor Søren Galatius for en »matematiker i international særklasse« i deres indstilling.

Søren Galatius har haft noget af en lyn-karriere. Efter han fik sin ph.d. fra Aarhus Universitet i 2004, har han været ansat ved Stanford University, hvor han blev professor i 2011. Nu er han dog tilbage i Danmark - nærmere bestemt på Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet.

Her arbejder han inden for topologien. Topologi er en slags udvidelse af geometrien, som arbejder med multidimensionale former som for eksempel kurver og flader. I det arbejde har han blandt andet fundet løsningen på et meget fundamentalt problem inden for teorien for såkaldte 'frie grupper', der ellers har været et mysterium i 50 år.

Galatius, Matematik, EliteForsk

Søren Galatius er matematikprofessor og en af årets eliteforskere (Foto: Ditte Valente, Uddannelses- og Forskningsministeriet)

Det gennembrud har betydet, at hans arbejde har dannet skole inden for forskningsfeltet lige siden, skriver Det Frie Forskningsråds bestyrelsen i deres indstilling.

Hvad gør noget mad sundt og andet usundt?

Hanne Christine Bertram er professor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. 

Her er hun blandt andet optaget af at finde ud af, hvad det egentlig er i det mad, vi putter i munden, der gør noget sundt og andet usundt. 

Det gør hun ved brug af analysemetoden 'metabolomics'. Her analyserer hun indholdet af molekyler i for eksempel urin- og blodprøver for at finde ud af, hvordan kroppen reagerer på specifikke fødevarer, og hvad det betyder for sundheden.

Mere om EliteForsk-prisen

EliteForsk-prisen er på 1,2 million kroner. 200.000 kr. er en personlig hæderspris og 1.000.000 går til forskningsaktiviteter.

Universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder med forskningsaktiviteter kan indstille kandidater til prisen.

Alle indstillinger vurderes af Det Frie Forskningsråds bestyrelse, der udvælger og indstiller de fem kandidater til uddannelses- og forskningsministeren.

Prisen uddeles i år for 11. gang.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

»Hanne Christine Bertram har formået at etablere sig som en førende forsker inden for dette område,« skriver Det Frie Forskningsråds bestyrelse i indstillingen og roser hende blandt andet for at have kortlagt, hvordan nogle proteiner fra mælk og kød har en evne til at beskytte mod overvægt.

Fra antropolog til sundhedsetiker

Professor Klaus Høyer er egentlig uddannet antropolog med stor interesse i Afrika. Men han byttede stammekultur og flygtningelejre ud med danske hospitalsgange og har i dag sit forskningsmæssige fokus på menneskekroppens etik.

Han forsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor han har sat fokus på etiske dilemmaer i sundhedssektoren; for eksempel data og organdonation.

»I relation til sådanne problemer er der ofte stort politisk og patient pres på at indføre bestemte 'løsninger', men her udfordrer Klaus Høyer forståelsen af selve problemet, f.eks. hvorledes organdonorer ikke anvender den information, de tilbydes, men snarere ønsker strukturer, der varetager deres interesser,« står der i indstillingen.

Klaus Høyer og hans gruppe har blandt andet undersøgt de etiske dilemmaer, der kan være, når vi udveksler kropsdele i organdonation. Hvilke organer ser vi for eksempel som helt essentielle for, hvem vi er som personer?

Han sætter nanopartikler ind mod kræft

Professor Thomas Lars Andresen fra DTU Nanotech forsker i nanopartikler og har »bidraget væsentligt« til at fremstille og designe nanopartikler, der kan bruges til terapi og til at transportere lægemidler gennem kroppen. Han har særligt fokus på de såkaldte 'liposomer', som altså kan transportere lægemidler frem til bestemte organer.

DTU nanotech Eliteforsk kræft biologi

Thomas Andresen fra DTU-Nanotech er en af årets vindere af EliteForsk-prisen. Han forsker i at få biologiske 'nano-droner' til at bekæmpe kræft. (Foto: Ditte Valente, Uddannelses- og Forskningsministeriet.)

Thomas Lars Andresen er »internationalt anerkendt som en førende forsker« inden for medicinalkemisk brug af nanopartikler.

Hans forskning bruges blandt andet til udviklingen af kræftbehandling. Han har for eksempel udviklet designs til at aktivere kræftpatienters immunforsvar og opnået et gennembrud inden for brugen af nanopartikler til at forbedre stråleterapi.

Forskning i internationale domstoles gennemslagskraft

EliteForsk-rejsestipendier

Til EliteForsk-konferencen uddeles også 20 rejsestipendier til talentfulde ph.d.-studerende.

Et EliteForsk-rejsestipendium er på 200.000 kr. og skal bidrage til, at modtagerne kan få længerevarende studieophold ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden. 

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

»Mikael Rask Madsens forskning er nybrydende og tværvidenskabelig, metodisk som indholdsmæssigt,« står der i Det Frie Forskningsråds bestyrelses indstilling til EliteForsk-prisen. 

Mikael Rask Madsen er juraprofessor hos iCourts, Centre of Excellence for International Courts på Københavns Universitet, som han faktisk også er leder af. 

Han forsker især i internationale domstole, og hvordan både sociale, politiske og juridiske processer har betydning for domstolenes gennemslagskraft. Her har han blandt andet vist, at juridisk autoritet helt afhænger af både kontekst og domstolenes egen adfærd. 

»Med den samfundsmæssige betydning, som internationale domstole har, rækker hans forskning langt videre end blot forskersamfundet; den har også betydelig politisk interesse,« står der i indstillingen.