Der er ikke grund til at fylde sig med medicin inden eksamen, hvis man lider af eksamensangst.
I stedet kan man nøjes med at finde et roligt øjeblik inden eksamen og sætte ord på den angst, man kæmper med. Det vil, ifølge et nyt forskningsresultat, dæmpe angsten betydeligt.
Metoden minder om de psykologiske kneb, sportsfolk bruger, inden de skal præstere, og professor i sportscoaching ved Institut for idræt på Københavns Universitet Reinhard Stelter kan da også genkende metoden.
»Det er en normal psykologisk strategi, at hvis man sætter ord på sin angst, så er den ikke så skræmmende længere. Det overrasker mig dog, at der ikke skal mere til end at skrive om det. Normalt hører det til, at man skal blive klar over, at det ikke er så slemt, som man tror,« siger Reinhard Stelter.
Skriv angsten væk
Psykologerne Sian Beilock og Gerardo Ramirez fra University of Chicago testede 9. klasses elever i eksamenslignende situationer, hvor de skabte forskellige former for intensivt eller mindre intensivt pres.
En del af eleverne blev bedt om at beskrive deres angst inden eksamenssituationen, mens andre skulle skrive om noget andet og andre igen bare skulle fordrive ventetiden, som de bedst syntes.
De elever, der havde skrevet om deres angst, rapporterede mindre angst i selve eksamenssituationen end de øvrige.
Også de elever, der på forhånd havde beskrevet sig selv som nervøse ved eksamen, fik det bedre af at beskrive deres angst. Resultatet var mest udtalt i de mest pressede situationer. Forskningen er netop publiceret i Science.
Forskerne mener, at metoden kan overføres til mange andre situationer, hvor man kan risikere at få gummiarm. I fagsproget tales der om risikoen for choking.
»I idrætsverdenen taler man meget om choking. Man får gummiarm, fordi man bliver bange for ikke at præstere optimalt. Idrætsfolk arbejder meget med at visualisere præstationen på forhånd,« siger Reinhard Stelter.
Sian Beilock har tidligere skrevet bogen Choke, der indgående beskriver de mekanismer, der fører til en mental gummiarm.
»Choking får ikke bare personen til at yde en dårlig præstation, men en præstation, der er under personens niveau. Det er en præstation, der er dårligere end det, som man kan, og som man har gjort tidligere. Det sker, fordi man er under pres for at få det hele til at fungere optimalt,« siger Sian Beilock.
Hun nævner eksempler på golfspillere, der har gået fantastiske runder og er i spidsen med en solid margen, men alligevel taber alt på gulvet, fordi presset om, at det ikke må gå galt, er for overvældende.
Man ser også ofte, at folk låser i jobsamtaler, eller hvis man tilfældigt møder sin chef i elevatoren og ikke lige får fremstammet de ord, der fører til forfremmelse.
Problemet er, at hjernens arbejdshukommelse, den del af hjernen, der arbejder med den aktuelle situation, bliver overbebyrdet af bekymringer.
Det er en normal psykologisk strategi, at hvis man sætter ord på sin angst, så er den ikke så skræmmende længere.Lian Beilock taler om "paralysis by analysis", at man bliver paralyseret af at have overanalyseret.
»Når man tænker for meget over, hvad man gør, fordi man er nervøs for at fejle, bliver man paralyseret af at analysere. Det sker, når vi forsøger at kontrollere hvert eneste aspekt af, hvad vi gør for at opnå succes. Desværre får det os til at reagere abrupt og forsinket i stedet for flydende og problemløst,« siger Sian Beilock.
I Danmark benytter elever og studerende sig i stigende grad af betablokkere og anden medicin, inden de skal til eksamen.
En rundspørge blandt 1023 folkeskole- og gymnasieelever i 2009 afslørede, at hele 70 procent af pigerne mener, de bliver så nervøse inden eksamen, at det påvirker deres præstation. 38 procent af de adspurgte overvejede medicin inden eksamen.
Eksamensangst
Jeg har lige læst artiklen om, at studerende kan lette angsten for eksamen ved at skrive om angsten, lige før de skal præstere.
Kontrolgruppen kunne lave, hvad de ville.
På denne baggrund konkluderer man så, at det er skrivningen om angsten, som beroliger denne gruppe.
Det virker uvidenskabeligt. For den skrivende gruppe er jo blot udsat for en form for kognitiv terapi. Mens den anden gruppe får lov til at gå og "dyrke" angsten.
Den trufne konklusion kunne godtages såfremt kontrolgruppen havde fået en anden bundet skriveopgave. Og en anden gruppe kunne skrive frit, om hvilket som helst.
Jeg gætter kvalificeret på, at den anden gruppe med en bunden opgave, ville have et resultat som var meget tæt op ad "angstgruppen". Og det er sandsynligt, at den tredie gruppe ville have præsteret skriveri, som var påvirket på samme måde, som de uden opgaver ville have gjort i eksamen.
Dvs at man burde også være gået ned i substansen af det producerede skriveri for alle tre grupper.
Derfor kan jeg ikke umiddelbart tage konklusionen alvorligt. For man kan faktisk ikke sige, at det var fordi gruppen skrev om deres angst, at den mildnedes. Man kan lige så vel antage, at det var fordi, de havde en bunden opgave, som afledte deres angst for den forestående eksamen.
Jens Kamstrup Larsen