Annonceinfo

Efterløn gør folk dummere

Folk husker dårligere, så snart de forlader arbejdsmarkedet. Det viser ny international undersøgelse, der også peger på, at ældre medarbejdere kan være betydeligt mere uengagerede end yngre.

Det er dejligt at nyde alderdommen på efterløn, men ny forskning antyder, at hjernen begynder at køre på lidt lavere omdrejninger. (Foto: Colourbox)

Efterlønnere er dummere end deres jævnaldrende i arbejde.

I en stor international undersøgelse af sammenhængen mellem kognitive evner og tilbagetrækningsalder i Danmark og 12 andre lande konkluderer forskere, at jo tidligere man stopper med at arbejde, desto dårligere bliver ens intellekt.

Forskerne undersøgte 60-64-åriges kognitive evner.

»Tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har en signifikant negativ effekt på de kognitive evner hos folk i begyndelsen af 60'erne,« skriver forskerne Susann Rohwedder og Robert J. Willis i Journal of Economic Perspectives.

De to amerikanske videnskabsfolk er henholdsvis arbejdsmarkedsforsker ved Tilburg University og professor i økonomi ved University of Michigan.

Danmark ligger højt pga. ældre i arbejde

Danskere er blandt de skarpeste knive i skuffen, for på trods af, at 40 procent af mænd og mere end halvdelen af kvinder i efterlønsalderen er på efterløn, er andelen af 60+-årige på arbejdsmarkedet større i Danmark end i mange andre lande.

Amerikanere havde den bedste hukommelse, efterfulgt af englændere og danskere. I de tre lande arbejdede mellem 60-70 procent af mænd i 60-64 års alderen i 2004, hvor undersøgelsens data blev indsamlet.

Folk stopper med at arbejde, når de kan

Det har hidtil været ganske vanskeligt at undersøge sammenhængen mellem arbejde og tænkning. For eksempel kan det være, at personer, der oplever, at de husker dårligere og klarer sig dårligere end tidligere, har en tendens til at forlade arbejdsmarkedet.

Forskerne mener, at denne undersøgelse eliminerer den mulighed, da tilbagetrækningsalderen i vid udstrækning bygger på de enkelte landes regler og love om tilbagetrækning. Med andre ord trækker befolkningerne sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis de kan, og ikke fordi de er nedslidte.

»Vi mener, at undersøgelsens konklusion er kausabel, fordi tilbagetrækningsalder i de enkelte lande skyldes landenes regler for tilbagetrækning og ikke det enkelte individ,« skriver forskerne.

Arbejdende folk husker flere ord

Fakta

Undersøgelsen bygger på kognitive test, som de enkelte lande har udført i forbindelse med nationale undersøgelser.

Forskerne bad folk om at huske 10 ord. Afhængigt af, hvor mange og hvor hurtigt de huskede ordene, ville de få en score fra 0-20.

Resultatet viser tydeligt, at befolkninger med sen tilbagetrækning, som blandt andet Danmark, husker flere ord, end befolkninger med tidlig tilbagetrækning som for eksempel Spanien, Italien og Frankrig.

Ældre medarbejdere kan være mindre engagerede

Forskerne opererer med to hypoteser, der forklarer forringelsen af folks kognitive evner. Den ene hypotese handler om, at degenereringen sætter ind efter tilbagetrækningen. Den bliver kaldt 'uengageret livsstil-hypotesen'.

»Uengageret livsstil-hypotesen siger, at nedgangen i kognitive evner hos folk, der trækker sig fra arbejdsmarkedet tidligt, skyldes, at det arbejdsmiljø, de har forladt, er mere intellektuelt stimulerende, end det lediggangsmiljø de nu opholder sig i,« skriver forskerne og tilføjer, at selv om mange holder sig i gang med diverse aktiviteter som kultur, sport, spil og selskabelighed, så er det stadig ikke nær så krævende som et arbejdsmiljø.

Den anden hypotese går på, at folk allerede i de sidste år af deres arbejdsliv går mentalt på pension.

Hvis en 50-årig italiener for eksempel kan se, at der kun er syv år til pensionsalderen, så går han arbejdsmæssigt i stå, fordi der mangler en ordentlig grund til at yde sit bedste.

Modsat har en 50-årig dansker, der ikke har planer om efterløn og derfor først bliver pensioneret 17 år senere, masser af grund til at udvikle sig og yde sit bedste i jobbet. Med andre ord er ældre medarbejdere generelt mindre engagerede i arbejdet end deres yngre kollegaer.

En kommende undersøgelse vil fokusere på, hvilke af de to hypoteser, der er sandheden nærmest.

Kære Carsten.

Tak for din pæne tilbagemeldig, og ja, jeg kan godt se, at du kæmper lidt med det der med at skrive og formulere dig. Nu er det sådan med det, lige som så meget andet andet, at evner kommer dels ved arv fra fødslen, og dels ved læring og træning. Jeg kender jo ikke din baggrund,m men vil da gerne tilbyde at hjælpe lidt, hvis du tror at det kan lade sig gøre via Internettet, du er meget velkommen til at skrive til mig på min email: job45@live.dk
og så må vi se, hvad vi kan finde ud af.
Venlig hilsen,
 
John.

Uden humor

Ikke alene er kvinder dummere end de fleste mænd, de har heller ikke humoristisk forståelse, eller i hvert fald ikke samme sans for humor, som vi mænd. Det kræver jo baggrundsviden at se og forstå, at der forekommer ironi og endda selvironi i mit ovenstående indlæg, og det føles virkelig tungt at skulle forklare meningen, lidt ligesom at skulle forklare det morsomme ved en blondinejoke for en - blondine!
Når jeg ovenfor refererer til Helmuth Nyborgs undersøgelser, så burde jeg nok have afsluttet med en smiley, så ville der måske være flere, der forstod den ironiske afstandtagen. Og det samme når jeg refererer til Platon, som også brokkede sig over ungdommen, så viser det jo blot, at det hører alderdommen til, også for 2.300 år siden. Og når jeg underskriver mig med Jeronimus, så vil det være almindelig kendt for folk med nogen viden, at det var en af Holbergs teaterfigurer, der også brokkede sig over ungdommen og alt det nye, og han blev skånselsløst hængt ud og gjort til grin på scenen af Holberg. (Næste gang skal jeg nok til at forklare, hvem Holberg var, men kan I ikke bare google jer til det?)
I sidste ende, så er det vel os mænd, der er de dummeste, fordi vi lader os manipulere og narre af den første og bedste kvinderøv med gode bryster, der vrikker sig forbi. Se nu bare tidligere minister (for videnskab!?) Helge Sander, der lod sig besnære af en yngre kvindelig forsker til at punge ud med ekstra forskningsmidler, men de havde så også været på ferie sammen, så hun havde vel bare brugt sin kvindelighed, og Sanders lille smule hjernekapacitet sank straks ned i hans badebukser. Og sådan kan vi blive ved. Det samme med en type, som Lene Espersen, en langdistanceblænder af rang, som jeg ret hurtigt gennemskuede og i forskellige blog-indlæg forudså hendes manglende evner som politisk leder, det er ikke nok på en sådan post at være en god kommunikator. Jeg fik desværre ret igen, det er virkelig en deprimerende egenskab at kunne gennemskue folk, det gør en så kynisk, for jeg håber hver gang, at jeg tager fejl. Men tiden skaber den slags pop-op figurer, og medierne er med hele vejen også når stjernen slukkes igen.
På den måde blev det her indlæg lidt aktuelt.

tilfoejelse:

De bloede og off. forsoergede maend, jeg omtaler, er ikke efterloennere men foertidspensionister der er aahhhh saa syge og er aahhh saa plagede.
Derudover mener jeg, at du virkelig kunne hjaelpe mig med, at udvikle mine kommuniationsegenskaber hvilket ville goere, at Danmark i langt hoejere grad end nu ville kunne hoeste frugterne af mit formidlingsarbejde. Herinde skriver jeg som jeg gaar til det og uden at rette meget i det skrevne for, at kunne se hvordan jeg taenker senere (selv). Jeg oplever at essensen hurtigt forplumres og formidlingsbudskabet hurtigt gaar skaevt naar, man retter i det, som hjertet, via hjernen, oensker at formidle. Jeg sover meget sparsomt, ca. 4 timer pr. nat, grundet arbejde. Dette har selvfoelgelig ogsaa effekt paa skrivestilen, men ikke udelukkende til det vaerre oplever jeg.
 
Mvh
Carsten

SV:Dumme Dorte

Kom tilfældigvis ind på denne gamle debattråd, fordi Efterlønnwn nu er oppe at vende igen efter Statsministerens desperate satsning med sin Nytårstale.
At Dorte er dummere end os mænd, det ved vi jo, fordi professor Helmuth Nyborg har lavet en stor undersøgelse, der viser at kvinder generelt er mindre intelligente end mænd. Så er det jo ligesom slået fast som en kendsgerning. I det hele taget så bliver der lavet så mange mærkelige undersøgelser, så man må undre sig over, at der kan skaffes bevillinger til dem alle, eller at disse 'forskere' ikke har andet og mere fornuftigt at fordrive tiden med end at forske i noget, som det er svært at se formålet og fornuften med.
Det er da ret oplagt, at når over 80% af dem, der går på Efterløn, kun har en kort eller ingen uddannelse, så er det vel ikke lige de intellektuelle færdigheder, som er spidskompentencer. Har man taget højde for det? Og selvfølgelig bliver man mindre skarp, når der ikke længere stilles de samme krav, og at de ældre er mindre engagerede modsiges hyppigt af forskellige arbejdsgivere, og i det omfang, at det passer, så opvejes det af pligtfølelse og autoritetstro.
Jeg gik ud af en to-klasset landsbyskole som 13-årig, og kom direkte ud på arbejdsmarkedet 14 dage efter min konfirmation, at jeg så siden har tilkæmpet mig mere uddannelse som voksen er en anden sag. Og selv som efterlønner har jeg besvaret Journalishøjskolens test med 50 rigtige svar ud af 50, hvor mange af de unge ansøgere kan det? Det vrimler med unge jornalister, som dagligt kvajer sig ved at afsløre at de mangler baggrundsviden og referencepunkter, også i DR og her på Videnskab. De er ihh så begejstrede, men meget lidt kritiske over for det stof, som de formidler. Jeg kunne skrive en bog om og med alle de faktuelle fejl, som jeg hele tiden støder på, men det skal jo gå så hurtigt, og Internettet har nok ikke gjort det bedre. De minder mig om de unge piger hos bageren, der er helt på den med at give rigtige vekselpenge tilbage, hvis det ikke lige står på displayet foran dem. Så i mine øjne er ungdommen både dumme og overfladiske, og unge kvinder de dummeste, så dumme at de nærmest praler af deres uvidenhed. Men det er jo ingen nyhed, det har vi vidst siden Platons tid.
Hilsen Jeronimus.

Kvinderne og spec. de unge, er maaske saa dumme, at de tror de er kloge og smarte og derfor reelt afskaerer sig fra, at arbejde sig frem mod mindre dumskab, men blot overdaekker den med akkumuleret viden?! Mange, spec. bloede og off. forsoergede maend, udviser samme tendens.
"De er ihh så begejstrede,"
Er dette ikke hele problemet, at de dopmaintilfredsstilles af at himle op og i eller paa denne sky af luft (om deres egen fortraeffelighed(selvforherligelse endda overfor dem selv)) manipulerer de ikke blot med andre, men ogsaa med dem selv; Selvbedrag! Og naar konfrontereret med fakta stejler eller afviser de disse, eller endda manipulerer med dem til egen fordel naar de denne mulighed skaber.... via deres store viden eller hoeje intellektuelle uddannelse/niveau.
 
Spgsml.'et igen til John Borup for denne fremragende kommentar og fremragende skrevet kommentar:
 
Er problemet ikke at, de er ihh saa bejstrede, men at de, i higen for at vedblive at kunne blive loeftet op i denne rus, flyvende og uden jordforbindelse, vil forsvare deres loeft's forherligende effekt i deres hjerne og ikke sandheden?
Ps. Jeg oensker at kunne skrive og ikke mindst kunne formidle budskaber som du goer det, paa den maade kan man virkelig naa laeserens hjerte, de mange minuser' vidner blot om, at videnskab.dk's laesere er overvejende teoretiske eksperter(mener de selv), nogle herinde giver endda minus for ting de ikke forstaar, fordi de ikke forstaar det, tror jeg... Vil du hjaelpe mig med, at kunne istandgoere mig til, at kunne formidle mit arbejde som du goer det, altsaa en slags laerer online for, at goere det en bedre verden?

Dumme Dorte

Kom tilfældigvis ind på denne gamle debattråd, fordi Efterlønnwn nu er oppe at vende igen efter Statsministerens desperate satsning med sin Nytårstale.
At Dorte er dummere end os mænd, det ved vi jo, fordi professor Helmuth Nyborg har lavet en stor undersøgelse, der viser at kvinder generelt er mindre intelligente end mænd. Så er det jo ligesom slået fast som en kendsgerning. I det hele taget så bliver der lavet så mange mærkelige undersøgelser, så man må undre sig over, at der kan skaffes bevillinger til dem alle, eller at disse 'forskere' ikke har andet og mere fornuftigt at fordrive tiden med end at forske i noget, som det er svært at se formålet og fornuften med.
Det er da ret oplagt, at når over 80% af dem, der går på Efterløn, kun har en kort eller ingen uddannelse, så er det vel ikke lige de intellektuelle færdigheder, som er spidskompentencer. Har man taget højde for det? Og selvfølgelig bliver man mindre skarp, når der ikke længere stilles de samme krav, og at de ældre er mindre engagerede modsiges hyppigt af forskellige arbejdsgivere, og i det omfang, at det passer, så opvejes det af pligtfølelse og autoritetstro.
Jeg gik ud af en to-klasset landsbyskole som 13-årig, og kom direkte ud på arbejdsmarkedet 14 dage efter min konfirmation, at jeg så siden har tilkæmpet mig mere uddannelse som voksen er en anden sag. Og selv som efterlønner har jeg besvaret Journalishøjskolens test med 50 rigtige svar ud af 50, hvor mange af de unge ansøgere kan det? Det vrimler med unge jornalister, som dagligt kvajer sig ved at afsløre at de mangler baggrundsviden og referencepunkter, også i DR og her på Videnskab. De er ihh så begejstrede, men meget lidt kritiske over for det stof, som de formidler. Jeg kunne skrive en bog om og med alle de faktuelle fejl, som jeg hele tiden støder på, men det skal jo gå så hurtigt, og Internettet har nok ikke gjort det bedre. De minder mig om de unge piger hos bageren, der er helt på den med at give rigtige vekselpenge tilbage, hvis det ikke lige står på displayet foran dem. Så i mine øjne er ungdommen både dumme og overfladiske, og unge kvinder de dummeste, så dumme at de nærmest praler af deres uvidenhed. Men det er jo ingen nyhed, det har vi vidst siden Platons tid.
Hilsen Jeronimus.

SV:Efterløn gør folk ......

Ja tak for kaffe! Fik jeg trådt nogen over tæerne? En af grundene til at blande mig i debatten var nedgørelsen af efterlønnere. Det er frivilligt at gå på efterløn, ikke et krav, men flere tager den mulighed i stedet for det nederlag at blive fyret, eller som min bedre halvdel skånede en af sin kollegaer i at blive fyret. Hvis man så sætter sig hen i et hjørne af stuen når man bliver "gået på pension" så kan det godt være at man bliver .... Mange af os, som ikke havde forældre til at betale en vidergående uddannelse, og derfor kun blev ARBEJDERE, kan nu få tid til at få den viden vi ikke fik så vi kan kalde os can -dit og dat. Efterløn/pension kræver planlægning af fritid for der er ikke timer nok i dagen til alt det man skal nå. Dem som ikke har fritidsinterresser skal IKKE stoppe, det er bare derudaf og tage hjem efter en ny madpakke til næste dag.
M.v.h.
Jørgen Junker

ogsaa kan man i et demokrati tillades at doe i synden/uvidenheden(megen viden er blot et andet aspekt af uvidenhed/tilflugt i noget man tror er loesningen paa noget)...

Der er ingen der er dumme.... de eksisterer kun i deres egen fan

Det er ikke folk, der er dumme! Det er de, der ikke forstaar, hvorfor de er dumme, der er dumme...
De der opfatter sig selv som x, er de, der er dumme. Dette er den noegne sandhed!

Efterløn gør folk ......

Ja tak for kaffe! Fik jeg trådt nogen over tæerne? En af grundene til at blande mig i debatten var nedgørelsen af efterlønnere. Det er frivilligt at gå på efterløn, ikke et krav, men flere tager den mulighed i stedet for det nederlag at blive fyret, eller som min bedre halvdel skånede en af sin kollegaer i at blive fyret. Hvis man så sætter sig hen i et hjørne af stuen når man bliver "gået på pension" så kan det godt være at man bliver .... Mange af os, som ikke havde forældre til at betale en vidergående uddannelse, og derfor kun blev ARBEJDERE, kan nu få tid til at få den viden vi ikke fik så vi kan kalde os can -dit og dat. Efterløn/pension kræver planlægning af fritid for der er ikke timer nok i dagen til alt det man skal nå. Dem som ikke har fritidsinterresser skal IKKE stoppe, det er bare derudaf og tage hjem efter en ny madpakke til næste dag.
M.v.h.
Jørgen Junker

Rettelse:

DET ER IKKE AT ARBEJDE, DER GOER FOLK DUMMERE,

Det ikke at arbejde goer folk dummere,

uanset hvilken tilgang folk har til det ikke at arbejde.
Naar cellerne ikke laengere fokuseret og koncentreret stimuleres til, at skulle yde noget og til at skulle vaere istand til at kunne yde noget, saa begynder cellerne at neddrosle deres ydeevne, cirkulation og praestationsformaaen.

Det ikke at arbejde goer folk dummere,

uanset hvilken tilgang folk har til det ikke at arbejde.
Naar cellerne ikke laengere fokuseret og koncentreret stimuleres til, at skulle yde noget og til at skulle vaere istand til at kunne yde noget, saa begynder cellerne at neddrosle deres ydeevne, cirkulation og praestationsformaaen.

Overskriften vildleder

Det er selvfølgelig korrekt hvad Dorte skriver om den meget store undersøgelse. Men overskriften kunne så have været: "Fald i kognitive evner når arbejdsmarkedet forlades". Desværre, overskriften overdøver indholdet og det er overskriften, der citeres i andre medier.
Hvis man foretog undersøgelsen på 50 - 65 årige, der var blevet langtidsarbejdsløse, kom man måske til samme resultat.
Karkovs misvisende overskrift er guf for nyliberalisterne, der ikke tager hensyn til folk med mange år på arbejdsmarkedet. Hvis Karkov har behov for at pleje sine politiske interesser bør han gøre det andetsteds.
Læs iøvrigt Jørgen Junker Jacobsens udmærkede indlæg. Det er beregnet for folk, der lever i en osteklokke og mener at DK's økonomiske problemer løses ved at afskaffe efterlønnen.

Dum, dummere, dummest

En god journalist eller bladudgiver ved, at det er overskriften, der fanger interessen og får folk til at ofre tid og penge på avisen.
Denne artikel har en overskrift, der fanger interessen, men som også som påpeget ovenfor trækker fokus væk fra indholdet. Umiddelbart opfattes overskriften som endnu et argument for at afskaffe efterlønnen, så der er intet at sige til, at debatten drejer i den retning, hvilket er meget mere interessant end en undersøgelse, der handler om kognitive færdigheder.
I stedet for at foretage en hukommelsestest for at finde ud af, hvor dum en række forsøgspersoner er, kunne man jo prøve foretage en undersøgelse, hvor man spurgte alle de, som er blevet tvunget på efterløn, fordi der simpelthen ikke er arbejde til dem, om de nu føler sig dummere end før.
Jeg er sikker på, at de pågældende følte sig dumme, da de gentagne gange blev sendt i meningsløs, nytteløs og ydmygende aktivering, og at de samtidig vil svare, at overgangen til efterløn har betydet en formindskelse af dumheden.

mon ikke at ordet "dumme" er med til at fjerne fokus fra artikle

Artiklen beskriver en meget stor videnskabelig undersøgelse på mange tusind mennesker. Når man læser teksten refereres der til forskningsspørgsmålene i undersøgelsen, der handler om nogle kognitive færdigheder - og hvordan disse måske - fra en videnskabelig betragtning - påvirkes af arbejdstilbagetrækning. Hvordan kan det så være, at man noglegange laver det om til en politisk debat her på videnskab.dk? Er det ordet "dumme" der er så stødende, at det har medført det? Ordet "dum" ER stigmatiserende - og det bruges vel ofte ikke af denne grund. Men som der er nævnt, anvendes det i ordbøger o lign som en beskrivelse af noget, der også har med de intellektuelle færdigheder at gøre, og her har arbejdshukommelsen en del at sige. Der kunne have opstået en videnskabelig diskussion om det er arbejdshukommelsen og/eller korttidshukommelsen - der påvirkes hvor meget i den anvendte test. Arbejdshukommelsen ville vist have mere direkte kobling til fluid IQ end korttidshukommelsen alene - men det er jeg i tvivl om, og er vist en videnskabelig debat. Men man må altså godt skrive mindre "skarphed", beredskab, parathed o lign, men ikke skrive "dumme". Enig i at det er et følsomt område, fordi man lægger så meget på det i det hele taget, at ordene der bruges, skal vælges med omhu. Jeg har blot svært ved at forstå meningen med, at der så opstår en argumentering for eller imod efterløn, da det vel ikke er en videnskabelig diskussion, og artiklen omtaler jo blot en seriøs videnskabelig undersøgelse, som beskæftiger sig med en af konsekvenserne hos en gruppe af dem, der går på efterløn. I den test der anvendes, hvor man kan skore max 20 point på de huskede ord (10 ord, hvor man først skal huske dem umiddelbart, og så efterfølgende de samme 10 ord efter få minutter) er pointforskellen mellem dem i arbejde og dem uden arbejde cirka 4 point. Det er faktisk meget, når det netop er hele den brogede gruppe uafhængigt af uddannelsesniveau, arbejdsform mm. Det er da spændende, at de kognitive færdigheder og aldringens betydning for disse også tilsyneladende er så knyttet til om personerne arbejder eller ej. Måske der var et "uheldigt" ord i overskriften - men det er da her nede i debatten, at diskussionen er uvidenskabelig og mest "politisk" efter min mening.
mvh Dorte

Efterløn gør folk dumme ??

Det er utroligt hvad man kan få mennesker til at tro på! Hvis det er en artikkel her på videnskab.dk " så passer det" ;-) nuvel som jeg tidligere har udtalt mig, dem der bestemmer har kun løftet deres kuglepen og deres studiebøger, Prøv at komme ud på arbejdsmarkedet, byggepladser m.v. arbejd hårdt så du efter en 8 - 10 timers arbejdsdag 5-6 dage om ugen, kommer megatræt hjem. Gør det i 44 år(der ramte jeg de 60 år) så ville I ligesom mig være glad for din indsats for samfundet(skattevæsnet-de studerende o.m.a.) og mene at nu kunne det være rart at nyde livet før man blev indvalideret af arbejdet. Hvorfor skal man være syg når man forlader arbejdsmarkedet?? Hvorfor skal folketingets medlemmer kun arbejde i 20 år, for derefter at kunne gå på pension som 60 årig, burde de ikke som de første gå foran alle andre ???? Og til sidst når jeg nu er dum, så kan jeg jo ikke straffes for jeg ved jo ikke bedre(den dumpap)

Svinsk overskrift på artiklen

Ja, undskyld min overskrift men jeg blev godt gal da jeg så den citereret i andre medier.
For det første viser undersøgelsen ikke at folk bliver dummere. Deres beredskab / skarphed / parathed (eller hvad det hedder) falder sikkert når de ikke længere har den daglige udfordring på arbejdspladsen. Men det er da ikke at være dum eller hvad?
Og for det andet skal man så lige endnu engang nedgøre efterlønnen. Hvem har fundet på overskriften? Den internationale, videnskabelige undersøgelse har jo intet at gøre med at man i Danmark har en efterlønsordning, vel? Jeg møder ofte unge akademikere, der vil have efterlønnen afskaffet. Selv har de læst indtil de blev 25-30 år. Hvis de herefter skal arbejde lige så længe som os andre, ja så er det i orden til den tid at afskaffe efterlønnen. Til den tid vil de nemlig være 70-75 år gamle!

om undersøgelsen

I undersøgelsen - som kan læses i sin fulde tekst gratis, ved at følge linket, og trykke på dull-text - sammenlignes de nævnte kognitive evner hos mennesker i forskellige aldersgrupper i de nævnte lande. Man laver den hypotese, at arbejdsstyrken vil have nogenlunde samme kognitive potentiale på området uanset hvilket land man taler om. Det der gør det muligt at gætte på, at arbejdstilbagetrækningen fører til kognitiv "forværring" er, at man har forskellige politikker indenfor tilbagetrækningsalder i de forskellige lande. Så når der er så klar sammenhæng mellem tilbagetrækningsalder afhængigt af landet og så de kognitive færdigheder, så må det først og fremmest meget sandsynligt kunne relateres til, at tilbagetrækningen i sig selv medfører kognitiv forværring på de undersøgte områder. Det kan man tillade sig at gætte rimeligt solidt på, fordi franskmænd m fl er på pension i den aldersgruppe, hvorimod danskere sjældnere er på pension, ligesom amerikanere sjældnere er på pension. De samme mennesker ville ikke være på pension, hvis de tilfældigvis boede i et land med højere tilbagetrækningsalder.
Så derfor støtter undersøgelsesresultatet den hypotese, at arbejdet er med til at vedligeholde nogle kognitive færdigheder hos mennesker mellem 60-64 år. Men kig selv på artiklen - der er lange diskussioner frem og tilbage, og det er hønen eller ægget, og resultatet støtter teorien om hønen helt overordnet. (hønen er tilbagetrækning i sig selv).

Stress og efterløn

De meningsdannere der taler for afskaffelse af efterlønnen er politikere, vismænd, arbejdsgivere m.v. og de har ofte en akademisk uddannelse, der indebærer, at de gennem deres arbejde har en ganske god arbejdsgiverbetalt pension, der gør, at de kan trække sig tilbage som 60-årige med en god pension de kan leve af. Derfor har de ikke brug for efterlønnen og kan argumentere for, at efterlønnen skal afskaffes. Selvfølgelig kan de blive ramt af stress før de 60 år, men det kan specialarbejdere også. Og hvis en specialarbejder går ned med stress før de 60 år, får han heller ikke efterløn. Så dér er forholdene ens for akademikere og specialarder. Men alt andet lige har specialarbejderen mere brug for efterlæn end politikerne, vismønd m.v.. Hilsen Ove Mussmann

Hønen eller ægget

Man kunne jo også tænke sig, at de folk som tog udvejen via efterløn i forvejen havde 'kognitive' problemer, og derfor at det ikke er efterlønnen som er årsagen.
Men Rasmus fik igen lige drejet en lille klassisk sag her, denne gang med kønspoilitisk perspektiv.
"for på trods af, at 40 procent af mænd og mere end halvdelen af kvinder i efterlønsalderen er på efterløn",
når man i et medie vil obskufere direkte sammenligner af uønsket formål, kan man klæde tallene lidt forskelligt på. F.eks. vælger Rasmus at bruge tal for mænd og bogstaver for kvinder. 'lidt over halvdelen' i stedet for "over 50%" sammenlignet med mænds '40%'
Så slipper skribenten jo for, at læseren begynder at spekulere over skævheden i tidlig efterløn og tilbagetrækning mellem kønnen, som kan være politisk træk eller måske ikke.  Men blander man kortene på den måde, er det oftest lært på en skole for at opnå en given virkning.
 
 

SV:Overskrifter

På Danmarks Radios hjemmeside dr.dk er der nu en nyhed med overskriften "Efterløn gør folk dummere" og derefter "Efterlønnere er dummere end deres jævnaldrende i arbejde, skriver Videnskab.dk". Se http://www.dr.dk/sundhed/ditliv/seniorer/2010/1018100653.htm . Her refereres ovenstående artikel fuldstændig kritikløst.
Det er jo fint, at videnskab.dk ofte citeres i de øvrige medier, men det forpligter. Bl.a. til, at indholdt er seriøst. Og når den internationale undersøgelse tester, hvor godt folk husker 10 ord, og dette så udlægges som et mål for, hvor dumme de testede er, så kan det ikke kaldes seriøst. Man er ikke nødvendigvis dum, fordi man har en dårlig korttidshukommelse. F.eks. kan langvarigt stress gå ud over korttidshukommelsen, og stress er givetvis en hyppig grund til at gå på efterløn.
Så hvis videnskab.dk vil bidrage til at højne kavliteten af formidlingen af videnskab, også i de øvrige medier, bør man selv gå forrest med et godt eksempel.

Noget ret har du i paastanden, men samtidig er det endnu mere indspist og forkert, at folk forsvarer et synspunkt fordi, de selv er udenfor arbejdsmarkedet. Dette kaldes en interessekonflikt og er endnu vaerre end daarlig evne til at analysere testresultater.

Overskrifter

På Danmarks Radios hjemmeside dr.dk er der nu en nyhed med overskriften "Efterløn gør folk dummere" og derefter "Efterlønnere er dummere end deres jævnaldrende i arbejde, skriver Videnskab.dk". Se http://www.dr.dk/sundhed/ditliv/seniorer/2010/1018100653.htm . Her refereres ovenstående artikel fuldstændig kritikløst.
Det er jo fint, at videnskab.dk ofte citeres i de øvrige medier, men det forpligter. Bl.a. til, at indholdt er seriøst. Og når den internationale undersøgelse tester, hvor godt folk husker 10 ord, og dette så udlægges som et mål for, hvor dumme de testede er, så kan det ikke kaldes seriøst. Man er ikke nødvendigvis dum, fordi man har en dårlig korttidshukommelse. F.eks. kan langvarigt stress gå ud over korttidshukommelsen, og stress er givetvis en hyppig grund til at gå på efterløn.
Så hvis videnskab.dk vil bidrage til at højne kavliteten af formidlingen af videnskab, også i de øvrige medier, bør man selv gå forrest med et godt eksempel.

"What goes around, comes around"

Kinerserne siger, at man aldrig skal stoppe med at arbejde!

SV:Uvildig efterlønsdebat ville være ønskværdig

Efterlønnen er et varmt politisk emne, som alle vil af med, men som ingen tør fjerne.
Arbejdsgivere og meningsdannende vismænd siger, at den skal afskaffes, medens arbejdertagersiden vil beholde den.
Det er tankevækkende, at den gruppe, som taler for afskaffelsen af efterlønnen, alle synes at have det tilfælles, at de ikke selv bliver ramt eller bliver nødt til at forlade arbejdsmarkedet i utide. Det gør ikke denne gruppes argumenter særlig tilforladelige.
 

Det passer da ikke at den grube der taler for at fjene efterløne, ikke bliver ramt af det. For så men du vel, at man ikke kan blive psykisk nedslidt af at arbejde. For jeg tro da at der er mange højet uddannet Arbejdsgivere og meningsdannende vismænd der godt kunne lide af stress og derfor kunne få bruge for en efterløn.
Men forskellen mellem dem og den tybiske "arbejdertager" er at de kan se at det ikke kan lade sig gøre at blive ved med at have råd til at send velfungerne på efterøln.
Bryder enlige ikke om at del folk og i to gruber, som jeg lige har gjort men det var lige nødvidne for kan kunne svar på forstålige måde. Undskylder hvis nogle føler sig stoppet i en kasse vil jeg helst ikke gør.

Ubegavet overskrift

Ubehagelig overskrift, journalisten stemmer nok Liberal Alliance.
Om "dum" fra Den Danske Ordbog (uddrag):
med lav el. nedsat intelligens • om levende væsen, især en person; syn ubegavet, imbecil ant klog
? som ikke gennemtænker el. overvejer sine handlinger, beslutninger el. udtalelser; jf blåøjet, naiv
? som er udtryk for manglende viden el. intelligens; uigennemtænkt • om handling, udtalelse e.l.; syn tåbelig, idiotisk .
Enten besidder journalisten ikke tilstrækkelige sproglige færdigheder, eller også er formålet at stigmatisere efterlønsmodtagere. Videnskab.dk bør holde en saglig tone og undlade at bedrive politik. Hvis videnskab ikke er upartisk har den ingen berettigelse.
Det samme gælder vist journalistik.
 
 
 
 

Uvildig efterlønsdebat ville være ønskværdig

Efterlønnen er et varmt politisk emne, som alle vil af med, men som ingen tør fjerne.
Arbejdsgivere og meningsdannende vismænd siger, at den skal afskaffes, medens arbejdertagersiden vil beholde den.
Det er tankevækkende, at den gruppe, som taler for afskaffelsen af efterlønnen, alle synes at have det tilfælles, at de ikke selv bliver ramt eller bliver nødt til at forlade arbejdsmarkedet i utide. Det gør ikke denne gruppes argumenter særlig tilforladelige.
 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.