Efter Trump-sejren: Hvad vil der ske med forskningen?
Kort efter Trumps valgsejr afholdt en af de mest indflydelsesrige organisationer i international forskning en online paneldiskussion om fremtiden for amerikansk forskning.
Trump aaas forskning usa debat diskussion forskningsmidler fremtiden

Donald Trumps valgsejr var i fokus, da The American Association for the Advancement of Science afholdt et online seminar om forskningens fremtid. (Foto: Shutterstock)

Mandag 14. oktober kunne publikum fra hele verden lytte med på en livetransmitteret diskussion, arrangeret af den anerkendte non-profit organisation The American Association for the Advancement of Science (AAAS).

Diskussionen om forskningens fremtid var et såkaldt webinar, eller online seminar, og publikum bestod blandt andre af forskere, embedsmænd, non-profit organisationer og pressefolk.

Paneldeltagerne var eksperter og politikere, der beskæftiger sig med forskning og forskningspolitik. Direktøren for AAAS, Rush Holt, indledte samtalen.

»Vi ved endnu ikke særlig meget om Trumps holdninger til forskning, men det er vigtigt at huske på, at forskningspolitik ikke kun formes af præsidenten, men også af lovgiverne i Kongressen og embedsmænd på alle politiske niveauer,« sagde han.

Udover at være direktør for AAAS er han også tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for Demokraterne.

Ideologiske emner står for skud

Som Videnskab.dk tidligere har beskrevet, har Trump via sin Twitter-konto forkastet idéen om menneskeskabt global opvarmning, så klimapolitik og -forskning var et naturligt tema for diskussionen.

Paneldeltagerne

Rush Holt, ph.d. og CEO i AAAS. Tidligere mangeårigt kongresmedlem af Repræsentanternes Hus for Demokraterne.

David Goldston, direktør for regeringsanliggender i non-profit miljøorganisationen Natural Resources Defense Council (NRDC). Tidligere rådgiver for det Republikanske kongresmedlem Sherwood Boehlert og senere stabsdirektør for Komiteen for Videnskab og Teknologi i Repræsentanternes Hus.

Bart Gordon, advokat og partner i advokatfirmaet K&L Gates. Har tidligere siddet 26 år som kongresmedlem i Repræsentanternes Hus for Demokraterne, hvor han blandt andet var formand for Komiteen for Videnskab og Teknologi.

Celeste Rohlfing, ph.d. og COO i AAAS. Har tidligere arbejdet adskillige år i The National Science Foundation, der uddeler midler til grundforskning i USA.

Her kan det være nyttigt at skelne mellem ideologiske og ikke-ideologiske emner, påpegede en af paneldeltagerne David Goldston, der har arbejdet som rådgiver for det tidligere republikanske kongresmedlem Sherwood Boehlert.

»Ikke-ideologiske emner er dem, der ikke skiller partierne,« sagde David Goldston, der er ansvarlig for regeringsanliggender i non-profit miljøorganisationen Natural Resources Defense Council (NRDC), som han ved diskussionens start understregede, at han ikke udtalte sig på vegne af.

»Det kunne eksempelvis være meget af den grundforskning, der finansieres af The National Science Foundation (statsligt organ, der uddeler midler til grundforskning, red.). De ideologiske emner deler derimod partierne. Det kunne være klimaforandringer og antibiotikabrug i landbruget,« forklarede han og fortsatte:

»Skepsis omkring klimaforandringer er meget udbredt i Det Republikanske Parti, om end det ikke altid udmønter sig i direkte fornægtelse. Det er forventeligt, at Trump vil forsøge at rulle nogle af de klimapolitiske initiativer tilbage, som Obama har været med til at indføre, eksempelvis Paris-aftalen, og han vil sandsynligvis have opbakning i partiet.«

Klimaforskning under pres

I forhold til politisk opbakning er det værd at skelne mellem klimapolitik, såsom Paris-aftalen, og klimaforskning, som udføres på de amerikanske universiteter.

Ifølge David Goldston har klimaforskning i mange år haft større politisk medvind end klimapolitik.

»Selv de, der er skeptiske over for menneskeskabte klimaforandringer, har længe ment, at det alligevel var nødvendigt at investere i klimaforskning for at blive klogere på emnet,« sagde han under debatten.

»Det har dog ændret sig i de senere år, hvor klimaspørgsmålet er blevet meget mere partipolitisk, og flere politikere giver udtryk for, at videnskaben er farvet og derfor ikke værd at investere penge i,« fortsatte han.

Her brød Rush Holt dog ind en beroligende kommentar.

»Hvis man skal tillade sig at være lidt optimistisk, så svarede Trump under valgkampen på 20 spørgsmål om videnskab, og et af svarene var, at der skal forskes mere i klimaforandringer. Måske var det en undvigelsesmanøvre, men han har trods alt sagt det.«

De 20 spørgsmål og Trumps svar kan læses her.

Statsbudgettet bliver afgørende

Paneldeltagerne understregede flere gange, at enhver forudsigelse om Trumps handlinger er det rene gætteri, men der var enighed om, hvad der vil have den største indflydelse på forskningens vilkår: statsbudgettet.

Det årlige budget lægges af præsidenten i samarbejde med administrationen og sendes derefter videre til Kongressen, som kan ændre budgettet og i sidste ende godkende det.

Statsbudgettet afgør, hvor stor en del af den samlede statsstøtte, der går til forskning det følgende år.

Trump lovede under valgkampen store skattelettelser, hvilket kan sænke det samlede statsbudget og dermed gå ud over finansieringen af forskning.

En snert af optimisme

The American Association for the Advancement of Science (AAAS)

AAAS er en international non-profit organisation, der arbejder for at fremme videnskab i hele verden.

Organisationens erklærede mål er blandt andet at fremme kommunikation mellem forskere og offentligheden, at fremme og forsvare forskningens integritet, og at fremme ansvarlig brug af forskning i politiske anliggender.

AAAS publicerer fem forskellige tidsskrifter i den meget anerkendte Science-familie: Science, Science Translational Medicine, Science Signaling, Science Advances og Science Immunology.

En anden af paneldeltagerne, Bart Gordon, mener dog også, at der er muligheder i de politiske mærkesager, Trump har ført valgkamp på.

»Trump har fokuseret meget på at forbedre infrastrukturen, og det vil skabe en bedre økonomi og øge de enkelte staters indtægter, som universiteterne forhåbentlig kan få del af,« sagde det tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for Demokraterne og formand for Komiteen for Videnskab og Teknologi.

Desuden var han og resten af panelet optimistiske omkring fremtiden for medicinsk forskning.

»De fleste mennesker kan forstå behovet for medicinsk forskning, og der er bred opbakning for det blandt politikere og i befolkningen, så jeg er sikker på, at vi ikke vil se en nedgang i medicinsk forskning,« sagde Bart Gordon.

Vil USA miste udenlandske forskere?

Paneldeltagerne berørte også flygtigt, om Trumps immigrationspolitik kan få en betydning for den amerikanske forskning.

Nogle af debattens lyttere udtrykte bekymring for, om Trumps planer om at bygge en mur mellem USA og Mexico og generelt gøre det vanskeligere for udlændinge at immigrere til USA, vil have en negativ indflydelse på landets muligheder for at tiltrække udenlandske forskere.

»Vi må skelne mellem højtuddannet og lavtuddannet immigration. Jeg tror, der er politisk konsensus om, at det ikke er smart at bruge penge på at uddanne ph.d.er og så sende dem ud af landet igen, så jeg tror fortsat, der vil blive uddelt green cards til højtuddannede,« sagde Bart Gordon.

»Det er svært at vide, hvad der vil ske med immigrationen, men det er værd at understrege, at love om immigration bliver lavet af Kongressen,« tilføjede Rush Holt.

»Ja, men præsidenten kan nedlægge veto,« indvendte Bart Gordon.

Forskere må ikke fremstå som arrogante eksperter

Debattens afsluttende bemærkninger kom fra Rush Holt. Han er direktør for AAAS, der blandt andet udgiver tidsskriftet Science, der er blandt verdens mest anerkendte.

Henvendt til forskningsverdenen gav Holt en opfordring, som mindede om den, mange kommentatorer har givet til det meget udskældte politiske etablissement i dagene efter Trumps sejr.

»Forskeres vigtigste opgave er at præsentere deres viden, uden at det sker med en snert af overlegenhed og nedladenhed. Med tanke på de mekanismer, der har bragt Trump til magten, er det afgørende, at vi ikke fremstår som arrogante eksperter,« sagde han og understregede, at det er nødvendigt at ændre folks opfattelse af forskerens rolle.

»Vi er nødt til at understrege, at vi ikke er en interessegruppe, der primært er optaget af egne interesser, som flere præsidentielle administrationer har affejet os som. Vores opgave er eftertrykkeligt, tydeligt og direkte at præsentere den bedste forståelse af den relevante evidens,« afsluttede Rush Holt.