Der vil formodentlig være mange fordele ved erstatte krydset med et tryk på en knap ved fremtidens folketingsvalg, og de fleste danskere vil tilsyneladende gerne stemme elektronisk.
Men ifølge forsker på IT-Universitetet Carsten Schürmann kan de elektroniske valgmaskiner blive en kæp i hjulet på demokratiet.
»Én ting er, om den tekniske del af et elektronisk valg virker. En anden er, om vælgerne stoler på, at det går retfærdigt til.«
»Hvis ikke vælgerne har tillid til valgprocessen risikerer man, at de ikke vil stemme, og at de ikke vil stole på politikernes legitimitet. Dermed sætter man et af verdens bedst fungerende demokratier på spil,« siger Carsten Schürmann,
Forskeren fik i december en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd til projektet Demtech - demokratisk teknologi - et projekt, hvor mulighederne for at indføre et troværdigt e-valg i Danmark vil blive undersøgt.
Selv om der er internationale erfaringer at læne sig op ad, er de såkaldte e-valg stadig et relativt uudforsket fænomen. Dermed er det uklart, hvad et elektronisk folketingsvalg vil betyde for demokratiet i Danmark. Ikke desto mindre er der mange gode argumenter for, hvorfor vi bør se på muligheden for at erstatte krydset med knappen:
Flere kommunalpolitikere, bl.a. i Frederiksberg og Aarhus Kommune, har ytret ønske at elektronisere valgprocessen, og noget tyder på, at et e-valg vil blive godt modtaget af vælgerne: Ifølge en undersøgelse fortaget af Zapera for Kommunernes Landsforening vil 77 procent af danskerne have tillid til et elektronisk valg.
Carsten Schürmann er dog påpasselig med at stemme i med skaren af begejstrede fortalere for e-valg.
Et e-valg kan blive afviklet online eller, ligesom et traditionelt dansk folketingsvalg, på valgsteder.
De fleste eksperter er enige om, at det første e-valg i Danmark ikke vil blive afviklet over internettet.
Ved online e-valg er der en masse sikkerhedsmæssige udfordringer, og derudover er det svært at sikre vælgernes anonymitet.
For hvordan undgår man, at en vælger bliver presset eller købt til at stemme på en bestemt kandidat eller et parti, hvis valget foregår hjemme hos vælgerne?
Ved et e-valg på et valgsted står der en valgmaskine i hver stemmeboks, hvor vælgerne skal identificere sig selv og derefter trykke på en knap ud for den kandidat eller det parti, de ønsker at stemme på.
Da amerikanerne gik til elektronisk præsidentvalg i år 2000, var han ansat på det prestigefyldte Yale University og her iagttog han på tæt hold den syndflod af valgskandaler, som skyllede ind over det amerikanske medielandskab, både før og efter George W. Bush blev erklæret som vinder.
Her kom det bl.a. frem, at selv uerfarne hackere kunne hacke en valgmaskine på under et minut, og at valgets taber, Al Gore, formodentlig indkasserede minus 16.022 stemmer i Florida. Ret godt gået - selv i et land, hvor alt er muligt. De europæiske landes erfaringer med e-valg tjener heller ikke just som reklamesøljer for elektroniske valg.
I Holland, Irland og Tyskland er alle planer om e-valg sat på standby efter de første mislykkede forsøg på at elektronisere valgprocessen. Det bør dog ikke afholde danskerne fra at gøre deres egne erfaringer, mener Carsten Schürmann.
»Danskerne har en enestående mulighed for at afholde et troværdigt e-valg. De danske vælgere har høj tillid til, at valgprocessen er retfærdig. Denne tillid er opbygget gennem generationer, hvilket danner et godt fundament for et e-valg, når tiden og teknologien er moden til det,« siger Carsten Schürmann.
Projektet Demtech - demokratisk teknologi - kan ses om en teknologisk, sociologisk og psykologisk kabale, som skal gå op i en højere enhed, før Carsten Schürmann vil anbefale et elektronisk folketingsvalg i Danmark.
Forskeren er optimistisk mht. til den teknologiske del. Der vil altid en risiko for, at valgmaskinerne regner forkert eller bliver udsat for hackerangreb, men Carsten Schürmann er ved at udvikle en metode, som kan sikre, at alle uregelmæssigheder vil blive opdaget.
»Vi vil finde ud af, hvordan vi rent teknisk kan garantere eller udelukke, at valgresultatet er korrekt i forhold til de stemmer, som vælgerne har afgivet. Det betyder f.eks., at vi med sikkerhed vil kunne se, hvis en hacker har ændret valgresultatet,« siger Carsten Schürmann, som vurderer, at der stadig vil gå en del år, før Danmark er klar til et rigtigt e-valg.
Artiklen er lavet i samarbejde med IT-Universitetet i København.
En af fordelene ved elektroniske valg
er at man, ved samtidig at overvåge, hvem der går ind til stemmemaskinen + ændringen i antal stemmer på hvert parti, kan finde ud af, hvem der stemmer hvad.
E-valg
Nej. Allerede nu kan de brevstemme.
Problemet er at de kun bliver spurgt indenfor de etablerede partier. Hvis man offentligt søgte valgtilforordnede, så er jeg sikker på at det ville være nemt at få frivillige.
Allerede nu kan man brevstemme. Der er ingen kø.
Nej. Det er der ikke noget belæg for at påstå. Det ville være lige så godt at påstå det modsatte.
Ja. Men er det væsentligt? Det tager alligevel mindst en uge at få dannet en regering. Dernæst skal der fintælles. Med e-valg er der ikke rigtigt nogen fintælling, men der kan ske EDB-fejl, og så skal de granskes.
Først skal der anskaffes nogle EDB-maskiner. De bliver brugt én gang, og stillet på lager i 4 år til næste valg. De kan måske anvendes 2, max 3 gange (de er så 4 til 8 år). Anden gang vil der være nogle af dem der ikke virker, og så skal man fejlfinde på disse.
Der er kun et sted e-valg fungerer, og det er inde i Folketinget, fordi man ikke er anonym. Alle andre steder duer det ikke.
e-bryllup
Hvis sparet tid skal være et argument, så kan vi jo også spare en masse tid (og penge) ved at holde e-bryllupper, e-barnedåb osv.
- Søren
Direkte demokrati
Blandt "fordelene" ved at foretage politiske afstemninger gennem e-valg bør vel også nævnes, at politiske repræsentanter og partier i nogen grad vil blive overflødige, eller i det mindste vil kunne aflastes, hvis vælgerne får mulighed for selv og direkte, at tage stilling til politiske spørgsmål.
Vi vil stærkt nærme os forholdene i det gamle Athen, hvor alle frie borgere, som ønskede det, var i stand til at deltage direkte i de politiske beslutninger. Og vi vil oven i købet være ude over de fysiske begrænsninger, som antallet af siddepladser, den gang satte.
Antallet af pladser i e-parlamentet er ikke begrænset til de 6.000 man havde i Athen, de 179 i folketinget, eller de 25-30 repræsentanter der er plads til i byrådssalen, men vel nærmest uendelig.
Det største problem med at gøre demokratiet direkte, er dog nok at alle de mennesker som i dag har et økonomisk udkomme ved den politiske proces, vil blive overflødige. Men riget kommer jo, ifølge de samme politikere, deres spinddoktorer og økonomer, til at mangle arbejdskraft i fremtiden.
David Bismark har måske svaret?
Det er værd at se svenske David Bismarks TED Talk: E-voting without fraud
http://www.ted.com/talks/david_bismark_e_voting_without_fraud.html
Hvad med en mellemting?
Hvad med at afholde elektroniske valg på valgstederne, hvor man efter at have stemt fik en fysisk 'kvittering' på, hvad man havde stemt, som man efterfølgende kunne putte i valgurnen. Så ville den primære optælling være elektronisk, og dermed hurtig, men der ville altid være mulighed for at lave en ordinær optælling af de fysiske stemmesedler, hvis der opstod tvivl om resultatet.