Når du søndag aften sætter dig i lænestolen med en god bog, er den så af den traditionelle indbundne slags? Eller er du en af dem, der har skiftet det trykte papir ud med digitale bøger på din tablet eller Kindle?
Hvis du svarer ‘ja’ til den sidste mulighed, er der gode chancer for, at du ikke bare læser din yndlingsbog igen-igen.
Et nyt speciale fra IT-Universitetet i København peger nemlig på, at brugen af digitale litteratur-tjenester gør os mere kreative i vores bogvalg.
»Når bøgerne bare er der, og læserne ikke har en økonomisk udgift for hver enkelt læsning, så har de en tendens til at læse nogle andre genrer og forfattere, end de ellers ville have læst. Så på den måde kan det digitale for nogen være med til at udvikle læsehorisonten, fordi det er så let tilgængeligt,« siger Oline Møller-Thomsen, der står bag specialet og netop har vundet Dansk Bibliotekscenter’s specialepris.
Streaming af bøger gør det nemmere ikke at ‘gå mainstream’
Oline Møller-Thomsen har taget udgangspunkt i app’en Mofibo, som er en slags Netflix for bogelskere. Ud fra dybdegående interviews med syv brugere kan hun se, at tilgængelighed gør læsehestene mere tilbøjelige til at udfordre sig selv på genrer, forfattere og bogformater. Det kan for eksempel være, at de prøver en lydbog af, selvom de normalt kun læser bøger.
»Hos både eReolen, Storytel og Mofibo ‘streamer’ du bøgerne direkte fra en app på din tablet eller smartphone og har derfor frit valg på alle hylder blandt de tilgængelige titler. Fra brugernes synsvinkel har de ikke en økonomisk udgift ved det enkelte bogvalg, og heller ikke den ‘fysiske’ udgift ved at bære fysiske bøger hjem fra biblioteket, som viser sig ikke at være interessante for dem. Kort sagt kan man vel sige, at jo mindre læserne risikerer ved et bogvalg, jo mere nysgerrige kan de være,« forklarer Oline Møller-Thomsen.
Samme tendens gælder film- og musikvalg
Selvom hendes undersøgelse kun har fokuseret på Mofibo, mener hun, at det er sandsynligt, at samme tendens gør sig gældende ved andre e-bogs-tjenester og ved film- og musiktjenester som Netflix og Spotify.
Lektor Søren Pold, som ikke er involveret i specialet, anser også det, at man let kan have et helt bibliotek i sin lomme, som fordelen ved de digitale bogmedier:
»Det er den samme type tilgængelighed, som vi har oplevet med film og musik. Vi lever i en verden, hvor lagerpladsen er uendelig, og derfor er det muligt for streamingtjenesterne at have et stort udvalg. På den måde har læserne langt større mulighed for at gå udenom det mainstream og dyrke deres specifikke interesse,« siger Søren Pold, der forsker i digital- og medieæstetik på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.
Tjenesterne skal vise læserens personlige bogreol
Men selvom tjenesterne kan indeholde rigtig mange bøger, kan de hurtigt virke endnu mere uoverskuelige end et fysisk bibliotek, hvis ikke man som læser bliver guidet lidt.
Og her er ikke bare ’tilgængelighed’ et nøgleord, men også ‘ individualisering’.
Det mener i hvert fald Oline Møller-Thomsen, som har brugt brugerundersøgelsen til at udvikle et koncept for, hvordan Mofibo kan anbefale den enkelte læser bøger, der kan blive en del af læserens ‘helt egen bogreol’. Det skal være med til at klæde bogbranchen på til den digital omstilling, som hun mener er i gang.
»I en fysisk boghandel eller bibliotek har man et kæmpe rum, hvor alting foregår samtidig. Men i en app har du et meget lille vindue at præsentere indhold i. Det er mit indtryk, at en af de største udfordringer for bogbranchen er at sætte sig ind i, hvad brugernes oplevelse og behov er, og så designe nye løsninger på baggrund af det. Jeg tror, at hvis bogbranchen skal udvikle sig, så skal man lytte til brugerne, og hvad deres behov er,« siger Oline Møller-Thomsen.
Bøgernes fremtid er digital
Lektor Søren Pold er enig med Oline Møller-Thomsen i, at det brugerorienterede er et fornuftigt fokus. Han anser specialet som solidt og er især glad for koblingen mellem det traditionelle humanistiske felt – litteratur – og it og design. Fremtidens kultur er nemlig i høj grad digital, mener han. Det betyder dog ikke, at man ikke skal forholde sig kritisk til udviklingen.
»Vi har været vant til at betragte læsning som noget privat. Hvis du står bag mig og følger med i, hvad jeg læser, er det uhøfligt – men det er jo det, de her virksomheder kan gøre, når de får adgang til vores data. På den måde kan de opbygge profiler af læsere. Det kan hjælpe dem til at vælge de rigtige bøger for os, men virksomhederne kan også bruge oplysningerne til andre ting, og det er interessant at diskutere,« siger Søren Pold.
Men selvom det kritiske blik og de store diskussioner er nødvendige, går udviklingen stadig mod det digitale, mener Søren Pold. Og netop derfor, er det vigtigt at holde sig for øje, hvordan man laver de bedst mulige løsninger i den digitale jungle.
Bogbranchen skal lære af pladeselskabernes fejl
Alternativet til at gå digitalt er, at forlagene passivt kommer til at vente på at blive ædt op af det, som Oline Møller-Thomsen kalder ‘Amazon-monsteret’.
»Forlagene er nødt til at tænke i det digitale, og de skal passe meget på med at hænge i bremsen. Ellers kan man havne i den situation, at Amazon eller andre løber med det hele. Da der kom spillere som Google, Apple og Spotify på banen i musikbranchen, havde pladeselskaberne længe en strategi med at sagsøge de store virksomheder. Det fejlede. Det må bogbranchen lære af og i stedet prøve selv at finde nye løsninger,« siger Søren Pold.
Hos Gyldendal bekræfte den digitale salgschef Carsten Odgaard, at e- og lydbøger bliver mere og mere populære, men han afviser, at forlaget frygter den digitale udvikling. Han fortæller, at Gyldendal udgiver langt de fleste nye bøger – og en del gamle – som e-bøger.
Digitale bøger vindere langsommere frem end musik og film
Både Oline Møller-Thomsen og Søren Pold ser dog, at det i Danmark går langsommere med den digitale revolution på bogmarkedet, end det gjorde for musik- og filmbranchen. Det kan skyldes, at bøger skal oversættes til dansk, som ikke er så stort et marked som det engelsksprogede, forklarer Søren Pold.
Både Søren Pold og Oline Møller-Thomsen tror dog, at en vigtig grund til, at den digitale udvikling går langsommere i bogbranchen, højst sandsynligt er, at mange simpelthen foretrækker den gode, gammeldags papirbog.
