Annonceinfo

Du spiser dobbelt så meget kød som din oldefar

Den økonomiske fremgang i 60erne og 70erne fik danskerne til at spise mere kød, men det store kødspiseri er unødvendigt og skader klimaet.

Vores kødforbrug er fordoblet over 50 år - fordi vi har fået råd. (Foto: Colourbox)

Der var engang, hvor kød var noget, de rige spiste.

I middelalderen levede bønder af brød og ost, mens adelen mæskede sig i alverdens slagterkunst.

Og i 1800-tallets ernæringsvidenskab blev kød ikke bare fremhævet for at have stor betydning for personlig fysisk styrke og aktivitet, men også for hele nationers styrke, produktion og intellekt.

Derfor fik kød en fin status i den vestlige madkultur, og det forklarer, hvorfor danskerne begyndte at besøge slagteren mere og mere, da velstanden herhjemme steg i 60erne og 70erne.

Kød skubbede kål og rugbrød af tallerkenen

»Det, der førhen var luksus, spiser man mere af, når man får penge mellem hænderne. Og det, der var basis, og som man havde råd til, dengang man var fattig, skifter man så ud, for det har man ikke lyst til at spise mere,« forklarer kostvaneforsker Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet.

DTU Fødevareinstituttets seneste kostundersøgelser viser, at gennemsnitsdanskeren spiser 48 kg kød i løbet af et år. Danskernes forbrug af kød er således fordoblet over de seneste 50 år, mens salget af kål og rugbrød er styrtdykket, fortæller Sisse Fagt.

Fakta

MAD OG KLIMA

Klimaforskere mener, at opvarmningen af Jorden ikke kan blive bremset tilstrækkeligt, hvis landbruget fortsætter med at udlede drivhusgasser som hidtil.

Læs om madens klimabelastning i temaet Mad og klima.

»Hvor man tidligere spiste fire kartofler og to frikadeller, så blev det op igennem 60erne og 70erne omvendt, så man i stedet spiste fire frikadeller til to kartofler,« siger hun.

I vores nabolande steg kødforbruget også, men især fra firserne blev der spist markant større mængder danske hakkedrenge end svenske köttbullar og tysk bratwurst.

»Vi er jo et landbrugsland, og derfor har man haft tradition for at have en masse kød tilgængeligt. Det har man så holdt fast ved, da velstanden steg,« forklarer kostvaneforskeren.

Kød navngiver vores retter

Køds dominans i vores madkultur kommer blandt andet til udtryk i den måde, som vi navngiver vores retter på, påpeger Lotte Holm, der er professor i fødevaresociologi ved Københavns Universitet.

»Hvis du siger til mig, at du har spist hakkebøf, så ved jeg, at du ikke bare har spist kød, men du har spist noget til. Du kan have spist ærter, gulerødder, grøn salat, kartofler eller måske ris til. Men uanset hvilke grøntsager, du spiser til, så er det stadig hakkebøf, du har spist,« siger Lotte Holm.

»Selvom du bytter ærterne ud med gulerødder, så er det stadig hakkebøf. Men hvis du bytter oksekødet ud med hakket svinekød, så skifter retten navn til krebinetter, fordi det er kødet, der definerer retten,« fortæller hun.

Stort kødindtag er unødvendigt
Danmark er et af de lande, der forbruger mest kød, viser tal fra World Resources Institute. Statistikken opgøres ved at lægge landets kødproduktion sammen med importen og trække eksporten fra. Den metode kritiseres dog for at overvurdere danskernes kødindtag, fordi den ikke tager tilstrækkelig højde for, at en del af restprodukterne fra den store danske produktion ikke spises af mennesker, men bliver brugt til f.eks. hundemad og bioenergiformål. (Kilde: World Resources Institute)

Det store danske kødforbrug er dog ikke så godt, som man troede tilbage i 1800-tallet.

»Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt spiser gennemsnitsdanskeren for meget kød,« siger Sisse Fagt.

Kostrådene om kødindtag er ikke klokkeklare, men retningslinier peger på, at det er passende at spise omkring 100 gram kød om dagen. Der er ernæringsmæssigt ingen grund til at spise mere, og især rødt kød er sat i forbindelse med kræft.

Ifølge DTU Fødevareinstituttets kostvaneundersøgelser spiser især de danske mænd med 140 gram rødt kød og 26 gram fjerkræ langt over det anbefalede. Kvinderne, som i højere grad har brug for kødets jern, når de er i den fødedygtige alder og menstruerer, ligger gennemsnitligt på et mere fornuftigt niveau.

»Vi plejer at sige, at manden skal smide lidt af koteletten over til kvinden,« fortæller Sisse Fagt.

Nye spisevaner skader klimaet

Klimaet bliver også belastet af vores ændrede spisevaner.

Så meget kød spiser danskerne Figuren her viser den historiske udvikling for forsyningen af kød baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det kraftige fald i svinekød fra år 2000 skyldes, at optællingsmetoden er blevet ændret, så tallene afspejler forbruget mere korrekt. Danskerne spiser mest kød fra svin, mens okse- og kalvekød indtager andenpladsen. Forbruget af fjerkræ har dog været stigende, hvilket ifølge kostvaneforsker Sisse Fagt kan tilskrives lørdagskyllingens indtog i 70erne, der gjorde det nemmere at spise fjerkræ. Skærer man madspildet fra, er der ifølge DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelser i gennemsnit 60 kg kød på de danske mænds tallerkener om året, mens kvinderne spiser 38 kg kød årligt.

Dels fordi der spises mange flere dyr, hvis foder forårsager store udledninger af drivhusgasser under produktionen, ligesom dyrene selv skaber udslip gennem deres bøvser og gødning.

Samtidig transporterer vi fødevarer længere end i gamle dage, hvor de fleste var mere selvforsynende.

»Mange arbejdede i landbruget, og hvis de ikke selv havde nogle kreaturer, så havde naboen. Den ene kunne have noget kød og den anden noget korn, og så byttede man,« forklarer Sisse Fagt.

Moderne mad har mindre fokus på kød

Fødevaresociolog Lotte Holm tror dog, at kød bliver mindre dominerende i fremtidens madkultur.

»I vores nyere retter som spaghetti med kødsovs, chili con carne og musaka er kød ikke i centrum længere, men bliver en ingrediens, som indgår i retterne på linje med løg eller flåede tomater,« siger hun og konstaterer:

»Det kunne man se som et tegn på, at madkulturen kunne bevæge sig hen et sted, hvor kød fik en mere sekundær rolle.«

Fakta box med fiktion

Fakta box: "Klimaforskere mener, at opvarmningen af Jorden ikke kan blive bremset tilstrækkeligt, hvis landbruget fortsætter med at udlede drivhusgasser som hidtil. Læs om madens klimabelastning i temaet Mad og klima."

Bortset fra at linket ikke føre nogen steder hen. Så er det helt hen i vejret at tro at man kan regelure på jordens klima ved at ændre på vores kødforbrug. Hvis det var menneskeligt muligt at styre jordens klima så burde det ske ved at regulere befolkningstilvæksten.

"Klimaforsker" er en opdigtet titel.

SV:Kød kontra vegetabilsk føde

Per Rønne
hvis du selv tror at I-landene ikke har stor skyld i, at folk i U-lande lider så meget, er du frygtelig naiv! 
 
vi bruger deres jord til at dyrke mad til os, og vi har dræbt så mange dyr (og gør det stadigt) at de ikke længere bare kan gå på jagt for at skaffe føde..
U-landenes eksplosion i befolkningstallet er ligesom I-landenes var da industrialiseringen begyndte, så det er os alle der skal begynde at begræns børnetallet, ikke blot dem

De såkaldt ulande er meget forskellige, og jeg tror ikke et døjt på at Vesten er skyld i deres ulykker. De har fået deres uafhængighed for senest 50 år siden og fået masser af ulandshjælp, men despoti og socialisme er altså ikke lige frem det der skal til for at få dem frem.
Der er mange lande i verden der for 50 år siden havde det værre end det værste tilfælde i dag. Hvorfor tror du at det er gået Sydkorea så godt, og Somalia så ilde?
Disse landes hovedproblem er deres regerende kleptokratier.

at du ikke tror på at vesten har en del af ansvaret, viser jo bare hvor blind du er. vi misbruger de fattige lande; billig arbejdskraft, opdyrkning af jord, fældning af træer, har formindsket bestanden af dyr markant, 
og at man sender ulandshjælp til et diktatorisk land og så forventer det skulle hjælpe, er sgu ret enfoldigt. 
det er ikke med penge vi skal vaske vores hænder rene, men ved at vælte de diktatorerne og indføre demokrati - men eftersom der ikke er olie på spil, sker det nok ikke lige i den nærmeste fremtid.  

Du viderebringer ikke fakta men politiske holdninger.
Er det i øvrigt udbytning af ulandenes befolkninger at give dem et arbejde? Også selv om det er til lønninger der ikke er i overensstemmelse med de danske overenskomster.

hvad gør vi her og nu?

Jeg har hørt den økonomiske argumentation for "salat-genvejen" uden om kvæg og svin, og den er spændende som overvejelse i tanke.
Der er en ganske primitiv årsag til at tanken vil forblive netop dette, og aldrig blive ført ud i livet. Ætter og stammers eneste formål med jordelivet er at overleve og videreføre slægten. Det kræver et sæt af sæder og skikke der har bestået tidens tand, virker og kan forsvares.
For at kunne forsvare sæderne, internt med lov og orden, eksternt mod andre folkeslag der ønsker odelsjorden, kræves testosteron i stride strømme (hos begge køn). Det giver nogle ulemper, men disse ser ud til at være mindre vigtige end fordelene.
Testosteron er knyttet til social dominans, hvorfor vi altid har stænderopdeling i stammen (videnskabeligt understøttet af ”ultimatum”-spillet), men helt samme dominans er nødvendigt i det eksterne forsvar af odelsjorden, foruden hvilken overlevelse ikke er mulig.
Den danske Hund (Grand Danois) var kongens jagthund til storvildt. Når hunden skulle bruges som vagthund skulle den trænes bidsk. Helt frem til slutningen af 1800 tallet var opskriften på dette at fodre den med råt hestekød da hundens testosteron skød lodret i vejret med fordring af hestekød. Det er naturligvis ikke noget vi påskønner i dag, men pointen er klar.
Uden kød har vi hverken som enkelt menneske, mand eller kvinde, eller som samlet flok, nogen som helst mulighed for at overleve med de kår naturlovene giver os. Derfor vil vi aldrig indføre "salat-genvejen" så længe det er os økonomisk muligt at undgå. Vi uddør hvis vi gør det.
Derfor vil "rige lande" absolut altid have kød på bordet. Hvem dette bliver afhænger af hvis sæder og skikke er de bedste, herunder vel særligt evnen til at tilpasse sig den virkelighed man har frem for sig.
Har en opstaldet udtjent dansk malkeko samme kødværdi som frilandskvæg fra Brasilien, Argentina og Australien? Selv med åger importbeskyttelse pga EU's tåbelige landsbrugspolitik kan man stadig smage sig frem til sagen hos slagteren. Det er CAP aftalerne der skal ændres, ikke vor sædvane. Prøv at overtale Frankrig. Kødpriserne i Danmark vil falde min. 40% og kødværdien min. fordobles hvis vi fik adgang til det bedste frilandskvæg verden har at tilbyde.

SV:Af lyst eller nød

Vi må forstå hvad drev vore forfædre til landnám af Shetland (Hjaltland), Orkney, Hebriderne (Suðreyjar, Suðrland) i 700 tallet; Færøerne i 800 tallet og Island (Garðarshólm) år 874 e.Kr. og Gunnbjarnarsker (Grønland) år 982 e.Kr. Der var ingen jord tilbage i Skandinavien på dette tidspunkt. Udvandringen var derfor af nød, ikke lyst, og man var så udmærket klar over at jordens bonitet de nye steder overhovedet ikke kunne leve op til det man kendte i Skandinavien. Når vi derfor ser den helt utrolige evne til at tilpasse sig en ny, og hårdere, virkelighed på de nye øer, og den føde der kan skaffes her; hangikjöt (røget og tørret lammekød), rjúpa (fjeldrype), saltfisk og tørfisk, så er det af nød, ikke af lyst, at denne spise opstår.
Det ser ud til at der i Herjolfsdalur, Heimaey, Vestmanneyja på Island i vikingetiden dyrkedes byg (hordeum vulgare) på øen, og at man i det sydvestlige Island havde marker med byg allerede fra landnámstiden i 700 tallet e.Kr. Der er fundet byg i Reykholt, Island fra år 900-1100 tallet e.Kr., men man er ikke enige om hvorvidt dette korn er importeret eller dyrket lokalt.
Vi kan med sikkerhed sige at der på Grønland år 990-999 e.Kr. er kvæghold i Eystribygð (Julianehåb), da Thorbjørg Lillevølve gives ”kiðjamjólk” (børnemælk), der er komælk, foruden at hun bærer ”kálfskinnsskúa” (kalveskindssko) i Erik den Rødes Saga.
Erik den Røde titules som ”bóndi” (bonde). Dette kan skyldes kvægdrift, men brugen af ”árangr” (års[af]grøden) antyder, så vidt jeg kan se, at der findes agerbrug og korndyrkning i Eystribygð (Julianehåb). Omvendt ved vi Thorfinn Karlsevne medbragte ”malt og korn”, hvilket antyder at man i Danmark/Norge er fuldt klar over at der er mangel på begge råvarer på Grønland.
Fisk, der vel allerede nu må regnes for strategisk tabt som menneskeføde, som følge af rovdrift og fuldkommen mangel på overordnet styring af bestand, har siden 1500 tallet i vore nordlige egne lidt under at den katolske kristendom tog religiøs kontrol over spisen fisk (om fredagen), modsat de mange afbildninger af laks på Guldhornene fra 400 tallet e.Kr. I oprindelig tanke (og føde) forbindes laks med visdom, hvad videnskaben synes at understøtte.

Jo, det ser rigtigt ud, alt sammen. Jeg er /2 færing, så jeg kender historierne.
Men spørgsmålet er: hvad gør vi her og nu? 

  • Skal vi i de rige lande blive ved med at mæske os i kød?
  • Skal Danmark producere svinekød til de sultende befolkninger i verden?
  • Er det ikke mere værdigt at lære 3. verdens lande at producere deres egne fødevarer end at smide kornsække ud til dem?

når vi nu ikke længere har fri adgang til havets og landjordens resourcer af fisk og kød som dengang i stenalderen og vikingetiden.
Kan vi ikke indse, at vi er nødt til at gå fra jæger- til samler- og agerbrugsstadiet?
Det er hurtigere og billigere at producere grøntsager og kornprodukter til menneskeføde end at lade dem gå gennem ko- og grisemaver først.
 
 
 

SV:SV:SV:SV:Kød kontra vegetabilsk føde

Per Rønne
hvis du selv tror at I-landene ikke har stor skyld i, at folk i U-lande lider så meget, er du frygtelig naiv! 
 
vi bruger deres jord til at dyrke mad til os, og vi har dræbt så mange dyr (og gør det stadigt) at de ikke længere bare kan gå på jagt for at skaffe føde..
U-landenes eksplosion i befolkningstallet er ligesom I-landenes var da industrialiseringen begyndte, så det er os alle der skal begynde at begræns børnetallet, ikke blot dem

De såkaldt ulande er meget forskellige, og jeg tror ikke et døjt på at Vesten er skyld i deres ulykker. De har fået deres uafhængighed for senest 50 år siden og fået masser af ulandshjælp, men despoti og socialisme er altså ikke lige frem det der skal til for at få dem frem.
Der er mange lande i verden der for 50 år siden havde det værre end det værste tilfælde i dag. Hvorfor tror du at det er gået Sydkorea så godt, og Somalia så ilde?
Disse landes hovedproblem er deres regerende kleptokratier.

at du ikke tror på at vesten har en del af ansvaret, viser jo bare hvor blind du er. vi misbruger de fattige lande; billig arbejdskraft, opdyrkning af jord, fældning af træer, har formindsket bestanden af dyr markant, 
og at man sender ulandshjælp til et diktatorisk land og så forventer det skulle hjælpe, er sgu ret enfoldigt. 
det er ikke med penge vi skal vaske vores hænder rene, men ved at vælte de diktatorerne og indføre demokrati - men eftersom der ikke er olie på spil, sker det nok ikke lige i den nærmeste fremtid.  

Af lyst eller nød

Vi må forstå hvad drev vore forfædre til landnám af Shetland (Hjaltland), Orkney, Hebriderne (Suðreyjar, Suðrland) i 700 tallet; Færøerne i 800 tallet og Island (Garðarshólm) år 874 e.Kr. og Gunnbjarnarsker (Grønland) år 982 e.Kr. Der var ingen jord tilbage i Skandinavien på dette tidspunkt. Udvandringen var derfor af nød, ikke lyst, og man var så udmærket klar over at jordens bonitet de nye steder overhovedet ikke kunne leve op til det man kendte i Skandinavien. Når vi derfor ser den helt utrolige evne til at tilpasse sig en ny, og hårdere, virkelighed på de nye øer, og den føde der kan skaffes her; hangikjöt (røget og tørret lammekød), rjúpa (fjeldrype), saltfisk og tørfisk, så er det af nød, ikke af lyst, at denne spise opstår.
Det ser ud til at der i Herjolfsdalur, Heimaey, Vestmanneyja på Island i vikingetiden dyrkedes byg (hordeum vulgare) på øen, og at man i det sydvestlige Island havde marker med byg allerede fra landnámstiden i 700 tallet e.Kr. Der er fundet byg i Reykholt, Island fra år 900-1100 tallet e.Kr., men man er ikke enige om hvorvidt dette korn er importeret eller dyrket lokalt.
Vi kan med sikkerhed sige at der på Grønland år 990-999 e.Kr. er kvæghold i Eystribygð (Julianehåb), da Thorbjørg Lillevølve gives ”kiðjamjólk” (børnemælk), der er komælk, foruden at hun bærer ”kálfskinnsskúa” (kalveskindssko) i Erik den Rødes Saga.
Erik den Røde titules som ”bóndi” (bonde). Dette kan skyldes kvægdrift, men brugen af ”árangr” (års[af]grøden) antyder, så vidt jeg kan se, at der findes agerbrug og korndyrkning i Eystribygð (Julianehåb). Omvendt ved vi Thorfinn Karlsevne medbragte ”malt og korn”, hvilket antyder at man i Danmark/Norge er fuldt klar over at der er mangel på begge råvarer på Grønland.
Fisk, der vel allerede nu må regnes for strategisk tabt som menneskeføde, som følge af rovdrift og fuldkommen mangel på overordnet styring af bestand, har siden 1500 tallet i vore nordlige egne lidt under at den katolske kristendom tog religiøs kontrol over spisen fisk (om fredagen), modsat de mange afbildninger af laks på Guldhornene fra 400 tallet e.Kr. I oprindelig tanke (og føde) forbindes laks med visdom, hvad videnskaben synes at understøtte.

SV:SV:SV:Kød kontra vegetabilsk føde

Per Rønne
hvis du selv tror at I-landene ikke har stor skyld i, at folk i U-lande lider så meget, er du frygtelig naiv! 
 
vi bruger deres jord til at dyrke mad til os, og vi har dræbt så mange dyr (og gør det stadigt) at de ikke længere bare kan gå på jagt for at skaffe føde..
U-landenes eksplosion i befolkningstallet er ligesom I-landenes var da industrialiseringen begyndte, så det er os alle der skal begynde at begræns børnetallet, ikke blot dem

De såkaldt ulande er meget forskellige, og jeg tror ikke et døjt på at Vesten er skyld i deres ulykker. De har fået deres uafhængighed for senest 50 år siden og fået masser af ulandshjælp, men despoti og socialisme er altså ikke lige frem det der skal til for at få dem frem.
Der er mange lande i verden der for 50 år siden havde det værre end det værste tilfælde i dag. Hvorfor tror du at det er gået Sydkorea så godt, og Somalia så ilde?
Disse landes hovedproblem er deres regerende kleptokratier.

SV:SV:Kød kontra vegetabilsk føde

Per Rønne
hvis du selv tror at I-landene ikke har stor skyld i, at folk i U-lande lider så meget, er du frygtelig naiv! 
 
vi bruger deres jord til at dyrke mad til os, og vi har dræbt så mange dyr (og gør det stadigt) at de ikke længere bare kan gå på jagt for at skaffe føde..
U-landenes eksplosion i befolkningstallet er ligesom I-landenes var da industrialiseringen begyndte, så det er os alle der skal begynde at begræns børnetallet, ikke blot dem

SV:Kød kontra vegetabilsk føde

Det afhænger vel af, hvilket område man bor i. På Færøerne var der ikke store muligheder for at dyrke korn eller grøntsager. Her levede man af fisk, grind, lidt fårekød med et lille tilskud af grønt. Og hvad med Grønland? Stort set kun animalsk føde velsagtens? Og Island?
Er vi agerdyrkere eller jægere?
Poblemet er jo nok, at vi er blevet for mange til at kunne leve af dyrisk føde. Vi bliver nødt til - som man er i mange oversøiske lande - at være "henvist" til vegetabilsk kost.
Og hvad er der galt i det? I sydeuropa lever man glimrende af masser af grøntsager og en lillebitte smule kød (af god kvalitet!).
Og her i lille Danmark har vi en tradition med kål og rodfrugter. som kan gro her og vinteropbevares. Vi kan dyrke rug, havre og byg.
Så kan vi af og til få et tilskud animalsk føde i form af fisk, kyllinger, æg og måske lidt lamme-, kalve-, okse-, og svinekød i ny og næ. 

De overbefolkede landes problemer med at skaffe føde nok er i bund og grund deres eget problem. Jeg ser ingen grund til at vi ændrer på vores diæt af den grund. Og de burde se at få børnetallet begrænset.

Kød kontra vegetabilsk føde

Det afhænger vel af, hvilket område man bor i. På Færøerne var der ikke store muligheder for at dyrke korn eller grøntsager. Her levede man af fisk, grind, lidt fårekød med et lille tilskud af grønt. Og hvad med Grønland? Stort set kun animalsk føde velsagtens? Og Island?
Er vi agerdyrkere eller jægere?
Poblemet er jo nok, at vi er blevet for mange til at kunne leve af dyrisk føde. Vi bliver nødt til - som man er i mange oversøiske lande - at være "henvist" til vegetabilsk kost.
Og hvad er der galt i det? I sydeuropa lever man glimrende af masser af grøntsager og en lillebitte smule kød (af god kvalitet!).
Og her i lille Danmark har vi en tradition med kål og rodfrugter. som kan gro her og vinteropbevares. Vi kan dyrke rug, havre og byg.
Så kan vi af og til få et tilskud animalsk føde i form af fisk, kyllinger, æg og måske lidt lamme-, kalve-, okse-, og svinekød i ny og næ. 

Middelalderens kødforbrug

Det hævdes i artiklen at middelalderens bønder levede af brød og ost, ikke af kød. Det strider nu mod hvad jeg har læst andetsteds. Hovedspisen skulle have været kød.
Hvorfor dog det? Det var simpelthen billigst, målt i arbejdskraft. Brød tager lang tid at lave; kød får man ved at hugge hovedet af en høne, og affaldet kommer man af med ved at lade en gris æde det. Så kan man altid slagte den til jul.
Det der er billigst i en naturialieøkonomi er det der er let at lave, det der er dyrest er det der tager lang tid at lave. Billigst er animalske produkter tilsat det man får ind, når man sanker bær i skoven. Agerbrugets hovedformål var at skaffe foder til dyrene, og brød, der var dyrt, var festmåltidet.
I 1600-tallet ændrede tingene sig. Menigmand måtte holde sig til grød og lignende, og menneskene blev mindre og mindre. I dag har vi så noget samme højde som vore forfædre i middelalderen.

Kød og mælk er vort spise.

Sikke en omgang øko-sludder. I historisk sammenhæng svarer artiklen og undersøgelsen til at tage et billede om natten, og argumentere for at dagslyset af forsvundet.
Det er verdens groteske overbefolkning der udløser den samlede efterspørgsel efter kød, og det helt uden at behøve at tage stilling til den ikke mindre falske forudsætning; at naturlovenes klimaforandringer skyldes menneskets adfærd.
Vi er i Bronzealderen kendt for at være et søfarende kvægdriverfolk, og vor evne til at metabolisere laktose er vidnesbyrd herom. Kød og mælk er vort spise.
Det er samme historieløshed der udløser skrønen om at vi var fysisk mindre før kristendommen ankom med landskabslovene i 1200 tallet.
Det er beregnet at måleenheden for Hovedvolden i Danevirke i år 737 e.Kr. var 1 fod, der her svarer til 30,95 cm. For Kovirke var måleenheden ligeledes 1 fod, og svarer her til 32,29 cm. Som man vil bemærke er 1 fod ikke altid ens. Dette har en helt naturlig forklaring, nemlig at 1 fod var lig fodstørrelsen på byggemesteren. 1 fod på ca. 30 cm svarer til ca. størrelse 45 eller en person på 2 meter.
Det er Middelalderens ekstreme fattigdom, udløst af en nyskabt adel der sætter befolkningen i trældom. Oven i har vi en elendig styring af vore landskaber der udløser mangel på kød og mælk i befolkningen. Dette igen gør befolkningen mindre. Alt hvad der sker fra 1960'erne frem er at vi er ved at indhente hvad i mange århundreder var gået tabt.
Vent og se hvor høje vore unge drenge og piger bliver om et par slægtled.

SV:SV:SV:Dokumentation, please

Hej igen
Tallene i tabellen er fra Fødevareministeriets Klimakogebog, der ifølge de forskere, som laver livscyklusundersøgelserne i Danmark, har den bedste samling data.
Den specifikke artikel har jeg skrevet som reference, da det er den, som CO2-pyramiden fra DTU primært er opbygget efter. Jeg kan desværre ikke gøre noget ved, at videnskabelige artikler koster penge eller kræver abonnement.
Men læs da i de andre rapporter, der er henvist til i artiklerne, bl.a. klimakommissionens og IDAs. Der er samlet viden fra de relevante videnskabelige artikler og henvist til dem, hvis du vil dykke ned i dem.
Mvh Jonas

SV:SV:Dokumentation, please

Jonas,
i dit indlæg "Sådan påvirker din mad klimaet" (http://videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/sadan_pavirker_din_mad_klimaet) giver du en samling "resultater"
Som reference angiver du
Food and life cycle energy inputs: consequences of diet and ways to increase efficiency; Ecological Economics, Volume 44, Issues 2-3, March 2003, Pages 293-307; doi:10.1016/S0921-8009(02)00261-6
Adgang til at se din refererede "metode" koster USD 39,95
Tilbage til, dokumentation, please...
Idet jeg ikke håber at vi lander i den samme håbløse diskussion omkring "klimagate" / "hockeystiks legenden" etc. Se f.eks. http://ing.dk/artikel/112333-hockeystaven-doed-ved-ankomst

SV:Dokumentation, please

Kunne videnskab.dk ikke fremlægge dokumentation for "Nye spisevaner skader klimaet" eller er det kun en journalist, som vidergiver sin personlige mening?
Den eneste dokumentation ser ud til at være et gammelt interview med Jørgen E. Olsen.
F.eks. kan jeg ikke se hvordan græsning (en primær carbon kilde til animalsk produktion) kan påvirke carbon balancen negativt.
Kunne videnskab.dk ikke sætte en organiseret debat op om dette komplicerede emne? Eller skal vi vedblive med at se en poppet eller tendentiøs beretning om et ganske vigtigt emne? 

Kære P. Christensen.
Til højre for det omtalte afsnit "Nye spisevaner skader klimaet" har jeg netop lavet en boks med navnet "LÆS OGSÅ", hvor du kan klikke på billedet eller linket og læse artiklen "Sådan påvirker din mad klimaet", som der ligeledes linkes til i bunden af artiklen.
I den artikel har jeg samlet en række informationer om fødevarers klimabelastning - herunder hvordan landbruget udleder drivhusgasser, hvor meget de enkelte fødevarer udleder, samt hvilken metode forskerne bruger til at udregne dette (livscyklusvurderinger).
Der henvises videre bl.a. til IDAs klimaplan 2050 samt Klimakommissionens baggrundsrapport om landbrugets drivhusgasudledninger, hvor der er samlet viden fra et utal af videnskabelige artikler, som disse to rapporter også henviser til.
Jeg beklager, at du ikke umiddelbart kunne finde det. Artiklerne om dette emne bliver snarest samlet i et tema, så man vil kunne få et bedre overblik over dem.
Ang. det "gamle Jørgen E. Olesen interview", så optræder han i to artikler, der er publiceret for hhv 0 og 3 dage siden. Det synes jeg ikke er "gammelt".
Mvh Jonas Salomonsen

Dokumentation, please

Kunne videnskab.dk ikke fremlægge dokumentation for "Nye spisevaner skader klimaet" eller er det kun en journalist, som vidergiver sin personlige mening?
Den eneste dokumentation ser ud til at være et gammelt interview med Jørgen E. Olsen.
F.eks. kan jeg ikke se hvordan græsning (en primær carbon kilde til animalsk produktion) kan påvirke carbon balancen negativt.
Kunne videnskab.dk ikke sætte en organiseret debat op om dette komplicerede emne? Eller skal vi vedblive med at se en poppet eller tendentiøs beretning om et ganske vigtigt emne? 

Ja det er utroligt

Jeg er også en af dem som spiser meget køb. Normalt er det ikke noget som jeg har det dårligt med, men når man sådan tænker over det er det heller ikke godt.
Kød bliver også en mangelvare, hvilket vil sætte priserne op, også vil vi nok automatisk spise mindre.
Jeg har dog hørt at hvis alle lande i verden, havde samme forbrug som os i Danmark, så skulle der 4 planeter til at brødføde verden... Skærmmende.
Mobilt bredbånd

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Derfor fejrer vi Halloween

    Græskar, lækkerier og hekse. Hvorfor kommer alt dette frem ved Halloween? Og hvorfor lige nøjagtig den sidste dag i oktober? Her får du svar på alt det, du ikke vidste om Halloween.
  • Forsker: Sådan mødte jeg ånderne

    Baluanerne, et folkefærd fra Papua Ny Guinea, tilskriver deres afdøde forfædre en særlig magt og evne til at handle. Videnskabsmænd opfatter derimod verden som et rationelt sted uden magi. En aarhusiansk professor prøver nu at få de to verdener til at mødes.
  • Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle

    I Vejle har horror-entusiaster indrettet et 1.100 m2 stort spøgelseshus med zombier, gale videnskabsmænd og klamme insekter. De har fået hjælp af monsterforsker Mathias Clasen, der samler data til sin forskning.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg