Drop sprøjtemidlerne – brug myrer
Med en ny dansk opdagelse kan myrer blive fremtidens skadedyrsbekæmpelse. De giver sikre fødevarer, større udbytte og et rent miljø.

Myrerne er fortræffelige til at bekæmpe skadedyr, blandt andet fordi de forsvarer deres territorum agressivt. Som bonus er de også gode i supper og omeletter. (Foto: Rasmus Lundegaard Nielsen )

Forestil dig, at en landmand kunne droppe sprøjtemidlerne og gøre sit landbrug økologisk, mens han samtidig sparede penge, fik et større udbytte og en bedre kvalitet af sine afgrøder.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det ser faktisk ud til at være muligt flere steder i verden. Tricket er ganske simpelt: Smid sprøjtemidlerne ud og erstat dem med myrekolonier.

Myrerne er ikke kun en nyttig skadedyrsbekæmper - de er også en bæredygtig, sund og proteinrig fødevare, som kan hjælpe med at mætte verdens fattigste mennesker.

Gammel idé, ny opdagelse

Idéen er ikke ny. Man ved, at kineserne helt tilbage i år 304 brugte myrer til at bekæmpe skadedyr i deres citrusplantager. Men indtil nu har brugen af myrer været begrænset, blandt andet fordi det er meget besværligt at hente myrekolonier i naturen.

Nu har danske forskere fundet ud af, hvordan man i stedet kan lave sine egne myrekolonier fra bunden.

»Efter flere års forgæves forsøg har vi endelig fundet ud af, hvordan man kan indsamle befrugtede myredronninger, og det er et stort gennembrud,« siger Joachim Offenberg, som er postdoc ved DMU, afdeling for terrestrisk økologi.

Dronningefælder og myrefarme

Sammen med Mogens G. Nielsen fra Aarhus Universitet og Renkang Peng fra Charles Darwin University i Australien har han fundet ud af, hvordan man kan bruge små fælder til at opsamle de befrugtede dronninger, når de vender tilbage efter at have parret sig i luften.

Når først dronningen har lagt æg, kan man tilføje fremmede pupper og larver til den nyopstartede koloni, og på den måde kan man hurtigt booste antallet af myrer.

»Det betyder, at vi kan lave vores egne myrefarme. På den måde bliver myrerne meget lettere tilgængelige, og det kan give dem en langt større udbredelse, end de har i dag,« siger Joachim Offenberg.

Aggressive myrer forsvarer afgrøder

Indtil videre er det især vævermyren, Oecophylla smaragdina, som har vist sig at være effektiv som biokontrol. Vævermyrer bor i træerne, hvor de laver store reder af træets blade. De beskytter deres territorium aggressivt og sørger derfor for at fjerne mange skadedyr.

Fakta

NÆRINGSDEKLARATION FOR VÆVERMYRER

Fordelen ved myren er netop, at den ikke kun lever af et specifikt skadedyr, men beskytter mod en lang række skadedyr, blandt andet forskellige sommerfugle og småinsekter. Dermed risikerer man ikke at myrerne uddør, så snart et enkelt skadedyr er udryddet.

I dag bruges myrerne blandt andet i Australien og Vietnam, og nye projekter er på vej i Østtimor og Afrika. Her beskytter myrerne blandt andet plantager med mango, cashewnødder, kokosnødder, kakao og mahogni.

Myrebeskyttelse skal suppleres

»Det virker ikke i alle afgrøder, fordi myrerne ikke fjerner samtlige skadedyr. Men hvis man kombinerer myrerne med andre metoder, så kan metoden udbredes til flere afgrøder,« fortæller Joachim Offenberg.

Det kræver, at man udvikler en såkaldt IPM, Intergrated Pest Management, for de forskellige afgrøder. En IPM går kort fortalt ud på, at man finder ud af, hvordan man kan supplere myrebeskyttelsen med andre former for beskyttelse.

Eksempelvis kan man kombinere myrerne med et enkelt sprøjtemiddel, som er målrettet mod de skadedyr eller sygdomme, som myrerne ikke kan bekæmpe.

Måske også i Danmark

Vævermyrerne bygger deres reder ud af træernes blade. En koloni strækker sig som regel over flere træer, som kan være forbundet naturligt af grene eller kunstigt af snore eller bambuspinde. (Foto: Robin Klein)

Indtil videre har myrerne først og fremmest været en succes i det tropiske klima. Men også i Centraleuropa har man haft succes med at bruge skovmyrer til beskyttelse af nåleskove, og det er muligt, at myrerne vil kunne bruges i danske æbleplantager, mener Joachim Offenberg.

Og der er grund til at håbe, han har ret. Der er lavet flere videnskabelige studier af myrernes potentiale, og resultaterne er imponerende

Myrerne giver ikke bare et sundere miljø og en større fødevaresikkerhed for forbrugerne, de giver også et større udbytte. I nogle tilfælde gav myrebeskyttelsen endda en højere kvalitet af udbyttet, og samtidig var myrerne billigere end konventionelle metoder.

For cashewnødder, kokosnødder og mango gav myrerne en øget fortjeneste på mellem 50 og 100 procent.

Skadedyrsbekæmper og aftensmad i ét

Faktisk er der endnu mere godt nyt, mener Joachim Offenberg. For samtidig med at myrekolonierne beskytter afgrøderne, så kan man også høste og spise myrerne.

Joachim Offenberg har selvfølgelig også selv smagt på myrerne, og synes de er ganske velsmagende. Han anbefaler at spise myrerne i supper, omeletter eller som en simpel snack dyppet i krydderier. (Foto: Sean Hoyland)

»De er en delikatesse mange steder i verden. I Asien sælges myredronningerne for op mod 6 dollar per kilo, det er dobbelt så dyrt som oksekød,« siger han.

Myrerne har et højt proteinindhold og indeholder mange sunde fedtsyrer. Samtidig er myrerne en mere bæredygtig proteinkilde end mange andre husdyr, fordi de er effektive til at omsætte deres planteføde. Økosystemet skal altså bruge mindre energi, for at du kan spise dig mæt i myrekød, forklarer Joachim Offenberg.

»Myrerne smager i øvrigt godt, både i supper og omeletter, eller som en snack. Man kan godt kalde dem en slags 'insektkaviar',« tilføjer han, med henvisning til dyrenes konsistens.

Hjælp til verdens fattigste

Joachim Offenberg har undersøgt myrehøsten i en thailandsk mangoplantage. Her kunne en enkelt koloni give et til halvandet kilo spiselige myrer om året, og da han fodrede myrerne med sukkeropløsning og kattemad, blev udbyttet endnu større.

Tanken om at spise myredronninger og -larver virker fremmedartet for de fleste europæere, men mange steder i verden er det ganske almindeligt. I Asien høster og sælger man vævermyrerne med stor popularitet, og i Afrika er man også vant til at spise insekter.

Nu kan vi lave vores egne myrefarme. På den måde bliver myrerne meget lettere tilgængelige, og det kan give dem en langt større udbredelse, end de har i dag

Joachim Offenberg

Myrekolonier fra plantage på én hektar giver et udbytte, der kan dække tre afrikaneres årlige kødforbrug, og myreproduktionen kræver ikke nye arealer eller store ressourcer.

Derfor håber Joachim Offenberg, at myrerne på sigt vil kunne komme til at hjælpe bønder i verdens fattige lande - både som skadedyrsbekæmpelse og som en sund og proteinrig fødevare.

Hvis du har lyst til at vide mere, så holder Joachim Offenberg et foredrag om myrerne mandag den 30. august i forbindelse med Århus Festuge. Her kan du også få lov til at smage på en af de, efter sigende, velsmagende myrer. Læs mere om arrangementet her.

På videoen kan du se, hvordan man høster myrer i en thailandsk mangoplantage. Foto: Joachim Offenberg

Sådan fik de (endelig) fat i de befrugtede dronninger:

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud