Dommere vil skrive knudret
Danske dommere vil ikke lave om på deres knudrede sprog, som mange borgere har svært ved at forstå. Det viser en ny undersøgelse.

Dommere har som selvforståelse, at de skal være meget uafhængige af påvirkninger udefra. Derfor vil de have lov til at skrive deres domme i det sprog, de har lyst til. (Foto: Colourbox)

Danske dommere vil have lov til at skrive deres domme, som de vil. Også selvom formuleringerne får kritik for at være knudrede og svære at forstå for almindelige mennesker.

Det er konklusionen i en ny videnskabelig artikel, der er offentliggjort i det nordiske tidsskrift Sakprosa. I artiklen undersøger Anne Kjærgaard, postdoc ved Dansk Sprognævn, hvorfor dommerne ikke skriver deres domme i et sprog, som alle kan forstå.

»Man har forsøgt at få dommerne til at skrive deres domme i et sprog, som hr og fru Jensen kan forstå. Et sprog, der ikke er så bureaukratisk, og som ikke kræver juridiske forudsætninger.«

»Men det sproglige arbejde har ikke fået den gennemslagskraft, man ønskede. Dommerstanden gør nemlig en dyd ud af, at den er uafhængig. Nogle dommere skriver mere knudret end andre – men de er enige om, at deres sprog ikke skal reguleres udefra,« siger Anne Kjærgaard.

Hæfte skulle muge ud i jura-sprog

Sprogforskeren har undersøgt, hvordan en række sproglige anbefalinger har påvirket ordlyden i domme fra Sø- og Handelsretten.

Anbefalingerne findes i et hæfte – Sprogpolitik for Danmarks Domstole – som dommerne modtog tilbage i 2001. Den var lavet af ansatte i Domstolsstyrelsen, der administrerer og udvikler Danmarks Domstole.

Målet med den nye ’sprogpolitik’ var at få domstolene til at virke mere moderne og åbne. Så i stedet for at skrive i et tungt, juridisk sprog, skal dommerne – ifølge sprogpolitikken – nu bruge et mere levende og tidssvarende sprog, når de forfatter deres domme.

Dommene ændrede ikke ordlyd

Anne Kjærgaard optalte – med afsæt i Danske Domstoles succeskriterier – i hvor stort et omfang to tilfældige dommere havde valgt at følge anbefalingerne i sproghæftet. Succeskriterierne var:

  • Overskrifterne i dommen skulle være let forståelige standardoverskrifter - blandt andre: ’Oplysningerne i sagen’, ’Parternes synspunkter’ og ’Rettens afgørelse’.
     
  • Sætningerne skulle være kortere.
     
  • Sproget skulle indeholde færre passiver – for eksempel: ’Bilen blev torpederet’ i stedet for ’det passive ’Bilen torpederes’.
     
  • Sproget skulle indeholde færre kancellisløjfer – for eksempel: ’Den i anklageskriftet anførte mail’.
     
  • Særlig ’minusord’ skulle luges ud - bland andre ord som: ’skrivelse’ og ’fremsendelse’.
  • Antallet af verbalsubstantiver skulle ned – for eksempel at formuleringen: ’Med henblik på afklaring af’ bliver skiftet ud med formuleringen: ’For at retten kan afklare’

Det viste sig, at de nyforfattede domme ikke kunne leve op til de udstukne succeskriterier. Anne Kjærgaards optælling viste nemlig, at kun ét af de seks kriterier blev opfyldt – og det oven i købet kun i den ene dommers tilfælde.

Fakta

Eksempler fra domme i Sø- og Handelsretten:

»Efter bevisførelsen, herunder navnlig oplysningerne i skadesrapporten, finder skifteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at der i forbindelse med losningen af MV Princessa V i Indien blev forvoldt skade på skibets kran.«

»Skifteretten finder, at det er helt sædvanlig bankpraksis at sikre sig, at minoritetsaktionærerne tiltræder en håndpantsætning, hvor denne ikke er godkendt på en generalforsamling, og navnlig hvor det ikke ganske kan udelukkes, at en sådan håndpantsætning falder uden for selskabets egentlige formålsbestemmelse. Dette gælder således også, selvom den angår dispositioner, der måtte ligge i en gråzone.«

Denne ene dommer havde fulgt anbefalingerne for, hvordan man gør overskrifterne i dommene mere forståelige. Men resten af formuleringerne var der ikke sket forandringer med – de var lige så knudrede før sprogprojektet som efter.

Dommere føler sig talt ned til

Sprogforskeren interviewede også ni dommere om, hvorvidt hæftet overhovedet havde gjort indtryk på dem. Hun blev mødt af klare holdninger til Domstolsstyrelsens sproghæfte:

  • Nogle dommere syntes, at rådene var for banale. For eksempel var der et langt afsnit om, hvordan man sætter komma.
     
  • Mange mente, at de sproglige anbefalinger forsøgte at regulere dommerstanden – og det brød de sig ikke om. Det er nemlig meget vigtigt, at dommerne er helt fri til at træffe deres egne beslutninger i retssager, uden at andre blander sig i det. Kun på den måde har borgerne garanti for, at dommerne og dommene er uvildige.
     
  • I hæftet var der en liste over juridiske ord og eksempler på, hvordan de kan oversættes til mere almindelige ord. Men ikke alle dommerne syntes, at oversættelserne var præcise nok. De mente, at domme mister noget juridisk præcision, hvis man bruger almindelige ord.

Overraskende konklusion: det virker

Man skulle måske tro, at konklusionen på Anne Kjærgaards forskning er, at det er spild af tid at lave en sprogpolitik i offentlige institutioner. Men det mener forskeren overraskende nok ikke er tilfældet. Vi har nemlig ikke set langtidskonsekvenserne af projektet endnu.

»Egentlig tror jeg, at Domstolsstyrelsen gør det rigtige, hvis de vil ændre sproget hos Danmarks Domstole. Dommerstanden er bare meget svær at påvirke, fordi de insisterer på at være uafhængige.«

»Men kunsten er at blive ved. Sproget i domme har altid ændret sig, selvom det er gået langsomt. Så man skal altså holde gang i diskussionen og udviklingen ved at komme med input til, hvordan man alternativt kan skrive.«

»Samtidig er én lille folder langt fra nok. Domstolsstyrelsen lavede også en masse opfølgende arbejde. Den afsatte penge til, at de enkelte retter kunne iværksætte lokale arrangementer – for eksempel en temadag om sprog. Og et temanummer af organisationens medlemsblad handlede om sprog. Den slags, tror jeg, vil virke på længere sigt,« siger Anne Kjærgaard.

Der skal sættes ind under dommer-uddannelsen

Dommerne skal allerede påvirkes under deres uddannelse, hvis det virkelig skal ende med, at vi alle kan forstå de domme, vi modtager.

»Jo ældre man bliver, desto mere synes man, at man gør alting på den rigtige måde. Så den store påvirkning kan bedst finde sted under dommernes uddannelse,« siger Anne Kjærgaard.

Hun tilføjer, at mange dommere i forbindelse med retssager faktisk selv gør en dyd ud af at forklare deres domme i et normalt sprog. På den måde hjælper dommerne de borgere, som ellers ikke ville kunne forstå, hvad en dom betød.