Annonceinfo

Dommere vil skrive knudret

Danske dommere vil ikke lave om på deres knudrede sprog, som mange borgere har svært ved at forstå. Det viser en ny undersøgelse.

Dommere har som selvforståelse, at de skal være meget uafhængige af påvirkninger udefra. Derfor vil de have lov til at skrive deres domme i det sprog, de har lyst til. (Foto: Colourbox)

Danske dommere vil have lov til at skrive deres domme, som de vil. Også selvom formuleringerne får kritik for at være knudrede og svære at forstå for almindelige mennesker.

Det er konklusionen i en ny videnskabelig artikel, der er offentliggjort i det nordiske tidsskrift Sakprosa. I artiklen undersøger Anne Kjærgaard, postdoc ved Dansk Sprognævn, hvorfor dommerne ikke skriver deres domme i et sprog, som alle kan forstå.

»Man har forsøgt at få dommerne til at skrive deres domme i et sprog, som hr og fru Jensen kan forstå. Et sprog, der ikke er så bureaukratisk, og som ikke kræver juridiske forudsætninger.«

»Men det sproglige arbejde har ikke fået den gennemslagskraft, man ønskede. Dommerstanden gør nemlig en dyd ud af, at den er uafhængig. Nogle dommere skriver mere knudret end andre – men de er enige om, at deres sprog ikke skal reguleres udefra,« siger Anne Kjærgaard.

Hæfte skulle muge ud i jura-sprog

Sprogforskeren har undersøgt, hvordan en række sproglige anbefalinger har påvirket ordlyden i domme fra Sø- og Handelsretten.

Anbefalingerne findes i et hæfte – Sprogpolitik for Danmarks Domstole – som dommerne modtog tilbage i 2001. Den var lavet af ansatte i Domstolsstyrelsen, der administrerer og udvikler Danmarks Domstole.

Målet med den nye ’sprogpolitik’ var at få domstolene til at virke mere moderne og åbne. Så i stedet for at skrive i et tungt, juridisk sprog, skal dommerne – ifølge sprogpolitikken – nu bruge et mere levende og tidssvarende sprog, når de forfatter deres domme.

Dommene ændrede ikke ordlyd

Anne Kjærgaard optalte – med afsæt i Danske Domstoles succeskriterier – i hvor stort et omfang to tilfældige dommere havde valgt at følge anbefalingerne i sproghæftet. Succeskriterierne var:

  • Overskrifterne i dommen skulle være let forståelige standardoverskrifter - blandt andre: ’Oplysningerne i sagen’, ’Parternes synspunkter’ og ’Rettens afgørelse’.
     
  • Sætningerne skulle være kortere.
     
  • Sproget skulle indeholde færre passiver – for eksempel: ’Bilen blev torpederet’ i stedet for ’det passive ’Bilen torpederes’.
     
  • Sproget skulle indeholde færre kancellisløjfer – for eksempel: ’Den i anklageskriftet anførte mail’.
     
  • Særlig ’minusord’ skulle luges ud - bland andre ord som: ’skrivelse’ og ’fremsendelse’.
  • Antallet af verbalsubstantiver skulle ned – for eksempel at formuleringen: ’Med henblik på afklaring af’ bliver skiftet ud med formuleringen: ’For at retten kan afklare’

Det viste sig, at de nyforfattede domme ikke kunne leve op til de udstukne succeskriterier. Anne Kjærgaards optælling viste nemlig, at kun ét af de seks kriterier blev opfyldt – og det oven i købet kun i den ene dommers tilfælde.

Fakta

Eksempler fra domme i Sø- og Handelsretten:

»Efter bevisførelsen, herunder navnlig oplysningerne i skadesrapporten, finder skifteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at der i forbindelse med losningen af MV Princessa V i Indien blev forvoldt skade på skibets kran.«

»Skifteretten finder, at det er helt sædvanlig bankpraksis at sikre sig, at minoritetsaktionærerne tiltræder en håndpantsætning, hvor denne ikke er godkendt på en generalforsamling, og navnlig hvor det ikke ganske kan udelukkes, at en sådan håndpantsætning falder uden for selskabets egentlige formålsbestemmelse. Dette gælder således også, selvom den angår dispositioner, der måtte ligge i en gråzone.«

Denne ene dommer havde fulgt anbefalingerne for, hvordan man gør overskrifterne i dommene mere forståelige. Men resten af formuleringerne var der ikke sket forandringer med – de var lige så knudrede før sprogprojektet som efter.

Dommere føler sig talt ned til

Sprogforskeren interviewede også ni dommere om, hvorvidt hæftet overhovedet havde gjort indtryk på dem. Hun blev mødt af klare holdninger til Domstolsstyrelsens sproghæfte:

  • Nogle dommere syntes, at rådene var for banale. For eksempel var der et langt afsnit om, hvordan man sætter komma.
     
  • Mange mente, at de sproglige anbefalinger forsøgte at regulere dommerstanden – og det brød de sig ikke om. Det er nemlig meget vigtigt, at dommerne er helt fri til at træffe deres egne beslutninger i retssager, uden at andre blander sig i det. Kun på den måde har borgerne garanti for, at dommerne og dommene er uvildige.
     
  • I hæftet var der en liste over juridiske ord og eksempler på, hvordan de kan oversættes til mere almindelige ord. Men ikke alle dommerne syntes, at oversættelserne var præcise nok. De mente, at domme mister noget juridisk præcision, hvis man bruger almindelige ord.
Overraskende konklusion: det virker

Man skulle måske tro, at konklusionen på Anne Kjærgaards forskning er, at det er spild af tid at lave en sprogpolitik i offentlige institutioner. Men det mener forskeren overraskende nok ikke er tilfældet. Vi har nemlig ikke set langtidskonsekvenserne af projektet endnu.

»Egentlig tror jeg, at Domstolsstyrelsen gør det rigtige, hvis de vil ændre sproget hos Danmarks Domstole. Dommerstanden er bare meget svær at påvirke, fordi de insisterer på at være uafhængige.«

»Men kunsten er at blive ved. Sproget i domme har altid ændret sig, selvom det er gået langsomt. Så man skal altså holde gang i diskussionen og udviklingen ved at komme med input til, hvordan man alternativt kan skrive.«

»Samtidig er én lille folder langt fra nok. Domstolsstyrelsen lavede også en masse opfølgende arbejde. Den afsatte penge til, at de enkelte retter kunne iværksætte lokale arrangementer – for eksempel en temadag om sprog. Og et temanummer af organisationens medlemsblad handlede om sprog. Den slags, tror jeg, vil virke på længere sigt,« siger Anne Kjærgaard.

Der skal sættes ind under dommer-uddannelsen

Dommerne skal allerede påvirkes under deres uddannelse, hvis det virkelig skal ende med, at vi alle kan forstå de domme, vi modtager.

»Jo ældre man bliver, desto mere synes man, at man gør alting på den rigtige måde. Så den store påvirkning kan bedst finde sted under dommernes uddannelse,« siger Anne Kjærgaard.

Hun tilføjer, at mange dommere i forbindelse med retssager faktisk selv gør en dyd ud af at forklare deres domme i et normalt sprog. På den måde hjælper dommerne de borgere, som ellers ikke ville kunne forstå, hvad en dom betød.

Afhænger

Det afhænger vel stort set af, om dommerne ikke vil blive fortalt hvordan arbejdet skal gøres.

Bruger blokeret

Undlad venligst at reklamere i kommentartråden på Videnskab.dk

Redaktionen

Det her kan enhver forstå

Eneste tekst fra Landsretten:

"Landsretten stadfæster byrettens dom af de samme grunde som anført af byretten."

Det kan man forstå -
At Landsretten ikke engang har set i sagen.

re:Fra Domstol.dk

"For at opnå et realistisk og sandfærdigt resultat, valgte jeg at udarbejde spørgeskemaer, hvor jeg tog udgangspunkt i almene ord og udtryk, som hver dag bruges ved domstolene. Jeg uddelte 20 spørgeskemaer til folk i alderen 20 – 56 år, og det lykkedes mig at ramme en målgruppe med meget forskellig erhvervsbaggrund."

Undskyld mig lige men 20 - tyve - skemaer fortæller hverken det ene eller det andet og kan ikke bruges til en skid. Der til kommer at det ikke er muligt at kontrollere hvorvidt hun rent faktisk har ramt en bred målgruppe – der mangler simpelthen de nødvendige oplysninger – og hvad med den geografiske spredning – køn - uddannelse etc.

Undersøgelsen er ubrugelig

Fra Domstol.dk

http://www.domstol.dk/om/publikationer/HtmlPublikationer/Danmarks%20Doms...

De 10 spørgsmål til borgerne

Forstår du betydningen af ordet/sætningen:

1. Vidnet blev behørigt formanet
2. Efter votering tilkendegav retten, at …
3. Appellanten tog bekræftende til genmæle
4. Sagen nægtes fremme
5. Sagen udsat på opfyldelse af provokationer
6. Parterne bedes fremkomme med deres anbringender
7. Anken tillægges opsættende virkning
8. Sagen forelagdes under fornøden dokumentation
9. Der idømmes en betinget dom på fængsel i 30
10. Den idømte sanktion …

Alternativ forståelse af vores retssprog:

Vidnet blev behørigt formanet blev forstået som:
Vidnet blev “høfligt” afvist/udvist.

Sagen udsat på opfyldelse af provokationer blev forstået som:
En af parterne havde opført sig provokerende eller havde været ubehøvlet.

Der idømmes en betinget dom på fængsel i 30 dage blev oversat til:
Man skal opføre sig ordentligt, ellers falder fars hammer.

pudsigt

At du så skriver dsn - alt småt.
Eller Dsn - det sidste med småt. Selvom reglen er, at første og sidste ord i en sammensat titel skal være med stort, mens ordene i midten er med småt.

Beklager, hvis du føler dig fornærmet, hvis der ikke bruges store bogstaver i dit navn, som jeg heller ikke gør i mit, når man skriver her frem og tilbage.
Det sparer en hånd.

Stave

Jeg vil ikke spilde mere tid på dig - du kan åbenbart ikke selv se hvor problemet er og min tid er for kostbar til at jeg vil bruge mere af den på dig - I øvrigt så skriver jeg mit navn med store forbogstaver; Kim Kaos på samme måde som alle andre normalt gør med navne.

kim kaos

Der er ikke noget i vejen med stavemåden.
Min stavemåde er den samme som din.

Du kan argumentere hvad, der lige nu fortiden siges at skal skrives med stort i ordstillingen og hvad, der skrives med småt.

Og der vil jeg så argumentere, at Sprognævnet bør tage op til overvejelse, hvordan de vil løse PROBLEMET, at Dansk Sprognævn, skrevet på din måde, jo ikke retteligt kan have initialerne DSN.
Med min skrivemåde kan de.

Got my point?

sagsøger og sagsøgte

Mulighederne for forvirring og fejl er grænseløse, når der står sagsøger og sagsøgt.
Det kan gå yderligere galt, når retsbøger udsættes for en translatør til et andet sprog til et andet land.
Og helt galt går det, når danske retsakter går til et land, der rent faktisk HAR et retssystem.
For de er ikke gearet til at tro, endsige mistænke, hvad der rent faktisk foregår i retterne i DK.

Når retsbogens ordlyd desuden foregiver, at det er sagsøger, der har sagt, dit og dat, og sagsøgte har sagt dit og dat, når sagsøger vitterligt ikke har måttet få et ord indført, - det er advokater og dommer, der har talt, - så tangerer det, at retsbøger og domsudskrifter, som dommere har ansvaret for, er forfalskninger af virkeligheden.

I et samfunds vigtigste myndighed for borgeren. Retsvæsenet.

Og disse uhyggelige forhold kan få - og får meget tit - uoverskuelige konsekvenser for den part, som dommeren lader det gå ud over.

Og også for resten af samfundet, da forkerte domme jo danner præcedens for den næste forkerte dom.

De aktuelle ulovlige ekspropriationer i Kommuner er glimrende eksempler.
Og den verserede kidnapningssag.

Forkortelser

dsn eller Dsn er en forkortelse for Dansk Sprognævn - http://www.dsn.dk/

Dansk Sprognævn er den korrekte stavemåde - Dansk SprogNævn er ikke korrekt.

Måske skulle vi vende tilbage til emnet.

problemerne forsvandt

Problemerne forsvandt.
Og det gjorde mord og rovmord også.
Og det gjorde psykopat også.
Nu hedder det udfordringer og drab og diverse småting, som folk ikke forstår betydningen af.
Blot for at nævne et par af eksemplerne på, at der er lavet en manipulation af sproget, som vi skal stoppe og rulle tilbage.

Det er klart, at der er en bagtanke med det.
Skjule virkeligheden. Afstumpe.
Og det er ikke til vores bedste.

DSN

Dansk SprogNævn forkortes DSN.
Markeringen forebygger misforståelser og forvirring, når man ser dets forkortede form.
For hvad er DSN?? Når forkortelsen blot skulle være DS?

link
Dansk SprogNævn?

@ jenni: Hvad er Dansk SprogNævn?

@ Deborah: Tro mig, det der er spild af tid. jenni er en af videnskab.dk's utrættelige kværulanter, hvis eneste formål er at genere muslimer mest muligt, fx ved at insistere på at bruge et udtryk om dem, som mange muslimer opfatter som et skældsord. Don't feed the troll!

mvh
wlf

det danske sprog

Det danske sprog sprudler af nye ord, som Dansk SprogNævn tager ind - og fjerner de ord, som vi kender og bruger, og som står i skrifter.

http://www.b.dk/nationalt/det-danske-sprog-sprudler-af-nye-ord-0

Forstår dommere meningen med ordene, som rettens brugere benytter, når de f.eks. vidner?
Dommere dikterer IKKE ordret, hvad der er sagt i retten.
Dommere dikterer, hvad de selv synes, at der skal stå og ikke stå i retsbogen.

Og det er uhensigtsmæssigt for retssikkerheden.

Jenni: Tænk sig

- Jeg troede dommernes hverv var jura? ;-)

Hvis Dansk Sprognævn skriver, hvad folk bruger ord til og ikke hvordan de kan/bør bruges, så ville jeg egentlig gerne at du forklarede mig, hvorfor de har lavet f.eks. kommaregler?

Jenni, jeg synes du skal holde dig til dit ekspertiseområde, og så ellers begynde at underbygge dine påstande.

Jeg har ikke nævnt murere, tømrere eller fysikere i denne kontekst. Jeg er i gang med at diskutere sprogbrug, men den har du måske ikke fanget?
Hvis en murer forlanger af tømrere, at de skal kunne stave efter Dansk Sprognævns retningslinjer, synes du så egentlig ikke det er et rimeligt krav, at mureren også selv gør det?
Jeg synes egentlig det er lidt flot, at du kalder mig højrøvet - kan du ikke tåle kritik min ven? Hvis du har børn og beder dem holde sig for munden når de gaber, bør du så ikke også gøre det selv? Hvad gør forskellen i denne kontekst? Enhver kan slå en stavemåde op i den ordbog, de selv henviser andre til at bruge. Eller findes der særlige mennesker i dette land, som er undtaget fra forventningen om at kunne stave efter gældende retningslinjer, men som samtidig har ret til at påpege at andre skal kunne stave efter en given anvisning?

Hvis vi nu lige hopper tilbage til pointen i artiklen ovenfor, vil du så ikke prøve at tage stilling til dens indhold og pointe frem for at have travlt med at vifte os om snuden med dine konspirationsteorier, foragt for visse faggrupper og dit politiske ståsted? Udtrykket muhamedaner bærer konnotationer til kritik af islam; det er vel ikke passende at bringe på banen i denne debat?

PS: Det hedder "et argument" :-)

Deborah Christensen

spurgte Min pointe er, at forlanger man af andre, at de skal følge Dansk Sprognævns retningslinjer, så er det vist god tone også selv at gøre det. Er du ikke enig i den betragtning

Nej, det er jeg helt bestemt ikke enig i.
Ikke en millimeter.
Jeg forlanger heller ikke, at murere skal være 'hjemme' i kvantemekanik. Eller at du skal udtrykke dig med ekspertise i mine fagområder.

Jeg ser, at ordets folk, journalister, ikke engang kan skrive ordentligt.

Dommeres hverv er ord og ord og atter ord og vendinger og drejninger af ords betydning og fortolkning af ord og lovtekster og personlig opfattelse af mundtlige udsagn, advokaters fabuleringer, etc.
Og netop i juraen og retssagen ligger djævlen i detaljen.
Dommere skal bestemme mellem tab og vind på netop detaljen.
Det er ikke en option at blive nr 2 i en retssag, man har ret i.

Dansk Sprognævn skriver, hvad folk bruger ord til. Ikke hvad de skulle bruges til.
Eksempler er f.eks.
forfordelt
bjørnetjeneste

Tilhængere af muhammeds lære hedder muhamedanere.
muhamedaner
Verificeret

Fundet ved søgning på muhamedaner
muhamedaner, (efter islams stifter Muhamed (ca. 572-632)), europæisk navn for tilhænger af islam; muslim.

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedor...

Og det er en yderligere argument.
Ord skal selvfølgelig være logiske for deres betydning og staves af det, de er bygget op af.

Jenni og Dansk Sprognævn

Hvis du nu læste hvad jeg skrev, så vil du opdage, at jeg er rørende ligeglad med dommernes staveevner. Det fremgår vist endda ret tydeligt af mine indlæg.
Jeg drillede Jens, fordi han ikke selv kunne leve op til den standard for formuleringsevner og stavning, som han forventer af den danske dommerstand.

Min pointe er, at forlanger man af andre, at de skal følge Dansk Sprognævns retningslinjer, så er det vist god tone også selv at gøre det. Er du ikke enig i den betragtning?

Hvad dine staveevner angår, kan jeg så konkludere at både sprognævnet og jeg selv er uenige med dig, men der er heldigvis plads til forskellighed her til lands. Du bør dog nok passe på med at diktere hvad det ene og det andet hedder, når du går imod gængse anbefalinger.
Igen; sprognævnets anbefaling hedder "cataloner", ikke "catalaner" (qua Catalonien,ikke Catalanien - hvorrfor du heller ikke kan drage parallel til Spanien og spanier) lige så vel som "sigøjner" ikke staves med "z". Det er i øvrigt hamrende politisk ukorrekt at kalde en muslim for muhamedaner, og ved at bruge ordet tillægger du dig selv (måske ufrivilligt) en bestemt politisk overbevisning.
I øvrigt er der heller ikke stort "n" i Dansk Sprognævn.

Igen; det står dig frit for hvordan du staver, sprognævnet udstikker retningslinjer, ikke love, og heldigvis for det. Jeg er ligeglad med hvordan du, dommere, dommernes sekretærer eller andre, staver. Men til gengæld vil jeg gerne hykleriet til livs, og det er hykleri at forlange en vis standard af andre mennesker, hvis man ikke engang selv kan leve op til selvsamme standard.

Jeg vil til gengæld gerne vide, om du har dokumentation for din påstand om Dansk Sprognævn?
Du har mange påstande i dit indlæg, men ikke et eneste belæg. Det ville være rart med lidt dokumentation frem for "synsninger". Hvad du personligt har set, hørt eller fået genfortalt er desværre ikke en særlig god empiri, og den kan bestemt ikke bruges til at generalisere på den samlede dommerstand endsige det danske sprogs forfatning.

Gammeldags Facon

Det afhænger vel langt henne af vejen af, at dommerne ikke vil blive fortalt hvordan de skal gøre deres arbejde. Der er en stor del stolthed i at skrive som man ønsker, og der er ikke nogen sproglærer, der skal fortælle hvordan det skal skrives.

Jenni og dansk

Hei, det høres mer ut som om du skulle snakke om norsk!
Sproget her er blitt fullstendig maltraktert ved at 'folkelige' feil er blitt tatt opp som ny standard. Trodde offisiell dansk var rimelig godt formet såsom engelsk og svensk.

Deborah Christensen

Jeg har vist ikke kritiseret dommeres staveevner
Jeg har bemærket, at det ofte er sådan, at domme ikke angiver sandheden, der er foregået i retten og kan læses i akterne.
Jeg har mere end en gang set folk ryste på hovedet og sige, det er løgn.
Det, jeg gjorde var, at jeg understregede for dig, at dommere ikke skriver ... det gør sekretærer.
Dommere UNDERSKRIVER ikke engang. Det gør sekretærer.

Så start med at forstå, hvad jeg skriver.

Om dansk sprognævn, har jeg ladet mig fortælle, at de skriver, hvad de har hørt, at nogle folk siger.
Og det opfatter jeg som en eklatant forbrydelse imod Dansk SprogNævns pligter.

Sådan ser man nemlig unge udtrykke sig fuldstændig modsat ords betydning. Og det er et kæmpeproblem, når de f.eks. besætter stillinger i myndigheder og retter, kan du nok godt forstå.

Det hedder catalaner.
Som det hedder spanier - IKKE spanioler.
Som det hedder zigøjner - ikke roma.
Som det hedder muhamedaner..

Rumpole of the Bailey

En veldig interessant og morsom serie innen området 'dommere' er jo den engelske 'Rumpole of the Bailey', basert på John Mortimer's bøker.

Om man kjenner til de mange virkelige saker der britiske dommere var hinsides all fornuft, som for eksempel rettsaken mot magasinet Oz,
http://counterculture.wikia.com/wiki/Oz_Magazine_Trial
så er 'Rumpole' langt på vei som et rettsreferat.
Fås fra Amazon UK her:
http://www.amazon.co.uk/Rumpole-Bailey-Complete-Collection-DVD/dp/B001G5...

En serie som skulle finnes i alle hjem!

Jenni + jens

Hej Jenni
Jeg er egentlig rørende ligeglad med hvem der skriver hvad; jeg opponerer mod kværulanteri. Det er for nemt at pege fingre af andre, uden at have styr på sagerne selv.

Catalanerne/catalonierne: Se hvad DSN siger: http://retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm?q=catalanerne
"catalaner" findes ikke i nogen form i ordbogen. Jeg må dog give Jens ret i, at DSN ikke er overhøjhed, men blot et rådgivningsorgan, så skriv endelig hvad du foretrækker. Hvis du, som Jens, til gengæld holder på, at andre slavisk bør følge sprognævnets anbefalinger, så er det god tone også selv at gøre det.

Jens: Jeg er retoriker. Hvis du kendte lidt til mit fag ville du erkende, at du som afsender burde bekymre dig om, hvordan din læser kan opfatte dine skriverier, hvis din kommunikation skal virke efter hensigten. Du kan ikke dække dig ind under "jeg må godt, de må ikke".

Bedste hilsner,
Deb

Debora Christensen

Med forlov.
Det er sekretærer, der skriver retsreferaterne og dommene og underskriver dem.
Ikke dommere.

Og
Det hedder catalanerne.

John Mero

Og hendes søster er veninde med dommeren i hendes partis sag i Norge.

hvis dommere

begynder at skrive sandheden, er det allerede et kvantespring i retning af at engang kunne få et retsvæsen i Danmark.

Dommeres sprogbrug

Deborah Christensens kritik er usaglig. Juridiske dommere er pga. deres ansættelse som statslige tjenestemænd forpligtet til at overholde Retskrivningsloven. Det er de fleste andre mennesker ikke, heller ikke fx advokater. Derfor har jeg naturligvis frie hænder til at boltre mig i neologismer, ordspil og andre afvigelser fra den officielle norm.
Normalt bør man ikke kommentere en vittighed; men lad os bare gøre det alligevel, når det nu åbenbart er fornødent.
Skrivemåden "makkerine" beror på et ønske om at fremkalde en association til fedstoffet margarine, der af mange opfattes som et underlødigt produkt (i forhold til smør), på samme måde som domsudskriften er et underlødigt makværk.
En kordegn er ansat ved en kirke, præpositionen er altså korrekt. Derimod er forestillingen om en sådan ansat i Delfi naturligvis en bevidst anakronisme, eftersom oraklet var gået nedenom og hjem allerede før kristendommen blev til.
Skrivemåden vuns er mere lydnær end vons, der er etymlogiserende (< eng. once).

Jens Juhl Jensen

Jens: At feje for egen dør

Jeg synes dit projekt er sympatisk, og jeg er i øvrigt enig med dig. Problemet er bare, at når man kritisere andre for et givent forhold, skal man passe på med ikke selv at gøre sig skyldig i nøjagtig samme forhold.

Jeg vil lige påpege, hvad du selv skriver i din artikel:
"At dommeren hverken kan stave til marxisme eller fascisme, må føre til den konklusion at byretten ikke har installeret stavekontrol på sine computere og heller ikke er klar over at den danske Retskrivningsordbog findes på nettet."
Dernæst følger blot et lille pluk fra "Dum, dummere, dommer". Ordene til venstre er dine, ordene til højre er korrektionen.

Makkerineparret = makkerindeparret, som vist i øvrigt ikke findes på dansk. Det burde nok blot hedde "makkerparret". Det er i øvrigt ret uheldigt, at det er det absolut første ord i en artikel, der harcelerer over andres sprogbrug og staveevner.

Vuns = vons

Catalonerne = catalonierne

"ved oraklet" = du mener vist "hos" eller "af" oraklet? Eller er der andre i nærheden af oraklet der uddeler råd?

Sekularistisk stat = sekulær stat

Husk at feje for egen dør min ven. Dit projekt er fint, men du underminerer din troværdighed, når du begår nøjagtig de brølere, som du har sat dig for at kritisere.

..................

Af relevans for debatten her, synes jeg netop man skal være varsom med at uddele skideballer målrettet så specifikt på f.eks. dommerstanden. det kunne lige så vel være embedsmænd, advokater og jurister, ikke mindst den gængse "tehætte-dame", der gerne vil værne om "korrekt sprogbrug", der for manges vedkommende desværre synes at efterligne kancellistilen.

Der har været lavet sprogprojekter i mange organisationer, både private og offentlige. Indtil videre har de kun haft begrænset effekt. Anne Kjærgaards forskning er derfor både sympatisk og nyskabende, fordi den undersøger hvorfor, de kun har begrænset effekt.
Jeg glæder mig derfor til at se den endelige udgave af sprognævnets hjemmeside om sprogprojekter, og de råd man kommer til at kunne finde der. Det har været på tegnebrættet i mindst et år nu, og er både nødvendigt og længe ventet.

DOMMERES SPROGBRUG

Et illustrativt eksempel på hvordan en københavnsk byretsdommer ikke behersker sit modersmål på bare lige netop acceptabel vis, kan ses på min hjemmeside: www.jjjcph.dk.

Artiklen hedder: "Dum - dummere - dommer" og ligger i sektonen TYRKISK.

Jens Juhl Jensen

Cover your ass?

Vet ikke om noen her har hørt eller sett noe skrevet av Gro Harlem Brundtland (tidligere norsk politiker av den tvilsomme sorten)? Hun kunne så absolutt kunsten å ikke si noe som helst, men å bruke tusenvis av ord på det. Samt at hun er ansett som den absolutte mester på å ha innskutte bisetninger i innskutte bisetninger, slik at hva hun sa alltid var like klart som blekk.

En annen ting man kan undres over, er dommeres tankegang like forkludret som deres uttrykksevne? Eller er det hele et spill for å CYA?

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo