Dommedag udsat: 2012 er ren spekulation
En ny film påstår, at Jorden går under den 21. december 2012 – dagen, hvor den ældgamle maya-kalender udløber. Men det er pure opspind, lyder den videnskabelige dom.
Sådan ser Jordens undergang ud i filmen 2012. Her er det Los Angeles, der skrider ud i Stillehavet. (Foto: Sony Pictures)

»Menneskehedens tidligste civilisation advarede os: Denne dag ville komme,« indleder traileren til den omdiskuterede dommedagsfilm '2012', der får premiere fredag den 13. november.

I forfilmen toner en tv-journalist i år 2012 frem på skærmen og sammenfatter den påstand, som filmen bygger på:

»Maya-kalenderen forudsiger, at tidernes ende kommer den 21. december dette år.« Journalisten forsvinder, og i stedet vises rædselsvækkende billeder fra det, der ligner Jordens undergang:

Den kæmpemæssige Jesus-statue i Rio de Janeiro falder sammen. Træer står i flammer. Mennesker kaster sig mod Jorden og beder. Gigantiske fugleflokke flygter. Folk går amok i massedemonstrationer. Ildkugler på størrelse med biler rammer Jorden. Bygninger og veje kollapser. Ja, selv Guds prægtigste hus på Jorden, Peterskirken i Rom, styrter sammen.

Et spørgsmål sniger sig ind på nethinden, når de dramatiske billeder ruller over skærmen: Er det ren science-fiction, eller er der virkelig en fare for, at Jorden går under den 21. december 2012? Vi har spurgt eksperterne og giver svarene her: 

'Ren og skær kommerciel spekulation'

Der er bred enighed om, at den uhyre præcise maya-kalender udløber ved vintersolhverv den 21. december 2012.

Men ifølge historikeren Finn Madsen, der ekspert i mayaernes mere end 2.000 år gamle kultur og forfatter til bøger om den engang højtudviklede mesoamerikanske civilisation, har mayaerne aldrig forudsagt Jordens undergang.

»Filmen 2012 er vurderet ud fra de tilgængelige trailere ren og skær kommerciel spekulation. Der skal penge i kassen, og det skal der nok komme,« siger Finn Madsen om dommedagsfilmen.

(Video: Traileren til filmen 2012)

 

»Der er ingen seriøse forskere, der kan sige, at mayaerne har udtalt, at verden slutter 21. december 2012,« fortsætter han.

»Men den såkaldte langtidskalender slipper op på den dato. Og det betyder, at der må ske noget andet. Man kunne forestille sig, at man så fortsætter med en ny kalender, ligesom vi gør, når 2009-kalenderen udløber, og vi går over til 2010-udgaven.«

Maya-eksperten venter ingen katastrofer ved kalenderens udløb. Tværtimod mener han, at mayaerne hen mod kalenderens slutning snarere ville have valgt at fejre begivenheden ved for eksempel at indvie ombygninger af templer og pyramider eller ved at opføre stentavler med herskerens portrætter og propagandaindskrifter.

Sådan fejredes sædvanligvis afslutningen af en såkaldt katun, der er en periode på 20 år. Langtidskalenderens afslutning ville formentlig have afstedkommet noget tilsvarende - bare i meget større målestok. Alt dette forbliver dog spekulation, for spaniernes erobring af maya-landet omkring år 1540 bragte maya-civilisationen til grunde.

'Totalt misk-mask'

Men på internettet findes massevis af hjemmesider og videoer, der er af en helt anden opfattelse end Finn Madsen. De giver ligesom filmen 2012 meget dystre bud på, hvad der kommer til at ske den 21. december 2012.

Flere af hjemmesiderne og videoerne kæder maya-kalenderens udløb sammen med forudsigelser af Jordens undergang, som Nostradamus, Hopi-indianere og den kinesiske orakelbog I Ching angiveligt har foretaget.

Mayaerne er berømte for deres store interesse for astronomi, og mange af dommedagsprofetierne på internettet tager netop udgangspunkt i forestillinger om planeters placering i forhold til hinanden og solsystemets bevægelse rundt i galaksen.

Den mest udbredte teori forklares i en video på YouTube og går ud på, at solsystemet angiveligt vil krydse den galaktiske ækvatorlinje samtidig med Maya-kalenderens udløb.

Meteornedslag menes at have udslettet dinosaurerne, men ifølge astronomerne tyder intet på, at en stor meteor rammer Jorden den 21. december 2012. Her ses et stort meteorkrater i Arizona. (Foto: USGS)

Men rumforskeren Søren Brandt fra DTU Space har set nogle af videoerne og betegner dem som et »totalt misk-mask« og »vrøvl på et højere plan«.

Da Solen befinder sig 25.000-30.000 lysår fra galaksens centrum, og det tager vort solsystem omkring 240 millioner år at rotere rundt i galaksen, ville det være umuligt for en bondeastronom for flere tusind år siden at regne ud, hvornår Solsystemet krydser galaksens ækvator, siger han.

Og Mælkevejens ækvatorlinje har ifølge DTU-forskeren alligevel ingen betydning for liv på Jorden, som det ellers påstås i de mange videoer, der varsler med dramatisk uvejr og naturkatastrofer som følge af en øget tyngdekraft fra Mælkevejens centrum ved galaksens ækvator.

»Klimaet og vejret på Jorden er bestemt af, hvordan Solen er i forhold til Jorden, og Månen bestemmer tidevandet. Solsystemets placering i galaksen har intet at gøre med klimaet eller noget andet på Jorden,« forklarer Søren Brandt.

Ingen dommedags-meteor i kikkerten

Store meteornedslag er en af de mest populære dommedagsscenarier blandt dem, der tror på, at Jorden går under, når Maya-kalenderens sidste dag indtræffer.

Søren Brandt er generelt enig i, at nedslag af en mange kilometer bred meteor med en fart på 30 kilometer per sekund er en reel trussel mod menneskeheden. Meteorer med retning mod Jorden er noget, som han forventer, at man fremover vil investere meget i at holde øje med.

Men i astronomernes kikkerter er der intet, der tyder på, at en stor klods rammer Jorden inden for de nærmeste år. Risikoen for, at en dommedags-meteor slår ned i år 2012, betegner han som langt mindre end chancen for at vinde i Lotto på lørdag.

»Der er ikke noget, der tyder på, at 2012 skulle være særlig magisk der. 2011 er ligeså god som 2012, der er ligeså god som 2013,« siger Søren Brandt.

Der er ingen seriøse forskere, der kan sige, at mayaerne har udtalt, at verden slutter 21. december 2012.

Finn Madsen, maya-ekspert

Andre spekulerer i konsekvenserne af et gigantisk soludbrud i år 2012, men også denne dommedagstanke skydes i sænk af rumforskeren fra DTU. Solaktiviteten svinger i 11-års-intervaller, og det næste højdepunkt forventes først i år 2013 eller 2014, og det forventes at blive mildere end i de forrige årtier.

Atmosfæren beskytter liv på Jorden mod de ladede partikler, som Solen udsender, og et moderat stort udbrud vil kun påvirke elforsyningen, radiokommunikationen, satellitter og astronauter uden for Jordens atmosfære.

Søren Brandt vurderer, at man skal se på en tidsperiode på op til 1.000 millioner år, før der er stor risiko for et udbrud på solen, der er stort nok til, at det kan få biologiske konsekvenser på Jorden. At et soludbrud vil udslette menneskeheden netop den 21. december 2012 er altså yderst usandsynligt.

Mennesker elsker mystik

Et tredje dommedagsscenarie, som knyttes til den meget omtalte dato, er faren for en polvending. Der spekuleres i alvorlige klimaændringer i forbindelse med polvendinger, men vendingerne sker ikke over én nat. I gennemsnit tager det 5.000 år for polerne at bytte plads, og som vi har skrevet før, er en polvending ikke lige om hjørnet.

I det hele taget kan videnskaben ikke finde tegn på, at den 21. december 2012 skulle være en særlig skæbnesvanger dag. Maya-eksperten Finn Madsen mener, at dommedagstankerne er opstået af fri fantasi.

»Jeg synes, at skruen har fået en voldsom drejning, og vi begynder at nærme os en konspirationsteori af en eller anden art,« siger han. 2012-teoriernes popularitet hænger ifølge Finn Madsen sammen med, at folk elsker at dyrke mystikken.

»Mennesket har en tendens til ikke at ville acceptere det jordnære. Hvis man kan komme til at se syner, så prøver man på det. I vore dage hvor mængden af tilgængelig information er astronomisk, jo mere interesserede er folk blevet i mystik,« mener Finn Madsen og afslutter:

»Jeg holder ikke op med at investere i min pension, fordi mayakalenderen udløber 21. december 2012, og jeg hæver den heller ikke ugen før den 21. Samtidig er jeg helt sikker på, at jeg får julegaver 3 dage senere.«

Om maya-kalenderen

Historiske optegnelser ved hjælp af kalendere var vigtige for mayaerne - ikke så meget for at bevare mindet om fortiden, men mere for at kunne forudsige fremtiden.

Mayaerne mente, at tiden og hele universet var styret af guddommelige kræfter. Astronomer og spåmænd iagtog ivrigt himmellegemernes bevægelser og nedskrev disse omhyggeligt, og gennem iagtagelserne skabte de en række kalendersystemer, der i nøjagtighed klarer sig fint over for moderne kalendre.

Formålet var at kunne forudsige de begivenheder, som guderne antoges at kontrollere. Det kunne eksempelvis være for at finde gunstige tidspunkter at plante majs, høste eller gå i krig på.

Mayaerne skabte 260-dages kalenderen, solkalenderen, århundrede-kalenderen og den såkaldte langtælling, der blev brugt til at holde styr på den absolutte kronologi, og som er afgørende for, at forskere i dag kan sammenligne datoer på mayaernes opstillede steler med datoer i den vestlige kronologi.

Mayaerne brugte et 20-talssystem. Ved hjælp af prikker og streger blev talstørrelsen angivet, da en prik havde værdien 1, og en streg repræsenterede værdien 5. Tallet 0 blev symboliseret med en ellipseformet muslingeskal. Den vedhæftede tabel viser, hvordan langtællingen er opbygget.

Det er netop langtællingen, der er ved at rinde ud. Den går angiveligt op til 13 baktuner og har en cyklus på 5.128 år. Da mayakalenderens startdato svarer til 11. august år 3.114 f.v.t., udløber langtællingen altså i år 2012 - nærmere bestemt den 21. december 2012 eller 12.19.19.17.19 i det mayanske kalendersystem.

For mayaerne var tilværelsen cyklisk, og den antoges at ville gentage sig selv, og derfor regner forskerne med, at mayaerne forventede, at man ved langtællingens udløb ville indtræde i en ny tidsalder og begynde forfra med tidsregningen.

Læs mere om matematikken og talsystemet bag maya-kalenderen i første del af vores artikelserie om matematikkens historie: Matematik i støbeskeen

Kilder: Bogen »Mayaerne - mesoamerikanske højkulturer i historisk perspektiv« af Finn Madsen og Wikipedia.

Det siger forskerne i udlandet:

Især i amerikanske medier har eksperter i mayaernes kultur udtalt sig om kalenderens udløb og 2012-dommedagsteorierne. Her er et udsnit:

Susan Milbrath, arkæoastronom og kurator ved Latin American Art and Archaeology ved Florida Museum of Natural History, siger:

»Vi har ingen dokumentation for eller viden om, at mayaerne forestillede sig, at verden ville ende på det tidspunkt« (USA Today)

Sandra Noble, direktør ved The Foundation for the Advancement of Mesoamerican Studies i Florida:

»For den oprindelige maya var det en stor fest at klare sig til enden af en hel cyklus,« siger hun og kalder dommedagsteorierne »en fuldstændig fabrikation og en mulighed for mange til at tjene penge.« (USA Today)

E. Wyllys Andrews V, direktør ved Tulane University Middle American Research Institute, siger:

»Der kommer en cyklus til. Vi ved, at mayaerne troede, at der var en før denne, og det indikerer, at de var komfortable ved tanken om en anden efter denne.« (Tulane University)