Hvad enten du har stået til en koncert ved Roskilde Festival eller lyttet til radio hjemme i køkkenet, har du nok oplevet følelsen af bare at måtte bevæge dig til et musiknummer.

Men hvad er det egentlig, som fremkalder nikken og fodtrampen?

Og hvorfor er netop halvfemsernes house-musik så dansevenlig?

Det er blandt spørgsmålene, norske Hans T. Zeiner-Henriksen udforsker i doktorgradsprojektet 'The "Poumtchak" Pattern: Correspondences Between Rhythm, Sound, and Movement in Electronic Dance Music.'

Bastromme og hi-hat

Afhandlingen ser hovedsageligt på den klassiske house-rytme, og hvordan den fremkalder bestemte bevægelser og en særegen dans.

Nøglen er det, han kalder for 'The PoumTchak' pattern. 'Poum' refererer til bastromme, og 'Tchak' til en hi-hat, skarptromme eller en lignende højfrekvent lyd.

Den klassiske house-rytme består ganske enkelt af bastromme og hi-hat eller skarptromme, som slår hver anden gang.

Daft Punks 'Phoenix' er et typisk 'PoumTchak'-nummer, hvor du kan høre den karakteristiske rytme alene i starten:

En del af undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse, som fokuserer på, hvilke retninger man bevæger sig i, når man lytter til numre med den karakteristiske rytme.

Af de 94 musikstuderende som svarede, var der bred enighed om, at man bevæger sig nede på bastrommen ('poum') og oppe på hi-hatten ('Tchak').

De dansebevægelser, Zeiner-Henriksen har set på, er hovednikken, tramp med fødderne og vertikale bevægelser med overkroppen.

Endvidere skriver han, at selv om disse bevægelser bruges i mange forskellige dansemusik-kulturer, så er 'PoumTchak'-mønsteret særdeles effektivt til at gøre et nummer dansevenligt.

»Når det gælder det at kunne sætte gang i bevægelser, så er denne rytme utrolig egnet som en grundstruktur i dansemusik, og man hører den i rigtig mange forskellige variationer,« siger Zeiner-Henriksen til forskning.no.

Et voksende felt

Zeiner-Eriksen har forsket omkring forholdet mellem musik og bevægelse, med udgangspunkt i elektronisk dansemusik. (Illustrationsfoto: iStockphoto)

Han fortæller, at det musikvidenskabelige forskningsmiljø omkring moderne dansemusik er lille, men voksende.

»Rigtig meget af populærmusik-forskningen er kommet fra sociologiske kulturundersøgelser, fordi dér har det været stuerent at beskæftige sig med denne type musik, mens det indenfor musikvidenskaben har taget længere tid.«

Dans og bevægelse til musik er felter, som er blevet temmelig meget forsømt inden for musikvidenskaben, og Zeiner-Henriksen sætter dette i sammenhæng med, at man i den klassiske vestlige tradition skulle sidde helt stille og lytte til musikken, i stedet for at danse til den.

»Går man tilbage til 1700-tallets publikum, så var der langt mere bevægelse, og man kunne give respons ved at klappe og juble impulsivt. I løbet af slutningen af 1800-tallet og 1900-tallet så har den måde med at sidde stille og lytte til musik med en kontemplerende og intellektuel indgangsvinkel været den dominerende.«

»Jeg er ude efter at fremhæve nogle felter inden for musikvidenskaben, som har været ignoreret, og har undersøgt noget, som har ligget ganske lavt i hierarkiet, for at få vendt lidt op og ned på tingene.«

Stadig ikke træt af house-musik

Zeiner-Henriksen deltog meget i det norske club-miljø tilbage i halvfemserne, da den elektroniske musik var på sit højeste i Norge. Han lavede også nogle musiknumre omkring årtusindeskiftet, men i de seneste år har han haft en mere teoretisk indgang til musikken.

Han fortæller, at house-genren er et utroligt velegnet forskningsobjekt for det, han er i gang med, netop fordi den har en opbyggende form.

Basement Jaxxs 'Jump n Shout' er et andet godt eksempel på typisk 'PoumTchak'-rytme:

»Det begynder ofte med, at de grundlæggende rytmiske strukturer står helt alene, og så kommer der flere og flere elementer ind, hvorimod der i et almindeligt rocknummer gerne er fuld skrue fra første takt med langt flere elementer på plads fra starten.«

Efter årevis med lytten til tekno i fritiden og nu nogle år med intense studier af genren er han stadigvæk ikke blevet træt af dunk-dunk-musik.

»Men selv om det her er mit studiefelt, betyder det ikke, at jeg sidder hjemme i stuen med tre børn og kun lytter til tung tekno. Jeg lytter til meget forskellig musik,« siger han afsluttende.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov