Annonceinfo

Dobbelt så mange tager til Schweiz for at begå assisteret selvmord

I Schweiz er det muligt at få hjælp til at slutte livet - assisteret selvmord. Gennem de seneste 10 år er flere og flere syge patienter tager til alpelandet for at gøre en ende på lidelserne.

Folk fra 31 forskellige lande valgte at tage til Schweiz for at få assisteret selvmord i perioden 2008-2012. (Foto: Colourbox)

I et nyt studie opsummeres tidligere forskning, som har kortlagt antallet af udlændinge, som kommer til Schweiz med det formål at begå assisteret selvmord.

I løbet af de seneste 5 år har 611 ikke-schweiziske statsborgere truffet beslutningen om at begå assisteret selvmord i Schweiz, mens det i perioden mellem 2001 og 2004 var 255 udlændinge, der tog til de organisationer, der tilbyder assisteret selvmord.

Antallet er altså mere end fordoblet siden dengang.

Patient skal have håbløs prognose for at få lov til assisteret selvmord

Forskerne har kun set på tal fra delstaten Zürich, da det er her, de fleste udlændinge rejser til. Studiet er offenliggjort i tidsskriftet Journal of Medical Ethics.

Fire organisationer i Schweiz tillader assisteret selvmord for tilrejsende udlændinge, og de har alle strikse krav om, at patienten skal have dømmekraften i behold.

Patienterne skal blandt andet have fået en såkaldt håbløs prognose fra sin læge eller have meget kraftige smerter. Nogle kræver også, at sygdommen skal være dødelig, og kravene varierer en del fra organisation til organisation.

Tyskere, englændere og franskmænd rejser mest til Schweiz

I perioden 2008-2012 var 58 procent af udlændingene kvinder. Der var også et stort aldersspænd fra 23 til 97 år. Gennemsnitsalderen var 69.

Der var folk fra 31 forskellige lande, der valgte at tage til Schweiz i denne periode, og de største grupper var 268 tyskere, 126 briter og 66 franskmænd. Andre tal viser, at fire danskere over en periode på 16 år er taget til udlandet for at få hjælp til at tage deres eget liv.

Forskerne har også undersøgt, hvilke sygdomme patienterne led af. En stor del af dem havde sygdomme, der ikke var dødelige inden for en nær fremtid, som forskellige neurologiske og reumatiske sygdomme.

Forskerne tror, at andelen af ikke-dødelige sygdomme er voksende både hos udlændingene og schweizerne, da forholdene har ændret sig i perioden mellem 2001 og 2004.

Blandt andet har neurologiske sygdomme overhalet kræft, men tallene er ikke direkte sammenlignelige, da de tidligere studier både har set på tilrejsende og schweizere.

Andelen af ikke-dødeligt syge vokser

Det nye studie har kun kortlagt tilrejsende. Forskerne mener alligevel, at resultaterne kan tyde på, at flere med ikke-dødelige sygdomme vælger assisteret selvmord.

Fakta

I Danmark er det ulovligt at yde aktiv dødshjælp eller hjælp til selvmord (også kaldet assisteret mord)

I enkelte andre lande er aktiv dødshjælp lovligt, herunder Holland, hvor man kan få hjælp af sin læge, hvis man ønsker at dø. Dette er dog ikke muligt for udenlandske statsborgere

Aktiv dødshjælp er ikke tilladt i Schweiz, men det er assisteret selvmord. Dermed er det lovligt at hjælpe en person til at begå selvmord, når hjælpen bliver givet af uegennyttige årsager.

I januar 2014 viste nye tal, at fire danske statsborgere var taget til udlandet for at få hjælp til at begå selvmord i perioden 1998-2014.

Kilder: Berlingske Nyhedsbureau, Politiken

Stephen Hawking er muligvis den mest berømte ALS-patient. ALS er en neurosygdom, der angriber celler i rygmarven og hjernen.

Den største gruppe af patienter havde neurologiske sygdomme som ALS, multipel sklerose eller lammelser.

Der var også en stor del af patienterne, der havde forskellige former for kræft eller reumatiske sygdomme, som kroniske smertelidelser eller osteoporose. Patienterne i oversigten kunne også lide af kombinationer af flere sygdomme.

Det handler om retten til selvbestemmelse

»Jeg tror primært, det handler om, at folk ønsker retten til at bestemme over deres eget liv,« siger Lars Johan Materstvedt til forskning.no. Han er professor i filosofi ved NTNU og tidligere forsker i Kræftforeningen og har arbejdet med etiske og kliniske problemstillinger knyttet til assisteret selvmord.

»Der er flere af disse sygdomme, som er dødelige på kort sigt, og folk vil foregribe forfaldet og sygdomsudviklingen ved selv at sætte en streg. Det ser vi også i Holland.«

»Jeg mener også, at dette er et udslag af den stadig stærkere individualisme, vi ser i den vestlige del af verden.«

Han tror, at den generelle stigning i antallet af tilrejsende handler om, at der er kommet mere opmærksomhed og bevidsthed omkring emnet, samtidig med at det stort set ikke er lovligt nogen andre steder i verden.

Ændrer selvmordsturisme lovgivningen?

Selvmordsturisterne, som forskerne kalder dem, kommer fra lande, hvor assisteret selvmord er ulovligt.

Forskerne ville også undersøge, om rejserne havde nogen effekt på lovgivningen i de tre største lande, Tyskland, Storbritannien og Frankrig.

Det viste sig, at der i samtlige tre lande havde været større offentlige debatter om emnet inden for de sidste par år, og der er da også blevet stillet forslag om lovændringer. Nogle er blevet forkastet, og andre er fortsat under behandling.

»Det er ofte en debat, der dukker op i disse lande, når patienter, der er blevet kendt gennem medier, tager til Schweiz for at begå assisteret selvmord,« fortæller Lars Johan Materstvedt.

Schweiz har et hul i loven

Det særlige ved Schweiz er, at assisteret selvmord er tilladt på grund af et hul i lovgivningen, der gør det muligt for læger at udskrive dødbringende medikamenter, som patienten selv kan tage. Der er ikke nogen lov mod eget assisteret selvmord.

Tabellen viser, hvor selvmordsturister i den schweiziske delstat Zürich kom fra i perioden 2008-2012. Her kan man blandt andet se, at der i både 2009 og 2011 var en selvmordsturist fra Danmark. (Tabel: British Medical Journal)

»Den schweiziske lægeforening siger, at det ikke er lægens opgave at tage liv, men at det er op til hver enkelte læges samvittighed,« fortæller Lars Johan Materstvedt.

På grund af det juridiske hul kan organisationerne selv vælge, om de vil tage imod udlændinge, og om de tillader, at patienter, som endnu ikke helt er nået enden på deres liv, får hjælp til at begå selvmord.

Lars Johan Materstvedt fortæller, at der findes en lille håndfuld steder i verden, hvor assisteret selvmord er reguleret gennem egne love, og at det er under debat i flere andre lande.

Storbritannien diskuterer ændring i lovgivning

Quebec i Canada, fire delstater i USA og Holland, Belgien og Luxembourg tillader assisteret selvmord med nogle væsentlige forskelle mellem lovene.

Mange af lovene kræver, at patienten forventes at dø i nærmeste fremtid for at få tilgang til og begå assisteret selvmord.

»Det gælder også et lovforslag, som i disse dage diskuteres i Overhuset i Storbritannien, der ligner lovene i de fire amerikanske delstater, hvor det kræves, at man kun har seks måneders forventet levetid tilbage,« siger Lars Johan Materstvedt.

»Det betyder, at der er flere af de patienter, der vælger at tage til Schweiz, som denne lov ikke vil omfatte, da de lider af sygdomme, som man ikke dør af i nærmeste fremtid.«

I Norge blev assisteret selvmord sidst taget op til vurdering i 2005, og da sagde Justitskomiteen nej til ændringer i straffeloven på dette område. Så det er fortsat ulovligt i Norge.

»Det vil også komme hertil, men det kan tage lang tid,« tror Lars Johan Materstvedt.

Assisteret selvmord - også kaldet assisteret mord - er ligeledes ulovligt i Danmark.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg