Annonceinfo

Dit forbrug er styret af sidste lønningsdag

Vores motiver for at købe ind, som vi gør, ændrer sig cyklisk over måneden, alt efter antallet af dage, der er gået siden sidste løncheck. Det viser ny, amerikansk forskning.

Emner:
Hvor mange indkøbsposer, du slæber med hjem, afhænger ikke af saldoen på din bankkonto, men af tiden, der er gået, siden du sidst fik løn (Foto: iStockphoto)

Månedens sidste dag er kommet, og med dén lønudbetaling til langt de fleste danskere.

Følelsen af frihed, der kan komme med lønudbetaling, er nok noget, de fleste kender. En frihedsfølelse, der desværre har tendens til at forsvinde i takt med overskuddet på bankkontoen.

Men ifølge ny amerikansk forskning fra David Eccles School of Business ved Utah University, er det ikke det svindende økonomiske overskud og synet af hastigt faldende tal på bankkontoen, der styrer vores forbrugsmønstre. Det er faktisk den tid, der er gået, siden sidste lønningsdag.

»Vores fund er overraskende, fordi tidligere undersøgelse har anset forbrugernes præferencer for at være ret stabile og uændrede over tid,« siger en af forskerne, Himanshu Mishra, i en pressemeddelelse.

»Vores undersøgelse viser, at ikke nok med at forbrugernes præferencer ændrer sig hurtigt og følger en cyklus, fra lønningsdag til lønningsdag, deres købemotiver i perioden svinger også mellem et 'forbedrende' og et 'begrænsende' fokus,« fortsætter han.

Forbedrende eller begrænsende

Forbrugerne vil i den første del af måneden, hvor udbetalingen af løn tidsmæssigt er tæt på, købe varer og tjenesteydelser efter et 'forbedrende' købemotiv, konkluderer forskerne. Det betyder, at de anskaffer ting, der understøtter et ønske om at forbedre deres levevilkår.

Hvis de amerikanske forskere har ret, vil det give god mening for fitnesscentre at markedsføre deres sundhedsfremmende initiativer først på måneden.

I den sidste del af måneden, hvor der er gået lang tid siden lønningsdag, flytter forbrugerne deres fokus over på at købe varer og tjenesteydelser, der virker 'begrænsende', forstået på den måde, at de begrænser tab eller skade. Forbrugerne vil i den anden del af måneden fokusere på at opretholde status quo og ikke få dårligere levevilkår, siger forskerne.

Fakta

VIDSTE DU

Journal of Marketing er i følge den danske lektor i afsætningsøkonomi Marcus Schmidt det ypperste sted, man kan få publiceret sine undersøgelser.

I praksis kan en arbejdsplads, der vil promovere sund mad i kantinen, med fordel sætte ind sidst på måneden. Der vil medarbejderne ifølge undersøgelsen være mere fokuserede på ikke at blive tykkere.

Mulighed for målrettet markedsføring

Forbrugernes fokus på forbedring og begrænsning på bestemte tidspunkter på måneden betyder, at virksomheder får endnu et våben til at målrette deres markedsføring.

Vil man sælge makrel i tomat først på måneden, skal tv-spottet måske indeholde sætningen: »Makrel gør dig ekstra sund,« mens makrel i tomat, der skal sælges sidst på måneden skal markedsføres under sloganet: »Makrel holder dig sund.«

Virksomhederne bør også tænke de nye fund ind i deres markedsføring på andre måder, mener de amerikanske forskere. Vil man have forbrugere til at skifte over til en tandpasta, der forebygger karies, skal den introduceres sidst på måneden, fordi den appellerer til et 'begrænsende' købemotiv.

Løn giver følelse af ekstra ressourcer

Forbedrede levevilkår er altså det dominerende købemotiv først på måneden. Det skyldes ifølge forskerne bag undersøgelsen, at man får en fornemmelse af at have ekstra ressourcer, når man får løn.

Følelsen af ekstra ressourcer giver et øget fokus på at opnå mål og ønsker, fordi det med de ekstra ressourcer virker realistisk og overkommeligt. Og det udmønter sig altså i forbrug, der retter sig mere mod at forbedre levevilkårene, forklarer Himanshu Mishra i pressemeddelelsen.

Når du i eftermiddag går i supermarkedet med tanken om den nyindkomne løncheck i baghovedet, så tænk en ekstra gang over dine indkøb. Er det de 'forbedrende' købemotiver, der driver dig?

En stor del af mit indlæg er

åbenbart forsvundet i "cyberspace"
My point beeing : Danske myndigheder/videnskab.dk skelner kraftigt mellem "videnskabelige facts publiceret i anerkendte tidsskrifter" efter hvad der lige falder i deres smag

Hvor meget har Eva Lind Rasmussen

lige fået optaget i "British medical Journal" - Intet, nåh ja så er hun nok en internationalt anerkendt kapacitet,
Opfat nu endelig ikke som dette som et angreb på en, muligvis fremragende dansk forsker, jeg er ikke ude efter hende.
Jeg er ude efter videnskab.dk's kvalitets-sikring af det, som de bringer frem og fro 3. gang : "Lev op til jeres pris" !

Men dette er "dansk" videnskab ?

"Risikoen for at få blodpropper stiger med hele 30 procent, hvis du spiser pillerne dagligt, viser undersøgelsen i det anerkendte lægetidsskrift British Medical Journal."
Ingen grund til bekymring herhjemmeDet får dog ikke danske sundhedsmyndigheder til at ændre anbefalingerne for kalktilskud, som 300.000 danskere tager hver dag for at forebygge knogleskørhed.
- Vi mener ikke de er farlige, siger Eva Lind Rasmussen, cand.scient. i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor"
Når udenlandske undersøgelser understøtter "Erasmus Montanus" er de OK, ellers er de ikke noget værd ?

SV:videnskab.dk ER oK!

Kim Michaelsen, jeg kom i første omgang til at give dig et + op i thumbs, det må du undskylde.
Artiklen giver klar besked når helheden læses, tilstræb venligst vedholdende dette!

Jeg er da ked af at du ved en fejl har givet mig en thumbs up.
Artiklen giver klar besked om at i USA er der for nogel time-, uge-, månedslønnede ? Er visse sammenhænge mellem indkøbsmønstre og lønningsdagen, ihvertfald i ekstremt små populationer - dette bruges til en overskrift om hvordan danskere "HELT SIKKERT" opfører sig (dog kun månedslønnede !)
Tjah - hvis det er videnskab, så ? ? ? 
Mvh Kim

videnskab.dk ER oK!

Kim Michaelsen, jeg kom i første omgang til at give dig et + op i thumbs, det må du undskylde.
Artiklen giver klar besked når helheden læses, tilstræb venligst vedholdende dette!

SV:SV:Overskriften på denne artikel

Kære Kim
Ind imellem bringer vi på Videnskab.dk omtale af international forskning. Den vil – som i dette tilfælde – være peer reviewed og publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, så vi kan være sikre på, at metodikken er i orden.
Hvad overskriften angår, er det min vurdering, at den lever op til det, den skal. Der er dækning for den i artiklen, og den er både kort og så tilpas slagkraftig, at man har lyst til at klikke på den.  Overskrifter er nu engang kompromisets ædle kunst – især når det gælder videnskabsjournalistik. Der er ikke plads til alle nuancer, forbehold og detaljer, og det også vigtigt for os, at de inviterer brugerne til at klikke ind og læse artiklerne, for ellers bliver de ikke klogere. Samtidig må en overskrift ikke være strammet så meget, at der ikke er dækning i artiklens indhold. Typisk vil der være en uddybning i den efterfølgende korte tekst – underrubrikken – som her, hvor det f.eks. præciseres, at der er tale om amerikansk forskning.
Vibeke Hjortlund, chefredaktør, Videnskab.dk

Og dette er så den uddybning af at der er tale om en Amerikansk undersøgelse, med et extremt lille antal deltagere, som retfærdiggør at have den overskrift ?
"Månedens sidste dag er kommet, og med dén lønudbetaling til langt de fleste danskere."
og disse extreme deltagerantal er baggrunden for at vi her taler om "videnskab" :
"De amerikanske forskere baserer deres undersøgelse på 2 eksperimentelle studier med henholdsvis 61 og 152 deltagere. Forsøgene er altså "tænkte," og sætter ikke forsøgspersonerne i en reel indkøbssituation."
Beklager, jeg synes at det er for "lamt" at bringe sådan noget på videnskab.dk

SV:Overskriften på denne artikel

Kære Kim
Ind imellem bringer vi på Videnskab.dk omtale af international forskning. Den vil – som i dette tilfælde – være peer reviewed og publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, så vi kan være sikre på, at metodikken er i orden.
Hvad overskriften angår, er det min vurdering, at den lever op til det, den skal. Der er dækning for den i artiklen, og den er både kort og så tilpas slagkraftig, at man har lyst til at klikke på den.  Overskrifter er nu engang kompromisets ædle kunst – især når det gælder videnskabsjournalistik. Der er ikke plads til alle nuancer, forbehold og detaljer, og det også vigtigt for os, at de inviterer brugerne til at klikke ind og læse artiklerne, for ellers bliver de ikke klogere. Samtidig må en overskrift ikke være strammet så meget, at der ikke er dækning i artiklens indhold. Typisk vil der være en uddybning i den efterfølgende korte tekst – underrubrikken – som her, hvor det f.eks. præciseres, at der er tale om amerikansk forskning.
Vibeke Hjortlund, chefredaktør, Videnskab.dk

sjovt som det harmoniserer med buddismen om at et rigt menneske

Når man har begrænsede ressourcer, holder man sig ved det der kan vedholde individdets evne til længe frem i tiden, at kunne leve og præstere optimalt. Hvis man har mange penge, så spreder man energien og  koncentrerer den ikke koncentreret og kontinuerligt i een retning kun. Man får ikke gjort det man ønsker, grundet for mange jern i ilden eller begrænset investering af tid og ressourcer, der er påkrævet for at få det til at gro, dét man bekæftiger sig med.
Lønningsdag er at sammenligne med en stofmisbrugers sus, der, når det er væk, kræver påpasselighed og ansvarlighed(energiøkonomisering, gøre mindst muligt), indtil det igen bliver aktuel, at få suset.

Overskriften på denne artikel

er nok den ringeste jeg nogen sinde har set på videnskab.dk ? ? ?
Selv Line må da kunne indse at Danmark IKKE er USA og nå man så læser hvor "stort" deltagerantallet er og at der ikke er tale om en måling på deres reelle indkøb er det vel på linie med den værste sensationsjournalistik på EB.dk eller BT.dk ?
 
Hvordan i alverden får sådan noget lov til at blive offentliggjort på dette site ?
 
Mvh Kim
P.s. Jeg skrev, da i fik en pris for fact's "Det forpligter" lev dog op til det !

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg