Valgdata: Disse danskere afgjorde folketingsvalget 2015
Ved folketingsvalget i 2015 stemte 85,9 procent af borgerne. En ny rapport kortlægger, hvilke danskere der stemte, og hvem der blev hjemme på sofaen.
data_tal_statistik_nyheder_videnskab_journalist_artikel_forskning_troværdighed

Danmark har generelt en høj stemmeprocent ved valg til Folketinget. men der er stor forskel på, hvor flittige forskellige grupper af vælgere er til at få sat krydset på valgdagen. (Foto: Shutterstock)

Torsdag 18. juni 2015 skulle danskerne til stemmeurnerne for at sammensætte et nyt Folketing. Samlet set dukkede 85,9 procent af de stemmeberettigede op og satte deres kryds. Dermed endte valgdeltagelsen en lille smule lavere end de 86,3 procent, der har været gennemsnittet for folketingsvalg siden 1970.

Data og Tal

Læs mere om, hvordan du analyserer statistik, meningsmålinger, tal og grafer på Videnskab.dk’s tema-site om 'Data og Tal'.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om brugen af data i nyheder.

Materialet er velegnet til undervisningsbrug i gymnasiet og på øvrige videregående ungdomsuddannelser.

Bryder man tallene ned på mindre grupper såsom køn, alder, uddannelse og indkomst, tegner der sig et noget mere nuanceret billede af valgdeltagelsen. Det er netop, hvad valgforskerne Yosef Bhatti, Jens Olav Dahlgaard, Jonas Hedegaard Hansen og Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har gjort i rapporten ’Valgdeltagelse og vælgerne til Folketingsvalget 2015’.

Denne artikel præsenterer en udvalgt del af rapportens valgdata. Har du mod på at læse hele rapporten, kan den downloades her.

Bemærk, at 'antal registrerede stemmeberettigede i grupperne' ikke viser det faktiske antal stemmeberettigede i grupperne, men det antal, som har indgået i undersøgelsen. Læs mere om, hvordan tallene er indsamlet nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: '(Valg)kamp på sociale medier: Partierne slår nyhedsmedierne'

Grafen ovenfor viser, at de 60 til 69-årige er de flittigste vælgere. Hele 91,1 procent af gruppen stemte ved folketingsvalget. Det fremgår ligeledes, at det generelt er de midterste aldersgrupper, der hiver valgdeltagelsen op, mens de unge og de gamle ikke er helt så flittige til at nå ned i stemmeboksen.  

Grafen sammenholder køn og alder, og viser en interessant kendsgerning: Frem til det fyldte 69. år har kvinderne konsekvent en højere valgdeltagelse end mænd, men herefter skifter det. De ’unge’ kvinder er altså flittigere vælgere end de unge mænd, mens de ’ældre’ mænd hyppigere frekventerer den lokale skole eller forsamlingshus på valgdagen for at sætte et kryds på stemmesedlen.

Denne grafik viser valgdeltagelsen for forskellige grupper af modtagere af sociale ydelser. De flittigste vælgere er modtagere af efterløn og folkepension, mens modtagere af uddannelseshjælp (unge under 30 år uden uddannelse får uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, red.) og kontanthjælp er de grupper, der oftest bliver hjemme på sofaen på valgdagen. 

Uddannelse er vejen til indflydelse. I hvert fald, hvis vi lægger denne graf til grundlag. Heraf fremgår det, at valgdeltagelsen vokser, jo højere uddannelse gruppen har. Således har stemmeberettigede med grundskolen som den højest færdiggjorte uddannelse en valgdeltagelse på 76,7 procent, mens hele 95,4 procent af gruppen med en lang videregående uddannelse deltog aktivt på valgdagen ved at sætte et kryds på stemmesedlen.

For at gøre en lang historie kort: Jo højere personlig indkomst, desto højre valgdeltagelse. Ser vi på de to yderpunkter, bliver forskellen meget tydelig. Mens personer med en årlig indkomst på under 100.000 kr. har en valgdeltagelse på 77,7 procent, stemmer hele 94,7 procent af de stemmeberettigede danskere med en personlig indtægt på mere end 900.000 kr.

Bemærk, at det ikke er muligt at konkludere, at valgdeltagelsen er et resultat af hverken uddannelse, alder eller indtægt. Der er sandsynligvis tale om, at de forskellige forhold påvirker folks valgdeltagelse i forskellig grad. Graferne er således udelukkende deskriptive; de viser, hvordan virkeligheden ser ud, men giver ikke en forklaring på, hvorfor.

Søjlerne herover og tabellen herunder viser begge to, hvor flittige forskellige grupper af indvandrere er til at stemme. I søljerne er forskellige lande samlet i grupper, mens tabellen giver et mere nuanceret billede. For begge gælder, at gruppernes størrelse varierer meget – klik derfor på ’antal’ for at se, hvor store de forskellige grupper er. 

Du kan sortere tabellen herunder ved at klikke på enten 'procent' eller 'antal', hvis du vil se landene listet efter valgdeltagelsen eller gruppens størrelse.

Sådan er rapporten udarbejdet

Rapporten bygger på data fra 72 af landets 98 kommuner, som har indleveret deres valglister til forskerne. Samlet set bygger rapporten på registerdata for 3.097.536 vælgere ud af de i alt 4.145.105 stemmeberettigede ved folketingsvalget d. 18. juni 2015. Det svarer til 74,73 procent af samtlige stemmeberettigede vælgerne.

Rapporten angiver en samlet valgdeltagelse på 85,76 procent, mens den faktiske valgdeltagelse var 85,89 procent. Den rammer altså 0,13 procentpoint under den faktiske valgdeltagelse.

Det betyder samtidig, at grafernes mulighed for at vise 'antal registrerede stemmeberettigede i grupperne' ikke viser det faktiske antal stemmeberettigede i grupperne, men det antal, som har indgået i undersøgelsen.

Hvis du er blevet inspireret til at dykke dybere ned i rapporten om danskernes valgdeltagelse, kan den downloades her.

Rapporten indeholder blandt andet tal for valgdeltagelsen for en lang række af de danske kommuner.