Annonceinfo

Diskussion om forskning øger uenigheden

Hvis folk er uenige med forskere i spørgsmål om global opvarmning og stamcelleforskning, så bliver de endnu mere uenige, når sagen bliver diskuteret. Dansk forsker mener forståelse er bedre end oplysning.

Jo mere man diskuterer eller oplyser om for eksempel kontroversiel forskning, desto større bliver uviljen hos dem, der allerede på forhånd var modstandere. (Foto: Colourbox)

Da uviljen mod mobilmaster for nogle år siden var på sit højeste rasede debatten også i Aalborg.

Byens forældre var på barrikaderne for at få masterne placeret langt væk fra vuggestuer, børnehaver og skoler.

På trods af, at al forskning viste, at masterne var ufarlige, ville forældrene ikke løbe risikoen.

Det fik rektor på Aalborg Universitet Finn Kjærsdam til at bede sine forskere om at undersøge strålingsfaren fra masterne i et nyt forsøg.

Forskernes konklusion var klar: Der var ingen fare ved masterne, men hvis man ville minimere den ikke-eksisterende fare mest muligt, så var det sikreste sted at placere masten midt i børnenes skolegård, fordi det betød, at strålingen fra børnenes egne mobiltelefoner ville blive mindst.

»Men forældrene afviste resultatet. Det havde absolut ingen indvirkning på deres modvilje,« fortæller Finn Kjærsdam.

Anekdoten bekræfter i høj grad de konklusioner, som forskere fra North Carolina University er kommet til i et nyt studium.

Deres forskning viser, at jo mere man diskuterer eller oplyser om kontroversiel forskning for genmodificerede afgrøder eller stamceller, desto større bliver uviljen hos dem, der allerede er imod.

»Vores resultat viser meget tydeligt, at jo mere folk med modsatrettede holdninger diskuterer, desto mere uenige bliver de. Det er problematisk, fordi det viser, at folk kun hører det, de vil høre, når de diskuterer kontroversielle spørgsmål,« siger dr. Andrew Binder, der er lektor i kommunikation på NC State University og hovedforfatter på undersøgelsen.

'Lyt til mig, for jeg er klog(ere end dig)'
citat...jo mere folk med modsatrettede holdninger diskuterer, desto mere uenige bliver de...
- Andrew Binder

Herhjemme har forskere inden for kontroversielle felter ellers ofte talt om, at folkets modvilje mod for eksempel genmodificerede afgrøder må skyldes manglende viden.

Forskerne mener derfor, at der skal mere oplysning til.

Modsat bliver en del provokeret af den holdning, fordi forskerne implicit siger, at "hvis folk blot vidste det samme som mig, så ville de mene det samme som mig".

Lige præcis den underliggende dagsorden er en af de mest kvæstende ting for den offentlige debat om kontroversiel forskning.

Det mener danske Maja Horst, der er lektor på Institut For Organisation på CBS og beskæftiger sig med den offentlige debat om videnskab.

Hun har modtaget priser for sin evne til at flytte folks holdninger i debatten.

Hun mener, at den nye forskning er helt i tråd med hendes erfaringer. Meget kommunikation mellem autoriteter, som forskere og almindelige borgere, strander nemlig på den præmis, at målet for autoriteten ofte er at overbevise borgerne. Og det stritter borgerne imod.

»Man skal møde folk, hvor de er, og lade med at komme med en forventning om, at nu skal man overbevise andre om, at man selv har ret, og de dermed tager fejl. Mange forskere tror, at de har patent på den rigtige mening om et emne, fordi de har beskæftiget sig indgående med det i 30 år, men det har de ikke, for ofte er spørgsmål om kontroversiel forskning en politisk diskussion om, hvordan vi ønsker vores samfund skal være,« siger Maja Horst.

Hun nævner, som en pendant til mobilmasten i de aalborgensiske skolegårde, at folk jo godt ved, at uanset hvor 100 procent sikker en forsker er på, at noget er ufarligt, så er det aldrig 100 procent sikkert.

citat...det bliver meget svært for politiske ledere at samle folkelig opbakning omkring helt afgørende spørgsmål...
- Andrew Binder

»Og man overbeviser helt sikkert ikke folk ved at sige, 'jeg ved bedst, så du skal lytte til mig',« siger Maja Horst.

Modviljens konsekvens

I den aktuelle undersøgelse udnyttede forskerne, at et nationalt biologisk virusbekæmpelseslaboratorium skulle placeres i én af seks stater i USA.

Der var både tilhængere og modstandere i lokalområderne.

Forskningen viste, at jo mere tilhængere og modstandere diskuterede med hinanden, desto mere overbeviste blev de om deres egne synspunkter. Det gjaldt både for tilhængere og modstandere.

»Det viser, at det bliver meget svært for politiske ledere at samle folkelig opbakning omkring helt afgørende spørgsmål som for eksempel global opvarmning og stamcelleforskning,« siger Andrew Binder.

Forskningen ligger helt i tråd med tidligere resultater.

For eksempel har en af verdens førende forskere i meningsdannelse, amerikanske Richard Petty, for nylig vist, at hvis folk først har dannet sig en selvstændig mening om et emne, så bliver de endnu mere overbevidste om, at de har ret, hvis de bliver mødt af modstand og argumenter.

Hvis de derimod skal tage stilling til spørgsmål, de ikke har dannet en mening om, så er de tilbøjelige til at følge flertallet.

SV:Hvide mus

Hej Hareskov.
Ja det er vel underligt, at der også kommer en med videnskabelig uddannelse på banen - da vi også deltager i debatten, og ofte med anden argumentationsform. Det er helt korrekt, at der ofte vil blive kommenteret, når en debattør kommer med postulater om sammenhæng mellem årsag og virkning, som er modstridende med fundene fra forskningen. Som jeg har pointeret overfor dig højt antal gange, hvilket kan anvendes som eksempel:
Du kommer med postulater omkring effekt af midler, som der er lavet forskning på. Dine udsagn er i modstrid med forskningsresultater - både de enkelte undersøgelser samt når der er lavet reviews. Du har endnu ikke refereret til disse undersøgelser, når du argumenterer. Dette ville måske ikke være synligt for dem, som ikke ved, at du skriver, at der ikke er lavet undersøgelser - og at det er forkert, hvad du skriver. Men når man jævnligt læser videnskabelige tidsskrifter indenfor lægevidenskab, vil det nærmest være umuligt ikke at have bemærket, at det er et forskningsområde, og at der er lavet både dobbeltblindede undersøgelser og reviews.
Dette er en karakteristisk forskel i argumentationsmetode. Du skriver om en virkning, som du mener er der - og undlader at henvise til de undersøgelser, der er foretaget - som er i modstrid med det du skriver. Du har altså en hypotese og du viser ikke den tilgang, som en med videnskabelig uddannelse ville vise, hvis de udtalte sig om effekten af homeopatiske produkter. Det er en væsentlig forskel i diskussionsmetode.
Gentagne gange vil du så skrive at sådan en som mig, påstår at jeg "ved noget", og vil kalde dine argumenter for pseudovidenskabelige. Det er jo rigtigt at pseudovidenskab også bruges som betegnelse, når man kommer med argumenter der for udeforstående lyder "videnskabelige" - det her handler om specifikke tilstande, deres årsager og hvilken viden der er om hvordan disse specifikke lidelser kan påvirkes med behandling.
Jeg forventer ikke, at du behøver bruge videnskabelig argumentationsmetode. Men der vil være en grundlæggende forskel på udsagn - og de er meget konkrete omkring viden om hvad der virker og hvad der ikke virker. Hvis man kigger på den indsamlede viden vil stort set alle være enige om, at ud fra de videnskabelige undersøgelser tyder det på, at homeopatiske produkter ikke har effekt i sig selv. Der er også en teori der hænger sammen med det. Der er nemlig ikke passende mængde indhold i produkterne til, at de skulle kunne virke.
Men det betyder ikke noget for dig, når du argumenterer. Men det vil være det første en videnskabeligt uddannet vil interessere sig for.
Jeg mener, at den måde du argumenterer på, som er meget skråsikker er meget risikabel. Du anvender din fornemmelse - og tjekker ikke om din fornemmelse stemmer overens med objektive fund. Du ved rationelt godt, at disse undersøgelser eksisterer - da du har hørt det mange gange - og debatten har kørt internationalt de sidste år, hvor der har været større reviews omkring den manglende effekt af homeopati - blandt andet i Lancet.
Så vi tilhører to forskellige typer debattører. Jeg tror ikke du vil gå hen og læse undersøgelser, før du udtaler dig om effekt af homeopati, lægemiddelprodukter eller mobilstråling. Det virker ikke vigtig for dig.
Og jeg begynder ikke pludselig at blive mindre kritisk, og lade være at søge på emnerne i videnskabelige databaser.
Det er tilfældigt, om vi er enige eller uenige omkring specifikke sammenhænge mellem årsag og virkning. Man kan fornemme rigtigt, og man kan gætte forkert. Men det er ikke tilfældigt, hvordan vi opsøger viden på et felt - og den er helt forskellig pga vores forskellige uddannelse.

Hvide mus

Så kom Dorte på banen, tydelig inspireret af regeringens pointsystem.
Der er alle os med de lange belastende akademiske uddannelser, det er os der ved noget. Og vi har altid ret og tager aldrig fejl.
Så er der alle de tåbelige pseudovidenskabelige der tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved vores viden og metoder.
----------------------
Den aktuelle artikel om sendemaster. Enhver der har sat sig ind i biologi ved at alle vore celler fungerer som elektriske elementer og derfor vil være påvirkelige af udefra kommende elektrisk aktivitet. Den amerikanske flåde gennemførte under anden verdenskrig et eksperiment hvor man udsatte et skib med besætning for meget kraftig elektromagnetisk påvirkning. Besætningen døde.
Derfor kunne man passende anvende giftprøven LD50 som anvendes af medicinbranchen til at fastslå giftigheden af et præparat. Man tager 100 mus og fodrer dem med det pågældende præparat med stigende doser og når halvdelen af musene ar døde stopper man og ser så hvor meget stof de har indtaget. Det samme kunne gøres med stråling, hvor man dag efter dag satte strålingsniveauet op indtil halvdelen døde. Så ville man kende den dødelige dosis. Det kunne være en indikator da der næppe er mennesker der ville stille op som forsøgsdyr.

forskelle på argumenter fra lægfolk og forskere

Der er (mindst) 3 overordnede grupper af debattører. Der er lægfolk uden videnskabelig uddannelse med interesse og frygt for at blive "snydt" mht viden, fordi de ved, at de ikke selv kan gennemskue forskningsresultater. De vil typisk fokusere på personers udsagn - fordi de af en eller anden grund finder nogle mere troværdige end andre. Det kan være en dygtig retoriker, som virker troværdig, fordi de skriver, at de er uafhængige og derfor i stand til at være kritiske - og at de mener, at forskerne lyver og manipulerer mm. Dette rammer lige i hjertet på nogen lægfolk, og bekræfter deres frygt for at blive snydt, og så har de en "helt", som de stoler på - selvom de slet ikke er i stand til at forholde sig til om "helten" er sandfærdig eller ej. Dette er i alt fald EN af de mange grupper af debattører.
Så er der en stor gruppe, som selv har videnskabelig uddannelse, og derfor kender til hvordan data kommer i hus, kender spillets regler og selv er i stand til at kigge mere overordnet på, hvad det er for type forskningsbaserede argumenter, der anvendes i en diskussion - selvom det ikke hører til deres eget område. De vil ikke være nær så personfokuserede, når de tager stilling til argumenter, da de også vil kigge på selve argumenternes karakter. De vil sjældent tro at noget er sort-hvidt og meget simpelt.
Og så er der forskere mm som selv er inde i det faglige område, der diskuteres. De kender artiklerne og har overblik over området. De vil være mere rent fagfokuserede, og ikke afhængige af hvilke personer, der siger hvad, da de selv er i stand til at tage stilling mere uafhængigt.
Men de fleste vælger nogle, som de stoler på. Og det er meget forskelligt, hvem der appellerer til skeptiske lægfolk og hvem der appellerer til dem med videnskabelig uddannelse. (I alt fald hvis man kigger på mange debatter, som nok ikke afspejler fordelingen i befolkningen - hvor mange ikke er interesserede i emnerne, og ikke har hverken holdning, interesse og/eller viden der kan få dem til at deltage i en debat...
Debatten kunne lige så godt være anonym - man kan næsten alene på indlæggene regne ud, hvilken gruppe debattøren tilhører, hvis man læser deres indlæg på forskellige områder.
 
 

Når læger og forskere bagatelliserer skaderne ved stråling fra m

Når læger og forskere bagatelliserer skaderne ved stråling fra mobiltelefoner, udtaler de sig mod bedre vidende og går dermed teleindustriens ærinde:
»Forskere vil have penge til mere forskning. Og industrien kan købe forskere, forskning og resultater for penge,« mener Sianette Kwee, lektor ved Biokemisk Institut ved Århus Universitet. Sådan var det også i sin tid med visse forskere og tobaksindustrien, påpeger hun.
»Man kan genkende mønstret med ‘for-og-imod-forskning’ fra tobaksindustrien: Hver gang en forsker finder ud af, at det er skadeligt, så går der kun kort tid, før der kommer en videnskabelig artikel, der peger den modsatte vej. Så går tiden, mens samfundet kun kan blive enige om, at der er behov for mere forskning. Og imens kan teleselskaberne fortsætte med at sætte mobilantenner op.«
I stedet bør samfundet bruge forsigtighedsprincippet. Først når vi ved, at noget er helt ufarligt, skal det tillades, mener Kwee:
»Der er offentliggjort et hav af videnskabelige undersøgelser, der viser, at stråler fra mobiltelefoner er skadelige. I mange andre lande har man i årevis diskuteret farerne ved mobilstråling, men her i Danmark er der et eller andet, der forhindrer de forskningsresultater i at komme frem.«
– Hvad skulle det være?
»Industrien er bare ikke interesseret i, at de kommer frem,« siger Kwee.
På kort tid er den indonesisk fødte biokemiker, der ifølge et CV på internettet fik sin magistergrad fra Århus Universitet i 1968, blevet videnskabelig frontfigur for det voksende antal borgere, der føler sig utrygge ved strålerne fra mobiltelefoner og mobilantenner. Hun inviteres ofte til lokale møder, hvor nyrejste mobilantenner har skræmt naboerne.
Men lige så meget begejstring, hendes bramfri udtalelser om påvirkelige forskere ofte vækker blandt borgere, lige så stor hovedrysten fremkalder hun hos visse forskere. Uden at nogen ønsker at lægge navn til, antydes det, at Sianette Kwee ikke selv har offentliggjort særlig mange forskningsresultater. Og at hun hvert fald ikke har publiceret i videnskabelige tidsskrifter med særlig stor impact, som det siges.
Det er ikke en kritik, man umiddelbart genkender i Danmarks Natur- og Lægevidenvidenskabelige Bibliotek. Det italienske tidsskrift, Kwee hyppigst publicerer artikler i – Bioelectrochem. Bioenerg – omtales nemlig som »et rimeligt anerkendt tidsskrift«, mens Kwees 20 referencer i søgemaskinen ‘Sci-Finder’ kaldes for »rimeligt pænt af en dansker«.
Forskning og forskning…
Selv tager Sianette Kwee kritikken roligt: »Der er ingen andre danske forskere end mig, der har lavet biokemisk, eksperimentel forskning med radiostråling. Og hvis man kender spillet, som jeg gør fra mine mange år som forsker, så ved man også, hvem der har betalt for resultater, der viser, at mobilstrålerne ikke er skadelige. Men det er da tankevækkende, at de forskere, der finder noget farligt, de bliver altid kritiseret og mistænkeliggjort.«
– Hvis der findes så mange undersøgelser, der påviser skader, hvorfor kan Kræftens Bekæmpelse så lægge navn til, at der ikke er en sammenhæng mellem strålingen og f.eks. kræft?
»Der findes forskellige slags forskere, lige som der findes forskellig slags forskning. Og der er enorme finansielle interesser på spil her, og nogle forskere er meget præget af industrien. Livet som forsker er mere behageligt, når der er nogen, som betaler for en.«
Kwee henviser til den million kroner, overlæge Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse modtog fra Sonofon og TDC til en undersøgelse af en mulig kræftfare ved mobiltelefoner. Såvel forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse som Sundhedsstyrelsen har afvist mulig inhabilitet for Johansen i den forbindelse.
– Tror du, at den slags har indflydelse på resultaterne?
»Ja, det tror jeg. Og i dette tilfælde har det også betydet noget, at undersøgelsens anden hovedforfatter havde været vidne til fordel for teleproducenten Motorola i en retssag i USA.«
– Hvorfor skulle borgerne tro mere på dig?
»Jamen, det er da op til hver enkelt at afgøre, hvem man vil tro på. Vi laver kun forskning og fremlægger resultaterne. Men for en million kunne jeg godt nok lave meget.«
– Hvad har du selv forsket i?
»Der sker en betydelig skade på cellerne, der begynder at vokse helt unormalt, hvis de bestråles fra en mobiltelefon. Det har jeg personlig været med til at påvise.«
Nye undersøgelser viser…
I sidste uge blev videnskabsminister Helge Sander (V) enig med de politiske partier om at igangsætte nye forskningsprojekter om mobilfaren for ca. 30 millioner kroner. Midlerne vil blive administreret af det endnu ikke nedsatte Strategiske Forskningsråd, men Kwee tror ikke, at hun kommer til at deltage. Dertil er hun nok for radikal i sine synspunkter.
»Det vil i hvert fald ikke undre mig, hvis andre står med hånden fremme og endda i forreste række,« som hun siger.
– Så du tror, at det vil blive bestilt arbejde
»Ja, det kan man godt frygte, at det fører til.«
– Hvad er det, borgerne skal være bekymrede for?
»At menneskers DNA og kromosomer ændres af strålingen. Det vil jeg da selv være nervøs for.«
– Gør de da det?
»Ja. Det er netop påvist i en ny stor EU-undersøgelse fra ni lande. Egentlig skulle undersøgelsen påvise, at der ikke var nogen skade. Men da forskerne så begyndte at regne på tallene, kom de frem til andre resultater, nemlig at generne reagerer selv ved lav stråling. Men den slags store undersøgelser, hvor mange lande deltager, er som regel sværere at fifle med,« siger Sianette Kwee
 
Kilde: information.dk

Biokemiske påvirkning af mobilstråler

Skulle havet stået sådan: at Siantte Kwee er den eneste dr havde ordenlig forstand på de Biokemiske påvirkning af mobilstråler og IKKE Biokemi i alm.

SV:Det før jo næppe til enighed

Meget i forlængelse af artillen, så kommer der jo næppe enighed ud af denne debat, men ikke desto mindre, så er det måske relevant at invende et par ting.
Hvorfor skulle Sianette Kwee være den eneste i danmark med forstand på biokemi? er det ikke at nedvurdere de biokemiske institutter på Københavns, Århus og Syddansk universitet?
  MVH Dennis
 

"Hvorfor skulle Sianette Kwee være den eneste i danmark med forstand på biokemi?"Godt spørgsmål Dennis :) men nu har Sianette Kwee været lektor ved Århus universitet, men bortset fra det så undersøg det selv hvorfor at Sianette Kwee skulle være den eneste med ordentligt forstand på den slags.
 

Nedslående : (

Men lige præcis emner som stamceller og gensplejsning, er jo belastet af religiøse kvababbelser - "Du leger jo Gud, din djævel", så dér har rationelle argumenter endnu ringere effekt end normalt.
Diskussionen omkring farligheden af stråling fra mobiltelefoner BURDE være mere nøgtern - men ak, som de 4 udråbstegn, allerede i første indlæg her, viser, er det ikke tilfældet.
Og det er jo ikke bare os uvaskede masser, som udviser den form for uvilje til at lytte og lade sig flytte. Tænk på den "politiske debat" i Folketinget - det er jo rent cirkus.- hvornår har man sidst set en MF'er skifte standpunkt efter at have hørt modpartens argumenter.
Jeg har en teori: Der drejer sig om status og gruppetilhørsforhold.- Vi er nogle stykker som mener X... vi støtter hinanden, og bakker hinandens argumenter op - også når diskussionen drejer sig om noget helt andet end X.
Løsningen (som indfører andre problemer): Reel anonymitet i diskussionsfora.- du kan sige din mening, og lytte til argumenter - uden at disse på forhånd er farvet af loyalitet/antipati.Problemerne er selvfølgelig at "folk", i forbavsende grad, forvandler sig til frådende monstre når de ikke skal stå til ansvar for egne udgydelser. Og det at betalte "debatører" får frit spil til at lyve og manipulere..

Det før jo næppe til enighed

Meget i forlængelse af artillen, så kommer der jo næppe enighed ud af denne debat, men ikke desto mindre, så er det måske relevant at invende et par ting.
Hvorfor skulle Sianette Kwee være den eneste i danmark med forstand på biokemi? er det ikke at nedvurdere de biokemiske institutter på Københavns, Århus og Syddansk universitet?
  MVH Dennis
 

SV:nej, man skal ikke stole blindt på nogen

@ Martin - du har da helt ret i at man ikke skal stole på nogen uden at overveje hvem de er, hvor de kommer fra, hvilke interesser de har osv. Derfor kan jeg heller ikke bare anerkende dit argument om at penge altid er forklaringen på alt. Jeg vil nemlig gerne vide mere om hvad du baserer det på.
Jeg har det udgangspunkt at simple årsagsforklaringer sjældent er særlig oplysende, men at det er utrolig væsentligt at undersøge grundigt hvorfor folk mener som de gør. Hvis jeg nu 'bare' var spindoktor, så ville jeg vel bruge min tid på at forsøge at sælge videnskabelig viden til nogen. Men når jeg ikke selv forsker, så bruger jeg faktisk det meste af min tid på at tale med forskere om, hvordan vi kan få en bedre dialog om forskning i samfundet - og det er langt fra altid de har lyst til at tale særlig meget om det.
Derfor er vi også fuldstændig enige om at det er et ualmindelig godt sundhedstegn at almindelige mennesker stiller spørgsmålstegn ved videnskabelig ekspertise. Hvis vi lever i et videnssamfund, så er viden et centralt gode. Det er da alt for vigtigt til at vi bare skal overlade det til eksperter. På den anden side, så mener jeg at videnskabelige metoder er en god måde at finde ud af mere viden på. Så hvis vi har et problem, så er forskning generelt set vigtig for at løse det. Men vi skal da ikke ukritisk tro på hvad alle siger.

"Hun har modtaget priser for sin evne til at flytte folks holdninger i debatten"
Er dette ikke spindoktori ? Prøv at snakke med Dr. Sianette Kwee om mobil stråling, hun er den eneste i dk som har ordentlig forstand på bio kemi, det er generelt kun læger og ingeniører som der har en eller anden professer grad som siger den slags stråling ikke er farlig og hvad ved de om det !!!!
 
Hilsen Martin Nielsen

DDT

Jeg tror ikke at folk længer husker begejstringen for det helt ufarlige DDT. 

nej, man skal ikke stole blindt på nogen

@ Martin - du har da helt ret i at man ikke skal stole på nogen uden at overveje hvem de er, hvor de kommer fra, hvilke interesser de har osv. Derfor kan jeg heller ikke bare anerkende dit argument om at penge altid er forklaringen på alt. Jeg vil nemlig gerne vide mere om hvad du baserer det på.
Jeg har det udgangspunkt at simple årsagsforklaringer sjældent er særlig oplysende, men at det er utrolig væsentligt at undersøge grundigt hvorfor folk mener som de gør. Hvis jeg nu 'bare' var spindoktor, så ville jeg vel bruge min tid på at forsøge at sælge videnskabelig viden til nogen. Men når jeg ikke selv forsker, så bruger jeg faktisk det meste af min tid på at tale med forskere om, hvordan vi kan få en bedre dialog om forskning i samfundet - og det er langt fra altid de har lyst til at tale særlig meget om det.
Derfor er vi også fuldstændig enige om at det er et ualmindelig godt sundhedstegn at almindelige mennesker stiller spørgsmålstegn ved videnskabelig ekspertise. Hvis vi lever i et videnssamfund, så er viden et centralt gode. Det er da alt for vigtigt til at vi bare skal overlade det til eksperter. På den anden side, så mener jeg at videnskabelige metoder er en god måde at finde ud af mere viden på. Så hvis vi har et problem, så er forskning generelt set vigtig for at løse det. Men vi skal da ikke ukritisk tro på hvad alle siger.

SV:Generelt

Det er da et sundhedstegn at almindelige mennesker reagerer på de utallige undersøgelser som viser sig at være betalt af producenten eller hvor det viser sig at der er manipuleret med tallene. Ydermere accepterer videnskaben at mange undersøgelser hverken har validitet eller reliabilitet men fordi forskerne er blandt vennerne får det lov at passere. Der er så mange penge og så meget karriere i forbundet med disse undersøgelser og da vi i Danmark ikke har kritiske videnskabsjournalister må vi almindelige dødelige prøve at tage kampen op. I Storbritannien har en forældregruppe for nylig har fået dom for at deres børn fik autisme på grund af MRF vaccine og efterfølgende udbetalt en erstatning. Herhjemme er der ingen debat om emnet selv om antallet af autisme diagnoser stiger år for år. Men nej siger de kloge, MRF er ikke farlig. Forskerne har selv bragt sig i den situation hvor de mødes af skepsis.

Vel sagt.

Generelt

Det er da et sundhedstegn at almindelige mennesker reagerer på de utallige undersøgelser som viser sig at være betalt af producenten eller hvor det viser sig at der er manipuleret med tallene. Ydermere accepterer videnskaben at mange undersøgelser hverken har validitet eller reliabilitet men fordi forskerne er blandt vennerne får det lov at passere. Der er så mange penge og så meget karriere i forbundet med disse undersøgelser og da vi i Danmark ikke har kritiske videnskabsjournalister må vi almindelige dødelige prøve at tage kampen op. I Storbritannien har en forældregruppe for nylig har fået dom for at deres børn fik autisme på grund af MRF vaccine og efterfølgende udbetalt en erstatning. Herhjemme er der ingen debat om emnet selv om antallet af autisme diagnoser stiger år for år. Men nej siger de kloge, MRF er ikke farlig. Forskerne har selv bragt sig i den situation hvor de mødes af skepsis.

Maja Horst.

Med andre ord: hun er spindokter, man kan ikke tage forskernes ord for givet hvis de er betalt af industrien som er tilfældet med forskning i mobil stråler når de siger det er sikkert, selv dem der laver mobiltelefoner skriver i manualen at man mindst skal have en afstand på 2cm fra telefonen når man bruger den !!!! google Sianette Kwee og åben pendoras æske ang. mobil stråling, hvorfor er det at hver gang folk stiller yderst relevante spørgsmål omkring ny teknologi så prøver industriens forskere at mane usikkerheden i jorden ( PENGE )  industriens forskere og spindoktorer prøver på at få os til at tro på at vi folket er dumme, og det kun dem der har ret, desværre er det lykkes for dem i lang tid, men folk er ved at vågne op og begyndt at lytte til uafhængige forskere der ingen grund har til at skjule sanheden.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg