Din loyalitet til et politisk parti kan måles på huden
Det kan måles på din hud, hvor loyal du er over for et bestemt politisk parti, viser ny dansk forskning. Der ligger de samme psykologiske mekanismer bag, som gør nogle mennesker til indædte fodboldklubfans.
Ny dansk forskning viser, at jo mere man sveder ved synet af ens eget partis logo og konkurrentens logo, desto større tendens har man til at være loyal over for bare ét af partierne (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-242394925" target="_blank">Shutterstock</a>)

Støtter du et politisk parti gennem tykt og tyndt? Så kan det muligvis måles på din hud.

En ny dansk undersøgelse viser nemlig, at personer, hvis holdninger til politiske forslag er mest påvirkede af, hvem der er afsenderen, får en decideret fysiologisk reaktion og begynder at svede ved synet af både deres eget partis logo og konkurrentens logo.

»Det er en umiddelbar, fysiologisk og følelsesmæssig reaktion til politik, der farver folks perspektiv og dømmekraft.«

»Den følelsesmæssige reaktion er med til at gøre, at politiske forslag virker mere fornuftige, når de kommer fra et parti, deltagerne kan lide,« siger Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han er en af tre danske forskere, der står bag den nye undersøgelse, udgivet i tidsskriftet PLOS ONE.

Resultatet flugter med anden forskning

Det er et spændende resultat, selvom det faktisk ikke er så overraskende, siger Frederik Hjort, ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Fakta

Vi begynder at svede, når vi bliver opstemte eller ophidsede på den ene eller anden måde. Hjernen sender en kaskade af signaler via det sympatiske nervesystem, der blandt andet får kroppen til at udskille sved og sende hormoner ud i blodet såsom adrenalin, der påvirker vores krop blandt andet ved at øge vores puls.

Løgnedetektoren baserer sig på viden om disse grundlæggende reaktioner. Man antager, at folk bliver mere ængstelige, når de lyver, og det vil så kunne ses på deres hjerterytme og mængden af sved på deres hud.

Kilde: Den Store Danske.

»Det er ikke så overraskende, fordi det flugter med anden ny forskning, der også peger på, at politiske holdninger til dels er formet af vores følelser. Politik kan aktivere nogle grundlæggende træk i os, der blandt andet gør, at vi identificerer os med en bestemt gruppe eller et parti frem for et andet,« forklarer Frederik Hjorth, der forsker i vælgerpsykologi. Han har ikke bidraget til undersøgelsen. 

En følelsesmæssig tilknytning farver altså vores holdninger til, hvad partiet siger, sådan at politikken kommer til at fremstå mere fornuftig.

LÆS OGSÅ: Dine muskler bestemmer, hvor du sætter krydset

Svedig hud leder strøm og afslører loyalitet

I undersøgelsen brugte forskerne 58 mandlige og kvindelige studerende fra Aarhus Universitet i alderen 19 til 32 år. Først målte forskerne, hvor godt forsøgsdeltagerne ledte en svag strøm fra pegefinger til langefinger – en metode, der også bruges til løgnedetektorer. Hudens evne til at lede strøm afspejler, hvor meget vi sveder, da fugt øger hudens ledningsevne.

Alt imens viste forskerne billeder af skiftevis Venstres og Socialdemokratiets logoer i 10 sekunder ad gangen og med 10 sekunders pause imellem.

Forskerne spurgte så hver deltager, om personen stemte på enten Socialdemokratiet eller Venstre, og bad derefter ham eller hende tage stilling til, hvor enige de var i en række politiske forslag.

Resultatet hænger sammen med vores evolutionære behov for at tilhøre en gruppe. Det farver vores politiske holdninger og gør til meget loyale vælgere. Lidt ligesom fodboldfans, der følger samme hold gennem tykt og tyndt, også når de spiller dårligt. På den måde er holdånd også en del af vores biologi, forklarer professor Michael Bang Petersen (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Afsenderen bag forslagene blev nævnt i tilfældig rækkefølge, uden at forsøgsdeltagerne vidste det. På den måde kunne forskerne se, om forsøgspersonerne fulgte partinavnet i højere grad end de fulgte partiets egentlige politik.

Resultatet viste, at:

  • Deltagernes evne til at lede strøm over huden blev generelt bedre, når de kiggede på begge partilogoer, hvilket betød, at de begyndte at svede og få en følelsesmæssig reaktion (se faktaboks).
     
  • De deltagere, hvor ledningsevnen ændrede sig mest, når de så på partilogoerne, var også de, der havde størst tendens til at være partiloyale og følge afsenderen mere end politikken.
     
  • De deltagere, der ledte strømmen bedst, når de så partilogoer, var 40 procentpoint mere partiloyale end de, der reagerede mindst.

Resultatet peger på, at folk reagerer på politik med følelserne i forskellig grad, siger Michael Bang Petersen.

»Partipolitik går ind og hiver fat i samme psykologiske fænomener som eksempelvis sport og aktiverer disse følelser i mere eller mindre grad hos folk. Det farver deres vurdering af situationen. Vores studie kan dog ikke sige, hvorfor politik for nogen aktiverer denne del af menneskets biologi, mens det ikke er tilfældet for andre,« siger Michael Bang Petersen.

Evolutionen har en finger med i spillet

Vores forfædre levede i grupper gennem millioner af år, hvor det har været en fordel for deres overlevelse og reproduktion, hvis de arbejdede sammen og kunne stole på hinanden, forklarer Michael Bang Petersen.

»Tidlige menneskers overlevelse var i høj grad påvirket af deres gruppes samarbejde og loyalitet over for hinanden, og det satte præg på menneskets fundamentale psykologi. Vi har fået overleveret de tilbøjeligheder, der gør, at vi har en tendens til at finde sammen i grupper,« siger Michael Bang Petersen, der er medstifter af forskningscenteret The Politics and Evolution Lab, hvor forskningen er lavet. 

Det interessante ved den nye undersøgelse er, at man i højere grad kan begynde at skelne mellem de loyale kernevælgeres bevæggrunde. Nogle reagerer måske på grund af følelser for partiet, og det kan så måles. Andre er partiloyale af vane og tradition uden at reagere følelsesmæssigt, siger lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet om resultatet (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Det kan Frederik Hjort nikke genkendende til.

»Mennesket er et socialt dyr. Vi har et fundamentalt behov for at høre til i en gruppe, formentligt af evolutionære grunde. Gruppeloyaliteten former og farver vores måde at evaluere på, så vi ser vores egne i et mere positivt lys. Og det er nok et af de elementer, der ligger bag partiloyaliteten,« siger Frederik Hjorth.

Partiloyalitet handler også om følelser

Resultatet spiller generelt ind i en gammel debat om vælgeradfærd, siger Frederik Hjort.

»Forskere har gennem mange år diskuteret, hvor rationelle folk egentlig er, når det kommer til politik. Vi har diskuteret, om folk synes, politiske forslag er mere fornuftige, når de kommer fra et bestemt parti, fordi de ikke gider tænke over alle forslag og i stedet følger det parti, de altid har stemt på. Eller om loyaliteten skyldes en følelsesmæssig tilknytning til et parti, som undersøgelsen her afspejler,« siger Frederik Hjorth og fortsætter:

»Der er i virkeligheden nok flere elementer på spil. Ligesom når folk begynder at støtte et bestemt fodboldhold, så kan de gøre det af en mere eller mindre rationel grund. Med tiden udvikler man et følelsesmæssigt bånd til holdet, og hvis det så begynder at gå dårligt for holdet, skifter man ikke bare.«

Det følelsesmæssige bånd gør os loyale, og det farver vores syn på dommerens udmeldinger. Når dommeren dømmer mod vores hold, virker det mere uretfærdigt.

Sveden afspejler, at deltagerne bliver mere eller mindre opkørte ved synet af partilogoerne, og jo mere opkørte folk bliver, desto mere loyale har de tendens til at være overfor et parti.

Professor Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet

»Noget lignende kunne man forestille sig gør sig gældende med folk, der stemmer på det samme parti gennem det meste af deres liv,« forklarer Frederik Hjorth

Loyalitet over for partier kan også være en tradition

Der er også vælgere, der er partiloyale, fordi det ligger til familien at støtte et bestemt parti, en slags tradition, uden at det bygger på følelser, pointerer en anden forsker, lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Hun har ikke bidraget til den nye undersøgelsen, men forsker selv i vælgeradfærd.

»Tidligere undersøgelser har peget på, at nogle partiloyale vælgere stemmer som resten af familien, fordi det har været en familietradition gennem mange år. Det er bare noget, man gør uden at tænke så meget over det eller gå op i det. Det er derfor helt klart min opfattelse, at folk kan være partiloyale uden at have de store følelsesmæssige tilknytninger,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Det er altså ikke alle partiloyale, der stemmer med følelserne. Men der skal nok være noget om snakken i undersøgelsen alligevel, siger Karina Kosiara-Pedersen. 

»Resultatet ligger fint i tråd med vores egen forskning. Når valget bliver udskrevet, begynder folk også at fatte mere sympati med det parti, de er knyttet til. Hvis du er socialdemokrat, stiger din sympati mere for Socialdemokratiet. Og samtidig falder din sympati for modstanderpartiet. Det er lidt det samme, vi ser her. Dem, der er tro mod et parti, får en større følelsesmæssig reaktion,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

En større undersøgelse skal bekræfte resultatet

Den nye undersøgelse bruger kun 56 forsøgspersoner, og det er ikke helt nok til, at resultatet umiddelbart kan generaliseres til alle danskere, siger Frederik Hjorth.

»Det er relativt få forsøgspersoner til at kunne sige noget alment om partiloyalitet, og så er det en meget udvalgt skare af forsøgspersoner. De er alle sammen studerende, og de er nok mere tilbøjelige til at gå op i politik. Når det er sagt, så stemmer undersøgelsen meget godt overens med, hvad man ved fra større studier lavet i USA, så jeg vil mene, at resultatet nok skal holde vand,« siger Frederik Hjorth.