Digitale valg skal være renset for fejl

Hvordan kan den danske valgproces digitaliseres, uden det skaber mistillid blandt vælgerne og risiko for fejl eller ondsindede angreb? Det spørgsmål arbejder en gruppe forskere på at besvare. Men det er ikke let.

»Det er meget komplekst. Og indtil videre findes der ikke et system i verden, der er sikkert nok til, at det giver mening at indføre i Danmark – og systemet er heller ikke lige om hjørnet,« siger Carsten Schürmann, der er projektansvarlig på forskningsprojektet DemTech.

Forskerne i DemTech, som har fået en økonomisk løftestang fra Innovationsfonden, samarbejder med valgkommissioner og forskere verden over for at finde en teknologisk løsning, der er sikker og gennemsigtig nok til at indføre i dansk kontekst. Og de arbejder på den tekniske front med at teste teknologi og udvikle ny, at verificere eksisterende løsninger og definere protokoller, der kan opgøre stemmerne på en sikker og gennemsigtig måde.

Særligt ét forhold udfordrer: Hvordan kombinerer man stemmehemmeligheden med en sikkerhed for, at computeren optæller resultaterne korrekt? Forskerne i DemTech har ikke svaret endnu, men de er klar over, at tillid og gennemsigtighed skal spille en nøglerolle i et kommende digitalt valgsystem.

»Den danske tillid til valgsystemet ligger meget højt sammenlignet med andre lande. Det er helt afgørende, at den tillid fortsætter i et digitalt valg. Ellers risikerer vi faldende vælgertillid og i sidste ende et svækket demokrati,« siger Carsten Schürmann.

Læs også: (Valg)kamp på sociale medier: Partierne slår nyhedsmedierne

Digitale valg i udlandet

Når forskere og politikere taler om at digitalisere valgprocessen, handler det om at kunne tilbyde en digital løsning som supplement til den traditionelle valgproces, ikke som erstatning. Og så handler det om at kunne sætte krydset på stemmesedlen digitalt, for flere af de øvrige dele af valgprocessen er allerede digitale.

KMD står bag flere komplekse it-systemer i stater og kommuner, herunder teknikken bag valgudskrivningen og digitale valglister. Steen Østergaard, der er valgansvarlig i KMD, mener, at der allerede findes digitale løsninger, der ville kunne bruges i dansk kontekst og understreger samtidig, at det er en politisk beslutning.

»Ja, der bliver afholdt valg i udlandet, som man stoler på. De franskmænd, der bor oversøisk, kan stemme digitalt i dag. Og de valg er blevet godkendt. Men det er klart, at sikkerhedsspørgsmålet er en »evig kamp«. Det samme gælder for netbankerne. Men systemerne er der,« siger Steen Østergaard.

Læs også: Derfor ændrer et vindende parti sit valgprogram efter et valg

Han er dog enig med Carsten Schürmann i, at tillid og gennemsigtighed er helt afgørende, når det digitale valg skal indføres i Danmark.

»Vi har en høj stemmeprocent i dag. Hvad sker der med den, hvis vi laver om på måden at stemme på? Risikerer tilliden til det danske valgsystem at falde sammen med vælgertilslutningen? Det er relevante spørgsmål, som fylder meget i den politiske bevidsthed, og det er en god og vigtig debat at få taget i Danmark,« siger han.

Anonymt valg kun for flertallet

Det er en politisk beslutning, hvornår muligheden for digitale valg skal indføres i Danmark. I 2013 nedsatte Folketinget en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at digitalisere valgprocessen. Resultaterne ventes i 2017.

Mens der arbejdes på de politiske linjer, hører Danske Handicaporganisationer til dem, der presser på for at få indført muligheden for at stemme digitalt. Danske Handicaporganisationer er en paraplyorganisation med omkring 330.000 personlige medlemmer, og for dem handler det om, at alle får mulighed for at deltage i valget på lige fod med flertallet i befolkningen – at valget bliver tilgængelig for alle.

»I dag må folk, der ikke er i stand til at sætte krydset selv, tage en hjælper med efter eget valg. Men så er det jo ikke længere en hemmelig afstemning, og det er ikke i overensstemmelse med ånden og bogstaverne i grundloven,« siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Han peger på, at reglerne betyder, at der udover hjælperen også en valgtilforordnet i stemmeboksen for at kontrollere, at overdragelsen af stemmen sker korrekt og uden snyd. Mange oplever den kontrol som nedværdigende og umyndiggørende, men et lovforslag til efteråret forventes at ophæve den regel.

Læs også: Disse danskere afgjorde folketingsvalget 2015

Sund politisk skepsis

Når Carsten Schürmann fra DemTech er forbeholden over for de eksisterende digitale løsninger, handler det blandt andet om, at digitale valg rundtom i verden ifølge ham nemt kan hackes, som de fungerer i dag. Årsagen er, at internettet ifølge ham ikke er sikkert nok.

»Sådan som internettet fungerer i dag, er det ikke et sikkert sted. Og der er eksempler rundtomkring i verden på, at valg bliver hacket. Det ved de danske politikere godt, så de er meget forsigtige, og det er sundt,« siger Carsten Schürmann.

Han opfordrer til at væbne sig med tålmodighed, indtil der er udviklet et sikkert og gennemsigtigt system.

»Vi arbejder på at udvikle et sikkert system, men løsningen er ikke lige om hjørnet. I øjeblikket har vi ikke et elektronisk system, som danskerne har fuld tillid til. Det system, som skal bruges til valgprocessen, må ikke lave fejl. Det har vi som demokratisk samfund ikke råd til,« siger Carsten Schürmann.