Folk i kommunerne i Vestjylland har en særlig dialekt og stemmer typisk på Venstre, mens folk i Østjylland med en anden dialekt typisk stemmer socialdemokratisk, viser en kortlægning fra Københavns Universitet. (Foto: SusanHSmith)

Borgmestrene i Vestjylland er borgerlige, mens de i Østjylland er socialdemokrater. Sådan kan man groft sagt inddele de jyske borgmesterposter efter kommunalvalget 17. november.

Kigger man nærmere på det politiske danmarkskort, kan man imidlertid også se, at partifarverne illustrerer en knap så politisk bestemt afgrænsning i det danske land. Borgmesterkæderne følger således en af de gamle traditionelle dialektgrænser, nemlig fordelingen af det danske stød.

Det er stødet, der gør forskellen på udtalen af ordene 'mand' og 'man' såvel som de ellers ens udseende ord tal og tal. Det ene er bydeform af verbet 'at tale', mens det andet bruges til at angive en mængde. Stødet er et særkende for dansk, som man finder meget sjældent i andre sprog, ligesom det kan være meget svært for udlændinge at lære den præcise brug.

I visse dele af Jylland har man imidlertid ikke kun det fællesdanske stød, men også det såkaldte vestjyske stød.

»Hvor det fællesdanske stød især falder på enstavelsesord, falder det vestjyske stød på ord, der historisk har været tostavelsesord. Man siger op, men o'op i stedet for oppe, og en hat, men flere ha'at,« fortæller lektor Asgerd Gudiksen fra Afdeling for Dialektforskning på Københavns Universitet.

Kulturforskel mellem øst og vest

Det er især fordelingen af det vestjyske stød, der nemt kan genkendes på kommunernes partifarver. På de to danmarkskort herunder kan man se, at stort set hele Vestjylland samt kommunerne i trekantsområdet ved Vejle og Fredericia er borgerlige, og det er i netop de områder, at det vestjyske stød forekommer.

Og det er ikke den eneste forskel på vestjysk og østjysk, som følger nogenlunde samme grænse. Der er også grænsen for den foranstillede artikel, som man for eksempel ser i 'æ hus' i stedet for 'huset'.

Asgerd Gudiksen forklarer, at der i gamle dage har været en kulturforskel mellem beboerne i det kuperede Østjylland og det sandede Vestjylland, og dialektgrænserne afspejler de forhold.

»Både stødgrænsen og grænsen for den foranstillede artikel går også ind over det østlige Sydjylland. Men det er jo egentlig mærkeligt, for når det ligner landskaberne i Østjylland, hvorfor taler man så med vestjysk præg,« spørger hun og svarer selv:

»Nogle mener, at det kan forklares med en stor indvandring fra Vestjylland i 1600-tallet. Nogle sogne i de områder havde under pesten i 1659, som var en følge af svenskerkrigene, en dødelighed på 50-60 procent i den periode. Derudover tyder det i kirkebøgerne på, at der var stor fraflytning fra Vestjylland, samtidig med at de forladte gårde i Vejle-området blev beboet igen,« fortæller Asgerd Gudiksen.

Er der en sammenhæng?

I de områder af Jylland og Fyn, hvor man traditionelt har haft det almindelige fællesdanske stød eller slet intet stød, er borgmestrene i stedet socialdemokrater. På Sjælland kan man dog ikke se noget egentligt sammenfald.

Asgerd Gudiksen tvivler da også på, at der er en konkret sammenhæng mellem de gamle stødgrænser og stemmefordelingen.

Fyret ved Blåvandshuk er landets vestligst beliggende bygning. I det område har man i mange år ikke overraskende haft vestjysk stød. (Foto: 7000)

»Dialekterne er stærkt på retur, og der kan derfor næppe være en egentlig sammenhæng. Grænsen repræsenterer nemlig de traditionelle dialekter, som man talte før Første Verdenskrig. En moderne sprogbruger vil veksle mellem det vestjyske stød og måske kun have det i enkelte af de ord, som ellers havde vestjysk stød i de traditionelle dialekter. Og mange, især unge, taler slet ikke dialekt mere,« siger hun.

Ingen forskning i 'dialekt-stemmer'

Stødet er kun et af elementerne i de traditionelle danske dialekter. Kunne der måske være en overordnet sammenhæng mellem det at tale dialekt og politisk ståsted?

Ifølge lektor på Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch, der har forsket i kommunalpolitik, er det umuligt at sige noget sikkert om.

»Man ved intet om dialekttalere og deres stemmemønstre, for der er mig bekendt aldrig nogen, der i valgundersøgelser har spurgt folk, om de talte dialekt. Jeg kunne dog godt forestille mig, at man ville kunne finde en form for statistisk sammenhæng,« siger Roger Buch.

»Men om der også er en kausal sammenhæng er nok noget mere tvivlsomt,« mener han.