Det rigtige Danmark skuffer i Solvang
Det spiller ingen rolle for turisterne i den californiske turistfælde Solvang, at danskheden er ren facade. Til gengæld skuffer det rigtige Danmark de amerikanske efterkommere af danske udvandrere.

Æbleskiver med medisterpølse til. Det lyder måske lidt forkert i en indfødt danskers ører. Men i den californiske by Solvang er det den helt rigtige form for dansk hygge, som bliver solgt til turister af byens indbyggere, hvoraf mange er af dansk afstamning.
Forestillingen om en H.C. Andersen-agtig danskhed er så indgroet i den lille by, at dansk-amerikanerne bliver voldsomt skuffede, når de opdager, at virkeligheden med tiden er blevet en anden i Danmark.
»Solvang er lidt en blanding af det hele. Danmark, Disney og noget andet. Den danskhed der er, den dyrkes i hjemmene. Men det som turisterne ser, det er noget andet,« siger Hanne Pico Larsen, som er ekstern forsker ved Dansk Folkemindesamling.
Hun arbejder til daglig på Columbia University i New York men har taget sin ph.d. i folkloristik ved University of California, Berkeley.
Forskeren boede ti måneder i det californiske Danmark og fandt ud af, at det kun er danske turister, som interesserer sig for ægtheden af Solvangs danskhed. Amerikanske turister og efterkommere af danske immigranter har det fint med den alternative version.
Turister er ligeglade med ægthed
Fakta
LÆS OGSÅ
I ti måneder lavede Hanne Pico Larsen feltarbejde i Solvang. Hun trak i en folkedragt og solgte chokolade i en butik og underviste ved siden af ældre bysbørn i dansk. På den måde fik hun lejlighed til både at interviewe turister og efterkommere af danske udvandrere.
I Solvang møder turisterne en by, som minder meget om en temapark. Der er malet bindingsværk på husfacaderne, man kan leje familiecykler og besøge H.C. Andersen-museet, og i de mange souvenir- og slikbutikker er ekspedienterne klædt ud i gammeldags dragter.
Turisterne ved udmærket godt, at det ikke er et repræsentativt indtryk af Danmark, de får i Solvang. Alligevel bliver de ved med at vende tilbage til byen.
Også unge rygsækrejsende
Når turismeforskeren spurgte de besøgende om, hvorfor de havde valgt at tage til Solvang, sagde de typisk helt umotiveret, at de ikke lod sig narre, men det var der sikkert andre, der gjorde.
»Folk ville ikke indrømme, at de kunne lide at være i Solvang, og det var vigtigt for dem at tage afstand til stedet. Men det måtte give dem et eller andet, for hvorfor blev folk ellers ved med at komme igen?« siger Hanne Pico Larsen.

Hun blev overrasket over, at rigtig mange af turisterne rent faktisk er yngre danske rygsæksrejsende, da Solvang efter hendes mening er et 'mormoragtigt' sted.
De kommer ofte for at købe dansk mad, som de ikke har spist i lang tid. Men forskeren mener også, at de måske synes, det er sjovt at se, hvordan Danmark ser ud i en amerikaniseret version. Forskeren siger om de andre turister:
»De er helt sikkert ligeglade med, om det de ser, er rigtig dansk. Hvis de bor i L.A. til hverdag kommer de for hyggens skyld, mens andre kommer, fordi de er på rundfart i Californien, og Solvang er en af de mange turistattraktioner, som ligger i landskabet.«
Danmark er ikke, som det burde være
Efterkommerne af danskere er vokset op med en romantisk idé om et idyllisk Danmark. De nulevende solvangensere har af deres forældre fået overleveret et fastfrosset billede af hjemlandet, som det så ud for 50 år siden, fortæller Hanne Pico Larsen og siger:
»Før i tiden var indbyggerne i Solvang danske, men stedet så ikke ud til at være dansk. Nu ser Solvang dansk ud, men det er ikke dansk.«

Byens kommercielle udstilling af Danmark svarer heller ikke helt til den måde, hvorpå immigrantefterkommerne dyrker deres danske kulturelle arv. Det handler i højere grad om danske familietraditioner og højskoleagtige arrangementer i kirken end om folkedans og kopien af Den lille Havfrue på byens torv. Alligevel bliver solvangenserne slemt skuffede, når de besøger Danmark.
»Solvang er ligesom en tidslomme. Her ser Danmark ud som i gamle dage, mens danskheden hjemme i Danmark udvikler sig hele tiden. De kom hjem og fortalte, at folk røg og drak på gaden, og at de danske slægtninge ikke var særlig gæstfrie, og det skuffede dem,« fortæller forskeren og fortsætter:
»Det mærkelige er, at de blev ved med at holde fast i deres hjerter i den gamle opfattelse af danskhed - også efter de har været i Danmark.«
For mange amerikanere er det nemlig vigtigt at kunne fortælle en historie om sig selv, om at de er noget andet end blot at være amerikanere.
De elsker det gamle og hyggelige Europa med dets lange historie. Og om det så er det 'ægte' Danmark, der bliver solgt i Solvang, det er mindre vigtigt for dem. Det virker jo, og der kommer penge i kassen, siger forskeren.

I Solvangs centrum består i dag af huse med påmalet bindingsværk. Sådan skal et nyt hus i byens midte se ud ifølge de lokale byggeregler. Og derudover har byens borgere opført en kopi af Dybbøl Mølle, et springvand med Den lille Havfrue og en kopi af Rundetårn i størrelsesforholdet 1:3.
Men der er også grænser for, hvor langt indbyggerne i Solvang vil gå for at efterkomme turisternes ønsker om, hvad de kan opleve i danskerbyen. Den fine linje mellem hygge og kitsch er jævnligt til diskussion.
»I Solvang mener de, at de først og fremmest er hyggelige. De er ikke en temapark,« siger forsker Hanne Pico Larsen.
Efter at have boet i ti måneder i Solvang kan hun fortælle, at de på det seneste har diskuteret, hvorvidt de skulle have et pariserhjul eller ej. Forlystelsen var tiltænkt turisternes børn, men det blev stemt ned, fordi det var for temapark-agtigt. Men ifølge den lokale folklore har en af byens erhvervsdrivende et pariserhjul liggende klar uden for byen, hvis byens borgere skulle ombestemme sig.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. -
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Derfor har du altid plads til dessert
14. december 2011 kl. 11:33 -
Norden er barbarisk og fantastisk
10. februar 2012 kl. 03:56 -
Fukuyama: Drop den multikulturelle identitet
15. maj 2009 kl. 10:54
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 26 minutter 48 sekunder siden
[Engelsk som koncernsprog er ikke "a piece of cake"]
-
Af Tom Frandsen for 3 timer 29 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Bliv for f..... der over.
De er skuffet..... Og ernormt uviden.
Enhver idiot der tror vi i Danmark lever i "pandekagehuse" og ligner Hans og Grete eller lever som i en idylsk Morten Korck film, er komplet fødte idioter og må MEGET gerne blive derover.....
Jeg ved godt mit sprog er gorft, men venner, de kan ligeså godt rejse til Grønland eller nordpolen og lede efter julemanden eler ligge vågen hele natten for at se tandfeen.
Magen til ekstrem ...... dumhed