Det Ny Nordiske Køkken er ikke kun restaurant Noma og chefkok Rene Redzepis minimalistiske strenghed.
Det er et helt koncept, der skal skabe identitet for Norden i en globaliseret verden, hvor mere og mere synes at blive mere og mere ens.
I stedet for blot at definere os ud fra vores egne udvandede versioner af Spaghetti Bolognese, fetaost og MacDonalds, så skal vi genfinde den identitet, som de tydeligt skiftende årstider, rislende bække i mosgroede skovbunde og eftertanker i kølige efterårsdage har skænket os i regional fødselsgave.
Det Ny Nordiske Køkken afspejler med andre ord vores hjemlande og livsbetingelser.
Ude i den store verden skal fortællingen om Norden have en kontinuitet fra stramt og innovativt nordisk design til stramt og innovativt nordisk køkken.
Eliten skal lede
Men for, at det Ny Nordiske Køkken skal bevare sin fremdrift, er det afgørende, at projektet bevarer sit elitære præg.
Det er en af pointerne i et speciale af nordmanden Mette Vinther Talberg om profilering af Norden gennem det Ny Nordiske Køkken.
Specialet blev vurderet til karakteren 12 tal på Politik og Kommunikation på CBS.
Men dermed er Mette Vinther Talberg i direkte opposition til både Ny Nordisk Køkkens bagmand Claus Meyer, Nordisk Råd og tidligere forskning, der mener, at det er afgørende for Ny Nordisk Køkken, at det kommer fri af især Nomas elitære præg, og i stedet når folket, hvis det skal bevare sin legitimitet. Det, mener Mette Vinther Talberg, vil være fatalt.
»Det er i høj grad det elitære aspekt, der giver Ny Nordisk Køkken legitimitet. Det er udformet af anerkendte nordiske kokke, og det er netop de gourmetkokke, som er driverne i brandet. De fungerer som opponionsledere, der påvirker andre i befolkningen. Hvis man ofrer det elitære, så fjerner man sig fra den gruppe, der får masserne til at interessere sig for køkkenet,« siger Mette Vinther Talberg.
Så hvis ikke Noma var dyrt, The New Yorker ikke skrev om verdens bedste restaurant, Claus Meyer ikke repræsenterede den kreative klasse og Ny Nordisk Køkken ikke var talk of the town blandt det bedre borgerskab, ville interessen forsvinde.
Ifølge brandingteori kræver det tre særlige 'grupper' hvis et brand som Ny Nordisk Køkken skal lykkes Grupperne er de såkaldte insiders, followers og feeders.
Insiderne er i dette tilfælde kokkene, der i 2004 udformerede konceptet, followers er dem, der rent faktisk går så meget op i mad, at de gæster Noma og rejser til lande på grund af gastronomi, Feedere, som er den potentielt største gruppe, er mere interesseret i selve myten om Ny Nordisk Køkken end i indholdet og søger at opnå status ved at kunne identificere sig med det.
Den identifikation behøver ikke at komme af at spise Ny Nordisk Mad, men kan også bestå i, at man føler sig som en del af værdifællesskabet.
»Baseret på brandingteori vil det ikke være en god idé at fjerne sig fra det elitære for at nå flest muligt, for myten vil miste sin troværdighed, og forbrugerne vil forsvinde,« hedder det i specialet.
Brandet bliver ødelagt af restriktioner
En fælles nordisk mærkeordning, hvor kommercielle fødevareproducenter kan få mærket Ny Nordisk Køkken, har blandt andet været på tale, og allerede nu bliver produkter i supermarkederne markedsført som nordiske.
Men en mærkeordning, som for eksempel Svanemærket, vil både udvande konceptet og ødelægge det fælles nordiske samarbejde, mener Mette Vinther Talberg.
Netop fordi begrebet ikke er hæmmet af snærende regler, men dybest set handler om respekt for regionens råvarer og årstider, kan de enkelte lande selv fylde deres egen identitet ind i begrebet. Af den grund opnår begrebet legitimitet i de enkelte lande samtidig med, at Norden fremstår samlet i omverdenens øjne. Strategien med at brande et fælles Norden er blandt andet en reaktion på, at norden i udlandets øjne allerede er et samlet hele.
»For at kunne skabe en stærk nordisk identitet er det vigtigt at have en national bevidsthed om og identitet i forhold til mad. De nordiske lande har ikke en særlig stærk national madidentitet, den er i færd med at blive bygget op parallelt med ny nordisk køkken. Derfor er det essentielt, at konceptet er bredt nok til at rumme de forskellige nationale identiteter,« siger Mette Vinther Talberg.
Men hvis konceptet pludselig skal leve op til en række skrappe krav og regler for at kunne få mærket Ny Nordisk Køkken, så går den fleksibilitet, der er afgørende for konceptet, tabt.
Samtidig vil det også udvande myten om Ny Nordisk Køkken, hvis det er noget, enhver kan købe i den lokale brugs.
Værdien Norden
Den nordiske strategi bliver blandt andet udtrykt i en rapport under Nordisk Råd fra 2005, hvor det hedder, at Norden kan: diffentiere sig på den globale markedsplads – ikke på pris, men på en ”højere mening”, som vi knytter til vores produkter, ydelser og oplevelser.
I Nordisk Råds sammenfatning af det køkkenmanifest, som de 12 kokke, der grundlagde Ny Nordisk Køkken, formulerede i 2004, hedder det, at: Køkkenmanifestet forbinder blandt andet den nordiske mad med mange af de værdier som vi sætter på det nordiske samfund f.eks: renhed, friskhed, enkelthed, ærlighed og etisk mad produceret i et enestående klima, vande, natur, kølighed og lys.
Dermed bliver maden en legemeliggørelse af de nordiske værdier og fungerer som et brand, der både minder os selv om, hvem lige præcis vi er i den store globale verden, og samtidig viser den globale verden, hvad nordboerne er, og hvilke værdier der hersker i de kolde egne.
Læs også artiklen Det Ny Nordiske Køkken gør os til sunde danskere
Ja takk, begge deler!
Som flere av dere skriver, er og bør Ny Nordisk Mat være både folkelig og elitært. Hovedpoenget er ikke at Ny Nordisk Mat må være enten eller – som Claus Meyer, Malene Andersen og Jakob Bang sier, er det en misforståelse! Etter min mening står ikke det folkelige og det elitære i Ny Nordisk Mat i et absolutt motsetningsforhold til hverandre, hvor det ene aspektet må gå på bekostning av det andre. Ny Nordisk Mat kan med andre ord være folkelig og elitært på samme tid. Så langt er vi enige.
Bakgrunnen for å påpeke viktigheten av å bevare det elitære preget, er at ulike aktører har uttrykt en bekymring for at Ny Nordisk Mat skal bli for elitært. Specialets poeng i den forbindelse er rett og slett at man ikke bør se på det elitære som en trussel, og "ofre" det elitære til fordel for det folkelige, da det i stor grad er det elitære aspektet som gir konseptet NNM legitimitet. I utgangspunktet var det jo anerkjente nordiske kokker (med Claus Meyer i spissen), som utformet Kjøkkenmanifestet som Ny Nordisk Mat baserer seg på. Det er nettopp gourmetkokkene som er "driverne" i brandet NNM - de fungerer på mange måter som opinionsledere med påvirkningskraft ovenfor andre mennesker (massene/det folkelige). Å ofre det elitære betyr at man distanserer seg fra den grupperingen som har en hovedposisjon i NNM, og som er den grupperingen som rent faktisk skal få massene til å interessere seg for NNM. Derfor er det helt avgjørende at man fortsetter med å fremheve det elitære.
Jakob Bang spør seg hvorvidt Ny Nordisk Mat kan iakttas som en suksess dersom det er en suksess som brand. Nei – Ny Nordisk Mat handler ikke kun om branding. Men nå er det faktisk slik at man i Nordisk Ministerråd har valgt å iværksette en spesifik brandinginnsats gjennom Ny Nordisk Mat. For å kunne måle denne eventuelle suksessen er det hensiktsmessig å iakkta Ny Nordisk Mat fra et brandingperspektiv! Branding er et vidt begrep, og mitt speciale beskjeftiger seg i stor grad med såkalt place branding. Hovedpoenget i den forbindelse er at grunnrammene i det politiske konseptet Ny Nordisk Mat faktisk ligger til rette for at man skal kunne bruke det til å brande både Danmark og resten av den nordiske regionen. Dette fordi konseptet er såpass åpent at det gir rom for at man kan inkludere de nasjonale identitetene i den nordiske. Fordi de nordiske landene har egne nasjonale brandingprogrammer, er det helt essensielt at et samnordisk konsept er såpass bredt. Ny Nordisk Mat har med andre ord forutsetningene for å få suksess sett i et place branding perspektiv.
Til sist – takk for koslige hilsener og ikke minst spennende innlegg.
Specialet ble forsvart i slutten av januar, og er derfor ikke tilgjengelig på CBS sine hjemmesider enda. Men jeg sender det mer enn gjærne på mail til de som ville lese det i sin helhet (mettevt@hotmail.no)
Hilsen Mette Vinther Talberg
svar: Vi skal passe paa at vi ikke
Goerende brug af vor viden om neurobiologiske sammenhaenge kan man, ved at lave meget delikat og velsmagende mad skabe i forbrugeren, en person der er mere sensitiv eller foelsom overfor sine sanser. Man kan kun blive glad over maden til et vist niveau, derefter begynder glaeden at stagnere/aftage, tror jeg, selvom man ikke er spec. "fyldt op". Man kan saaledes udvikle foelelse med kroppen via madens delikate udsoegthed. Man kan blive maet af tilstraekkelig energitilfoersel eller af at "komme op" - mens man er bevidst om at saette pris paa at komme/blive loeftet op - af maden.
Hvis vi tilstraeber udsoegthed, saa vil folk efterspoerge dette mere end maengde i madportionerne og foedevareemnerne mest attraktive. Det er ikke pseudoudsoegthed, men helhjertet forsttaaelse.... for brugen, sammensaetningen og madtilbedredelsen (som hjertet skaber ved at man er bevidst om hjertets handlinger).
Lidt er godt og meget er afstoende for et menneske, der er foelsom og har forstaaelse for selvbeherskelse. Man faar meget bedre madoplevelser hvis man ikke bliver overfyldt.
Der er forskel paa, at spise hvad der smager godt og, spise det der smager godt, fordi det er godt. Vi skal have folk til at udvikle foeleing med det sidste. Saaledes tilfredsstilles folk af delikat mad og ikke af fyldige portioner kun. Ydermere laerer folk ikke at gaa over bord i for megen energirige foedevarer og saaledes kan vi bruge maden til, at modvirke/forebygge fedmeeppedimen. Folk vil heller ikke efterspoerge store maengder mad, hvilket igen vil nedsaette forbruget af pesitsider. Det hele haenger sammen. Det drejer sig om, at naa til kilden/roden til det onde og saette ind der, saa vil alt det andet foelge efter.
Foeling er hvad dansk mad skal baere praeg af at have foer alt andet. Hvis man/den ikke har det, saa duer det ikke.
Idag er der hoejtuddannede, der bestrider div. erhverv, men det lader til, at naar hjernen inddrages for meget, saa faar hjertet ikke mulighed for at udfolde sig optimalt. Maaske man skal lade hjertet lede, baade i markedsfoeringen og tilgangen til at udvikle det ny danske koekken?!
Naar det er hjertet, der udtrykker sig, saa er der ikke brug for meget andet. Ny dansk kokkekunst boer tilstraebe at udvikle foeling med at kunne smage, altsaa stimulere til at udvikle individdet s faerdigheder i at kunne lokalisere og identificere, maaske underbevidst, hvad der er godt og mindre godt, saalede vil folk efterspoerge ny dansk mad og markedsfoeringen bliver en slags undergrundsbevaegelse, noget der er "in", at opsoege. Det er kunderne vi skal udvikle til at efterspoerge vores madvarer, se det er rigtig markedsfoering og godt for alle ogsaa miljoet og dermed de kommende genrationer ogsaa, udover os selv her og nu.
Masser af krydderier er en slags mikronaeringsmidler og udvikler foeling i den retning, der er oenskelig. Det goer ikke noget folk provokeres til at forholde sig, de skal bare ikke blive bange for det og bakke ud af smagsoplevelsen. De skal kende dansk mad paa snerten af det gode, der hvor der fremprovokeres forholdse og vaerdsaettelse til verdens goder istedetfor at tage disse for givet - det er der vi skal hen, med dansk mad, at man faar nok i oplevelsen og kan nedsaette efterspoergslen af maengderne! "Spis mindre, men bedre og vaer glad laengere/mere tid(levetid)"
Kejserens skæg,
Eller Kejserens nye klæder, vælg selv, fra sidelinien har Jeg lyttet med, hvor bli'r maden af,
'kulinarisk' er noget der er lavet i et køkken, men hvad ved kokke om 'gastronomi'.
Er det ikke bondefangeri når byrådsmedlemmerne fra en jydsk by, skal betale 12- el. 18.000 kr tilbage, pr næse, fordi de har hygget sig på borgernes regning, et sted hvor kokke arbejder gratis, for at kunne skrive i sine papirer, at de har renset salt-urt hos noma.
En fransk 'stjerne-kok', fik 19 retter, de fem gad han ikke, alle de øvrige fik 10 point ud af 10 mulige, ikke et ord om maden, hæ,hæ.
Oma, Noma, el. Koma. Tænker Holger,
Sprogsumpen,
begynder allerede i artiklens første linie, 'brande Norden i en globaliseret verden', ak ja,
så er det da godt at Vi taler 'flydende globalsk' allesammen.
Det er en fin markering, men
Det er en fin markering, men jeg synes, "Ny Nordisk Hverdagsmad" har to problemer.
1) Det ligger tilsyneladende så tæt op af forlægget Ny Nordisk Mad eller Nyt Nordisk Køkken, at der er grundlag for nærværende debat. Hvis det stod lysende klart for enhver, at der er forskel på koncepterne i Ny Nordisk Mad og Ny Nordisk Hverdagsmad, tror jeg, jeg ville opleve mindre forvirring ude i landskabet. Jeg tror, titlerne ligner hinanden for meget til, at forskellen er tydelig.
2) Jeg synes ikke, at Ny Nordisk Hverdagsmad dækker hele sit eget tematiske spektrum. Hvad med de mange restauranter i den høje mellemklasse, der arbejder målrettet, om end ikke konceptuelt, med lokale sæsonråvarer, mere grønt, mere fisk, mere nænsom tilberedning etc., men som af tekniske og økonomiske årsager ikke kan abonnere på den fulde Nyt Nordisk Køkken-pakke, og slet ikke identificerer sig med den? Hvad de serverer, er ikke NNK og bestemt heller ikke hverdagsmad. Alligevel gør de et seriøst stykke arbejde for den gode sag, og bør efter min mening have sin del af æren for den spirende gastronomiske kulturrevolution. Lige nu står de i opposition (mange gange helt eksplicit) til NNK, og det er synd for begge parter.
Rasmus
Det ny nordiske køkkens findes også som Ny Nordisk Hverdagsmad
Kære Rasmus
I OPUS (se min kommentar nedenfor) kalder vi den folkelige version for Ny Nordisk Hverdagsmad. Den del af det nye nordiske køkken er både økonomisk og kullinarisk let tilgængelig og det er baseret på, at det er noget man kan lave i en almindelig husholdning. Du kan finde, anmelde (og også meget gerne selv bidrage) med opskrifter her: www.idegryden.dk
KH: Jacob Søby Bang
Sproglig forvirring
Selvfølgelig skal temaerne, værdierne og praktikken i det ny nordiske køkken være både elitære OG folkelige. Spørgsmålet er, om det ville være en fordel at etablere en sproglig differentiering af idealernes forløsning hhv. på toprestauranter og i de hjemlige køkkener.
Som gastronom har jeg for længst overgivet mig til de smukke intentioner og deres manifestationer på tallerkenen - på noma og på en paptallerken på en festival. Men som professionel sprogbruger og madkommunikatør, har jeg svært ved at arbejde med den brede opfattelse af ”det ny nordiske køkken”.
Jeg oplever, at der er for mange samtidige betydninger, værdier og kvaliteter i spil til at bedrive effektiv kommunikation om indholdet. Jeg tror ikke, jeg behøver udspecificere de æstetiske, kulturelle, filosofiske, sundhedsmæssige og politiske faktorer i det her forum. I ved, hvad jeg taler om. Det er omfattende.
At fænomenet ”nyt nordisk køkken” er så komplekst, gør det vidunderligt dragende og både intellektuelt og følelsesmæssigt stimulerende. Men det skaber også en distance til de mennesker, som ikke kan sætte hele og halve dage af til at arbejde målrettet med at udvide deres kulinariske referenceramme. Jeg ved fra mine foredrag og fra læserreaktioner, at mange føler sig ekskluderet. De kan hverken gennem- eller overskue implikationerne af, at det ny nordiske skulle repræsentere deres gastronomiske identitet som danskere. Og identificere sig med maden på noma kan de slet ikke. De føler sig ikke inspireret. De føler sig holdt uden for. Fordi diskursen klinger elitært. På godt og ondt.
Det ser ud, som om toget er kørt, men eller kunne jeg have ønsket mig, at man forbeholdt terminologien omkring ”nyt nordisk” til det, der vitterlig er nyt og innovativt, fx maden på noma. Og i stedet for at operere med forskellige kulturelle niveauer, jf. en elitær vs. en folkelig version, opfandt en specifik betegnelse for det, der forhåbentlig konsoliderer sig bredt som en ”ny nordisk køkken”-folkebevægelse.
Et forsigtigt bud kunne være det ”moderne skandinavisk”, som allerede er i omløb i den del af restaurationsbranchen, der har det ligesom førnævnte forbrugere. Måske kan vi finde på noget bedre. Hvis branding- og fondsmiddellokomotivet ikke allerede drøner for stærkt derudad. Hvilket i givet fald er paradoksalt, når den branding, som Mette Vinther Talberg har analyseret, netop er en kommunikationsdisciplin.
Summa summarum, jeg oplever, at der er et problem med at præsentere det folkelige og det elitære under samme sproglige paraply.
Vi skal passe på at vi ikke
Vi skal passe på at vi ikke defineret markedsføring og eksport som noget der alene handler om varer i klassisk forstand.
Når Danmark eller Norden markedsføres som turistdestination fx vil det jo være ærgerligt at komme til at efterlade det indtryk at det ny nordisk køkken er noget der foregår på 6-8 elitære michelinrestauranter mens resten er af maden i regionen eller landet ikke er noget værd i en moderne sammenhæng. Her det vigtigt at NNK finder sit aftryk også i street food, mellemklasserestauranterne etc. Det er jo også en af styrkerne ved både det franske og det spanske køkken.
Dernæst kan jeg ikke forestille mig at nogen kan slippe af sted med at kidnappe det Ny Nordisk Køkkens sjæl. Projektet blev ikke skabt for at lave verdens bedste restaurant men for at forbedre verden. Og det skal vi aldrig glemme. Set i en merkantil/eksport/markedsføringsmæssig sammenhæng kan vi så til gengæld glæde os over at hvis vi lykkes med at fx at bygge bro ml velsmag og sundhed eller med at lære en forkælet vesteuropæisk nation at spise mindre kød og mere grønt. Hvis vi uden omkostninger for staten får landet til at spise mere lokalt eller hvis vi fjerner halvdelen af pesticiderne fra den danske landbrugsproduktion. Ja så har vi fundet nogle løsninger på store universelle problemer. Og de løsninger vil kunne systemeksporteres. Hvis vi da ikke vælger at give dem væk.
VH
Claus Meyer
Det Ny Nordiske Køkken er elitært OG folkeligt
Tak for en spændende artikel og stort tillykke til Mette Vinther Talberg for det flotte resultat. Jeg vil bestemt også gerne læse specialet.
Jeg er enig med Mette Vinther Talberg i, at Det Ny Nordiske Køkken fortsat må være elitære for at være attraktivt for gastronomiske firstmovers verden over. På den anden side er jeg ganske enig med Claus Meyer i, at der ikke behøver være tale om et enten eller. Det Ny Nordiske Køkken har begge aspekter i sig og har potentiale til at udvikle sig i både elitær OG folkelig retning.
Udfordringen ligger i at skelne mellem det elitære og det folkelige. Forskellen kan groft sagt anskueliggøres på baggrund af f.eks. pris, tilgængelighed og anvendelighed. Som internationalt brand er Det Ny Nordiske Køkken udtryk for eksklusivitet og den gode smag (- i overført betydning): Det skal være dyrt, forbeholdt de få og ikke nødvendigvis tjene et praktisk formål. Det Ny Nordiske Køkken som demokratisk og sundhedsskabende projekt skal derimod være økonomisk overkommeligt, kunne erhverves i et supermarked og efterfølgende anvendes i en hverdagssammenhæng.
På den måde tjener det elitære og det folkelige hvert sit formål i det Ny Nordiske Køkken. I en markedsføringssammenhæng giver det dog ikke mening at spille på begge heste, for så ender historien om Det Ny Nordiske Køkken med at blive utroværdig.
Faktisk er balancegangen mellem det elitære og det folkelige slet ikke ny. Historien om Det Ny Nordiske Køkken ligner nemlig på mange måder historien om dansk og skandinavisk møbeldesign i første halvdel af forrige århundrede. Dansk møbeldesign blev som bekendt en bragende succes og er, stadig den dag i dag, et stærkt internationalt brand. Dansk møbeldesign formåede dog aldrig at blive en integreret del af den almindelige forbrugers hverdag - sådan som projektet egentlig var tiltænkt. Hertil var og er møblerne for dyre og eksklusive. Derimod har Ikea med stor succes konkretiseret idéen om demokratisk møbeldesign og er samtidig et eksempel på et internationalt brand med folkeligt tilsnit .
Bedste hilsner
Malene.
Ligesom Jacob Søby Bang må jeg hellere tilføje, at jeg har skrevet speciale om sammenhængen mellem mad og identitet i Det Ny Nordiske Køkken. Mit ærinde var ikke at tale for det ene eller det andet aspekt, men derimod at undersøge hvordan Det Ny Nordiske Køkken har opnået så stor popularitet på så forholdsvis kort tid. Det skal siges, at mit fokus var på en dansk sammenhæng, hvorfor omdrejningspunktet primært blev det folkelige aspekt.
Portionsstoerrelserne maa maaske blot ikke vaere for store....?
Det er = eksklusivitet i sig selv.
Det drejer sig ogsaa om, at kunsten at udtrykke sin forstaaelse for maden og madvarernes relation til at foede vore llv (-s produktivitet), bliver udtrykt i det der laves. Jo mere hjerte udtrykt gennem kogekunstneren, jo stoerre succes, og nej portionerne behoever ikke vaere store, det er maaske endda vigtigt, at de ikke er for store... Salt (salt giver toerst, der ofte fejlantages af folk som vaerende sult) 0g reel sult er de bedste krydderier.
Det ny nordiske køkkken
Nordisk Køkken. Elitært eller folkeligt. Det er en total misforståelse at det er enten eller. Selvfølgelig må man ønske for det det ny nordiske køkken at det også fremadrettet vil udvikle stjernerestauranter og bevare sin evne til at forføre de mest kræsne gourmeter fra hele verden. Men brandet forløser jo alene sit potentiale ift turisme, fødevareeksport og rollen som motor for de helt nødvendige forandringer i vores madkultur(sundhed, økologi, ansvarlighed..) hvis det bliver mere end det. Se på det franske køkken, eller på det spanske som jo i den grad ikke kun er El Bulli. Det er også Sherry, jamon jabugo pata negra. Rødvine fra Rioja og fra Priorat, Manchego, tapas kulturen osv.
Claus Meyer
Det skal have "feel"/hjerte for at vaere succesfuldt
Saadan er succes nemlig altid startet.
Det Ny Nordiske Køkken skal (også) være folkeligt!
Mette Vinther Talberg når i sit 12-tals speciale (godt gået ;o) frem til, at det Ny Nordiske Køkken skal være elitært for at fortsat at være en succes. Men er Det Ny Nordiske Køkken virkelig en succes, hvis det udelukkende bliver en succes som brand? Det mener jeg ikke.
Der er ingen tvivl om, at NOMA og en række stjernekokkes arbejde med det Ny Nordiske Køkken har haft (og fortsat vil have) en kollosal betydning for den interesse, der er for ny nordisk mad. Og tak for det arbejde. Omvendt er ambitionen med det ny nordiske køkken jo IKKE (alene) at begejstre anmeldere, insiders, followers og brandingeksperter.
Det ny nordiske køkken-manifest bygger jo på en ambition om, at vi - som befolkning - kan komme til at spise bedre og sundere, opleve glæden ved at lave mad, producere råvarer med større fokus på kvalitet og til gavn for både miljø og klima, i større stil udnytte de bær, planter mm. som vi har lige uden for døren fremfor at skulle importere varer fra den anden ende af jorden osv. osv.
Med andre ord: Det ny nordiske køkken er IKKE en succes alene fordi det er en succes som brand. Det er en succes, hvis det får folk til at handle og spise anderledes, mødes om maden på nye måder - og dermed i storskala bidrager til en mere bæredygtig fremtid, hvor vi ikke driver rovdrift på naturen, og hvor færre får ødelagt deres liv af fedme og livsstilssygdomme.
Blandt andet derfor har vi lavet www.idegryden.dk. Og derfor byder vi på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, på fredag den 4. marts velkommen til sundhedsministeren og 150 gymnasieelever fra hele landet, hvor de giver deres bud på, hvordan man får flere unge til at engagere sig i og spise Ny Nordisk Hverdagsmad. For kun hvis vi får skabt en folkelig bevægelse omkring Ny Nordisk Hverdagsmad vil det jo gøre en forskel for det samfund vi er en del af. (Du vil kunne læse mere om det her; www.FOODofLIFE.dk)
Gode hilsner
Jacob
Ps. Jeg glæder mig til at læse dit speciale -> så hvis du læser denne kommentar Mette, er du meget velkommen til at sende det til mig ;o).
Pps. Jeg skylder læseren at fortælle, at jeg er parthaver i diskussionen om det nordiske køkken: Udover at være kommunikationschef på LIFE, er jeg med i ledelsen af forskningsprojektet OPUS som har professor, dr.med. Arne Astrup som centerdirektør. OPUS er rammen om verdens største forskningsprojekt for Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem en sund Ny Nordisk Hverdagsmad.
Centeret har hjemsted på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Projektet er muliggjort af Nordea-fondens støtte på 100 mio. kr. Projektet er et samarbejde mellem LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Institut for Idræt ved Københavns Universitet, Fødevareinstituttet ved DTU, Meyers Madhus, Gentofte Universitetshospital, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet og Nordea-fonden. Læs mere her www.FOODofLIFE.dk/OPUS