Gertrude Stein var også poet. Hendes berømte sentens "Rose is a rose is a rose is a rose" er fra digtet Sacred Emily, fra 1913. (Foto: Library of Congress, Prints & Photographs Division, Carl Van Vechten Collection, reproduction number LC-USZ62-103678 )

På et teater ledsages Ludvig Holbergs klassiske komedier af stand-up og rap-musik. Et andet sted er publikum levende medspillere i forestillingen. Det moderne teater rummer alle tænkelige udtryk og blander dem i et virvar af sammenhænge og modsætninger.

Men hvor nyt er det i grunden?

I en ny ph.d.-afhandling af forskeren Laura Luise Schultz, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, vender hun blikket mod Paris i begyndelsen af 1900-tallet. Her fandtes et banebrydende kunstnermiljø, hvor datidens store personligheder diskuterede og legede med kunstens former.

Fra nutid til Gertrude

I centrum af dette miljø befandt sig en på én gang grænseoverskridende og fascinerende kvinde. Hendes navn var Gertrude Stein. Feminist, homoseksuel, forfatter. Og beundret af så store kunstnere som Picasso og Hemingway.

»Der kan trækkes en direkte linje fra meget af det, vi i dag ser i nutidens teater og tilbage til de tanker, som Gertrude Stein gjorde sig for mere end hundrede år siden,« siger Laura Luise Schultz.

»Gertrude Stein gjorde op med det klassiske teaterdrama. For hende handlede teatret om andet og mere end et publikum, der sidder i en mørk sal og forsøger at identificere sig med en person, der siger nogle replikker fra scenen.«

Vejen til stand-up

Hvor det klassiske teaterdrama var bygget op over en sammenhængende fortælling med en klar rollefordeling, så kastede Gertrude Stein teatret ud i en centrifuge, hvor hidtil usete muligheder dukkede op.

»Pludselig opstod der helt nye dramatiske greb, som man ikke havde set før. Det kunne for eksempel være at dæmpe lyset på den, der taler eller at henvende sig direkte til publikum i salen. Det blev siden et omdrejningspunkt i den kabaretkultur, der opstod på samme tid i mange europæiske storbyer,« siger Laura Luise Schultz og trækker tidslinjen helt frem til i dag.

»Inden for dramatiske genrer som totalteater og stand-up, som i dag er fremherskende scenekunstfænomener, er det en selvfølge at inddrage publikum,« siger forskeren, der i sin ph.d.-afhandling retter fokus mod Gertrude Steins frisættelse af teatret.

»Hun turde lege med flere elementer på scenen, som hun koblede til hinanden. Pludselig kunne publikum opleve at flere fortælleforløb og fortælleformer var i spil på én gang,« fortæller Laura Luise Schultz og fremhæver nutidens link-kultur som et billede på Gertrude Steins univers:

I dag er unge eksperter i at linke lynhurtigt mellem forskellige sites på nettet. Tilsvarende var det Gertrude Steins ambition, at teaterrummet skulle give publikum mulighed for at springe - eller linke - mellem masser af elementer på scenen. Hun så nemlig scenen som et landskab, hvor alt kunne ske

- Laura Luise Schultz

»I dag er unge eksperter i at linke lynhurtigt mellem forskellige sites på nettet. Tilsvarende var det Gertrude Steins ambition, at teaterrummet skulle give publikum mulighed for at springe - eller linke - mellem masser af elementer på scenen. Hun så nemlig scenen som et landskab, hvor alt kunne ske.

Picassos ansigter

Mens Laura Luise Schultz ser slående lighedstræk mellem mange af nutidens eksperimenterende teaterformer og Gertrude Steins ideer, så var forfatteren allerede i sin samtid en afgørende inspirationskilde for unge håbefulde kunstnere. En af dem var Picasso.

»Gertrude Stein havde en utrolig tiltrækningskraft. Hun var en velhavende amerikaner, der bosatte sig i Paris og opbyggede en stor kunstsamling. Det vakte interesse - ikke mindst blandt kunstnerne, som i disse år valfartede til Paris. Picasso opsøgte Gertrude Stein, portrætterede hende, og mens han malede, fortalte Gertrude Stein om sine ideer med teatret og kunsten. Det møde blev afgørende for Picasso, der her anede helt nye kunstneriske veje,« fortæller Laura Luise Schultz og peger på kubismen, som med Picasso i spidsen så dagens lys.

»Når du ser et maleri af Picasso, hvor et ansigt er afbildet fra flere sider er ideen egentlig at sætte din sansning af billedet i bevægelse. Vise at der er flere virkelighedsniveauer. Den udvikling, som siden blev skelsættende for billedkunsten, var Gertrude Stein i høj grad med til at sætte i gang.«

For Laura Luise Schultz har mødet med Gertrude Stein betydet, at hun dårligt kan se en moderne teaterforestilling uden samtidig at se Gertrude Steins aftryk.