Mobiltelefonens utrolig store udbredelse betyder, at den mundtlige tradition er kommet tilbage, mener forskere. En tradition, der blev skabt under Oplysningstiden. (Foto: Colourbox)

For unge mennesker, der er født i en tid, hvor mobilen nærmest er en forlængelse af kroppen, og hvor Facebook og Twitter er ligeså selvfølgelige som forældrenes gamle TV, er det meget svært at forestille sig, at selv de nyeste digitale medier hviler på en tradition, som for alvor blev skabt i 1700-tallet - altså under Oplysningstiden.

»Den nye kommunikationsteknologi og de sociale medier er ikke opstået i et tomrum,« siger professor Kirsten Drotner og fortsætter:

»Selv de nyeste medier har en historie, der blev grundlagt i oplysningstiden, hvor medieteknologi begynder at få social betydning.«

Kirsten Drotner er professor og dr. phil. ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet. Hun er også leder af et tværvidenskabeligt forskningscenter på Syddansk Universitet med det lokkende navn DREAM, der står for Danish Research Centre on Education and Advanced Media.

Som medieforsker er hun særdeles aktiv, og et af hendes væsentlige forskningsområder er mediehistorie. Desuden er Kirsten Drotner kendt for at være en fremragende formidler af sit stof - både mundtligt og skriftligt, og både i universitetssammenhæng og i den offentlige diskussion.

Bobler af overskud

Det er netop glæden ved formidling, der har indbragt Kirsten Drotner Lærebogsprisen 2009, som med sine 100.000 kr. udmærker sig både ved at være Danmarks største faglitterære pris og ved at gå til en bog, der endnu ikke er skrevet.

Noget af en tillidserklæring, må man sige.

Og juryen er begejstret: Kirsten Drotner »ligefrem bobler af overskud - af glæde ved at formidle og begejstring for sit emne«, som det blandt andet lyder i begrundelsen.

Kirsten Drotner har nu skrevet halvdelen af 'Medier og Historie', hvor hun vil kortlægge de store linjer i kommunikationskulturens udvikling.

Hun er specielt optaget af tidsperspektivet:

»Det er fem store bølger: Den mundtlige, den skriftlige, den trykte, den audiovisuelle og den digitale kultur. Nogle siger, det begyndte med stentavler og røgsignaler, men den sociale udbredelse af de trykte medier sker i 1700- og 1800-tallet," siger hun og fortsætter:

»Der er to skoler: Den ene siger, at det, at vi har fået internettet, gør, at skriftkulturen er kommet tilbage. Aldrig har man skrevet så meget som i dag. Andre siger, at det derimod er den mundtlige kultur, der er kommet tilbage, og henviser til mobiltelefonens enorme udbredelse,« siger Kirsten Drotner.

Skal tænke i tid

Facebook og Twitter er blot de seneste påfund i den flere hundrede år gamle skriftlige tradition. (Foto: Colourbox)

Kirsten Drotner er på et tredje hold:

»De svar, man giver, ses i lyset af det gamle, og jeg tror, at vi er på vej ind i en transformation af både vores skriftkultur og vores mundtlige kultur, hvor internettet transformerer vores traditionelle skriftkultur, og mobilen transformerer den mundtlige kultur. I bogen præsenterer jeg argumenterne for begge skoler, fordi jeg gerne vil have de unge til at reflektere over argumenternes lødighed. De skal selv bringes i spil.«

»Når man er ung, lever man i et evigt nu - man har livet for sig og er ikke vant til at tænke i tid, og det vil jeg gerne give de unge lyst til. Men samtidig vil jeg også have medievidenskaben til at tænke i tid,« siger Kirsten Drotner.

»Medieteknologierne udvikler sig med enorm hast, og når du forsker i medier, er du mest optaget af det nyeste - video, internet, mobil og i dag sociale medier og web 2.0. Men de teknologier og tjenester er ikke opstået i et tomrum, og det er vigtigt også for professionelle at kunne se det nye i lyset af det gamle,« siger hun og fortsætter:

»Det begyndte ikke med Facebook. Man tror ofte, at interaktiviteten er kommet med internettet, hvor man lynhurtigt kan være med på debatter. Så det er sjovt at kunne give tidligere eksempler på for eksempel læserbreve og lytterhenvendelser og få de studerende til at reflektere over, hvor forskellene og lighederne så ligger.«

»Jeg vil gerne motivere nyankomne i mediefaget til at tænke i tid. Det er nyt for unge, og at de unge dumper ned i denne tidsalder - det må da skabe nogle forandringer. Bogen skal animere til at stille spørgsmål, ikke give entydige svar,« siger Kirsten Drotner.

Et blik på sig selv

Selv de nyeste medier har en historie, der blev grundlagt i oplysningstiden, hvor medieteknologi begynder at få social betydning.

- Kristen Drotner

Men Kirsten Drotner sigter videre end det:

»Det med at give et perspektiv på medierne håber jeg kan være med til at åbne døre til historien for den generation, som via skolen ikke har den tidshistorie med som en integreret del af deres skoleforløb,« siger hun og fortsætter:

»Alle unge har et forhold til moderne medier, men ikke nødvendigvis til Anden Verdenskrig eller kvindernes levevilkår i 1930erne. Mediehistorien kan være med til at give unge et blik på sig selv.«

Motivet for at skrive bogen, der skal fortælle mediernes historie, har nemlig hele tiden været, at den skal bruges som en lærebog til studerende i medievidenskab og selvfølgelig andre universitetsstuderende, »der ikke kun skal lære hvordan og hvad, men også hvorfor,« som hun siger.

Kirsten Drotner fortæller, at en anden vigtig ting i denne lærebog er at beskrive medievidenskabens historie:

»Det med at få et blik på ens eget fag og se på, hvordan det har udviklet sig er vigtigt. Medievidenskab er et fag, der går tilbage til 1900-tallet og rigtig tager fart i 1920'erne. I Danmark er faget udsprunget af en humanistisk tradition, men i andre lande af en samfundsvidenskabelig tradition, og i dag bliver de to traditioner blandet.«

Drevet af nysgerrighed

Kravene om at publicere internationalt og helst på engelsk har Kirsten Drotner for længst opfyldt, og for hende det ren nydelse at skrive denne bog:

»Jeg er jo mediehistoriker i udgangspunktet, og det er som at komme tilbage til start efter mange år, hvor jeg har beskæftiget mig med andre emner. Det er dejligt at kunne sige, at jeg nu er et sted i min karriere, hvor jeg kan give noget tilbage. Bogen er drevet af nysgerrighed, og det er skønt at få lov til at pleje den. Der ligger også en frihed i at skrive en lærebog - at formulere sig på en anden måde uden fodnoter,« siger Kirsten Drotner, som sammen med bogen vil udarbejde undervisningsmateriale, der kan ligge på nettet.