Sparegrisen er blevet en truet art i de sidste par år inden finanskrisen. I stedet for at fede opsparingen op har danskerne tæret på forskellige forbrugslån.
To forskere har undersøgt, hvorfor danskerne slog sig løs med forbrugslån til høje renter under den store lånefest i 2007 - altså inden finanskrisen tog fart.
»Ud fra den måde folk agerer på i forhold til forbrug og lån, så kan vi ikke forvente, at de handler økonomisk rationelt,« siger Turf Böcker Jakobsen, som er ph.d. i sociologi og er ansat hos SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Sammen med sin kollega Dr. polit. Christian Poppe fra SIFO i Oslo har han hos Center for kreditret og kapitalmarkedsret på CBS undersøgt vores undskyldninger for at låne penge. I april 2009 lå resultatet af undersøgelsen af klart.
Vi har alle sammen indgroede forventninger til vores livsstil. Forventningerne er forskellige afhængigt af vores økonomiske formåen, og om vi er unge eller ældre, men det er en naturlig del af vores selvforståelse, fortæller Turf Böcker Jensen.
Den enkelte dansker brugte 104 kr. hver gang han eller hun tjente 100 kr. i 2007.
Kilde: Danmarks Statistik
Den ugentlige bytur med vennerne, rejsen til Cuba eller det nye køkken bliver betalt med lånte penge, fordi det virker som en acceptabel livsstil, når vi måler os med vores omgangskreds.
»Vores type af forbrug er med til at signalere vores sociale identitet. På den måde er forbrugsmønstre med til at afgrænse sociale grupper i forhold til andre,« siger sociologen.
Hvis ikke vi kan få eller gøre de samme ting som vores venner og bekendte, så kan det påvirke vores forhold til dem, og i yderste konsekvens kan vi havne helt uden for gruppen. For eksempel kan det være vigtigt for bedsteforældre at forkæle børnebørnene eller for et yngre par at kunne spise på restaurant med vennerne.
Vi låner derfor ikke penge, fordi vi anser det for at være en rettighed at have råd til shoppeture og drømmerejser. Men fordi der i en social gruppe er en indbygget forestilling om en nedre standard for materielle goder. Hvis vi ikke lever på et økonomisk niveau, som ligger over det, så føler vi os fattige.
»Forbrugslån optages ikke hasarderet. De er derimod socialt kontrolleret,« siger forskeren.
Når Turf Böcker Jakobsen og hans kollega i 2007 spurgte ind til folks lånevaner, så følte de fleste behov for at komme med en undskyldning.
»Det er stadig en grundlæggende norm i samfundet, at man ikke bør låne. Og det har virket vigtigt for deltagerne i fokusgrupperne at begrunde overfor os, hvorfor de har taget lån, selvom vi ikke har spurgt ind til det,« siger forskeren, som har inddelt dem efter alder, og hvorvidt de ejer eller lejer deres bolig.
Unge lejere mellem 25 og 35 siger, at de jo kun lever en gang, og at det er deres egen sag, hvad de bruger deres kassekredit til. Derfor bruger de typisk de lånte kontanter på oplevelser, tøj, indskud til lejlighed, computer og bil.
De unge ejere bruger også kassekreditten og friværdien til oplevelser, shopping og bil. Men de mener selv, deres forbrug er forsvarligt, selvom det er højt, og ejerne vil ikke forbindes med lejernes forbrugsmønster. I modsætning til de unge lejere, så er indehaveren af en ejerbolig mere bevidst om risikoen ved at stifte gæld, viser undersøgelsen.
Den ældre generation mellem 55 og 65 år har et helt andet forhold til at skylde penge væk.
»Der er en masse sociale bindinger på, hvad man låner til. Det står meget klart i forhold til de ældre låntagere,« siger Turf Böcker Jakobsen.
For blandt efterkrigstidens børn er det ikke socialt acceptabelt at låne til forbrug eller oplevelser. De ældre lejere mener slet ikke, at de kan bruge lånemarkedet til noget, fordi deres erfaringer viser, at det ikke kan betale sig at låne penge. Derfor låner de kun i nødstilfælde.
Lægger de ældre sig til at sove hver nat i en ejerbolig, så er de mere villige til at optage lån. Friværdien bliver brugt til et nyt køkken eller badeværelse. De ældre undskylder sig med, at det er en investering, og at pengene bliver i huset. Pengene har de desuden lånt af sig selv.
Risikoen ved at låne penge bliver vurderet vidt forskelligt fra gruppe til gruppe. Det er alarmerende, at unge lejere bruger deres kassekredit, som om det var en del af deres månedlige rådighedsbeløb.
»Vi låner på baggrund af socialt legitimerede rutiner og handlemønstre og ikke på en måde, som nødvendigvis er markedsrationel,« siger forskeren.
Han og hans kollega mener, at der er brug for, at samfundet griber ind. For eksempel med krav om bedre rådgivning til låntagere eller med undervisning i privatøkonomi i folkeskolerne.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen har udmøntet sig i bogen 'Lånefest - Betydningen af kreditfinansieret forbrug blandt udvalgte grupper i den danske middelklasse'. Den blev diskuteret til en gældskonference på Copenhagen Business School den 23 april 2009.
Atter et reklameindlæg slettet
Reklameindlæg til netbutik slettet