Derfor skal du vide, hvad dine kolleger får i løn
Løn, især størrelsen af den, er ofte et tabu blandt kollegaer. Men åbenhed om løn gavner både arbejdsmiljø og ansatte, mener amerikansk forsker. Dansk lektor er enig, men tror ikke, åbenheden om løn er lige om hjørnet.

I denne TED Talk fortæller lektor i management ved Oral Roberts University, USA, David Burkus om, hvorfor åbenhed om lønniveau blandt kollegaer er en fordel for både arbejdsmiljøet og de ansatte. (Video: TED)

»Hvad får du i løn?« 

Sådan indleder David Burkus, der er lektor i management ved Oral Roberts University,  sin TED Talk i videoen herover.

Han beder hurtigt publikum om ikke at besvare det spørgsmål. Og det er netop hans pointe: Løn, og især størrelsen af den, er et tabubelagt emne.  

Løngennemsigtighed skaber større engagement

Årsagen til den udbredte løndiskretion er ifølge David Burkus, at de fleste formoder, at hvis alle vidste, hvad alle tjente, så ville helvede bryde løs med diskussioner, skænderier og måske endda opsigelser.

Men videnskaben viser, at det modsatte faktisk er tilfældet.

Omvandrende lønsedler hos Vanity Fair

I 1919 sendte ledelsen på det amerikanske magasin Vanity Fair et notat rundt under navnet 'Forbydelse af Diskussion blandt Ansatte om Modtaget Løn'. 

Det faldt ikke i god jord hos de ansatte. Flere af dem mødte dagen efter op på kontoret med deres lønninger hængende som store skilte om halsen – som omvandrende lønsedler. 

I 1935 blev de amerikanske arbejderes rettighed til åbent at diskutere arbejdsforhold, herunder løn, sikret med 'The National Labor Relations Act'.

Kilde: David Burkus

»Studie efter studie konkluderer, at når folk ved, hvordan deres løn fastsættes, og hvor den ligger i forhold til kollegernes, så har de større tendens til at arbejde hårdere for at forbedre deres indsats og til at engagere sig, og de har mindre tendens til at sige op,« siger David Burkus.

Det er ekstern lektor på Copenhagen Business School Anders Raastrup Kristensen enig i.
»På kort sigt kan åbenheden om løn på en arbejdsplads måske få negative konsekvenser, fordi de lavest lønnede vil blive demotiverede og utilfredse. Men lønforskellene internt på arbejdspladsen vil på længere sigt udlignes med mere åbenhed, og det vil styrke de ansattes motivation og arbejdsglade,« siger han.

Løngab mellem mænd og kvinder falder

Udover at sikre et bedre arbejdsmiljø har løngennemsigtighed vist sig at være en effektiv måde at bekæmpe diskrimination på arbejdspladser på. Eksempelvis mellem køn.

En rapport, udarbejdet af den amerikanske organisation Institute for Women's Policy Research i 2011, viste, at det gennemsnitlige løngab mellem mænd og kvinder var 23 procent. Men hos den amerikanske centraladministration, hvor lønnen er fastsat på forhånd, og alle kender lønniveauet, var gabet 'kun' 11 procent.  

»Åbenhed er den eneste måde at sikre fairness. Det kan ske gennem gennemsigtbarhed i lønninger. For hvordan ved man overhovedet, om man er underbetalt, når man ikke kan tale om det?« spørger David Burkus.

Arbejdsgivere udnytter uvidenhed

Tusindkroners-spørgsmålet er derfor, hvorfor hemmeligholdelsen af løn fortsat er en praksis, der er lige så udbredt, som den er gammel.

Ifølge David Burkus er det et forsøg på at spare penge fra arbejdsgivernes side. Hemmeligholdelsen af lønninger fører til såkaldt informationsasymmetri; en situation, hvor den ene part i en forhandling har markant mere viden end den anden.

»I ansættelses- eller lønningssamtaler kan arbejdsgiveren udnytte denne informationsasymmetri til at spare en masse penge. Tænk over, hvor meget lettere det ville være at forhandle om en lønstigning, hvis du kendte alle dine kollegers løn,« siger David Burkus.

Anders Raastrup Kristensen nævner også skævvridningen i viden som arbejdsgivernes primære motivation for at fastholde løndiskretionen.

»Hvis alle medarbejdere kendte hinandens løn, ville det skabe et lønpres: alle ville søge den højeste løn. Det er arbejdsgiverne næppe interesserede i. Men jeg tror også, at løndiskretionen skyldes en kultur, i hvert fald i Danmark, hvor løn er en privat sag. Også uden for arbejdspladsen. Hvis man deler sin løn med andre, opfattes man hurtigt som en blærerøv. I hvert fald hvis den er høj,« siger han.

Der er lang vej til åbenhed om løn

Nogle økonomer advarer om, at informationsasymmetrien i værste fald kan føre til totalt markedskollaps. David Burkus mener, at vi er tæt på at nå dette stadie.

løn ligeløn arbejde kollegaer arbejdsplads åbenhed tabu

Det er især på vidensarbejdspladser, at der eksisterer meget lidt åbenhed om, hvordan arbejdsgiverne fordeler lønpuljen. (Foto: Shutterstock)

»Her er hvorfor: De fleste ansatte har ingen idé om, hvordan deres løn ligger i forhold til kollegerne,« siger han.

Alligevel tror Anders Raastrup Kristensen, at der er lang vej igen, før lønniveau er noget, danske medarbejdere udveksler i frokostpausen. 

»I danske offentlige virksomheder er løndannelsen meget åben, fordi den er fastsat med generelle overenskomster. Men på eksempelvis nogle private vidensarbejdspladser er der ikke noget fast system for lønniveauer. Her vil arbejdsgiverne værne sig mod transparens om lønstrukturen,« siger han og fortsætter:

»Hvem skulle ellers igansætte en kulturændring med mere åbenhed? Der er næppe politisk flertal for at blande sig, det vil blive opfattet som et bureaukratisk overgreb. Der må ske en kulturændring blandt de ansatte selv, så de ikke opfatter løn som noget privat.«

Det bedste, du kan gøre, er altså selv at begynde at snakke løn med dine kolleger.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud