Annonceinfo

Derfor ser vi Paradise Hotel

Du kan ikke gøre for, at du ser reality shows. Flere af programmerne er skruet sammen, så de minder om eventyr, der altid har fascineret os. Det viser en dansk analyse af Paradise Hotel.

De ni deltagere i Paradise Hotel 2014, den tiende sæson i rækken. Billedet er helt nyt - men bemærk, at artiklen her er skrevet i 2009. (Foto: Viktor Sloth/TV3)
Denne artikel er en genpublicering.
Den blev bragt første gang 24. februar 2009.

Indrøm det bare.

Enten elsker du at sætte dig godt til rette i lænestolen og kigge med, når unge, solbrune danskere drikker sig fulde, går i seng sammen eller sviner hinanden på den store ejendom i Mexico.

Eller også har du haft oplevelsen af at blive lidt fascineret eller frastødt af at bruge et par minutter på TV3, mens to deltagere i badetøj lægger planer for, hvordan de skal få en tredje deltager smidt ud af det mellemamerikanske paradis og hjem til den danske vinterkulde.

Paradise Hotel vækker følelser

Paradise Hotel er et typisk reality show, som bringer de store følelser frem i deltagerne, og som alle seere har en holdning til, hvad enten vi er fans eller blot har strejfet konceptet på en kanalrundfart foran fjernsynet.

Det fylder godt op i spalterne hos gratis- og formiddagsaviserne og i ugebladene. Og i vinterferien fulgte en kvart million danskere med, da endnu en sæson blev sparket i gang. Det er rekord for det fem år gamle tv-show.

Men hvad er det, programmet kan? Hvorfor er det så fascinerende at se på?

Vores hjerner elsker Paradise Hotel

En nybagt cand.mag. giver et bud i sit speciale, der for nylig blev belønnet med et 10-tal.

En del af forklaringen er, at Paradise Hotel er bygget op af fortællinger, som er lette at genkende fra de eventyr, vi alle sammen er vokset op med.

»Der er noget i vores hjerner, i vores kognitive struktur, som gør, at vi fortæller og lytter til gode historier med en bestemt opbygning, og den har Paradise Hotel, « fortæller Michaela Krigsager, som sidste år afsluttede studierne på Visuel Kultur på Københavns Universitet.

Michaela Krigsager nævner i flæng, at historien skal være kronologisk, den skal udvikle sig, der skal være konkurrencer og nogen, der overtræder et forbud. Og efter med- og modgang skal hovedpersonen til sidst kunne vinde prinsen eller prinsessen og en hel masse penge.

Rammer dybt
Enkelte deltagere i Paradise Hotel kan have den luksuriøse ejendom i Mexico som hjem i mere end tre måneder - gennem 64 afsnit og helt frem til den store finale 28. maj. (Foto: TV3)

I specialet har Michaela Krigsager analyseret hele foregående sæsons 56 afsnit af Paradise Hotel og sammenlignet dem med elementer, som den russiske formalist Vladimir Propp har fundet ud af er typiske for eventyr.

Analysen afslører, at et typisk afsnit af Paradise Hotel indeholder 14 af 31 klassiske eventyrelementer, hvilket ifølge Michaela Krigsager er mange.

»Og fordi Paradise Hotel minder så meget om eventyr, kan folk nærmest ikke gøre for, at de ser det. Det er naturligt for os at blive fascineret, fordi programmet rammer noget, som er plantet meget dybt i os,« mener Michaela Krigsager

Kampen om sproget

Paradise Hotel er et lille eventyr i sig selv, men det er også en sproglig kamp om at fortælle den bedste historie, som det var tilfældet i Klods Hans, og om at vinde retten til brugen af ordene, fordi de er med til at afgøre, hvordan konkurrencen udvikler sig for deltagerne.

Man kunne sammenligne det med Kejserens nye klæder, hvor de fleste spiller med på historien om, at den nøgne konge har fint, nyt tøj på.

»I Mexico kan deltagerne ikke lave andet end at tale sammen. Det gælder om at fortælle de bedste historier, både om sig selv og andre, og det er ligegyldigt, om de passer eller ej. Man kan sige, at den bedste fortæller vinder Paradise Hotel,« siger Michaela Krigsager.

Ikke et ord om brikker

Michaela Krigsager bruger teorier om, hvordan tale skaber handling (talehandling) og hvordan sproget udvikler sig i det enkelte menneske og i samspil med andre (biosemiotik).

Teorierne er med til at uddybe, hvordan sproget påvirker deltagerne og deres handlinger i Paradise Hotel.

»Vi smitter hinanden med sprog. Man opfinder ord og udtryk, som spreder sig ligesom slang. I Paradise Hotel går ikke ret lang tid, før du har 12 mennesker, der snakker samme sprog og taler om at 'spille spillet', som de alle sammen fokuserer på,« forklarer Michaela Krigsager og tilføjer, at det bestemt ikke kun er kloge ord og udtryk, som smitter.

»Det drejer sig også om talefejl og ord, der ikke eksisterer. En deltager taler på et tidspunkt om 'ikke at have for mange prikker at flytte rundt med' og at være 'en prik i spillet'. Det begyndte de andre også at sige, og pludselig var det bare det, det hed,« bemærker Michaela Krigsager.

Se mig
Michaela Krigsager har ud fra sine analyser af Paradise Hotel lavet en model for, hvad der driver deltagerne frem og holder seerne fanger i reality-tv generelt. Modellen kan også bruges på eventyr i bred forstand. (Illustration: Michaela Krigsager)

Ifølge Michaela Krigsager elsker vi at følge med i ordkrigen, i historierne og i deltagernes intriger og diskussioner, fordi vi kan tale med vores venner om alle ordene og handlingerne.

Samtidig spejler vi vores eget liv i deltagernes, og det gør Paradise Hotel til en succes - sammen med et sidste element, som Michaela Krigsager har inkluderet i sit speciale efter at have interviewet vinderparrene af de to foregående sæsoner.

»Vi elsker alle sammen synligheden. Deltagerne kan sige, 'hurra, jeg er på tv', hvor de kan se sig selv. Og seerne kan sige både 'gid, det var mig' og 'godt, det ikke er mig'. Synligheden giver symbolsk kapital, som er med til at give programmet en høj værdi,« siger Michaela Krigsager.

Passer til virkeligheden

Det er langt fra et tilfælde, at man kan finde lighedspunkter mellem eventyr og Paradise Hotel, fortæller programredaktør på TV3, Steffen Bjergved. Michaela Krigsagers analyse afslører nemlig ret præcist, hvordan indholdet i programmet er blevet udtænkt af producenterne, produktionsselskabet Mastiff og TV3 selv.

»I Paradise Hotel har vi forskellige temaer hver uge, og der kigger vi rundt i landskabet og bliver inspireret af eventyr og myter. Vi har blandt andet brugt Den grimme ælling og et senatormord, fordi netop myter og eventyr vækker noget genkendelighed hos seeren, enten bevidst eller ubevidst,« fortæller Steffen Bjergved.

Fakta

PARADISE OG EVENTYR

Paradise Hotel ligner eventyr, fordi det bl.a. har:

- Helte

- Skurke

- Forskellige typer, vi kan genkende

- Forbud, som bliver overtrådt

- Konkurrencer

- Prøver og opgaver

- Medgang og modgang

- Straffe

- Deltagere, som mangler en partner

- Basale problemer, som vi kan relatere os til

- Chancen for at vinde prinsen eller prinsessen og den halve million til sidst

Når det kreative hold bag Paradise Hotel og andre programmer på TV3 skal lægge rammerne for en udsendelse, bruger de blandt andet deres viden om aktantmodellen; et analyseværktøj lavet af sprogforskeren A.J. Greimas, som er inspireret af Vladimir Propp.

Aktantmodellen giver et overblik over, hvordan rollerne som blandt andre skurk og helt er fordelt og er ifølge Steffen Bjergved nærmest mejslet ind i rygraden på journalister og andre medieuddannede, som lægger planerne for Paradise Hotel.

Drama og underholdning

Programredaktøren understreger, at selskaberne ikke udvælger deltagere til at udfylde særlige roller, fordi det er svært at forudse, hvordan de reagerer og udvikler sig foran et kamera.

I stedet forsøger de at finde deltagere, som skiller sig ud på hver deres måde. Det skal være persontyper, som seerne kan genkende og forholde sig til, og som forhåbentlig skaber noget spænding og udvikling, når de møder hinanden i huset i Mexico.

»Der skal være noget modstand, nogle følelser og nogle valg, som enhver fortælling og ethvert eventyr har, og det er noget, som vi sørger for sker for de medvirkende. Det har underholdningsværdi og skaber drama og følelser på godt og ondt. Det er det, vi kigger efter,« forklarer Steffen Bjergved.

Michaela Krigsager har ud fra sin analyse lavet en model for, hvordan Paradise Hotel udvikler sig.

Modellen kan ifølge forfatteren selv sagtens bruges til andre reality shows, eksempelvis The Bachelor og The Bachelorette, hvor deltagerne også kæmper om prinsen og prinsessen og en stor pose penge.

Endnu en gang...

Endnu engang må jeg bare konstatere, at fremtiden for den danske ungdom ser sort og dyster ud - i hvert fald hvis det jeg ser i TV er betegnende for, hvordan idealet er anno 2014 :-)

Er det naivt at håbe på, at programmet er lagt i graven, inden min søn er gammel nok til at være i målgruppen?

Livet er for kort til Paradise hotel.

Hvorfor laver en TV-kanal den slags underholdning ? Det kan da kun være fordi det er low budget, det vil sige at deltagerne ikke får løn, men er totalt bindegale efter at komme i TV. Jeg fatte ikke at nogen gider se på noget så uvedkommende. Ligesom jeg ikke fatter at nogen gider se X-faktor, Vild med dans, Dagens mand, Gadens parlament og Rod i familien. Jeg er 3 gange blevet ringe op af journalister fra Danmarks radio, der ville have mig med i Gadens parlament på grund af et indlæg jeg havde skrevet i Videnskab.dk om gadebander. Da jeg havde fundet og kigget på tidligere udsendelser på internettet, hvor Thor Møger var mikrofonholder og der var 40 deltagere i en udsendelse, der varede 30 min., så betakkede jeg mig. Det var i den grad overfladigst. Dem, der kunne komme med gode indlæg, fik ikke lov til at udtale sig, fordi man skulle have alle med så vidt muligt.

Jeg er optimist. Når alle narcissisterne har indset at det ikke hjælper at have 400 venner på Facebook og komme med i X-faktor uanset hvor talentløs man er, så vil det hele finde et naturligt leje. Jeg priser mig lykkelig over at jeg er en 69-årig pensionist, der bor alene i et hus på 189 kvm i naturskønne omgivelser og har en god økonomi og et godt helbred indtil nu. Som jeg skrev til den lokale præst Poul Joachim Stender, så takker jeg hver morgen Jahve, Gud, Allah og Budda for at være så velfungerende. Hvor skal en ateist ellers rette sin taknemmelighed til.

Frygter lidt fremtiden

Som far til et par unger, kan det godt bekymre mig, at de unge er så fokuseret på at blive kendte, specielt på et så tyndt grundlag som de ser på f.eks. Paradise.

Bliver fokus fra ungerne, at det er en nem vej til anerkendelse udenfor hjemmets fire vægge, eller kan de på sigt godt se at de er kendte for at være kendte, og ikke for noget de faktisk kan.

/Martin

Voksen, mange tak?

Hvis Michala er mig, så mange tak.

Jeg er i hvert fald taknemmelig for, at jeg kan bruge min tid & energi ude i den virkelige verden. Og min verden er reality-tv & facebook-fri. Undersøgelsen udsprang af en oprigtig undren over, hvorfor nogen ville se reality, endsige deltage. Jeg fatter stadig hverken det ene eller det andet. Hvem gider dog blive gloet på?

Namaste,
Michaela

Aldrig

Præcis som jeg har det.

Jeg har aldrig set det. Da det startede i sin tid, var avisomtalerne om indholdet tilstrækkeligt til at give mig kvalme.

X-factor giver mig samme fornemmelse. Der nåede jeg dog at se en 20 minutters tid af en af de første udsendelser før jeg skred.

Ufatteligt at det er lykkedes medierne at få folk til at opfatte det som 'underholdning'.

Hvem vi?

Endnu en af disse tåbelige artikler der forsøger at pådutte os en adfærd vi ikke har:

Seertallene for Paradise Hotel denne uge, iflg. TNS Gallup TV-Meter:

Mandag: 184.000 - totalshare 10 pct.
Tirsdag: 200.000 - totalshare 11 pct.
Onsdag: 177.000 - totalshare 11 pct.

Det er sgu en meget lille vi gruppe og de fleste af seerne læse sgu nok ikke videnskab.dk

Derfor ser vi Paradise Hotel

Tal for dig selv, Putte.

'Paradise Hotel' og andre ikke-reality shows er for personer med IQ < 100 - de skal holdes passive, så de ikke laver ulykker.

Aldrig

Jeg har aldrig, og vil aldrig, se noget så tanketomt og idiotisk ligegyldigt som Paradise Hotel (og andet reality tv for den sags skyld).

Jeg bliver fysisk utilpas og irritabel over folks krybdyrhjerne opførsel, og kunne aldrig drømme om at kalde det hverken underholdning eller godt tv. Det er ikke noget eventyr. Det er knap nok en historie. Hvis en bog blev udgivet på samme principper ville den næppe blive printet i mange oplæg.

Mine veninder har forsvaret sig med mange argumenter om at 'det er sjovt fordi de er så dumme'. Jeg synes ikke dumhed er sjovt. Det er sørgeligt og tåkrummende ubehageligt at se/hører på.

Den skræmmende lave standard som diverse tv kanaler arbejder efter vil forhåbentligt dø snart.

Derfor så jeg det

Det er en meget rammende artikel, og det er bestemt hovedet på sømmet i mange tilfælde. Paradise Hotel er lidt som narkotika, det er i hvert fald uhyggelig let at blive en lille smule hooked af det. Men når man så får det på afstand, så kan man ikke forstå, at man nogensinde har brugt tid på det.

Sådan har jeg det i hvert fald. Så de første par sæsoner trofast, selvom jeg er både mand og veluddannet. Det var bare noget trygt og vanedannende ved at se det. Samtidig er det noget man let kan snakke om på kontoret eller på studiet.

Jeg gik så glip af en sæson og siden har jeg ikke set mig tilbage. Har set et par enkelte afsnit og tænkt, at det da er ufatteligt, at jeg har brugt tid på det en gang. Så på den måde er det lidt som narko.

Michala

`Jeg er enig med dig i din nye artikel, men jeg må så også sige at jeg tænkte præcist det samme om programmerne, da de rullede over skærmen for første gang for mange år siden. Selv det første robinson var i princippet det samme. Måske det handler om at du er blevet mere voksen i mellemtiden og bedre kan gennemskue det.
Den slags programmer er rent gift for unge mennesker, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. De bliver idoliseret de folk som sælger sin sjæl for evigt for åben skærm. X factor ligger i samme grøft, da det netop er det med at lokke naive mennesker til at sælge sjælen gratis eller næsten gratis for åben skærm, som er essensen i det hele. Unge mennesker kan ikke gennemskue folk som de fleste normalt fungerende voksne, logisk nok.

Kære mr. Scaramanga (hedder du virkelig det?) Du har helt ret.

Læs evt. med her:
http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1540754/ekspert-i-paradise-hotel...

Og min beskedne undersøgelse og resultater baserer sig på sæson 4 & 5. Programmer, som var lidt mere uskyldige, hvis man kan sige det sådan.

Der står alligevel også lidt mere i min opgave, end der er plads til her i denne udmærkede artikel. Som altid kan man få hele den extendede version på mail ved at skrive på:

m.krigsager@gmail.com

- Michaela

Hvor er slangen i paradis?

I dag starter en ny omgang med Paradis Hotel. Men er den nævnte model fra specialet ikke lige lovlig romantisk og idealiseret - forstået som, hvor er slangen i paradis? Her tænkes på den freudianske optik. Jeg synes snarere det hele handler om sex, sex og atter sex. Hvem dolker hvem, hvem bagtaler mest og hvem er villig til sex for åben skærm. Den nævnte eventyrfortolkning har jeg svært ved at genkende i Paradis Hotel. Unge slanke kroppe, hvor drengene har trimmede overkroppe. Tilsat varme og alkohol til at svække dømmekraften. Villige piger. Indfrarøde kameraer til at filme spøgelsessex. Det er jo dybest set det seerne venter på inklusiv Se og Hør.

Svar til de nysgerrige

@Sofie: Nej, jeg følger ikke selv med i Paradise Hotel, men jeg er én af mange - uden for Alfred Husen- og Johan Sparre-segmentet - som ved et tilfælde er blevet hængende i flere minutter alligevel.
@Alfred og Johan: 'Vi' er en inkluderende form af 'man' eller 'nogen', som ville signalere en anderledes distance eller endda fjendtlighed over for emnet. Sådan en tilgang ville I muligvis bifalde, men journalistisk set giver det dårlig mening.
Overskriften har i øvrigt fået jer begge til at klikke på historien, selvom jeg godt kan regne ud, at I næppe er en del af den yngre målgruppe, som artiklen her er rettet mod - så helt dårlig kan den ikke være,

Paradis

Her gik jeg og troede at det var sex og den mærkelige fascination af at se ulykker ske der gjorde det.

SV:Danmark er fyldt med tumber :-)

Hej Alfred
Ser man på seertal, er der rigtig mange, der ser Paradise Hotel. Flere end 300.000 per afsnit. http://politiken.dk/kultur/tvogradio/936315/paradise-hotel-har-godt-fat-i-seerne/
Hvorvidt de alle er tumber, skal jeg ikke kloge mig på, men det er da i hvert fald interessant at få en forklaring på, hvorfor sådan en serie hitter.
Hey Thomas, ser du det også?
Sofie

Skal lige forsvarer "tumperne".
300000 tumper ser Paradis Hotel, 5.2 mio gør ikke. dvs. omkring 5-6% ser det.
Men jeg tror mange mange flere har set udsendelserne. men er ikke faldet i god jord. Heldigvis da. At man har set et par udsendelser gør ikke en til en "tumpe" men folk detr hænger foran tv'et uge efter uger er sgu' tumper.
Jeg syntes ikke 300000 seere gør den til et hit. Matador dengang blev vist set at 2 mio. Hvor mange af de 300000 der så "lever sig ind" i serien, og hvor mange der ser den "overfladisk" ved jeg ikke.
Men somsagt ser jeg det ikke da serien er "poppet" og direkte dum. Og ikke en kæft men nogen som helst  virkelighed at gøre. Det er pengene der taler... ikke andet.
*********************************************************************
Der er åbenbart ikke nogen skrupler i sådan "show". Tag bare fear factor. Hvor folk nærmest æder "lort", Hvornår kommer serien til der hvor folk skal have sex med enten hinanden eller med dyr for at gå videre i "konkurencen".
Visse udsendelser, bla. Robinson, fear factor nærmer sig grænsen for det jeg kalder for perverst. Hvad med at lave en udsendelse der hedder "skad eller tag røven på dine nærmeste mest muglig og vind 2 mio. kr.....  Eller tag 10 nymfomaner og to mand og luk dem inde i et hun fyldt med kamera.
Eller endnu mere sygt,  Tag ti pædofil dømte og lad dem passe en børnehave. Det sidste er heldigvis forbudt, men var det ikke forbudt, tror jeg at visse producenter ikke ville have nogle skrubler over dette. Bare der er de 2-300000 seere. Så er kr. der også og deres "succes" hjemme.
Jo jo... det ser ud til der er 300000 at vælge mellem, dog måske ikke til den sidste "ide"
 
 

Danmark er fyldt med tumber :-)

Hej Alfred
Ser man på seertal, er der rigtig mange, der ser Paradise Hotel. Flere end 300.000 per afsnit. http://politiken.dk/kultur/tvogradio/936315/paradise-hotel-har-godt-fat-i-seerne/
Hvorvidt de alle er tumber, skal jeg ikke kloge mig på, men det er da i hvert fald interessant at få en forklaring på, hvorfor sådan en serie hitter.
Hey Thomas, ser du det også?
Sofie
 

Overskriften burde være:

"Derfor ser tumber Paradise Hotel"
Thomas Hoffmann burde lige forklare hvem han mener med "vi" som forespurgt af Alfred Husen.
Men med "vi" indkluderer Thomas Hoffmann jo så selv!

Derfor ser vi Paradise Hotel

...hvem er "vi" ?

Paradise Hotel 2010 ..

Hvis du vil følge med i hvad der sker i Paradise Hotel sæson 6 (2010) på nettet, så lover den her hjemmeside at finde steder det kan lade sige gøre:
http://nick.niebling.dk/se-paradise-hotel-6-2010-online-webtv/
Jeg ved ikke om de rent faktisk finder steder at se det igen i år, men hele sidste sæson brugte jeg siden til at finde steder at se Paradise hotel online fordi tv3 valgte at lukke webtv ned midt i sæsonen :-(

Flere paradise videoklip

Hejsa
Jeg fandt også nogle videoklip med Paredise Hotel på http://www.newshunt.dk/tag/paradise hvis dette har interesse ;-)

Hvis der er spørgsmål til mit

Hvis der er spørgsmål til mit speciale er man meget velkommen til at sende mig en mail på m.krigsager@gmail.com

Jeg skal i gang med at skrive

Jeg skal i gang med at skrive et pd-modul om børn og medier, hvor mit udgangspunkt er prorammet Paradise Hotel. Hvordan får jeg fat i specialet, som jeg selvfølgelig er meget interesseret i at læse?

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Grønland i tal: Forstå verdens største ø gennem statistik

    Grønland er på mange måder et land, der er på vej frem. Alkoholforbruget falder, uddannelsesniveauet og den forventede levetid stiger, men det sker fra et svagt udgangspunkt. Bliv klogere på landet med 10 markante tal.
  • Sådan bliver du en synder

    Synd og arvesynd er fundamentale begreber inden for kristendommen. De går tilbage til Det Gamle Testamente, hvor Adam og Eva ved at spise af kundskabens træ forbrød sig imod Guds skabelseslov.
    Bringes i samarbejde med 50 ideer, der ændrede verden
  • Vi lever i en overvågningskultur

    TÆNKEPAUSER: Overvågning er meget mere end et videokamera i gågaden eller en ond Big Brother, der holder øje med os. Vi lever i en tid, hvor smartphonen kan tracke løbeturen, og sociale medier vrimler med personlige oplysninger. Det behøver vi ikke nødvendigvis frygte, mener forsker. Men vi skal huske, at nettet aldrig glemmer.
Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg